By Land Landsbyer og Landdistrikt Skovrejsning Landbrug Råstoffer Landskab lavbundsarealer_ Kysten Kystvande Vandløb og søer Natur Trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Kulturarv  

Skovrejsning vil generelt føre til en større variation i naturen og medføre øget rekreativ værdi i Hjørring Kommune. Skovrejsning har yderligere en positiv virkning som langsigtet drikkevandsbeskyttelse. 

  • At støtte det statslige mål om en fordobling af Danmarks skovareal i løbet af 80-100 år ved at udpege ca. 5.700 ha nye områder til skovrejsning.
  • At skovrejsning skal bidrage til grundvandsbeskyttelse.
  • At skovrejsning skal bidrage til borgernes adgang til rekreative områder, herunder rekreative bynære skovarealer.
  • At udvikle og supplere gode levesteder for dyre- og plantelivet, herunder at sikre de økologiske forbindelser og øget biodiversitet.
  • At friholde områder med værdifulde kulturmiljøer og områder med særlig landskabelig værdi, hvis karakter ikke er forenelig med skovtilplantning. 

Skovrejsning skal tjene en række formål, herunder at forøge træproduktionen og tilgodese hensynet til landskab, natur, øget biodiversitet, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv. Hovedformålene ved udpegning af skovrejsningsområder er grundvandsbeskyttelse, rekreative formål, sammenhængende skov, bynære rekreative skovarealer og øget biodiversitet.

 

Skovrejsning skal generelt føre til en større variation i naturen og medføre øget rekreativ værdi i Hjørring Kommune. Skovrejsning skal yderligere have en positiv virkning som langsigtet drikkevandsbeskyttelse.

 

Skovrejsning kan dog have en negativ effekt på den landskabelige værdi i f.eks. ådale og i områder der udpeget som værdifulde kulturmiljøer, da skoven vil hindre kikket udover det åbne landskab.

 

Der fastlægges derfor retningslinjer både for hvor skovrejsning er ønsket og skal fremmes, men også retningslinjer for, hvilke områder, der skal friholdes for skovrejsning. 

Med denne kommuneplan er der udpeget nye skovrejsningsområder på ca. 5.700 ha, som primært er udpeget af hensyn til grundvandsbeskyttelsen, for at fremme friluftsinteresserne samt for at sikre økologiske forbindelser. De nye områder er udpeget i indvindingsoplande til vandværker, hvor der ikke umiddelbart er konflikt med andre arealinteresser.

 

Inden for skovrejsningsområderne og de øvrige områder, hvor skovrejsning er mulig, findes der små naturarealer, fortidsminder og andre beskyttede landskabselementer. Ved tilplantning skal hensynet til disse varetages. Det vil især ske ved administrationen af naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

 

Byrådet vil arbejde for, at skovrejsningen samordnes med den øvrige planlægning, herunder især planlægningen for drikkevandsressourcerne, jordbrugets interesser, naturinteresser, byernes udvikling og råstofindvinding.

 

Rejsning af ny skov vil generelt føre til en større variation og rekreativ værdi af det skovfattige landbrugsland. Byrådet vil fortsat sikre tilstrækkelige udlæg til skovrejsningsarealer til en langsigtet opfyldelse af målet om et fordoblet skovareal. Friluftslivets interesser har også høj prioritet. En del af skovrejsningsområderne er udpeget, så de med tiden kan blive til bynære skove til fordel for byboernes fritidsinteresser.

Mål for skovrejsning

Målet med skovrejsningen er, at 20-25 % af Danmarks areal i løbet af en trægeneration vil være dækket af skovlandskaber. En trægeneration er 80-100 år. Dette mål blev fastsat i 1989, hvor Folketinget besluttede, at Danmarks skovareal skulle fordobles.

 

Skovene dækker godt 9.000 ha eller ca. 10 % af Hjørring Kommunes samlede areal. I alt er der plantet ca. 550 ha ny skov i Hjørring Kommune siden 1989, hvor målet om at fordoble skovarealet blev formuleret.

 

 

Naturstyrelsen yder tilskud til privat skovrejsning. Tilskudssatser er højst i skovrejsningsområder, og lidt lavere i øvrige områder.

 

Ved udpegning af nye skovrejsningsområder prioriteres beskyttelse af grundvandsinteresser højt. Udpegningen sker primært i vandværkernes indvindingsoplande og i områder med særlige drikkevandsinteresser. 

