By Land Trafik Tekniske anlæg Vandværker Kraft-/varmeværker Biogas Vindmøller Solenergi Antenner Forsyningsanlæg Affaldsbehandlingsanlæg Rensningsanlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Kulturarv  

Der er i Hjørring Kommune 114 vindmøller højere end 25 m i kommunen (ultimo juni 2012) med en samlet installeret effekt på 58,7 MW og en samlet produktion i 2011 på 123 GWh. Vindmøllerne er opført i perioden 1980 til 2000. Enkelte er opstillet som enkeltstående vindmøller, men hovedparten er opstillet i vindmølleparker med 2-10 vindmøller.

 

I forbindelse med den strategiske energiplan for Hjørring Kommune frem mod 2025 er der i forhold til arbejdet med vindenergi og planlægning for opstilling af vindmøller i kommunen fastsat nedenstående mål. 

  • At medvirke til at opfylde den nationale målsætning for udbygning med vindenergi under hensyntagen til kystområder og områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier.
  • At den årlige el-produktion fra vindmøller opstillet i kommunen frem mod 2025 øges fra nuværende ca. 350 TJ til 1.000 TJ (278.000 MWH).
  • At give mulighed for vindmølleudbygningen i sammenhæng med løbende sanering af eksisterende vindmøller.
  • At koncentrere opstilling af møller til få vindmølleparker med høje, effektive vindmøller.

Regeringens vision på energiområdet er, at Danmark på lang sigt skal frigøre sig fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas og i stedet anvende vedvarende energikilder. Det er målsætningen, at det samlede bruttoenergiforbrug i 2020 skal være reduceret med 12% i forhold til forbruget i 2006. Godt 35% af bruttoenergiforbruget skal dækkes af vedvarende energikilder, heraf skal vindmøllernes andel af elforbruget udgøre 50%.

 

Den fortsatte udbygning med vindmøller er i Energiaftalen fra efteråret 2011 aftalt til at skulle ske på havet med etablering af yderligere 1.000 MW i 2 store havprojekter, 500 MW etableret kystnært og 1.800 MW etableret på land.

 

Medvirke til opfyldelse af den nationale målsætning
Byrådets målsætning er at medvirke til at øge udbygningen med vindenergi i overensstemmelse med den nationale målsætning. Dette skal ske ved udpegning af nye områder til opstilling af nye vindmøller og en efterfølgende planlægning, men også genvurdering af eksisterende vindmølleområder i forhold til eventuel udskiftning af ældre møller med nye, større møller. Der er ikke på nuværende tidspunkt fra statens side fastsat krav om, at Hjørring Kommune skal levere en bestemt effekt fra vindmøller.

 

Udpegning af potentielle områder til vindmølleparker
I Kommuneplan 2009 er udpeget 4 potentielle områder til nye vindmølleparker. Der er igangværende planlægning for området mellem Sønderskov og Ugilt med henblik på opstilling af 6 møller med en højde på 150 m og en effekt på 3,0 MW pr. mølle. Området ved Gjurup udgår som potentielt vindmølleområde som følge af byrådsbeslutning i november 2013. De 2 resterende områder er fortsat udpegede. 

 

I kommuneplanen udpeges nye områder efter konkrete vurderinger i forhold til kommuneplanens øvrige arealudpegninger. De nye områder udpeges som potentielle vindmølleområder, hvor en efterfølgende planlægning skal afklare om der kan stilles møller op i området, herunder ved brug af visualisering belyse samspillet med andre vindmølleparker, der ligger indenfor en afstand på 28 x møllehøjden. Det betyder, at udpegningen af områder til vindmølleparker ikke er endelig, men det vil kun være disse udpegede potentielle områder, som senere kan inddrages i en konkret planlægning.

 

Få, men store og effektive vindmøller
For at begrænse det samlede antal vindmøller og de arealer, som skal udlægges til vindmølleparker, ønskes få høje og mere effektive vindmøller frem for flere lavere og mindre effektive vindmøller. Kommunen har ikke kompetence til at planlægge for møller, der er højere end 150 m. I de udpegede områder skal der opstilles min. 2 vindmøller, da staten generelt er imod opstilling af enkeltstående vindmøller. Større områder med plads til flere vindmøller ønskes frem for mindre områder. 

