Forside Tillæg Vedtaget Tillæg nr 27 - Vindmølleområde ved Høgsted
 

Tillæg nr 27 - Vindmølleområde ved Høgsted

Status Vedtaget 
KOMPLAN_ID 2214193 
Plannavn Tillæg nr 27 - Vindmølleområde ved Høgsted 
plannr Tillæg nr 27 
Dato for offentliggørelse af forslag 5. maj 2015 
Dato for vedtagelse 17. september 2015 
Dato for ikrafttræden 22. september 2015 
Høring start 5. maj 2015 
Høring slut 30. juni 2015 
Formål

Kommuneplantillægget er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 800.8111-L02 for Vindmøller ved Høgsted.

Kommuneplanrammen omfatter samme område som lokalplanen, mens retningslinjerne i kommuneplantillægget omfatter et område, som er større end lokalplanen.

Formålet med kommuneplantillægget er at etablere det nødvendige plangrundlag for realisering af en vindmøllepark med 5 vindmøller med højde på op til 150 m. Gennem kommuneplantillægget fastlægges anvendelse til vindmølleområde.

Formålet med kommuneplantillægget er også at fastlægge retningslinjer, således at der fastlægges:

  • en støjkonsekvenszone, hvor der ikke må etableres ny støjfølsom arealanvendelse,
  • et støjberegningsområde, hvor der ved opstilling af anden vindmølle skal ske beregning af støj ved nabobebyggelse, hvor møllerne ved Høgsted medregnes og
  • et område i en afstand på 500 m omkring møllerne, hvor skovrejsning er uønsket.
 
Indhold

Området i dag
Rammeområdet er 13 ha og ligger mellem Høgsted og Guldager, ca. 5,5 km syd for Hjørring, ca. 4 km vest for Tårs, ca. 2 km nord for Poulstrup og ca. 400 meter øst for Hirtshalsmotorvejen E39.

Området anvendes på nuværende tidspunkt til landbrugsformål og skal bortset fra vindmøllerne fortsat anvendes til landbrugsformål.

Retningslinjerne omfatter det ovennævnte område, men også et område i en radius af 500 m, hvor retningslinjen for uønsket skovrejsning vil være gældende, en radius på ca. 900 m, hvor støjfølsom arealanvendelse ikke må ny etableres og en radius på ca. 4,5 km for området, hvor indenfor der skal foretages støjberegninger.


De nuværende rammebestemmelser
Planområdet har hidtidigt ikke været omfattet af en kommuneplanramme.


De fremtidige rammebestemmelser
Gennem kommuneplantillægget udlægges nyt rammeområde, som fastlægger anvendelsen til vindmølleområde med mulighed for opstilling af 5 vindmøller med højde på max. 150 m, hvorved det ønskede projekt kan realiseres.


Retningslinjer
Der fastsættes en ny retningslinje 5.30, således at vindmølleområdet ved Høgsted overgår fra potentielt vindmølleområde til planlagt vindmølleområde i kommuneplanen og således at der fastlægges støjberegningszone og støjkonsekvenszone omkring vindmølleområdet.

Der tilføjes følgende tekst i retningslinje 12.2:

Desuden er skovrejsning uønsket indenfor en afstand på 500 m til vindmølleområder jf. retningslinje 5.30.

Der indsættes nyt afsnit efter 3. afsnit i redegørelsen til retningslinje 12.2:

Der friholdes en zone på 500 m omkring udlagte vindmølleområder med henblik på at hindre, at der i vindmøllernes levetid i forbindelse med ny skov opstår læforhold og turbulens, der nedsætter vindmøllernes høje effektivitet.


Redegørelse for vindmølleområde i særlige drikkevandsområde og nitratfølsomt område
Rammeområde 800.8111.09 til vindmølleområdet ved Høgsted ligger i et nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) med særlige drikkevandsinteresser (OSD) samt i indvindingsoplandet til Hæstrup VANDVÆRK, se nedenstående kort.

 
- Planområdet og drikkevandsinteresse

Ifølge Vandplanernes retningslinje 41 kan der i OSD og indvindingsoplande planlægges for vindmølleområder,

  • hvis der ikke er alternative placeringer udenfor OSD eller indvindingsopland, og
  • hvis der er vægtige planlægningsmæssige hensyn

 Ifølge Vandplanernes retningslinje 41 kan der i NFI planlægges for vindmølleområder,

  • hvis der ikke er alternative placeringer udenfor NFI
  • hvis der er vægtige planlægningsmæssige hensyn, og
  • hvis en række redegørelseskrav er opfyldt

 I det følgende redegøres der for kommunens planlægningsmæssige overvejelser om vindmølleudbygning i området samt afvejning af vindenergi-interessen set i forhold til de samlede drikkevandsinteresser i kommunen, jf. den statslige udmelding.
Da, det er første kommuneplantillæg, som der gennemføres trinmodel for, indeholder kommuneplantillægget også en grundvandsredegørelse og trinmodel for hele Hjørring Kommune herunder redegørelse for bymønstret, restrummelighed og grundvandsbeskyttende foranstaltninger i forhold til drikkevandsinteresser.

