By Land Trafik Tekniske anlæg Vandværker Kraft-/varmeværker Biogas Vindmøller Solenergi Antenner Forsyningsanlæg Affaldsbehandlingsanlæg Rensningsanlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Kulturarv  

Der findes to typer solenergianlæg – Solceller (producerer el) og solfangere (producerer varme). Anlæggene kan både være større kollektive anlæg og individuelle anlæg. De kollektive anlæg er solcelleparker eller solfangerparker, som er forbundet til den fælles energiforsyning. Individuelle anlæg opsættes på den enkelte ejendom.

  • At medvirke til at opfylde nationale målsætninger om, at Danmark skal være fri for anvendelse af fossilt brændsel i år 2050.
  • At medvirke til at opfylde den nationale målsætning for udnyttelse af solenergi til grøn energi.
  • At den årlige el-produktion i kommunen skal være 170 TJ/år fra solceller i 2025.
  • Aktivt at understøtte udbygning af solenergianlæg ved at udlægge områder til kollektive solcelleanlæg på baggrund af en overordnet planlægning.
  • At planlægningen for placering af kollektive solenergianlæg tager hensyn til landskabelige interesser, kulturhistoriske interesser, naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser og naboer.

Hjørring Kommune ønsker at spille en meget aktiv rolle i bestræbelserne på at nå disse målsætninger.

 

Kommunen vil udarbejde en række konkrete projektforslag for etablering af større anlæg, som producerer vedvarende energi. Der skal udarbejdes en forretningsplan for solcelleparker, som skal sikre størst muligt lokalt ejerskab og opbakning. I planen tages der stilling til det økonomiske grundlag og kommunens rolle i projektet.

 

Kommunen vil igennem kommuneplanen og anden planlægning sikre gode vilkår for etableringen af vedvarende energianlæg. Ved ny lokalplanlægning skal bestemmelser vedrørende solenergianlæg indarbejdes, så der både tages hensyn til energiproduktion og visuel påvirkning. Der er indarbejdet bestemmelser om solenergianlæg i kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning.

 

Den teknologiske udvikling med hensyn til omfang, udformning og økonomi betyder, at der er behov for løbende at overveje, om solceller og større solfangeranlæg i forbindelse med kollektiv varmeforsyning skal reguleres i forhold til bevaringsinteresserne i byområder og beskyttelsesinteresserne i det åbne land. 

Kommunens arbejde med Bæredygtig energi tager afsæt i de mål, som udmeldes i de statslige strategier og den seneste Energiaftale 2012, der er indgået i Folketinget.

Ved planlægning og etablering af kollektive solenergianlæg skal der ske en vurdering i forhold til benyttelses- og beskyttelsesinteresser i området samt nabohensyn.
 
De hensyn, der skal indgå ved planlægning og etablering af kollektive solenergianlæg, knytter sig blandt andet til følgende hensyn:

• De landskabelige hensyn, herunder om landskabet kan ”bære” et anlæg af den størrelse, om anlægget kan indpasses i terrænet, og indsigten til anlægget.
• De naturmæssige hensyn.
• Nabohensyn, herunder om indsigt og refleksion.
• Offentligheden, herunder i forhold til brugen af rekreative arealer/stier og offentlig vej (refleksion) og indsigtsforholdene generelt.
• Kulturarv, herunder afstand/nærhed mellem anlæg og kulturarv og påvirkningen heraf.
• Øvrige interesser, herunder arealer til byudvikling og eventuelle indbyrdes interesser mellem tekniske anlæg.
• Der skal ske en sammenfattende planlægning mellem den fysiske planlægning og energiplanlægningen.

Etablering af kollektive solcelleanlæg skal ske inden for specifikt udpegede områder.


Der udpeges jf. kortet seks potentielle områder til placering af kollektive solcelleanlæg, hvor der efterfølgende skal foretages konkrete vurderinger af, hvordan anlæggene kan indpasses i landskabet og i forhold til natur og naboer efterfulgt af en konkret planlægning.

 

Der kan etableres kollektive solcelleanlæg udenfor de udpegede områder, hvis der er en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for placeringen.

 

Udpegningen af potentielle områder betyder, at udpegningen af områder ikke er endelig. Som udgangspunkt vil det kun være de udpegede potentielle områder, som senere kan inddrages i en konkret planlægning. Hvis der er en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse kan kollektive solcelleanlæg dog placeres udenfor de potentielle områder.

 

Eksempler på en funktionel begrundelse er et anlæg, hvor det er afgørende, at placeringen er tæt på forbrugeren eller nettet, som aftager energien eller hvor det af hensyn til driftsøkonomi og under hensyntagen til andre interesser giver mening at lave en mindre udvidelse af et potentielt område. Et eksempel på en planlægningsmæssig begrundelse kan være et overflødigt erhvervsareal i tilknytning til en by, og hvor solenergianlægget ikke vurderes at udgøre en barriere for byens udvikling.

 

Kollektive solfangeranlæg kan placeres udenfor de potentielle områder.

Det enkelte kollektive solenergianlæg skal udformes under hensyntagen til det omkringliggende landskab. Placeringen af panellerne skal ske i rette rækker og med samme højde og hældning. Panellerne skal være antirefleksbehandlet. Der skal etableres beplantning omkring de samlede anlæg.

 

Ved ophør af produktion skal solenergianlægget fjernes.

 

 

Et kollektivt solenergianlæg er et teknisk anlæg bestående solpaneller på rækker. Desuden er der ofte en eller flere mindre teknikbygninger. Anlæggene har en stor udbredelse kan derfor virke dominerende i landskabet.

 

Derfor er det vigtig, at der i planlægning overvejes, hvordan anlægget kan indpasses i landskabet.

 

I forbindelse med en konkret planlægning for solenergianlægget skal der stilles krav om, at anlægget fjernes, når produktionen ophører.

 

 

Tilbage til forsiden


 

 Se alle temakort