Vindmøllerne varierer meget med hensyn til totalhøjde (målt fra terræn til vingespids) og effekt, og de fordeler sig som vist i nedenstående skema. Den mindste vindmølle har en højde på 41 m, en effekt på 150 kW og er opstillet i 1988, mens den største vindmølle er 69 m høj, har en effekt på 750 kW og er opstillet i 1998. Udviklingen går fortsat i retning af højere og mere effektive vindmøller. Kommunen har planlægningskompetencen for vindmøller med en totalhøjde op til 150 m. Opstilling af møller, som er højere end 150 m, forudsætter et landsplandirektiv.

 

 

Antal vindmøller i grupperingen

Totalhøjde

Effekt pr. vindmølle

Samlet effekt

Opførelsesår

33

-46 m

150-225 kW

5.850 kW

1988-1998

12

46-57 m

250-500 kW

4.500 kW

1996-1999

12

57-62 m

600-750 kW

8.850 kW

1998-1999

57

62-70 m

600-750 kW

39.480 kW

1997-2000

I alt 114

 

 

I alt 57.930 kW

 

Tabel over vindmøller i Hjørring Kommune (ultimo juni 2012)

 

Der er ikke opstillet nye vindmøller i Hjørring Kommune siden 2000, og alle eksisterende vindmølleparker i kommunen er fuldt udbyggede. Der er aktuelt (december 2013) igangværende planlægning for 1 vindmøllepark med 6 møller med en højde på 150 m og en effekt på 3,0 MW. 

 

Højere og mere effektive vindmøller
Inden for de seneste 10 år er vindmøllernes totalhøjde øget betydeligt, og effekten er samtidig flerdoblet. De kommercielle vindmøller, som er på markedet nu og i de kommende år, har en totalhøjde på 125-150 m og en effekt på op til 3,6 MW. Til sammenligning vil 20 nye store vindmøller kunne producere det samme som de nuværende 114 vindmøller i kommunen. De store vindmøller betyder, at vindenergien kan udnyttes bedre på mindre arealer. Samtidig er møllerne på grund af størrelsen ikke længere afhængig af tæt placering til kysten.

 

De store vindmøller vil imidlertid udgøre et markant element i landskabet. Vindmøllerne vil være højere end andre landskabselementer, og selv i forbindelse med store tekniske anlæg og industrianlæg vil de fremtræde markant. Vindmøllerne vil i det forholdsvis flade nordjyske landskab ofte kunne ses over store afstande. Der kræves derfor en nøje planlægning, hvor virkningen såvel på landskabet som de nære omgivelser søges begrænset mest muligt.

 

Hensyn til naboer, landskab, natur og kultur
Vindmølleparkerne skal opfylde et afstandskrav til beboelse (helårs- og fritidsbeboelse), men derover skal der tages en række hensyn i udpegningen af nye vindmølleparker. Områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier friholdes ved udpegning af vindmølleområder, og der planlægges som udgangspunkt ikke for vindmøller i kystnærhedszonen. Der kan ikke opstilles vindmøller i fredskov. Samlet set betyder det, at der kun er ganske få områder, som kan udpeges til vindmølleområder, og det kan på sigt blive nødvendigt at overveje, om der skal opkøbes ejendomme med henblik på at nedlæggelse af beboelsen.



 

Definition af vindmøller

Totalhøjde:
Møllens totalhøjde = højde til vingespids (navhøjde + rotorens radius)

 

Store vindmøller:
Møller med 100 meters totalhøjde og derover.

 

Husstandsmøller:
Møller med maksimal 25 meters totalhøjde.

 

Minivindmøller:
Møller med maksimal rotordiameter på 2 meter.

 

Vindmøllepark:
Et forud planlagt område omfattende et mølleområde og et beskyttelsesområde.

 

Mølleområde:
Det område i en vindmøllepark, hvor vindmøllerne (min. 2 vindmøller) placeres.