 

 

1. Grundvandsressource og vandforsyningsforhold i Hjørring Kommune

Grundvandsinteressernes beliggenhed og sårbarhed i Hjørring Kommune fremgår af nedenstående kort.



- Drikkevandsinteresser i Hjørring Kommune

 

I kommunen findes 7 OSDområder:

OSD 1425 Gærum Stenhøj og Lendum i Hjørring Kommune
OSD 1426 Bagterp Hjørring By
OSD 1446 Løkken og Vrå
OSD 1447 Tårs
OSD 1474 Tolne
OSD 1479 Hirtshals og Sindal

Forsyningssituationen i kommunen er beskrevet i Hjørring Kommunes Vandforsyningsplan 20092021,

se

http://www.hjoerring.dk/lib/file.aspx?fileID=1495&target=blank


Vandforsyningsplanen indeholder bl.a. en prognose for behovet for grundvandsforsyning.

Diagram vandforbrug
 

Placering af vandværker kan ses på Hjørring Kommuneplans kort: http://www.kommuneplan.hjoerring.dk/  , vælg kort og under retningslinjer vælges vandværker.

Vandforsyningen i Hjørring Kommune er baseret på 32 vandværker, der tilsammen indvinder ca. 6,6 mio. m3/år. Hjørring Vandselskab A/S leverer ca. 60 % af drikkevandet i kommunen fra 5 vandværker: Hirtshals Vest, Hirtshals Øst, Bagterp, Bredkær og Skallerup. De 27 private, almene vandværker leverer de resterende ca. 40 % af kommunens drikkevand. Herudover er der ca. 600 enkeltvandsanlæg der forsyner landejendomme med drikkevand.

Desuden har Frederikshavn Vand A/S deres største vandværk liggende i Hjørring Kommune ved Tolne, herfra indvindes ca. 1,3 mio. m3/år og fremover forventes en indvinding på ca. 2 mio.


2. Hjørring Kommunes vurdering af risiko ved udpegning af vindmølleområde
En vindmølle består af et stort tårn med et hus og to eller tre vinger. Huset indeholder en gearkasse og motor / transformer til at lave strøm med.

En vindmølle indeholder ikke oplag af kemikalier eller andet der kan forurene grundvandet ved nedsivning. Gearkassen og motoren indeholder forskellige olier, men det er kun i forbindelse med opsætning og nedtagning og evt. service der kan ske spild af olier. Hvis møllen vælter, kan der også ske spild til jorden med olier, men dette er meget usandsynligt, da møllerne er bygget til netop ikke at vælte. I forbindelse med opsætning og nedtagning anvendes der typisk store kraner og lastbiler, der måske udgør en større trussel for forurening ved spild end møllen selv.

Det vurderes at vindmøller uanset størrelse ikke i sig selv giver anledning til forurening af grundvandet. Der vil være en meget lille risiko for spild med olier ved opsætning eller nedtagning samt service på vindmøllen.


3. Grundvandsforhold ved planområde vest for Høgsted
Planområdet er beliggende i OSD og delvist i indvindingsoplandet til Hæstrup Vandværk, se kortbilag 1. I et større område indeholdende planområdet er både OSD og indvindingsopland  udpeget som nitratsårbart indvindingsområdeog indsatsområde mht. nitrat. Planområdet ligger i den østlige del  af indvindingsoplandet til Hæstrup Vandværk. Der er mere end 5 km fra planområdet til nærmeste boring ved Hæstrup Vandværk. Harken Vandværks boringer ligger lidt tættere på, nemlig ca 2,9 km væk.

Grundvandsforholdene i området er nærmere beskrevet i ”Redegørelse for Løkken-Vrå-Tårs Kortlægningsområde – afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, Miljøministeriet, Naturstyrelsen 3. juni 2013”, se
http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vand-i-hverdagen/Grundvand/Grundvandskortlaegning/regional_status/Naturstyrelsen_Aalborg/GKO1447Lokkenvra.htm
I sårbarhedsvurderingen inddeles grundvandsmagasinet i tre sårbarhedszoner: Lille, nogen og stor sårbarhed overfor nitrat. OSD og indvindingsoplandet omkring planområdet er udpeget med  ”nogen sårbarhed”. Baggrunden herfor er varierende lerlag i området samt grundvandskemi. Der er mange steder en rimelig god geologisk beskyttelse af grundvandsressourcen med lerlagstykkelse på 5-15 m,  men pga. grundvandsdannelse og grundvandskemien er det udpeget som nogen sårbarhed.

Som en del af grundvandskortlægningen er der beregnet indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande. Der er ikke udpeget grundvandsdannende opland i planområdet,og strømningsberegninger til Hæstrup Vandværks indvindingsopland viser, at der er omkring 500 års transporttid hen til boringerne fra planområdet. Det grundvand der dannes ved planområdet har med stor sandsynlighed ikke nogen sammenhæng med det grundvand der indvindes hverken ved Harken eller Hæstrup Vandværk.

På baggrund af de ovenstående supplerende vurderinger af grundvandsforholdene i området konkluderes det:

Planområdet ligger i et OSD og delvist i indvindingsopland til Hæstrup Vandværk, men uden for grundvandsdannende opland. Der er generelt rimelig god geologisk beskyttelse, men grundet vandkemien er OSD og indvindingoplandet omkring planområdet udpeget med nogen sårbarhed overfor nitrat.

