By Land Trafik Veje og Parkering Stier Havne, lufthavne og jernbaner Trafiksikkerhed Kollektiv trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Kulturarv  

Den kollektive trafik er et vigtigt led i kommunens transportsystem, der sikrer, at borgere uden adgang til bil kan få deres transportbehov dækket. Den kollektive trafik er blandt andet nødvendig, for at arbejdsmarkedet kan rekruttere arbejdskraft, og for at uddannelsessystemet kan fungere. Den kollektive trafik er også nyttig for turismen i kommunen. 

  • At sikre kommunen et moderne og sikkert jernbanenet med kapacitet til en styrkelse af persontransporten.
  • At kunne tilbyde en god dækning med kollektiv trafik, hvor hovedby og områdebyerne betjenes af regionale busser eller tog, og lokalbyerne tilstræbes betjent af lokale busruter.
  • At sikre en fleksibel betjening af lokalbyer, landsbyer og landdistrikter med en optimal ressourceindsats.
  • At den kollektive trafik understøtter Hjørring by som uddannelsesby og understøtter turisterhvervet i kommunen.
  • At tilrettelægge den kollektive trafik med henblik på en begrænsning af energiforbrug og forurening, og sikre et optimalt samspil mellem bus- og togtrafikken, og sikre muligheden for omstigning mellem de forskellige kollektive transportformer.

Strategien indenfor den kollektive trafik har de seneste år været og er fortsat, at der er behov for en indsats for at tilpasse trafikudbuddet til efterspørgslen – markedsorientere den kollektive trafik - så den kollektive trafik bliver et bedre alternativ til bilen på strækninger og tidspunkter, hvor der er et stort transportbehov.

 

Skal der ske en fastholdelse af eksisterende og samtidig ske en tiltrækning af nye kunder til den kollektive trafik, er det nødvendig at sikre en udvikling, som ikke resulterer i et stadigt dårligere servicetilbud.

 

Der skal sikres et overblik over persontransportbehovet i alle kommunens sektorområder med henblik på at opnå en koordinering og effektivisering af alle offentlige betalte transportopgaver.

 

For at opfylde byrådets mål om bedre tilrettelæggelse af den kollektive trafik skal der udarbejdes en trafikplan for den kollektive trafik. I den forbindelse kan det overvejes at flytte ressourcer fra de dele af busrutenettet, der har et spinkelt passagerunderlag, til de dele, der har et stort passagerunderlag.

 

Hjørring Kommune ønsker - ligesom Nordjyllands Trafikselskab - at medvirke til at nedbringe emissionerne fra busserne, også ud over EUs krav. Det sker først og fremmest i forbindelse med udskiftning til nye busser samt ved krav i forbindelse med licitationer. 

Busbetjening

I perioden 2009-2012 er passagertallet steget, hvor der tidligere har været fald i passagertallet. Ændringen i befolkningens alderssammensætning med færre børn og unge kan medføre, at passagertallet på sigt bliver svært at fastholde.

 

Den kollektive trafik har sin styrke i de større bysamfund. Den udfordres i tyndt befolkede områder, hvor dækningen er ringere, og transporttiderne er forholdsvis lange. Dette er afgørende for, hvor attraktivt den kollektive trafik opleves. Hertil kommer brugernes øgede behov for mobilitet i forhold til skole, arbejde og fritidsaktiviteter.

 

For at matche disse behov skal der sikres sammenhæng mellem den kollektive og den individuelle trafik, og de enkelte transporttyper skal udnyttes bedst muligt sammen og hver for sig. Hvis den kollektive trafik skal være et attraktivt alternativ til kørsel i privatbil, må rejsetiden med kollektiv trafik ikke afvige for meget fra rejsetiden med bil.

 

Desuden skal den kollektive trafik være økonomisk attraktiv for den enkelte specielt i forbindelse med transport til og fra arbejde. Der er kun få steder i Hjørring Kommune, hvor den kollektive trafik er tilnærmelsesvis konkurrencedygtig med kørsel i egen bil. Det gælder næsten udelukkende for længere pendlingsrejser, der er togbetjent.

 

Jernbaner og togbetjening

Der er i 2012 lagt nye togskinner i hele Vendsyssel. Det er stadig et enstrenget system, som også er utidssvarende teknisk set. Kapaciteten på strækningen er meget begrænset.

 

Skinnenettet bør udbygges, så landsdelen sikres en moderne og sikker jernbane så person- og godstransport kapacitetsmæssigt styrkes. Standarden bør være fuldt på højde med hovedbanestrækninger i det øvrige land.

 

Med baggrund i forsøget med Nordjyske Jernbaners kørsel på strækningen Hirtshals-Skagen er der primo 2012 blevet nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på muligheden for at udføre al togkørsel nord for Limfjorden som et samlet produkt. Arbejdsgruppen består af DSB, Banedanmark, Nordjyllandstrafikselskab, Nordjyske Jernbaner og repræsentanter fra de involverede kommuner. 

Det kommunale bymønster skal lægges til grund for planlægningen af det kollektive trafiknet. Bymønstret er væsentligt for strukturen i det kollektive trafiksystem. Hovedbyen og områdebyerne skal således indgå som knudepunkter i NTs regionale rutenet. Lokalbyerne bør betjenes med lokale busruter.
 
Retningslinjen er fastsat for at præcisere, at det er afgørende, at der er sammenhæng mellem det kommunale bymønster og planlægningen af den kollektive trafik på lokalt såvel som regionalt niveau.
Ved jernbanestationerne i hovedbyen og områdebyerne bør der planlægges med henblik på at øge benyttelsen af de regionale togforbindelser. Der skal planlægges for bedre muligheder for kombinations-rejser - det vil sige skift fra individuel til kollektiv trafik.
 
Ved at lokalisere især kontorerhverv og større, tætte boligbebyggelser nær ved stationerne gøres togbetjeningen attraktiv for en større kundekreds. Derved understøttes mulighederne for at yde en god togbetjening, som kan vinde markedsandele fra den individuelle biltrafik, hvorved miljøproblemerne fra transport begrænses.

Indretningen af terminaler er også med til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv og fremmer mulighederne for at udvikle et sammenhængende trafiknet, hvor både bus-, tog-, bil- og cykeltrafik integreres. Terminalerne bør indrettes, så de tilbyder skiftemuligheder med korte, bekvemme og sikre gangveje. Terminalerne skal i videst muligt omfang integreres i det omgivende byområde med gode og trafiksikre gang- og cykelforbindelser mellem terminalen og næroplandet, herunder sikring af arealer til parkeringsformål.

Væsentlige byfunktioner skal placeres hensigtsmæssigt for handicappede og i forhold til betjening med kollektiv trafik og for de transportformer, som i øvrigt er væsentlige for de pågældende funktioner og brugergrupperne.

 

God tilgængelighed i forhold til væsentlige byfunktioner betyder, at alle borgere har mulighed for at komme hen til f.eks. bibliotek og indkøbsmuligheder, uanset om borgeren har et handicap, kommer gående, cyklende eller kørende.

Det er væsentligt, at byerne indrettes, så tilgængelighed ikke alene måles på, om byfunktionerne kan nås i bil. Især indkøbsmuligheder, uddannelsesinstitutioner, offentlige kontorer og fritidstilbud skal placeres med mulighed for adgang for alle befolkningsgrupper, så befolkningsgrupper uden bil (børn, unge og ældre) også har adgang til disse funktioner.

Det er væsentligt, at der også fokuseres på stier og cykelstier som supplement til den kollektive trafik og biltrafikken.

 

 

Tilbage til forsiden


 

 Se alle temakort