 

Beskyttelsesområde:
Området mellem mølleområdet og grænsen for vindmølleparken. I dette område kan der normalt ikke placeres vindmøller og større tekniske anlæg.

 

Visuelle konsekvenszoner

Nærzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er det dominerende element i landskabsbilledet, og deres proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer.

 

Mellemzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er fremtrædende elementer i landskabet, men der er en skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer.

 

Fjernzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne fortsat er synlige i landskabet, men de er underlagt andre, mere dominerende landskabselementer, og påvirker ikke landskabsoplevelsen i væsentlig grad.

 

Zonegrænserne ændres med vindmøllens højde, således at zonerne udvides, jo højere vindmølle er. For 150 m høje vindmøller anbefales det at arbejde med følgende konsekvenszoner:

 

Nærzone: 0-4,5 km
Mellemzone: 4,5-10 km
Fjernzone: 10-16 km

 


Radiokæder og flyvepladser

Vindmøller skal respektere Telestyrelsens radio- og radarkædeforbindelser og maritime anlæg og Forsvarets radioanlæg. Der kan ikke tillades opstillet vindmølleparker, der kan forstyrre Telestyrelsens radiokædeforbindelser og maritime anlæg. Såfremt der ønskes vindmøller inden for en radius af 5 km fra forsvarets øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner skal Forsvarets Bygningstjeneste høres af hensyn til flyvesikkerheden. Vindmøller med en totalhøjde på 100 m og derover skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen, jf. Luftfartslovens § 67a. Statens Lufthavnsvæsen ved Luftfartstilsynet skal ligeledes i henhold til "Indflyvningsplan for Sindal Lufthavn" godkende opstilling af vindmøller.

 

Naturgasledninger

Naturgasselskaberne skal orienteres, når vindmøller placeres nærmere end to gange tårnhøjden fra naturgasfordelingsledninger. Naturgasselskaberne foretager en vurdering af, hvorvidt jordingsanlægget for vindmøllerne er tilstrækkeligt eller skal suppleres. Jordingsanlæg etableres for at imødegå gener fra lynnedslag i møller placeret tæt på naturgasledningerne.

 

Højspændingsledninger

Vindmøller skal placeres i en afstand fra deklarationsarealet for højspændingsledninger (luftledninger) på mindst møllens totalhøjde. Afstandskravet er af sikkerhedsmæssige hensyn, hvis møllen skulle vælte. Deklarationsarealet er typisk 15 m på hver side af højspændingsledningen.

Vindmølleudbygningen skal ske i specifikt udpegede vindmølleparker, jf. kortet, bortset fra husstandsmøller (se retningslinje 5.16). Vindmølleparkerne skal have en størrelse, der muliggør opstilling af min. 2 vindmøller med en totalhøjde på min. 125 m. Vindmølleparkerne skal placeres under hensyntagen til arealinteresserne i det åbne land og således at områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier friholdes ved udpegning af vindmølleområder, og at der ikke planlægges for vindmøller i kystnærhedszonen.
Vindressourcerne i den enkelte vindmøllepark skal udnyttes bedst muligt under hensyntagen til arealinteresserne mv.

Inden for vindmølleparkens beskyttelsesområde må der ikke etableres ny støjfølsom bebyggelse og arealanvendelse. Der kan ikke opføres andre vindmøller eller større tekniske anlæg inden for vindmølleparkerne.

For at sikre fortsat høj effektivitet af nye vindmøller er etablering af skov i et område indenfor en afstand på 500 m til møller med en total højde over 125 m uønsket. Uønsket skovrejsningsområde udpeges omkring den udlagte vindmøllepark mellem Sønderskov og Ugilt jf. retningslinje 12.2.

Der er udpeget vindmølleområde mellem Sønderskov og Ugilt med henblik på opstilling af max. 6 vindmøller.

