By Land Trafik Veje og Parkering Stier Havne, lufthavne og jernbaner Trafiksikkerhed Kollektiv trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Kulturarv  

Trafiksikkerheden i Hjørring Kommune prioriteres højt. Derfor skal hensyn til trafiksikkerheden indgå i den fysiske planlægning, når der planlægges nye vejanlæg, skoledistrikter, nye bolig- og erhvervsområder osv. Der arbejdes løbende med handlingsplaner for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken.

  • At antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken inden udgangen af år 2014 skal være reduceret med mindst 40 % i forhold til 2005. Konkret betyder det, at der i 2014 højest må være 79 dræbte og tilskadekomne på vejene i Hjørring Kommune.
  • At alle vejenes trafikanttyper skal kunne færdes sikkert og trygt i trafikken.
  • At trafiksikkerhed skal indarbejdes i den fysiske planlægning.

For at opfylde målet om nedbringelse af antallet af trafikofre kræves en løbende indsats, og det er væsentligt, at der fremover sættes ressourcer af til såvel fysiske som adfærdsregulerende tiltag. Men kommunen kan ikke løfte opgaven alene. Staten, private virksomheder og enkeltpersoner skal hver især gøre sit til, at trafikken bliver mere sikker at færdes i. Politiets kontrolindsats er i denne sammenhæng et meget væsentligt bidrag.

 

Hjørring Kommune har nedsat et Trafiksikkerhedsråd med deltagelse fra blandt andet Politi, Falck og køreskolerne. Rådet har til formål, gennem kampagner og informationsvirksomhed, at medvirke til at forbedre trafikantadfærden og dermed nedbringe antallet af uheld i trafikken i kommunen.

 

Rådet skal sikre, at de ressourcer, der er afsat til kampagner og informationer, prioriteres således, at der opnås størst mulig effekt. Rådets primære målgrupper er børn og unge samt de "svage" trafikanter dvs. fodgængere, cyklister og ældre.

 

Trafiksikkerhed bør indarbejdes i alle former for fysisk planlægning. Det kan være placering og planlægning af skoledistrikter, lokalisering af transporttunge virksomheder, indretning af nye boligområder, infrastruktur mellem byerne osv. Bilernes hastighed skal tilpasses livet i byerne og lokalområderne.

 

Vejkrydsene på især trafikvejnettet skal sikres ved systematisk forbedring af signalregulerede kryds og vigepligtskryds, anvendelse af stoptavler, vejlukninger, hastighedsbegrænsning i udsatte kryds, systematisk sortpletudpegning og begrænsning af antallet af adgange.

 

Sikkerheden på strækninger i byerne og på landet skal forbedres ved blandt andet at sikre eller fjerne faste genstande f.eks. vejtræer, skilte på vejstrækninger og forbedre sikkerheden i kurver. Der skal gøres en særlig indsats for, at cyklisterne kan færdes sikkert og trygt i trafikken. Der kan i den forbindelse bruges virkemidler som tilbagetrukne stoplinjer og cykelfelter i kryds samt ruteplanlægning.

 

Nyanlæg og ombygninger af veje skal som udgangspunkt gennemgå en trafiksikkerhedsrevision.

De opstillede mål og formulerede strategier baseres på den grundholdning, at det er væsentligt at kunne færdes i trafikken uden særlig risiko for at blive dræbt eller kvæstet. Mere håndfast er behovet for arbejdet med trafiksikkerhed eksempelvis begrundet i, at politiet i gennemsnit har indrapporteret 179 færdselsuheld, med 4 dræbte og 116 kvæstede pr. år, igennem en tiårig periode.

 

Fordelingen af personskader ved færdselsuheld på vejnettet i kommunen er, at 81 % sker på kommunens veje og 19 % på statsvejene.

 

Kommunens mål for trafiksikkerheden bygger færdselssikkerhedskommissionens målsætning, som løber frem til 2012. Færdselssikkerhedskommissionen kommer med nye mål og en handlingsplan i 2013. Kommunen forventer på baggrund heraf at revidere trafiksikkerhedsplanen i 2014.

 

     
     
     

Status og målsætning for nedbringelse af antal dræbte og tilskadekomne.

 

 

De mange færdselsuheld har tragiske følger i form af afsavn og lidelser; hertil kommer de økonomiske konsekvenser. Færdselsuheld i Hjørring Kommune koster årligt samfundet næsten 272 mio. kr. til materielskade, tabt arbejdsfortjeneste, hospitalsbehandling, efterbehandling, hjemmehjælp, velfærdstab m.v., heraf er de kommunale udgifter til behandling af trafikofre og efterfølgende sociale ydelser estimeret til mellem 20 og 35 mio. kr.