Hjørring Kommune vurderer, at udpegningen af planområdet til vindmølleområde indenfor rammeområdet kan ske med meget lav risiko for en øget påvirkning af grundvandet i området.

De vægtigste argumenter herfor er, at området ligger undenfor grundvandsdannende oplande og mere end 2,8 km fra nærmeste vandværksboring til vandværker samt at opstilling af vindmøller kun ændrer arealanvendelsen lige omkring vindmøllerne. Vindmøllerne udgør således kun en marginal arealanvendelse i området, hvorfor risikoen for øget påvirkning af grundvandet er meget lille med de foranstaltninger, der gennemføres ifm. opstilling og drift.


4. Forhold til Vandplanen og den kommunale handleplan
Ifølge den foreløbige Vandplan 2010-2015 for Nordlige Kattegat og Skagerrak er der ringe kvantitativ tilstand for de terrænnære og regionale grundvandsforekomsterne i Hjørring Kommune. Mens der for de dybe grundvandsforekomster er god tilstand. Den kemiske tilstand for grundvandsforekomsterne er den samme som den kvantitative tilstand.

Ifølge den foreløbige vandplan og udkastet til den kommunale handleplan er der ingen indsatser i Hjørring Kommune i forhold til grundvandsforekomsterne i vandplanperioden 2012-2015.


5. Forhold til Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Statens grundvandskortlægning for området  er afleveret til Hjørring Kommune i udgangen af 2013, og derfor er arbejdet med udarbejdelse af indsatsplaner først sat i gang i 2014. Der er endnu ikke udarbejdet et forslag til indsatsplan for området og  Hæstrup Vandværk har ikke selv udarbejdet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.

6. Befæstelsesgrad

Befæstelse af arealer i byudviklingsområder vil mindske grundvandsdannelsen lokalt. Det planlagte omfang af byudviklingen i Hjørring Kommune er så lille i forhold til de samlede arealer, at dette forhold kun har begrænset betydning. Det skal tilstræbes, at så meget rent overfladevand som muligt nedsives til fornyelse af grundvandsressourcen og befæstelsesgraden generelt minimeres.


7. Byudviklingsmuligheder i Hjørring Kommunes 6 største byer

Kommunens byer er opdelt i et bymønster, som er en hierarkisk inddeling på baggrund af byernes størrelse, funktioner, forudsætninger og særlige profil. Bymønstret består af hovedbyen Hjørring, de fem områdebyer Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs og Løkken samt en række lokalbyer og landsbyer.

Byudviklingen skal ske i overensstemmelse med byernes rolle i bymønstret og på baggrund af udviklingspotentiale og efterspørgsel. Den overordnede byudviklingsstrategi er, at Hjørring som hovedby skal styrkes som den centrale drivkraft i kommunen. Områdebyerne skal fastholdes som centre, der betjener det omkringliggende opland. Offentlige investeringer i byudvikling til erhvervsformål skal fremover primært ske i Hjørring og Hirtshals, sekundært i de øvrige områdebyer, mens boligudvikling fremover primært skal ske i Hjørring og områdebyerne.


Hjørring

Mål og strategier

Hjørring skal som hovedby være kommunens centrale drivkraft, der står stærkt eksternt og internt i kommunen og med sin synlighed og kraft kan tiltrække udvikling, som smitter af på hele kommunen. Hjørring skal bosætningsmæssigt styrkes bredt, dels med nye boliger til unge og ældre og dels nye familieboliger.

Erhverv
Det er vigtigt, at der kan planlægges for og udbygges med erhvervsarealer, der kan imødekomme erhvervslivets ønsker om god beliggenhed. Udlægning af nye erhvervsarealer skal ske i forlængelse af eksisterende erhvervsområder efter princippet inde fra og ud.

Det er attraktivt for virksomheder at opnå en synlig placering tæt på motorvejen. Der er gennem eksisterende arealudlæg mulighed for transporttunge og transportrelaterede virksomheder at lokalisere sig motorvejsnært vest for motorvejen.

Boliger
Drikkevandsinteresser i oplandet omkring Hjørring medfører begrænsninger for byudvikling. Det forventes derfor, at den væsentligste del af byudvikling til boligformål i Hjørring i fremtiden skal ske på vestsiden af byen, hvor boligerne vil ligge hensigtsmæssigt i forhold til Hirtshalsbanen og den planlagte omfartsvej sydvest om byen.

Hjørring skal have styrket sit boligtilbud for seniorer og for de unge, der påbegynder en uddannelse i byen. Disse befolkningsgrupper ser ud til at ønske sig bymidtenære lejligheder. På denne baggrund er der skabt muligheder for en bymidtenær boligudbygning på sydsiden af bymidten og jernbanen samt givet mulighed for at bygge højt på kanten af Hjørring bymidte, hvor der samtidigt er nærhed til store grønne områder.

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet er steget med 69 personer fra 2006 til 2013, så der nu er 24.982 indbyggere.

Rummelighed og arealforbrug

I Kommuneplan 2013 udlægges 23 ha nye arealer til boliger, så der i alt er udlagt 60 ha boligarealer.