Der udpeges i forbindelse med kommuneplanrevisionen 5 nye potentielle områder til vindmølleparker jf. kortet, hvor der efterfølgende skal foretages konkrete vurderinger og visualiseringer af, om og hvordan vindmøllerne kan indpasses i landskabet og i forhold til naboer efterfulgt af en konkret planlægning. 3 af områderne er nye vindmølleområder og 2 områder er eksisterende vindmølleparker, hvor der vurderes at være mulighed for udskiftning med større møller. Herudover ønsker Byrådet, at 2 områder jf. kortet – der ikke indgik i kommuneplanforslaget – undersøges nærmere på tilsvarende vis som de nye potentielle områder.

3 potentielle vindmølleområder overført fra Kommuneplan 2009:
- Område mellem Sønder Harritslev og Rakkeby
- Område mellem Hæstrup Mejeriby og Sønder Harritslev

5 potentielle vindmølleområder udlagt med Kommuneplan 2013:
- Område syd for Åbyen
- Område syd for Frederikshavnsvej ved Fælsiggård
- Område nord for Tårs-Vrå afkørslen ved Høgsted
- Område ved Gårestrup
- Område mellem Vejby og Sdr. Rugbjerg

2 områder der skal undersøges nærmere:
- Område syd for Tollestrup
- Område ved kommende udvidelse af Hirtshals Havn

 

Vindmølleparkernes placering skal tilpasses jordbrugs-, vindenergi-, landskabs- og de kulturhistoriske interesser i områderne. I områder med nedenstående arealinteresser kan der ikke udpeges potentielle vindmølleområder.
• Kystnærhedszonen
• Natura2000-områder (EF-fuglebeskyttelses-, EF-habitat- og Ramsar områder)
• Kirkebeskyttelse (300 m)
• Kirkebeskyttelse (aftalekirker)
• Særlig bevaringsværdige landskaber
• Større uforstyrrede landskaber
• Fredninger (inkl. forslag til fredninger)
• Særligt værdifulde geologiskeområder
• Særligt værdifulde naturområder
• Værdifulde kulturmiljøer, hvor der kan være konflikt i forhold til udpegningsgrundlaget,

For at begrænse det samlede antal vindmøller og de arealer, som skal udlægges til vindmølleparker, ønskes effektive og dermed høje vindmøller med en højde på max. 150 m. Højden kan reduceres i forbindelse med den konkrete planlægning af den enkelte vindmøllepark, hvis de konkrete forhold taler herfor. Der skal opstilles så mange vindmøller som muligt i den enkelte park, og det skal vurderes om vindmølleområdet kan udvides ved nedlæggelse af en eller flere nabobeboelser.

Ved at samle vindmølleudbygningen i hensigtsmæssigt placerede vindmølleparker kan store landskabsrum friholdes for vindmøller. For at reducere behovet for inddragelse af nye arealer til vindenergiformål skal vindenergiressourcen i de udpegede vindmølleparker udnyttes optimalt. Det betyder blandt andet, at der i områder med god vindenergi skal placeres så mange store og effektive vindmøller som muligt. De største og mest effektive, tilgængelige mølletyper skal anvendes.

Vindmølleparkerne inddeles i mølleområder og beskyttelsesområder. Beskyttelsesområdet udlægges for at sikre den landskabelige helhed og de bedste vindenergiforhold for vindmølleparken. I beskyttelsesområderne kan der ikke placeres vindmøller, større tekniske anlæg uden relation til vindmølleparken eller foretages skovrejsning. Dog kan det vurderes konkret, om sådanne anlæg kan placeres ved eksisterende bebyggelse. Almindelig landbrugsdrift med dertil hørende bygninger samt vejanlæg omfattes ikke af retningslinjen.

Udpegningen af potentielle vindmølleområder og de to områder - der skal undersøges nærmere - betyder, at udpegningen i kommuneplanen af områderne ikke er endelig bl.a. med mulighed for at det enkelte område kan udvides og dermed rumme en eller flere møller ved at en eller flere boliger på naboejendom nedlægges. Der udpeges i forbindelse med kommuneplanrevisionen 5 nye potentielle vindmølleområder, som senere kan inddrages i en konkret planlægning i form af kommuneplantillæg, VVM-redegørelse og lokalplan.

