By Land Trafik Veje og Parkering Stier Havne, lufthavne og jernbaner Trafiksikkerhed Kollektiv trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Kulturarv  

Trafiksikkerheden i Hjørring Kommune prioriteres højt. Derfor skal hensyn til trafiksikkerheden indgå i den fysiske planlægning, når der planlægges nye vejanlæg, skoledistrikter, nye bolig- og erhvervsområder osv. Der arbejdes løbende med handlingsplaner for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken.

  • At antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken inden udgangen af år 2014 skal være reduceret med mindst 40 % i forhold til 2005. Konkret betyder det, at der i 2014 højest må være 79 dræbte og tilskadekomne på vejene i Hjørring Kommune.
  • At alle vejenes trafikanttyper skal kunne færdes sikkert og trygt i trafikken.
  • At trafiksikkerhed skal indarbejdes i den fysiske planlægning.

For at opfylde målet om nedbringelse af antallet af trafikofre kræves en løbende indsats, og det er væsentligt, at der fremover sættes ressourcer af til såvel fysiske som adfærdsregulerende tiltag. Men kommunen kan ikke løfte opgaven alene. Staten, private virksomheder og enkeltpersoner skal hver især gøre sit til, at trafikken bliver mere sikker at færdes i. Politiets kontrolindsats er i denne sammenhæng et meget væsentligt bidrag.

 

Hjørring Kommune har nedsat et Trafiksikkerhedsråd med deltagelse fra blandt andet Politi, Falck og køreskolerne. Rådet har til formål, gennem kampagner og informationsvirksomhed, at medvirke til at forbedre trafikantadfærden og dermed nedbringe antallet af uheld i trafikken i kommunen.

 

Rådet skal sikre, at de ressourcer, der er afsat til kampagner og informationer, prioriteres således, at der opnås størst mulig effekt. Rådets primære målgrupper er børn og unge samt de "svage" trafikanter dvs. fodgængere, cyklister og ældre.

 

Trafiksikkerhed bør indarbejdes i alle former for fysisk planlægning. Det kan være placering og planlægning af skoledistrikter, lokalisering af transporttunge virksomheder, indretning af nye boligområder, infrastruktur mellem byerne osv. Bilernes hastighed skal tilpasses livet i byerne og lokalområderne.

 

Vejkrydsene på især trafikvejnettet skal sikres ved systematisk forbedring af signalregulerede kryds og vigepligtskryds, anvendelse af stoptavler, vejlukninger, hastighedsbegrænsning i udsatte kryds, systematisk sortpletudpegning og begrænsning af antallet af adgange.

 

Sikkerheden på strækninger i byerne og på landet skal forbedres ved blandt andet at sikre eller fjerne faste genstande f.eks. vejtræer, skilte på vejstrækninger og forbedre sikkerheden i kurver. Der skal gøres en særlig indsats for, at cyklisterne kan færdes sikkert og trygt i trafikken. Der kan i den forbindelse bruges virkemidler som tilbagetrukne stoplinjer og cykelfelter i kryds samt ruteplanlægning.

 

Nyanlæg og ombygninger af veje skal som udgangspunkt gennemgå en trafiksikkerhedsrevision.

De opstillede mål og formulerede strategier baseres på den grundholdning, at det er væsentligt at kunne færdes i trafikken uden særlig risiko for at blive dræbt eller kvæstet. Mere håndfast er behovet for arbejdet med trafiksikkerhed eksempelvis begrundet i, at politiet i gennemsnit har indrapporteret 179 færdselsuheld, med 4 dræbte og 116 kvæstede pr. år, igennem en tiårig periode.

 

Fordelingen af personskader ved færdselsuheld på vejnettet i kommunen er, at 81 % sker på kommunens veje og 19 % på statsvejene.

 

Kommunens mål for trafiksikkerheden bygger færdselssikkerhedskommissionens målsætning, som løber frem til 2012. Færdselssikkerhedskommissionen kommer med nye mål og en handlingsplan i 2013. Kommunen forventer på baggrund heraf at revidere trafiksikkerhedsplanen i 2014.

 

     
     
     

Status og målsætning for nedbringelse af antal dræbte og tilskadekomne.

 

 

De mange færdselsuheld har tragiske følger i form af afsavn og lidelser; hertil kommer de økonomiske konsekvenser. Færdselsuheld i Hjørring Kommune koster årligt samfundet næsten 272 mio. kr. til materielskade, tabt arbejdsfortjeneste, hospitalsbehandling, efterbehandling, hjemmehjælp, velfærdstab m.v., heraf er de kommunale udgifter til behandling af trafikofre og efterfølgende sociale ydelser estimeret til mellem 20 og 35 mio. kr.