I Kommuneplan 2013 udlægges ikke nye arealer til erhverv. Der er i alt udlagt 75 ha erhvervsarealer.

Grundvandsinteresser og øvrige arealbindinger

Den nordligste del af byen ligger i OSD og NFI, og den sydøstlige del (ca. 25 % af byen) ligger i NFI.
1 ha udlagt til boliger ligger i NFI. 30 ha udlagt til erhverv ligger i NFI. Nedenstående kort over den nordlige og sydlige del af Hjørring viser med rød udlagte arealer til boliger og med blå udlagte arealer til erhverv samt OSD- og NFI- områder vist med blå farve og orange skravering.

Restrummelighed - nordlige halvdel af Hjørring
 - Restrummelighed for bolig og erhvervsområde samt NFI og OSD i den nordlige halvdel af Hjørring

Restrummelighed - den sydlige halvdel af Hjørring
 - Restrummelighed for bolig og erhvervsområde samt NFI og OSD i den sydlige halvdel af Hjørring

Syd og sydvest for Hjørring er der udpeget store arealer, som er potentielle leveområder for løgfrø og spidssnudet frø (bilag IV-arter). Ligeledes er et areal mod nordøst udpeget som potentielt leveområde for spidssnudet frø. Derudover omkranses byen af en række naturområder, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

 


Hirtshals

Mål og strategier

Erhvervsudviklingen i Hirtshals skal have en stærk fokusering på transport og erhvervs- og forskningsaktiviteter inden for det maritime område, herunder akvakultur.

Erhverv
Erhvervsudviklingen i Hirtshals skal udvikles specielt med fokus på det maritime erhverv, fiskeri, transport og logistik.
Hirtshals Havn og de tilhørende erhvervsarealer er omgivet af havet mod nord og vest samt af den eksisterende by mod syd. På havnen fastholdes arealanvendelsen til havnerelaterede erhvervsformål.

Forskerparkens internationale forsknings- og erhvervsaktiviteter er relateret til fiskeri, fiskeopdræt/akvakultur og fiskeindustri.

Boliger
Mulighederne for yderligere udlæg af nye arealer til byudvikling omkring Hirtshals er begrænsede, fordi byen er omgivet af en række beskyttelsesinteresser.

Den fremtidige byudvikling til boligformål planlægges derfor på sydsiden af Sdr. Ringvej op ad bakken mod Horne mellem Kringelhøjvej og Hirtshalsbanen. Her kan en trinvis udvikling over en årrække knytte Hirtshals og Horne sammen. Første etape er lokalplanlagt vest for Horne.

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet er faldet med 447 personer fra 2006 til 2013, så der nu er 6.028 indbyggere.

Rummelighed og arealforbrug

I Kommuneplan 2013 udlægges ikke nye arealer til boliger. Der er i alt udlagt 1 ha boligarealer.

I Kommuneplan 2013 udlægges ikke nye arealer til erhverv. Der er i alt udlagt 27 ha erhvervsarealer.

Grundvandsinteresser og øvrige arealbindinger

Byen ligger ikke indenfor eller grænser op til OSD eller NFI og der er således ikke arealer udlagt til erhverv eller bolig indenfor OSD eller NFI.

Hirtshals ligger indenfor kystnærhedszonen, hvilket lægger store begrænsninger på byudviklingsmulighederne i byen. Derudover er store arealer vest og særligt øst for Hirtshals omfattet af fredskov og udpeget som særligt værdifulde naturområder. Arealer øst og sydvest for byen er udpeget som potentielle leveområder for markfirben og flagermus (bilag IV-arter). Vest for byen ligger et større fredet område mellem Hovedvejen og Kystvejen.


Sindal

Mål og strategier

Byens rolle som attraktiv bosætningsby skal styrkes gennem de grønne kvaliteter. Den fremtidige erhvervsudvikling skal koncentreres i den nordlige del af byen. 

Erhverv
Det vurderes, at fremtidig erhvervsudvikling fortsat kan og skal ske i forlængelse af det eksisterende erhvervsområde ved Tyrsigvej. Erhvervsområderne skal fortsat udvikles i den nordligere del af byen, hvor der er god adgang til Jerupvej og Bindslevvej.

Boliger
En væsentlig kvalitet i Sindal er den grønne struktur, der bevæger sig ind mellem boligområderne og giver byen et helt særligt grønt udtryk. De grønne kiler gennem byen fungerer samtidig som spredningskorridorer for dyre- og planteliv. Det er vigtigt, at den grønne struktur bevares og videreudvikles i forbindelse med fremtidig bolig- og erhvervsudvikling.

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet er faldet med 18 personer fra 2006 til 2013, så der nu er 3.079 indbyggere.

Rummelighed og arealforbrug

I Kommuneplan 2013 udlægges ikke nye arealer til boliger. Der er i alt udlagt 6 ha boligarealer.

I Kommuneplan 2013 udlægges ikke nye arealer til erhverv. Der er i alt udlagt 12 ha erhvervsarealer.

Grundvandsinteresser og øvrige arealbindinger

Den vestlige del af byen ligger indenfor OSD og NFI. Der er ikke arealer udlagt til erhverv eller bolig indenfor OSD eller NFI.