Områderne ligger tæt ved motorvejen eller i en afstand på min. 1,5 km til støjfølsom anvendelse i form af by eller landsby. Derudover ønsker Byrådet at undersøge mulighederne for vindmøller i forbindelse med kommende havneudvidelse af Hirtshals Havn.

Der kan på baggrund af retningslinjen udpeges yderligere områder efter konkret ansøgning.

Ved planlægning for vindmølleparker skal der laves visualiseringer i forbindelse med fastlæggelse af antallet af vindmøller i parken og den konkrete placering af vindmøllerne. Visualiseringerne skal indeholde vurdering i forhold til nærzonen, mellemzonen og fjernzonen, jf. uddybende oplysninger om visuelle konsekvenser.
Hvis der er tale om store, åbne landskaber, hvor vindmølleparken kan opleves sammen med andre eksisterende eller planlagte vindmølleparker, skal dette fremgå af visualiseringen.
 
Visualiseringer skal benyttes til at dokumentere, at vindmøller kan indpasses uden at tilsidesætte landskabs- og naturinteresserne. Samtidig giver visualiseringer den enkelte borger et godt grundlag for vurdering af en kommende vindmølleparks visuelle effekt på boliger og omgivelser, jf. uddybende oplysninger om visuelle konsekvenser. Visualiseringer skal udformes, så de giver et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets påvirkning i forhold til arealinteresser (beboelse, naturområder, landskaber, kulturmiljøer m.v.), infrastruktur (veje, højspændingsanlæg, bygningsanlæg), andre vindmøller og vindmølleparker m.v.

Store vindmøller vil påvirke landskabet i stor afstand, afhængig af blandt andet landskabets form og højdeforhold. De store vindmøller vil være højere end landskabselementerne, og selv i forbindelse med tekniske anlæg og industrianlæg vil de fremtræde markante i landskabet. Vindmøllerne vil i det forholdsvis flade nordjyske landskab ofte kunne ses over store afstande. Det kræver derfor en nøje planlægning, der i det enkelte tilfælde skal søge at reducere fjernvirkningen såvel på landskabet som på nærområdet.

Afstanden mellem vindmøller og beboelse skal være min. 4 x vindmøllens totalhøjde. Hvis afstanden er under 500 meter, skal der redegøres for placeringen.

Afstanden mellem to vindmølleparkers mølleområder bør være min. 28 x vindmøllernes totalhøjde, dog kan lokale forhold og resultatet af visualiseringer betyde, at afstanden kan fraviges.

Den indbyrdes afstand mellem vindmøller i en vindmøllepark bør være 3-4 x rotordiameteren og må ikke overstige 5 x rotordiameteren.

Vindmøller må ikke placeres nærmere end 1 gange møllens totalhøjde fra eksisterende veje og planlagte motorveje og overordnede veje samt banestrækning. I en afstand fra vindmøller på mellem 1 til 1,7 gange møllens totalhøjde til eksisterende veje og planlagte motorveje og overordnede veje samt banestrækning kan Vejdirektoratet eller Banedanmark dog komme med specifikke begrundelse for at vindmøllen skal stå længere væk end 1 gange vindmøllens totalhøjde. Vindmøller må ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. 

Afstanden til vindmølleejers egen bolig skal være min. 2 x vindmøllens totalhøjde.

Ved planlægning af nye vindmøller skal det så vidt muligt sikres, at boliger til helårsbeboelse ikke udsættes for skygge i mere end 10 timer (reel skyggetid) om året.

 

Den visuelle effekt af flere vindmølleparker i det samme landskabsrum kan blive for markant, og afstanden mellem vindmølleparker bør være min. 28 x vindmøllernes totalhøjde, for at vindmølleparkerne kan opfattes som adskilte anlæg (ved 150 m høje vindmøller svarer det til 4,2 km svarende til nærzonen i visualiseringer).