 

En trafiksikkerhedsrevision er en gennemgang af et vejprojekt fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt. Det er systematisk ulykkesforebyggelse, hvor eksisterende viden inden for trafiksikkerhed, ny som velkendt, anvendes på vejprojekter. Metoden kan anvendes ved nye anlæg, ved ombygning eller på det eksisterende vejnet.

 

Mange planlæggere og projekterende er bevidste om trafiksikkerhed. Men på trods af denne bevidsthed hænder det dog stadigvæk, at nye vejanlæg allerede efter få år er så uheldsbelastede, at de kan udpeges som "sorte pletter".

 

Denne situation kan udgås ved en trafiksikkerhedsrevision, da potentielle sorte pletter ved en systematisk gennemgang kan udviskes allerede på tegnebrættet, længe før skaden er sket. Trafiksikkerhedsrevisioner kan foretages i alle faser af et projekt, men det er ofte en fordel at foretage en revision flere gange i et forløb, især hvis der er tale om større projekter.

 

Hvis man ser på de samlede omkostninger i hele projektets levetid, herunder ulykkesomkostninger vil en trafiksikkerhedsrevision på lang sigt være en samfundsøkonomisk god investering.

Trafiksikkerhedsrevision bør gennemføres ved nyanlæg, ombygning af veje samt ved etablering af nye vejtilslutninger.
 
Trafiksikkerhedsrevision kan anvendes på såvel små som store projekter og kan foretages på flere trin - fra planlægning til udført projekt. Som udgangspunkt bør alle projekter gennemgå en revision.

En trafiksikkerhedsrevision udføres af en revisor, som har gennemført den påkrævede uddannelse. Liste over trafiksikkerhedsrevisorer findes på Vejsektorens hjemmeside.
Nye vejadgange og vejtilslutninger bør ikke etableres på trafikveje.
 
Af hensyn til trafiksikkerheden ønskes antallet af vejadgange til større trafikveje begrænset mest muligt. Eksisterende vejtilslutninger, som eventuelt ombygges, bør så vidt muligt benyttes. Hjørring Kommune vil normalt ikke godkende ansøgninger om nye adgange/tilslutninger til trafikveje fra enkelte ejendomme, hvis antallet af overkørsler derved forøges.
Nye 4-benede kryds bør ikke etableres på trafikveje.
 
Omkring 40 % af alle færdselsuheldene i kommunen sker i kryds. Derfor bør vejnettet planlægges, så antallet af kryds begrænses mest muligt. De 4-benede kryds er generelt de farligste - her er antallet af konfliktpunkter mellem trafikstrømmene langt større end i et 3-benet kryds. Som regel er det mere sikkert at lave 2 kryds med 3 ben i stedet for 1 kryds med 4 ben. I visse tilfælde er det en fordel at lave en rundkørsel i stedet for. Vejreglerne henstiller, at prioriterede 4 benede kryds ikke må etableres ved nyanlæg, og eksisterende 4 benede kryds bør om muligt ændres til en anden krydstype.
Kommunen reviderer trafiksikkerhedsplanen hvert fjerde år.
 
Vejnettet gennemgås for at kortlægge de kryds og strækninger, hvor der sker trafikuheld, med henblik på etablering af mere trafiksikre krydsudformninger, f.eks. rundkørsler, indførelse af lokale hastighedsbegrænsninger og opsætning af stoptavler i udvalgte kryds. Muligheden for en sanering i antallet af vejtilslutninger bør også overvejes, og eventuelle vejlukninger gennemføres.

Da faste genstande er et generelt sikkerhedsproblem på strækninger, hvor hastigheden er høj, og da der er særlige koncentrationer af færdselsuheld i vejkurver uden for byzone, bør alle veje med en tilladt hastighed større end 50 km/t ligeledes gennemgås kritisk. Dette med henblik på fjernelse eller sikring af faste genstande samt forbedring af kurveforløb.

Der bør arbejdes med hastighedsdifferentiering i bymæssige områder.

Cyklisternes tryghed og sikkerhed kan fremmes ved hastighedsnedsættende tiltag (f.eks. bump, indsnævringer, fartviser og lign.), tiltag i kryds (f.eks. cykelfelter, ombygning af kryds og forsætning af kryds og lign.) og gennem kampagner. Hertil kommer forskellige tiltag, der er specielt rettet mod cyklistuheld, f.eks. cykelruteplanlægning, tilbagetrukne stoplinjer samt cykelfelter i kryds.

Der kan endelig peges på forbedret eller moderniseret vejbelysning, anvendelse af nye og mere sikre tværsnit på veje i åbent land som forslag til initiativer, der kan forbedre trafiksikkerheden.

 

 

Tilbage til forsiden


 

 Se alle temakort