Sindal er omgivet naturområder. Mod vest er der udpeget et særligt værdifuldt naturområde, og mod øst er der udpeget et værdifuldt naturområde. Disse naturområder er sammenfaldende med særligt bevaringsværdige landskaber. En del af disse udpegninger er desuden potentielle leveområder for hhv. markfirben og flagermus (bilag IV-arter). 


Vrå

Mål og strategier

Der skal gennemføres en helhedsplanlægning for byen med fokus på, hvordan byudviklingen kan styrkes gennem ny disponering af arealer og gennem bearbejdning af centrale bydele mv. Erhvervsprofilen skal udvikles med udgangspunkt i de landbrugstilknyttede erhverv.

Erhverv
Erhvervsudviklingen skal tage afsæt i egne styrker. Det betyder, at byens erhvervsprofil skal udvikles med udgangspunkt i de landbrugstilknyttede erhverv.

Boliger
De nuværende byudviklingsmuligheder begrænser sig primært til den nordvestlige del af byen. Vurderingen af den fremtidige byudvikling i Vrå vil ske i forbindelse med arbejdet med en helhedsplan og områdefornyelse i Vrå.

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet er steget med 124 personer fra 2006 til 2013, så der nu er 2.451 indbyggere.

Rummelighed og arealforbrug

I Kommuneplan 2013 udlægges ikke nye arealer til boliger. Der er i alt udlagt 6 ha boligarealer.

I Kommuneplan 2013 udlægges ikke nye arealer til erhverv. Der er i alt udlagt 9 ha erhvervsarealer.

Grundvandsinteresser og øvrige arealbindinger

Størstedelen af Vrå ligger i et nitratfølsomt indvindingsområde. 5 ha udlagt til boliger ligger i NFI. Der er ikke areal udlagt til erhverv indenfor OSD eller NFI. Nedenstående kort over Vrå viser med rød udlagte arealer til boliger og med blå udlagte arealer til erhverv samt OSD- og NFI- områder vist med blå farve og orange skravering.

Restrummelighed - Vraa
 - Restrummelighed for bolig og erhvervsområde samt NFI og OSD i Vrå

 

Sydvest for Vrå er der udpeget et særligt bevaringsværdigt landskab samt et potentielt leveområde for spidssnudet frø (bilag IV-art).

Tårs

Mål og strategier

Byens rolle som attraktiv bosætningsby skal styrkes, og byens erhverv skal fortsat kunne udvikle sig med udgangspunkt i egne styrker. Der skal gennemføres en helhedsplan for Tårs.

Erhverv
Erhvervsudviklingen i Tårs skal bygge på en udvikling af egne styrker inden for bl.a. håndværk og produktion. Fremtidig erhvervsudvikling forventes at skulle ske nord for det eksisterende erhvervsområde i den nordlige del af byen.

Boliger
For at sikre attraktive boligområder skal der ske en omprioritering af arealudlæggene til boliger, således at boligudbygningen kan ske, hvor efterspørgslen på nye boliger er.

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet er steget med 44 personer fra 2006 til 2013, så der nu er 1.966 indbyggere.

Rummelighed og arealforbrug

I Kommuneplan 2013 udlægges 3 ha nye arealer til boliger, og der udtages 2 ha boligareal. Der er i alt udlagt 6 ha boligarealer.

I Kommuneplan 2013 udlægges ikke nye arealer til erhverv. Der er i alt udlagt 5 ha erhvervsarealer.

Grundvandsinteresser og øvrige arealbindinger

Byen grænser mod nordøst op til nitratfølsomt indvindingsopland.

0,5 ha udlagt til boliger ligger i NFI. 0,5 ha udlagt til erhverv ligger i NFI. Nedenstående kort over Tårs viser med rød udlagte arealer til boliger og med blå udlagte arealer til erhverv samt OSD- og NFI- områder vist med blå farve og orange skravering.

Restrummelighed - Taars
 - Restrummelighed for bolig og erhvervsområde samt NFI og OSD i Tårs

Sydvest for Tårs er der udpeget et særligt bevaringsværdigt landskab, søbeskyttelseslinje omkring Boller Sø, værdifuldt kulturmiljø omkring Åbenterp, Høgsted og Lie Gårde samt potentielt levested for spidssnudet frø (bilag IV-art). Nordøst for byen er der bevaringsværdigt landskab og potentielt leveområde for markfirben (bilag IV-art).

 

Løkken

Mål og strategier

Der skal være balance mellem fortsat udvikling af turismen og fastholdelse af et attraktivt og levedygtigt miljø for helårsbeboelse. Nye arealer til bolig og erhverv skal planlægges med fokus på at skabe sammenhæng mellem kysten, byen og det bagvedliggende land.

Bolig og erhverv
Løkken skal fortsat være hjørnestenen for turismen i kommunen, og satsningen på turisme skal også være bæredygtig på længere sigt. Der skal være balance mellem fortsat udvikling af turismen og fastholdelse af et attraktivt og levedygtigt miljø for helårsbeboelse. 

Arealudlæg til fremtidig byudvikling til boliger og erhverv er en udfordring i Løkken, fordi mulighederne begrænses af kystnærhedszonen. Fremtidig byudvikling skal planlægges med fokus på at skabe sammenhæng mellem kysten, byen og det bagvedliggende land, da byudviklingspotentialet ligger her.