For at kombinere ønsket om stor effekt og mindst mulig landskabelig påvirkning stilles krav om maksimal afstand mellem møllerne inden for den enkelte vindmøllepark. En indbyrdes afstand mellem vindmøller i en vindmøllepark på 3-4 x rotordiameteren virker mest harmonisk, og lævirkning og turbulens undgås. Ved en afstand over 5 x rotordiameteren fremstår vindmøllerne ikke længere som en klart sammenhængende enhed.

Hensigten med at fastlægge en minimumsafstand fra det overordnede vej- og banenet er primært at undgå forstyrrelser for trafikken og trafiksikkerheden, herunder minimere risikoen for nedblæsning af is. Hvis vindmøller eksempelvis står i forlængelse af et retlinet vejstykke, kan det risikeres, at trafikanter mister fokus på vejen i en kurve, da vindmøller virker som optisk ledelinje.

Jf. reglerne om støj fra vindmøller, må bolig ikke udsættes for støj over en vis grænse. Dette gælder dog ikke for vindmølleejerens egen bolig og kun for vindmølleejer der har en væsentlig indflydelse på vindmøllens drift. Det er således ikke nok at ejer blot ejer nogle få andele af en vindmølle.

Gener fra vindmøller i form af skyggevirkning er vokset markant i de senere år, i takt med at møllerne er blevet større. Der er ikke indført danske normer for, hvor meget en vindmølle må skygge, men Miljøministeriet anbefaler, at der fastsættes en maksimumsgrænse på 10 timer (reel skyggetid) om året, som er en beregnet værdi korrigeret for meteorologiske forhold. Vindmøllerne kan programmeres til at stoppe, så denne tidsgrænse ikke overskrides.

Ved planlægning for placering af vindmøller gøres der desuden opmærksom på følgende hensyn, der skal overvejes:
• Radiokæder og flyvepladser
• Naturgasledninger
• Højspændingsledninger

I vindmølleparker skal møllerne være ens af størrelse, udseende og materialevalg. Møller skal opstilles på en lige linje, dog ved parker med mere end 6 møller eventuelt i letopfattelige geometriske opstillingsmønstre.

Vindmøller skal opføres med rørtårne i en lysegrå farve, skal være refleksfri og forsynet med 3-bladede rotorer.

Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal ligge mellem 1:1,1 og 1:1,35, og vingernes omdrejningsretning skal være med uret (betragtet med vinden i ryggen). 

 

På baggrund af en konkret vurdering af de landskabelige forhold ved Gårestrup kan der opstilles vindmøller med et harmoniforhold mellem 1:1,1 – 1:1,45. Vurderingen skal fremgå af miljørapporten.

Møllerne må ikke forsynes med reklamer ud over firmanavn på møllehuset. Der må ikke etableres belysning af møller – bortset fra evt. afmærkning, der er nødvendig af hensyn til fly- og sejladssikkerhed.

 
For at en vindmøllepark kan opfattes som en helhed, er det væsentligt, at møllerne er ensartede. Vindmøller skal placeres, så de belaster det omgivende landskab mindst muligt. Normalt opnås dette gennem opstilling på rette linjer med samme indbyrdes afstand. Der kan dog være tilfælde, hvor landskabsformerne kan tale for et andet mønster f.eks. en svag bue, der følger landskabselement. Dette skal i givet fald påvises gennem visualisering.

Erfaringer viser, at rørtårne passer bedst i landskabet. Der skal for hvert enkelt projekt for vindmøller på 100–150 m foretages en vurdering af forholdet mellem navhøjde og rotordiameter, som normalt vil ligge mellem 1:1,1 og max 1:1,35.
Mindre vindmøller, herunder husstandsmøller, minimøller og mikromøller, med maksimal totalhøjde på 25 meter kan efter konkret vurdering opstilles i direkte tilknytning til eksisterende bebyggelse.


Møllerne skal fortrinsvis opstilles i de områder, der i kommuneplanen er udlagt som værdifulde og særligt værdifulde landbrugsområder.

Mindre vindmøller skal kunne indpasses i omkringliggende landskab og bebyggelse, og der skal således ved placeringen søges opnået en god helhedsvirkning i forhold til omgivelserne.