 

En trafiksikkerhedsrevision er en gennemgang af et vejprojekt fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt. Det er systematisk ulykkesforebyggelse, hvor eksisterende viden inden for trafiksikkerhed, ny som velkendt, anvendes på vejprojekter. Metoden kan anvendes ved nye anlæg, ved ombygning eller på det eksisterende vejnet.

 

Mange planlæggere og projekterende er bevidste om trafiksikkerhed. Men på trods af denne bevidsthed hænder det dog stadigvæk, at nye vejanlæg allerede efter få år er så uheldsbelastede, at de kan udpeges som "sorte pletter".

 

Denne situation kan udgås ved en trafiksikkerhedsrevision, da potentielle sorte pletter ved en systematisk gennemgang kan udviskes allerede på tegnebrættet, længe før skaden er sket. Trafiksikkerhedsrevisioner kan foretages i alle faser af et projekt, men det er ofte en fordel at foretage en revision flere gange i et forløb, især hvis der er tale om større projekter.

 

Hvis man ser på de samlede omkostninger i hele projektets levetid, herunder ulykkesomkostninger vil en trafiksikkerhedsrevision på lang sigt være en samfundsøkonomisk god investering.

Trafiksikkerhedsrevision br gennemfres ved nyanlg, ombygning af veje samt ved etablering af nye vejtilslutninger.
 
Trafiksikkerhedsrevision kan anvendes p svel sm som store projekter og kan foretages p flere trin - fra planlgning til udfrt projekt. Som udgangspunkt br alle projekter gennemg en revision.

En trafiksikkerhedsrevision udfres af en revisor, som har gennemfrt den pkrvede uddannelse. Liste over trafiksikkerhedsrevisorer findes p Vejsektorens hjemmeside.
Nye vejadgange og vejtilslutninger br ikke etableres p trafikveje.
 
Af hensyn til trafiksikkerheden nskes antallet af vejadgange til strre trafikveje begrnset mest muligt. Eksisterende vejtilslutninger, som eventuelt ombygges, br s vidt muligt benyttes. Hjrring Kommune vil normalt ikke godkende ansgninger om nye adgange/tilslutninger til trafikveje fra enkelte ejendomme, hvis antallet af overkrsler derved forges.
Nye 4-benede kryds br ikke etableres p trafikveje.
 
Omkring 40 % af alle frdselsuheldene i kommunen sker i kryds. Derfor br vejnettet planlgges, s antallet af kryds begrnses mest muligt. De 4-benede kryds er generelt de farligste - her er antallet af konfliktpunkter mellem trafikstrmmene langt strre end i et 3-benet kryds. Som regel er det mere sikkert at lave 2 kryds med 3 ben i stedet for 1 kryds med 4 ben. I visse tilflde er det en fordel at lave en rundkrsel i stedet for. Vejreglerne henstiller, at prioriterede 4 benede kryds ikke m etableres ved nyanlg, og eksisterende 4 benede kryds br om muligt ndres til en anden krydstype.
Kommunen reviderer trafiksikkerhedsplanen hvert fjerde r.
 
Vejnettet gennemgs for at kortlgge de kryds og strkninger, hvor der sker trafikuheld, med henblik p etablering af mere trafiksikre krydsudformninger, f.eks. rundkrsler, indfrelse af lokale hastighedsbegrnsninger og opstning af stoptavler i udvalgte kryds. Muligheden for en sanering i antallet af vejtilslutninger br ogs overvejes, og eventuelle vejlukninger gennemfres.

Da faste genstande er et generelt sikkerhedsproblem p strkninger, hvor hastigheden er hj, og da der er srlige koncentrationer af frdselsuheld i vejkurver uden for byzone, br alle veje med en tilladt hastighed strre end 50 km/t ligeledes gennemgs kritisk. Dette med henblik p fjernelse eller sikring af faste genstande samt forbedring af kurveforlb.

Der br arbejdes med hastighedsdifferentiering i bymssige omrder.

Cyklisternes tryghed og sikkerhed kan fremmes ved hastighedsnedsttende tiltag (f.eks. bump, indsnvringer, fartviser og lign.), tiltag i kryds (f.eks. cykelfelter, ombygning af kryds og forstning af kryds og lign.) og gennem kampagner. Hertil kommer forskellige tiltag, der er specielt rettet mod cyklistuheld, f.eks. cykelruteplanlgning, tilbagetrukne stoplinjer samt cykelfelter i kryds.

Der kan endelig peges p forbedret eller moderniseret vejbelysning, anvendelse af nye og mere sikre tvrsnit p veje i bent land som forslag til initiativer, der kan forbedre trafiksikkerheden.

 

 

Tilbage til forsiden


 

 Se alle temakort