Der er udpeget skovrejsningsområder, jf. kort. I skovrejsningsområderne søges skovrejsning fremmet.

Af hensyn til trafiksikkerhed og eventuelle udvidelser af statsveje må der ikke foretages skovrejsning nærmere end 30 m fra motorvejenes skel og nærmere end 10 m fra de øvrige statsvejes skel.

 

Skovrejsningsområderne er de områder, hvor rejsning af ny skov særligt fremmes. Udpegningen af skovrejsningsområder har betydning for tilskud til privat skovrejsning og for den statslige skovtilplantning.

Skovrejsningsområderne er ikke forbeholdt skovbrug. Ønsket om inddragelse af disse arealer til anden anvendelse skal behandles ud fra en helhedsvurdering af de forskelligartede arealinteresser. Der skal således ske en afvejning af interesserne, herunder land- og skovbrugshensyn. Tilplantningen er frivillig for lodsejere, og skovrejsning går ikke forud for fortsat landbrugsdrift.

Arealreservationer til veje, ledningsanlæg og andre formål, der er omfattet af kommuneplanlægningen, og som ligger i skovrejsningsområder, vil ikke blive ændret af hensyn til skovrejsningen. Denne må tilpasses disse anlæg.

Arealer indenfor skovrejsningsområderne, kan være omfattet af bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Derfor vil de enkelte skovrejsningsprojekter kræve en konkret vurdering i forhold til bygge- og beskyttelseslinjer mm.

Hovedformålene ved udpegning af skovrejsningsområder er:
1. Grundvandsbeskyttelse
2. Rekreative formål
3. Sammenhængende skov
4. Bynære rekreative skovarealer

5. Øget biodiversitet

Der er udpeget områder, hvor skovrejsning er uønsket, jf. kort. Inden for disse områder må der ikke plantes ny skov.

For at sikre fortsat høj effektivitet af nye store vindmøller er etablering af skov i et område indenfor en afstand på 500 m til møllerne uønsket. Det betyder, at der indenfor dette område ikke kan plantes skov på landbrugsjord.

 

 

Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket, betyder, at der i disse områder ikke kan plantes skov på landbrugsjord. Eksisterende, lovligt anlagte skove og fredskovspligtige arealer berøres ikke af udpegningen. Skovloven indeholder definitionen af skov, og eksempelvis læhegn og juletræer er ikke omfattet af forbuddet.

Byrådet kan i visse tilfælde og efter konkret vurdering fravige retningslinjen i forhold til forbuddet mod tilplantning i områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Udpegningen er begrundet i ønsket om at friholde landskabelige sammenhænge, geologiske spor, natur- og kulturværdier mv. for tilplantning. Den omfatter eksempelvis de internationale naturbeskyttelsesområder, mange fredede områder og en række kirkers og andre kulturspors omgivelser. Endvidere er en del af de udpegede områder, hvor skovrejsning er uønsket, begrundet i, at områderne er udpeget til byudvikling mv.

Indtil råstofforekomsterne er indvundet, er de regionale råstofområder udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket. Efter råstofindvinding overgår de til en ny status jf. retningslinje 22.1 om arealanvendelse efter endt råstofgravning.

Uønsket skovrejsningsområde udpeges omkring den i retningslinje 5.31 udlagte vindmøllepark mellem Sønderskov og Ugilt i en afstand til møllerne på 500 m. Det område, der berøres af uønsket skov er landbrugsjord tilhørende den ejendom, der får mulighed for at opstille vindmøller, ejendomme, der er opkøbt med henblik på realisering af vindmølleprojektet og omkringliggende naboer. Mod nord er naboarealer langs Uggerby å allerede omfattet af forbud mod skovrejsning som følge af åbeskyttelseslinjen jf. Naturbeskyttelsesloven. Mod syd er der i kommuneplanen udlagt et område omkring Ugilt kirke, hvor skovrejsning er uønsket med henblik på at sikre indkik til kirken fra bl.a. de omkringliggende veje. Retningslinjen vedrører kun etablering af sammenhængende skov med et areal over 0,5 ha. Det vil sige at der ikke er forbud mod etablering af mindre beplantninger f.eks. vildtremiser.

 

 

 

Tilbage til forsiden


 

 

  Arkitekturguiden.pdf (8.2 MB) 

 

 


 

 Se alle temakort