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet er steget med 75 personer fra 2006 til 2013, så der nu er 1.570 indbyggere.

Rummelighed og arealforbrug

I Kommuneplan 2013 udlægges 2 ha nye arealer til boliger. Der er i alt udlagt 13 ha boligarealer.

I Kommuneplan 2013 udlægges 6 ha nye arealer til erhverv. Der er i alt udlagt 11 ha erhvervsarealer.

Grundvandsinteresser og øvrige arealbindinger

Byen ligger ikke inden for eller grænser op til område med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande og der er således ikke arealer udlagt til erhverv eller bolig indenfor OSD eller NFI.

Størstedelen af Løkken er omfattet af kystnærhedszonen. Desuden er en mindre del mod nord omfattet af en kirkebeskyttelseszone omkring Furreby Kirke (aftalekirke) samt et særligt bevaringsværdigt landskab.


Konklusion

De forskellige byer i bymønsteret er beskrevet ovenfor. Byerne er forskellige på baggrund af deres profiler og potentialer, og det er særligt i disse byer, kommunen satser på udvikling. Der er befolkningsfremgang i Hjørring, Vrå, Tårs og Løkken, hvorved der er potentiale for byudvikling i både hoved- og områdebyer.

Bymønsteret afspejler et hierarki mellem byerne, hvor Hjørring er den vigtigste by i kommunen, Hirtshals er en særlig områdeby mht. erhvervsudvikling, mens Hirtshals og de øvrige områdebyer er ligestillede mht. boligudvikling. Da byerne er forskellige, men ligestillede, er det nødvendigt, at der kan ske byudvikling i alle 6 byer, således efterspørgslen kan imødekommes. Det betyder også, at hvis der er efterspørgsel på bolig- og erhvervsgrunde i én by, er det ikke et reelt alternativ til denne efterspørgsel at udlægge disse arealer i en anden by. Det skyldes, at netop byens profil og geografi kan være afgørende for konkrete lokaliseringsønsker.

Alle byerne har udfordringer i forhold til byudvikling mht. grundvandsinteresser eller andre arealbindinger. Derved er byernes potentielle udviklingsretninger begrænsede, og der skal ofte findes et kompromis mellem benyttelses- og beskyttelsesinteresser og byudviklingsinteresser, når der skal gennemføres ny planlægning. Derfor er det ikke givet, at der er alternative byudviklingsområder.

Grundvandsbeskyttende foranstaltninger

Der er to forhold, som planlægningen skal bidrage til at varetage i områder med grundvandsinteresser – dels at forebygge forurening af grundvandsressourcen og dels at sikre ressourcens størrelse, så fremtidigt drikkevand sikres.

Nye kommuneplanramme for områder kan indeholde bestemmelser om, at kommende lokalplaner skal stille krav om:

·         At parkeringspladser og kørearealer befæstes med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.

·         At evt. stier i eget trace (dvs. ikke sammenhængende med vejareal), skal befæstes med permeabel belægning, hvor regnvand kan gennemtrænge.

·         At befæstelsesgraden generelt minimeres. 

·         At tage evt. kan anlægges som grønne tage.

·         Afstrømning fra befæstede arealer, hvor der kan anvendes sprøjtning skal ledes til kloak eller andet, der tager højde for, at forurenet vand ikke nedsiver til grundvandet et andet sted.

·         Regnvands- og spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedst tilgængelige teknologi med hensyn til tæthed, samlinger, tæthedsprøvning med videre. Indskrives i Spildevandsplan.

·         Regnvandsbassiner kan etableres, såfremt de udføres med en tæt membran.

·         Befæstelsesgraden skal forsøges minimeret og som minimum afstemmes med behovet for grundvandsdannelse i forhold til vandplanernes angivelse af grundvandsforekomster med ringe kvantitativ tilstand pga. overudnyttelse ved vandindvinding samt grundvandsforekomsternes ringe kvantitative tilstand pga. manglende vand i vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper. Tage kan anlægges som grønne tage, og stier kan etableres med permeable belægninger.  
Ved erhverv også følgende: 

·         Idet områderne omfatter et minimalt areal i forhold til indvindingsopland og herudover ligger udenfor grundvandsdannende opland til vandværk, vil evt. forøget befæstelsesgrad i området på grund af udlæg til erhverv, ikke have nogen væsentlig indflydelse på grundvandsdannelsen i indvindingsoplandet. Den grundvandsbeskyttende effekt ved befæstelse af arealer i områder med risiko for udslip af grundvandsforurenende stoffer til omgivelserne prioriteres højt i området.

·         Olie og kemikalier opbevares i overjordiske tanke. Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området.

·         Områderne skal være separatkloakerede. Regnvands- og spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedst tilgængelige teknologi med hensyn til tæthed, samlinger, tæthedsprøvning med videre. Dette forhold indskrives i Spildevandsplanen.

 


8. Vindmølleplanlægning i Hjørring Kommune
Af Folketingets energiaftale fra efteråret 2011 fremgår det, at den fortsatte udbygning med vindmøller skal ske på havet, kystnært og på land.