Der må alene opføres små møller, hvor det kan ske under nøje varetagelse af kommuneplanens øvrige retningslinjer om kystnærhedszone, landskab, natur og kulturarv mv. Mindre vindmøller må ikke opstilles således, at de hindre opstilling af stører møller.
 
Mindre vindmøller er enkeltstående vindmøller med en totalhøjde på 25 m eller derunder.

Møller med et rotorareal op til 1 m² betegnes mikromøller.
Møller med et rotorareal op til 5 m² betegnes minimøller.

Forud for opstilling af mindre møller er påkrævede følgende tilladelser:
• Skal være type-godkendte under Energistyrelsens godkendelsesordning
• Skal anmeldes i henhold til bygningsreglementet
• Skal anmeldes i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller
• Landzonetilladelse
Mindre vindmøller, herunder husstandsmøller, minimøller og mikromøller, med maksimal totalhøjde på 25 meter tillades kun opstillet i egentlige erhvervsområder i byzone og hvor en konkret vurdering finder det uproblematisk.

Møller skal opføres i direkte tilknytning til eksisterende erhvervsbebyggelse.

Hvis der opstilles flere møller på samme ejendom, skal møller være ens af størrelse, udseende og materialevalg og skal opstilles på en lige linje.
 
Mindre vindmøller er vindmøller med en totalhøjde på 25 m eller derunder.

Møller med et rotorareal op til 1 m² betegnes mikromøller.
Møller med et rotorareal op til 5 m² betegnes minimøller.

Påkrævede tilladelser før opstilling:
• Skal være type-godkendte under Energistyrelsens godkendelsesordning
• Skal anmeldes i henhold til bygningsreglementet
• Skal anmeldes i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller

Mindre vindmøller bør i udgangspunktet være enkeltstående, dog giver retningslinjen mulighed for harmonisk at indpasse flere møller, når disse er ens i udformning, størrelse og opstilles på en lige linje.
Hvis en vindmølle i mere end 1 år ikke har været anvendt til energiproduktion, skal møllen med tilhørende fundament, kranplads og adgangsvej fjernes.
 
Vindmøller er markante elementer i landskaber, og de skal derfor fjernes efter endt brug. Kravet om fjernelse om af mølle med tilhørende fundament, kranplads og adgangsvej indskrives i de pågældende lokalplaner, som ligeledes kan indeholde bestemmelser om den fremtidige arealanvendelse efter nedtagningen af møllerne. Når møllerne er nedtages aflyses lokalplanen, hvis den ikke regulerer andre forhold end opstilling af møller.

Der er efter konkret planlægning udlagt specifikt udpegede vindmølleområder i følgende omfang:

  • Vindmølleområde ved Høgsted med mulighed for opstilling af max. 5 vindmøller med en højde på max. 150 m.
  • Vindmølleområde ved Gårestrup med mulighed for opstilling af max. 3 vindmøller med en højde på max. 150 m.

 

Der udlægges støjkonsekvenszone omkring hvert enkelt vindmølleområde svarende til det areal, der omfattes af 37 og 39 dB(A)-støjlinjerne i forhold til støjfølsom arealanvendelse jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Der kan ikke etableres ny støjfølsom arealanvendelse indenfor udpegningen.

 

Der udlægges støjberegningszone omkring vindmølleområdet svarende til det areal der omfattes af 22 dB(A)-støjlinjen. Før en ny mølle kan stilles op indenfor støjberegningszonen skal det jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller sikres at nabobeboelse ikke udsættes for samlet støj fra omkringliggende vindmøller herunder støj fra vindmøller i de planlagte vindmølleområder, der ligger over grænseværdierne. Udsættes nabobeboelse for støj over grænseværdierne kan den aktuelle mølle ikke stilles op med den pågældende placering; men kan måske flyttes til en anden placering, hvor der fortsat er overensstemmelse med planlovens landzonebestemmelser og større afstand til naboens beboelse.

 

Støjkonsekvenszonen og støjberegningszonen for det enkelte vindmølleområde fastlægges endeligt, når der meddeles byggetilladelse til det enkelte vindmølleområde.

