By Land Landsbyer og Landdistrikt Skovrejsning Landbrug Råstoffer Landskab lavbundsarealer_ Kysten Kystvande Vandløb og søer Natur Trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Kulturarv  

Skovrejsning vil generelt føre til en større variation i naturen og medføre øget rekreativ værdi i Hjørring Kommune. Skovrejsning har yderligere en positiv virkning som langsigtet drikkevandsbeskyttelse. 

  • At støtte det statslige mål om en fordobling af Danmarks skovareal i løbet af 80-100 år ved at udpege ca. 5.700 ha nye områder til skovrejsning.
  • At skovrejsning skal bidrage til grundvandsbeskyttelse.
  • At skovrejsning skal bidrage til borgernes adgang til rekreative områder, herunder rekreative bynære skovarealer.
  • At udvikle og supplere gode levesteder for dyre- og plantelivet, herunder at sikre de økologiske forbindelser og øget biodiversitet.
  • At friholde områder med værdifulde kulturmiljøer og områder med særlig landskabelig værdi, hvis karakter ikke er forenelig med skovtilplantning. 

Skovrejsning skal tjene en række formål, herunder at forøge træproduktionen og tilgodese hensynet til landskab, natur, øget biodiversitet, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv. Hovedformålene ved udpegning af skovrejsningsområder er grundvandsbeskyttelse, rekreative formål, sammenhængende skov, bynære rekreative skovarealer og øget biodiversitet.

 

Skovrejsning skal generelt føre til en større variation i naturen og medføre øget rekreativ værdi i Hjørring Kommune. Skovrejsning skal yderligere have en positiv virkning som langsigtet drikkevandsbeskyttelse.

 

Skovrejsning kan dog have en negativ effekt på den landskabelige værdi i f.eks. ådale og i områder der udpeget som værdifulde kulturmiljøer, da skoven vil hindre kikket udover det åbne landskab.

 

Der fastlægges derfor retningslinjer både for hvor skovrejsning er ønsket og skal fremmes, men også retningslinjer for, hvilke områder, der skal friholdes for skovrejsning. 

Med denne kommuneplan er der udpeget nye skovrejsningsområder på ca. 5.700 ha, som primært er udpeget af hensyn til grundvandsbeskyttelsen, for at fremme friluftsinteresserne samt for at sikre økologiske forbindelser. De nye områder er udpeget i indvindingsoplande til vandværker, hvor der ikke umiddelbart er konflikt med andre arealinteresser.

 

Inden for skovrejsningsområderne og de øvrige områder, hvor skovrejsning er mulig, findes der små naturarealer, fortidsminder og andre beskyttede landskabselementer. Ved tilplantning skal hensynet til disse varetages. Det vil især ske ved administrationen af naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

 

Byrådet vil arbejde for, at skovrejsningen samordnes med den øvrige planlægning, herunder især planlægningen for drikkevandsressourcerne, jordbrugets interesser, naturinteresser, byernes udvikling og råstofindvinding.

 

Rejsning af ny skov vil generelt føre til en større variation og rekreativ værdi af det skovfattige landbrugsland. Byrådet vil fortsat sikre tilstrækkelige udlæg til skovrejsningsarealer til en langsigtet opfyldelse af målet om et fordoblet skovareal. Friluftslivets interesser har også høj prioritet. En del af skovrejsningsområderne er udpeget, så de med tiden kan blive til bynære skove til fordel for byboernes fritidsinteresser.

Mål for skovrejsning

Målet med skovrejsningen er, at 20-25 % af Danmarks areal i løbet af en trægeneration vil være dækket af skovlandskaber. En trægeneration er 80-100 år. Dette mål blev fastsat i 1989, hvor Folketinget besluttede, at Danmarks skovareal skulle fordobles.

 

Skovene dækker godt 9.000 ha eller ca. 10 % af Hjørring Kommunes samlede areal. I alt er der plantet ca. 550 ha ny skov i Hjørring Kommune siden 1989, hvor målet om at fordoble skovarealet blev formuleret.

 

 

Naturstyrelsen yder tilskud til privat skovrejsning. Tilskudssatser er højst i skovrejsningsområder, og lidt lavere i øvrige områder.

 

Ved udpegning af nye skovrejsningsområder prioriteres beskyttelse af grundvandsinteresser højt. Udpegningen sker primært i vandværkernes indvindingsoplande og i områder med særlige drikkevandsinteresser. 

Der er udpeget skovrejsningsomrder, jf. kort. I skovrejsningsomrderne sges skovrejsning fremmet.

Af hensyn til trafiksikkerhed og eventuelle udvidelser af statsveje m der ikke foretages skovrejsning nrmere end 30 m fra motorvejenes skel og nrmere end 10 m fra de vrige statsvejes skel.

 

Skovrejsningsomrderne er de omrder, hvor rejsning af ny skov srligt fremmes. Udpegningen af skovrejsningsomrder har betydning for tilskud til privat skovrejsning og for den statslige skovtilplantning.

Skovrejsningsomrderne er ikke forbeholdt skovbrug. nsket om inddragelse af disse arealer til anden anvendelse skal behandles ud fra en helhedsvurdering af de forskelligartede arealinteresser. Der skal sledes ske en afvejning af interesserne, herunder land- og skovbrugshensyn. Tilplantningen er frivillig for lodsejere, og skovrejsning gr ikke forud for fortsat landbrugsdrift.

Arealreservationer til veje, ledningsanlg og andre forml, der er omfattet af kommuneplanlgningen, og som ligger i skovrejsningsomrder, vil ikke blive ndret af hensyn til skovrejsningen. Denne m tilpasses disse anlg.

Arealer indenfor skovrejsningsomrderne, kan vre omfattet af bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Derfor vil de enkelte skovrejsningsprojekter krve en konkret vurdering i forhold til bygge- og beskyttelseslinjer mm.

Hovedformlene ved udpegning af skovrejsningsomrder er:
1. Grundvandsbeskyttelse
2. Rekreative forml
3. Sammenhngende skov
4. Bynre rekreative skovarealer

5. get biodiversitet

Der er udpeget omrder, hvor skovrejsning er unsket, jf. kort. Inden for disse omrder m der ikke plantes ny skov.

For at sikre fortsat hj effektivitet af nye store vindmller er etablering af skov i et omrde indenfor en afstand p 500 m til mllerne unsket. Det betyder, at der indenfor dette omrde ikke kan plantes skov p landbrugsjord.

 

Udpegningen af omrder, hvor skovrejsning er unsket, betyder, at der i disse omrder ikke kan plantes skov p landbrugsjord. Eksisterende, lovligt anlagte skove og fredskovspligtige arealer berres ikke af udpegningen. Skovloven indeholder definitionen af skov, og eksempelvis lhegn og juletrer er ikke omfattet af forbuddet.

Byrdet kan i visse tilflde og efter konkret vurdering fravige retningslinjen i forhold til forbuddet mod tilplantning i omrder, hvor skovrejsning er unsket.

Udpegningen er begrundet i nsket om at friholde landskabelige sammenhnge, geologiske spor, natur- og kulturvrdier mv. for tilplantning. Den omfatter eksempelvis de internationale naturbeskyttelsesomrder, mange fredede omrder og en rkke kirkers og andre kulturspors omgivelser. Endvidere er en del af de udpegede omrder, hvor skovrejsning er unsket, begrundet i, at omrderne er udpeget til byudvikling mv.

Indtil rstofforekomsterne er indvundet, er de regionale rstofomrder udpeget som omrder, hvor skovrejsning er unsket. Efter rstofindvinding overgr de til en ny status jf. retningslinje 22.1 om arealanvendelse efter endt rstofgravning.

Unsket skovrejsningsomrde udpeges omkring den i retningslinje 5.31 udlagte vindmllepark mellem Snderskov og Ugilt i en afstand til mllerne p 500 m. Det omrde, der berres af unsket skov er landbrugsjord tilhrende den ejendom, der fr mulighed for at opstille vindmller, ejendomme, der er opkbt med henblik p realisering af vindmlleprojektet og omkringliggende naboer. Mod nord er naboarealer langs Uggerby allerede omfattet af forbud mod skovrejsning som flge af beskyttelseslinjen jf. Naturbeskyttelsesloven. Mod syd er der i kommuneplanen udlagt et omrde omkring Ugilt kirke, hvor skovrejsning er unsket med henblik p at sikre indkik til kirken fra bl.a. de omkringliggende veje. Retningslinjen vedrrer kun etablering af sammenhngende skov med et areal over 0,5 ha. Det vil sige at der ikke er forbud mod etablering af mindre beplantninger f.eks. vildtremiser.

 

 

Tilbage til forsiden


 

 

  Arkitekturguiden.pdf (8.2 MB) 

 

 


 

 Se alle temakort