Regeringen har i august 2013 præsenteret sin klimaplan, hvor det overordnede mål er, at udledningen af CO2 i 2020 nedbringes med 40 % i forhold til 1990-niveau. Der er samtidig udarbejdet et virkemiddelkatalog, som beskriver en række klimatiltag, heriblandt at yde støtte til etablering af 200 MW nye landmøller.

Hjørring Kommune ønsker at bidrage til realisering af klimaplanen. Kommunen har derfor vedtaget Energipakken, som er en strategisk energiplan, der opstiller mål og handlinger frem mod 2025 med henblik på at reducere CO2-forbruget.

Målet er, at den årlige el-produktion fra vindmøller skal være 1.000 TJ/år i 2025 svarende til 60 % af kommunens elforbrug i 2010. Det svarer til 30-40 store møller.

Vindmølleparkerne skal placeres under hensyntagen til arealinteresserne i det åbne land, og således at områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier friholdes ved udpegning af vindmølleområder, og at der ikke planlægges for vindmøller i kystnærhedszonen.

Vindressourcerne i den enkelte vindmøllepark skal udnyttes bedst muligt under hensyntagen til arealinteresserne mv. Vindmølleparkerne skal derfor have en størrelse, der muliggør opstilling af min. 2 vindmøller med en totalhøjde på min. 125 m.

Der er række afstandskrav, som skal overholdes:

  • Afstanden mellem vindmøller og beboelse skal være min. 4 x vindmøllens totalhøjde. Hvis afstanden er under 500 meter, skal der redegøres for placeringen.
  • Afstanden mellem to vindmølleparkers mølleområder bør være min. 28 x vindmøllernes totalhøjde, dog kan lokale forhold og resultatet af visualiseringer betyde, at afstanden kan fraviges.
  • Vindmøller må ikke placeres nærmere end 1 gange møllens totalhøjde fra eksisterende veje og planlagte motorveje og overordnede veje samt banestrækning. Afstanden mellem 1 til 1,7 gange møllens totalhøjde er en planlægningszone. Vindmøller må ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. 

Inden for vindmølleparken må der ikke etableres ny støjfølsom bebyggelse og arealanvendelse eller opføres andre vindmøller eller større tekniske anlæg.

Der udpeges i kommuneplanen potentielle vindmølleområder, hvor der efterfølgende skal foretages konkrete vurderinger og visualiseringer af, om og hvordan vindmøllerne kan indpasses i landskabet og i forhold til naboer efterfulgt af en konkret planlægning.


9. Det ønskede vindmølleområde ved Høgsted
Der findes ikke andre arealer i kommunen som kan bidrage i samme grad til at opfylde kommunens mål for vindmølleplanlægning idet der er Hjørring Kommunes største potentielle vindmølleområde. Samtidig er der målsætning i Hjørring Kommunes kommuneplan 2013 at vindmøllerne skal samles i så store og få områder så muligt for at skabe en harmonisk påvirkning af landskabet fremfor en mere spredt opstilling af vindmøller.

Der er tale om en placering hvor afstandskrav til naboboliger er overholdt og hvor støjgrænserne kan overholdes. Samtidig er der langt til nærmest egnetlig by, som er Harken ca. 2 km fra området, dernæst ligger Tårs og Vrå ca. 4 km fra området. Landskabet er i forvejen påvirket af tekniske anlæg i form af motorvej og højspændingsledning, hvilket gør landskabet mindre sårbart over for opstilling af vindmøller. Samtidig er landskabet et landbrugslandskab med store markflader opdelt af enkelte læhegn og terrænet er svagt bølgende. Det gør landskabet mere robust overfor opstilling af vindmøller.
Ud fra en samlet vurdering af samfundsmæssige interesser i opstillingen ved Høgsted vurderes det at være en hensigtmæssig placering til opstilling af vindmøller.


Alternative placeringer
Da vindmølleparkerne skal opfylde afstandskrav til beboelse mv., og der skal tages en række hensyn i udpegningen af nye vindmølleparker, betyder det samlet set, at der kun er ganske få områder, som kan udpeges til vindmølleområder. Det kan på sigt blive nødvendigt at overveje, om der skal opkøbes ejendomme med henblik på at nedlæggelse af beboelsen.

Området ved Høgsted er Hjørring Kommunes største potentielle område til vindmøller og der vurderes ikke at være muligt at finde tilsvarende område med samme størrelse i Hjørring Kommune.


Grundvandsbeskyttende foranstaltninger
Der vil blive stillet krav om etablering af opsamlingskar til håndtering af spild mv. fra vindmøllens motor.

Der stilles skærpede krav til beredskabsplan ifm. Opstilling og service på vindmøllerne. Dette skal sikre at eventuelle uheld og spild i forbindelse med arbejdet hurtigst muligt anmeldes og oprydning iværksættes.


Konklusion/Planlægningsmæssig begrundelse
Der findes ikke andre arealer i kommunen som kan bidrage i samme grad til at opfylde kommunens mål for vindmølleplanlægning samtidig med at der tages hensyn til andre beskyttelsesinteresser. Vindmøllerne er en væsentligt samfundsøkonomisk investering som vil bidrage til CO² reduktion.