 

Støjkonsekvenszonen er en forbudszone, der skal sikre, at der ikke etableres ny bolig eller ny støjfølsom arealanvendelse (f.eks. samlet boligbebyggelse, institution, camping- eller kolonihave-formål) indenfor det område, hvor grænseværdierne for støj kan overskrides.

 

Støjberegningszonen er en tilladelseszone, der skal sikre at nabobolig til ny mølle ikke udsættes for samlet støj fra omkringliggende vindmøller, der ligger over de gældende grænseværdier. Støjberegningszonen angiver det areal, hvor støjen fra møllerne i det enkelte vindmølleområde skal medregnes ved beregning af den samlede vindmøllestøj i forhold til nabobolig f.eks. beregning af støjen ved nabobolig ved opstilling af en husstandsmølle. Støjen fra andre møller har ingen betydning for ejeren af den aktuelle vindmølle, da ejeren af en vindmølle er undtaget for støjreglerne jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Det er ansøger af den nye mølle, der skal udarbejde en beregning af den samlede vindmøllestøj eventuelt i samarbejde med de omkringliggende vindmølleejere.

Der udlægges vindmølleområde mellem Sønderskov og Ugilt med følgende retningslinjer om beliggenheden og udformningen af anlægget:

  • Møllerne skal have en minimums effekt på 3,0 MW pr. mølle.
  • Møllerne kan have en højde på maksimum 150,0 m målt fra terræn til vingespids i topposition.
  • Der skal opstilles minimum 4 og maksimum 6 møller.
  • Møllerne skal opstilles på en ret linje med samme indbyrdes afstand.
  • Adgang fra offentlig vej til vindmølleområdet sker fra Egebjergvej og landbrugsejendommen Egebjerg.
  • Områdets afgrænsning fremgår af rammeområde nr. 800.8111.08 "Vindmølleområde mellem Sønderskov og Ugilt".

Der udlægges støjkonsekvenszone omkring vindmølleområdet svarende til det areal, der omfattes af 37 og 39 dB(A)støjlinjerne i forhold til støjfølsom arealanvendelse jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller.

 

Der udlægges støjberegningszone omkring vindmølleområdet svarende til det areal der omfattes af 22 dB(A)støjlinjen. Før en ny mølle kan stilles op indenfor støjberegningszonen skal det jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller sikres at nabobeboelse ikke udsættes for samlet støj fra omkringliggende vindmøller herunder møllerne mellem Sønderskov og Ugilt, der ligger over grænseværdierne. Udsættes nabobeboelse for støj over grænseværdierne kan den aktuelle mølle ikke stilles op med den pågældende placering; men kan måske flyttes til en anden placering, hvor der fortsat er overensstemmelse med planlovens landzonebestemmelser og større afstand til naboens beboelse. Støjberegningszonen fastlægges endeligt, når der meddeles byggetilladelse til vindmøllerne mellem Sønderskov og Ugilt.

 

 

Støjkonsekvenszonen er en forbudszone, der skal sikre, at der ikke etableres ny bolig eller ny støjfølsom arealanvendelse (f.eks. samlet boligbebyggelse, institution, camping eller kolonihaveformål) indenfor det område, hvor grænseværdierne for støj kan overskrides.

Støjberegningszonen er en tilladelseszone, der skal sikre at nabobeboelse til ny mølle ikke udsættes for samlet støj fra omkringliggende vindmøller, der ligger over grænseværdierne. I beregningen skal indgå alle møller, hvis støj ligger max. 15 dB(A) under grænseværdierne, herunder også eventuel husstandsmølle. Støjberegningszonen angiver det areal, hvor støjen fra møllerne mellem Sønderskov og Ugilt skal medregnes ved opstilling af andre møller. Beregningen har ikke betydning for ejeren af den aktuelle vindmølle, da ejer er undtaget for støjreglerne jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Det er ansøger af den nye mølle, der skal udarbejde beregningen eventuelt i samarbejde med de omkringliggende vindmølleejere.

 

Vindmøller ved Tårs

 

Tilbage til forsiden


 

 Se alle temakort