I VVM-tilladelsen til vindmøller vil der blive stillet vilkår, som vil være med til afværge spild fra møllerne. På den baggrund vurderes at påvirkning af grundvandet vil være ubetydelig.

Omdannelse af området vurderes alt i alt at være den bedste samfundsmæssige og miljømæssige løsning.

 
Retningslinje

Retningslinje 5.30 – Udpegede vindmølleområder

Der er efter konkret planlægning udlagt specifikt udpegede vindmølleområder i følgende omfang:

  1. Vindmølleområde ved Høgsted med mulighed for opstilling af max. 5 vindmøller med en højde på max. 150 m.

Der udlægges støjkonsekvenszone omkring hvert enkelt vindmølleområde svarende til det areal, der omfattes af 37 og 39 dB(A)-støjlinjerne i forhold til støjfølsom arealanvendelse jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Der kan ikke etableres ny støjfølsom arealanvendelse indenfor udpegningen.

Der udlægges støjberegningszone omkring vindmølleområdet svarende til det areal der omfattes af 22 dB(A)-støjlinjen. Før en ny mølle kan stilles op indenfor støjberegningszonen skal det jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller sikres at nabobeboelse ikke udsættes for samlet støj fra omkringliggende vindmøller herunder støj fra vindmøller i de planlagte vindmølleområder, der ligger over grænseværdierne. Udsættes nabobeboelse for støj over grænseværdierne kan den aktuelle mølle ikke stilles op med den pågældende placering; men kan måske flyttes til en anden placering, hvor der fortsat er overensstemmelse med planlovens landzonebestemmelser og større afstand til naboens beboelse.

Støjkonsekvenszonen og støjberegningszonen for det enkelte vindmølleområde fastlægges endeligt, når der meddeles byggetilladelse til det enkelte vindmølleområde.


Redegørelse til retningslinje 5.30
Støjkonsekvenszonen er en forbudszone, der skal sikre, at der ikke etableres ny bolig eller ny støjfølsom arealanvendelse (f.eks. samlet boligbebyggelse, institution, camping- eller kolonihave-formål) indenfor det område, hvor grænseværdierne for støj kan overskrides.

Støjberegningszonen er en tilladelseszone, der skal sikre at nabobolig til ny mølle ikke udsættes for samlet støj fra omkringliggende vindmøller, der ligger over de gældende grænseværdier. Støjberegningszonen angiver det areal, hvor støjen fra møllerne i det enkelte vindmølleområde skal medregnes ved beregning af den samlede vindmøllestøj i forhold til nabobolig f.eks. beregning af støjen ved nabobolig ved opstilling af en husstandsmølle. Støjen fra andre møller har ingen betydning for ejeren af den aktuelle vindmølle, da ejeren af en vindmølle er undtaget for støjreglerne jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Det er ansøger af den nye mølle, der skal udarbejde en beregning af den samlede vindmøllestøj eventuelt i samarbejde med de omkringliggende vindmølleejere.


- Støjberegningszone



- Støjkonsekvenszone




Retningslinje 12.2 – Områder, hvor skovrejsning er uønsket
Der er udpeget områder, hvor skovrejsning er uønsket, jf. kort. Inden for disse områder må der ikke plantes ny skov.

Desuden er skovrejsning uønsket indenfor en afstand på 500 m til vindmølleområder jf. retningslinje 5.30.


 - Uønsket Skovrejsning


Redegørelse til retningslinje 12.2
Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket, betyder, at der i disse områder ikke kan plantes skov på landbrugsjord. Eksisterende, lovligt anlagte skove og fredskovspligtige arealer berøres ikke af udpegningen. Skovloven indeholder definitionen af skov, og eksempelvis læhegn og juletræer er ikke omfattet af forbuddet.

Byrådet kan i visse tilfælde og efter konkret vurdering fravige retningslinjen i forhold til forbuddet mod tilplantning i områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Udpegningen er begrundet i ønsket om at friholde landskabelige sammenhænge, geologiske spor, natur- og kulturværdier mv. for tilplantning. Den omfatter eksempelvis de internationale naturbeskyttelsesområder, mange fredede områder og en række kirkers og andre kulturspors omgivelser. Endvidere er en del af de udpegede områder, hvor skovrejsning er uønsket, begrundet i, at områderne er udpeget til byudvikling mv.

Indtil råstofforekomsterne er indvundet, er de regionale råstofområder udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket. Efter råstofindvinding overgår de til en ny status jf. retningslinje 22.1 om arealanvendelse efter endt råstofgravning.

Der friholdes en zone på 500 m omkring udlagte vindmølleområder med henblik på at hindre, at der i vindmøllernes levetid i forbindelse med ny skov opstår læforhold og turbulens, der nedsætter vindmøllernes høje effektivitet.

 
Miljøvurdering

Der er udarbejdet miljørapport, hvori de miljømæssige konsekvenser ved etablering af vindmølleområdet er belyst. Miljørapporten omfatter såvel miljøvurdering af planforslag som VVM-redegørelse for projektet. 

 

 
Vedhæftning pdf tillaeg_nr_27_vindmoeller_ved_hoegsted_med_vvm_vedtaget.pdf (13880 KB) 

Flgende nye rammeomrder bliver udlagt i tillgget: