By Land Landsbyer og Landdistrikt Skovrejsning Landbrug Råstoffer Landskab lavbundsarealer_ Kysten Kystvande Vandløb og søer Natur Trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Kulturarv  

Hjørring Kommune har en varieret og særpræget natur. Naturen er meget forskellig sammensat med store og stejle klinter, flotte ådale med snoede åer og afgræssede overdrev.

 

Der findes fantastiske naturområder i kommunen, men desværre er mange af dem under pres. Danmark har sammen med de øvrige EU-lande fastsat et mål om at stoppe tilbagegangen i naturens biologiske mangfoldighed. I Hjørring Kommune skal naturen bevares, beskyttes, genoprettes og udvikles som en ressource.

  • At stoppe tilbagegangen i naturens biologiske mangfoldighed.
  • At skabe et naturnetværk af økologiske forbindelser.
  • At danne grundlag for bæredygtigt friluftsliv og turisme med naturen som udgangspunkt.
  • At lave naturformidling for kommunens borgere og turister.
  • At forbedre den bynære natur og byernes grønne kiler.
  • At lave en naturpolitik. 

Der skal udarbejdes en naturpolitik for Hjørring Kommune, som samler visioner, mål og strategier for naturen. Naturpolitikken skal konkretisere, hvor og hvordan strategierne tages i anvendelse for at nå de enkelte mål, og den skal synliggøre, at naturen som en ressource og et værdifuldt aktiv tiltrækker fastboende og turister.

 

Den biologiske mangfoldighed sikres først og fremmes ved at passe på naturen, som den er. Det er derfor vigtigt at opnå viden om de enkelte naturområder og arter. I Hjørring Kommune skal det bl.a. ske ved en naturkvalitetsplanlægning, hvor naturområderne løbende bliver undersøgt, og der findes en naturtilstand baseret på de plantearter, der findes på arealet. Derefter laves der en målsætning for hvert enkelt område ud fra tilstanden og potentialet. Metoden til indsamling af data i naturplanlægningssystemet bygger på et nationalt system, der sikrer en ensartet indsamling af information. Naturkvalitetsplanen er et vigtigt redskab i forhold til at sammentænke varetagelsen af natur med andre emner i den kommunale planlægning, samtidig med at borgerne får bedre viden om, hvor naturværdierne findes.

 

Viden om naturen er grundlaget for naturpleje af de arealer, der rummer de mest sårbare arter, eller som er i størst fare for at forringes. En af de største trusler mod den biologiske mangfoldighed er tilgroning og tilføring af næringsstoffer til enge, heder og overdrev. Her er det nødvendigt at rydde opvækst eller iværksætte græsning, for at sikre at arealerne er lysåbne. Visse invasive arter såsom bjørneklo og rynket rose er ekstra vigtige at fjerne.

 

Når den biologiske mangfoldighed er sikret i de enkelte områder, er det vigtigt at kæde disse områder sammen i et naturnetvæk af økologiske forbindelser. Mange naturarealer i kommunen er små og isolerede. Det betyder, at bestandene af dyr og planter er små og har større risiko for at forsvinde, samtidig med at der ikke kan indvandre nye bestande fra andre områder. Derfor skal der sikres spredningskorridorer i form af læhegn, diger, grøftekanter og bræmmer. I nogle tilfælde skal der arbejdes for at lave ny natur i mellem isolerede eksisterende naturområder.

 

Der vil ske formidling gennem naturvejledning, foldere, hjemmeside og andre digitale platforme. Det skal være let for borgere og turister at finde oplysninger om naturoplevelser i alle kommunens bedste naturområder.

 

Mange undersøgelser har vist, at den bynære natur bliver mest brugt og har størst sundhedsmæssig betydning. Den bynære natur og de grønne kiler skal styrkes i såvel temaplanlægning som lokalplanlægning, og at der laves formidling og skabes nye eller bedre stier, så alle let kan komme rundt i de bynære naturområder.

Selvom der findes enestående naturområder i Hjørring Kommune, er mange af dem i forringelse. Naturtyper og arter er gået tilbage og forsvundet fra mange steder. Det skyldes i overvejende grad menneskelig påvirkning, hvor eksempelvis naturtyper som enge og overdrev er skabt ved landbrugsdrift. Natur, der bliver ødelagt ved f.eks. opdyrkning, vil først have samme kvalitet efter mange år, og isolerede arealer vil måske aldrig opnå samme kvalitet.

 

En af udfordringerne er, at landbrugets strukturudvikling fører til stadigt større bedrifter og specialisering, hvor det ikke længere er rentabelt for landbruget at opretholde den driftsform, som har frembragt og opretholdt naturindholdet. Dermed er det nødvendigt at iværksætte naturpleje for at bevare de kulturbetingede naturområder.

 

Denne strukturudvikling medfører endvidere, at gamle markveje og -skel, hegn og grøfter bliver overflødige og sløjfes. Det medfører både en forringelse af naturen, men også af borgernes adgangsmuligheder til at opleve naturen.

 

Landbrugets næringsstofpåvirkning og dræning har konsekvenser for naturen. For mange næringsstoffer er især et problem for de mange overdrev og heder, som netop er karakteriseret ved at være næringsfattige, og som udgør en vigtig del af naturen i Hjørring Kommune. Dræning af ådalene, kombineret med for mange næringsstoffer, medfører tilgroning. Denne effekt forstærkes, fordi græsning med kreaturer er ophørt mange steder. Derved forsvinder blandt andet orkideerne, fordi de kræver lav vegetation og i stedet erstattes af brændenælder og tagrør.

 

Infrastruktur og byudvikling medvirker ligeledes til at forringe naturen – dels ved opsplitning af arters levesteder og dels som barriere for arters spredning. Nye infrastrukturanlæg søges derfor indpasset i landskab og natur, og der etableres faunapassager mv. for at mindske påvirkningen. Ny byudviklingsområder udlægges i tilknytning til eksisterende by og så vidt muligt i områder uden særlige beskyttelsesinteresser.

 

Den fortsatte forringelse af naturen nødvendiggør tiltag, der kan modvirke den uheldige udvikling, bl.a. er det nødvendigt at tilvejebringe øget viden om den præcise tilstand af naturområderne, og hvor de bevaringsværdige samt truede arter findes. Allerede nu kan der dog iværksættes tiltag til at forbedre naturen ved at sikre flere økologiske forbindelser, forbedre naturplejen og øge naturformidlingen. 

Naturen i Hjørring Kommune er et resultat af landskabsprocesser og menneskelig påvirkning. Processerne har blandt andet resulteret i de imponerende klinter, hvoraf Lønstrup Klint (Rubjerg Knude) er af international betydning. Ligeledes fortæller de gamle strandvolde i rimme-dobbe-systemet en historie om, hvordan Skagens Odde og moserne mod øst er skabt.

 

Den menneskelige påvirkning af naturen har betydet, at Hjørring Kommune er i besiddelse af værdifulde overdrev, som er opstået ved århundredes afgræsning. Det drejer sig især om området ved Bjergby. Endvidere medførte menneskelig fjernelse af træer og buske den store sandflugtskatastrofe fra år 1500 til år 1800, fordi sandet uhindret kunne blæse ind i landet. Derved er fremkommet de imponerende og meget bevaringsværdige Skallerup Indlandsklitter, som er de største sammenhængende af sin slags i Danmark.

 

Løvskov er ikke fremherskende i kommunen, men omkring Tolne Skov, Baggesvogn og Slotved Skov findes de sidste rester af den tidligere så udbredte Vendsysselbøg. Det er vigtigt at kæde disse isolerede skove sammen for at sikre dyre- og planteliv.

 

Naturtyper som søer, heder, moser, enge og overdrev udgør kernen i Hjørring Kommunes natur og består af flere tusinde områder. Nogle af dem indgår i større naturområder men mange, eksempelvis enge og søer, ligger isoleret i landbrugslandet men udgør vigtige spredningsforbindelser. Det er derfor af væsentlig betydning at bevare og forbedre naturindholdet i disse områder.

 

Nogle af områderne, blandt andet Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å, Tolne Bakker samt Tislum Møllebæk, har en naturkvalitet, som gør dem enestående ikke bare på nationalt niveau men selv på internationalt niveau, da de er udpeget til Natura 2000-områder. Det giver kommunen et helt særligt ansvar og forpligtigelse for at bevare denne kvalitet.

 

Omkring og i byerne findes de bynære naturområder og grønne kiler, som ikke bare er vigtige for naturen men også er vigtige rekreative områder i dagligdagen. I takt med blandt andet byudvikling kan disse områder blive truet, men det er vigtigt både for naturen og borgerne at opretholde og styrke disse områder.

 

Kommunens unikke naturområder har naturligvis også nogle helt specielle dyr og planter tilknyttet, som Hjørring Kommune har et særligt ansvar for at bevare. Det drejer som om blandt andet orkideerne Hvid Sækspore, Mygblomst og Vendsyssel-gøgeurt, Løgfrø, Rød Glente, sommerfuglen Sortbrun Blåfugl (findes i Danmark kun i Hjørring og Frederikshavn Kommune), men også for arter som er relativt almindelige i vores kommune men som er sjældne andre steder i landet – f.eks. Nikkende kobjælde, Rødrygget tornskade og Markfirben.

 

Særligt værdifulde naturområder i Hjørring Kommune

Ådalene:
På grund af landhævningen har flere af åerne i Hjørring Kommune skåret sig ned i det ellers plane landskab. Disse stejle skråninger ned mod åerne har aldrig været opdyrket og rummer i dag mange sjældne planter. Andre steder er ådalene bredere med større engarealer.

Lokaliteter:
Uggerby å, Tversted å og Skeen Møllebæk, den nedre del af Liver å, Ilbro enge, Varbro å og Tislum Møllebæk.

 

Indlandsklitterne:
Disse landskaber blev skabt under sandflugtskatastrofen fra år 1500 til år 1800. Klitterne er i dag dækket af en speciel overdrevsvegetation, der er knyttet til de lysåbne og næringsfattige indlandsklitter. Hjørring Kommune har de største sammenhængende områder med indlandsklitter i Danmark.


Lokaliteter:
Skallerup Indlandsklitter, Rubjerg Knude området.

 

Løvskovene:
I det kuperede landskab mellem Bjergby og Sindal og mellem Mosbjerg og Tolne, findes der en værdifuld mosaik af gamle løvskove, overdrev og marker. Løvskovene består flere steder af den oprindelige stamme af nordjyske bøge.

Lokaliteter:
Slotved skov, Baggesvogn skov, Eskjær skov og Tolne skov.

 

Kysterne:
Hjørring Kommune rummer flere typer kyster. Der er de imponerende klinter, de foranderlige å-udløb, de brede strande med vegetation, klitterne og klithederne inde i land.

Lokaliteter:
Lønstrup Klint (Rubjerg Knude), Hirtshals Klint, Kjærsgård Strand, Åslyngen, Kjul Strand og Uggerby Strand.

 

Moserne:
Nordøst for Mosbjerg og Tolne, ligger der et enestående område bestående af gamle strandvolde med moseområder imellem, som rummer mange sjældne planter og dyr.

Lokaliteter:
Tversted rimmer, Måstrup Mose, Bolle hede, Tolshave Mose.

 

Overdrevene:
I morænebakkerne omkring Bjergby og sydøst for Hørmested ligger nogle af de mest værdifulde overdrev i Danmark. Her vokser flere hundrede plantearter og flere meget sjældne svampearter.

Lokaliteter:
Brudehøj, Præstegårdsbakkerne, Bjørnehøj, Tislum.

 

 

Oversigt: Beskyttede naturtyper

I Hjørring Kommune er der ca. 10.000 beskyttede arealer fordelt på naturtyperne hede, overdrev, ferske enge, moser og søer. Fordelingen på de forskellige naturtyper er som den fremgår af nedenstående tabel. Hertil kommer en strækning på ca. 930 km beskyttede vandløb.

 

 

Naturtype                        Antal arealer (ca.)        Samlet areal i ha (ca.)
Hede                      600 1.900
Overdrev               1.900 3.100
Fersk eng  3.000 3.900
Mose                     1.800 1.600
Sø                           2.700 300
Samlet                   10.000 10.800

 

 

Der m ikke inden for internationale naturbeskyttelsesomrder (Natura 2000 omrder) jf. kortet trffes dispositioner, der strider imod de fastsatte hensigter og bestemmelser.

Der er forbud mod planlgning af bestemte aktiviteter indenfor Natura 2000 omrder.

Der kan ikke vedtages planer eller besluttes projekter, der vil have en negativ pvirkning af de arter og naturtyper som Natura 2000 omrderne er udpeget for at beskytte. Det glder bde planer og projekter i og udenfor Natura 2000 omrderne.

Uanset ovennvnte kan der dog planlgges for foranstaltninger, som vil medfre forbedringer af naturforholdene i omrderne.

I Natura 2000 omrder skal ndrede aktiviteter anmeldes til kommunen.
 
Formlet med udpegningen er at sikre den biologiske mangfoldighed i EU ved at fokusere p habitatnaturtyper (eksempelvis rigkr, kalkoverdrev) og truede dyre- og plantearter (eksempelvis odder, bklampret og orkideen mygblomst).

For hvert omrde er der lavet et udpegningsgrundlag, som omrdet er udpeget for at bevare. Eksempelvis er Uggerby Klitplantage og Uggerby Œs udlb udpeget for at bevare blandt andet odder og naturtyperne 'Gr/grnne klit' og 'Fugtige klitlavning'. Mens habitatomrdet Rubjerg Knude og Lnstrup Klint er udpeget for at bevare 'Klinter eller klipper ved kysten' samt 'Kystklitter med havtorn'.

For at kunne opretholde eller genoprette en god kologisk tilstand af naturtyper samt af vilde dyre- og plantearter skal Kommunen gennem sin planlgning og administration sikre de internationale naturbeskyttelsesomrder mod forurening, forringelser og forstyrrelser. Det glder ogs for internationale naturbeskyttelsesomrder, der er beliggende uden for kommunegrnsen. Det betyder, at der for planer eller projekter uanset om de er beliggende inden for eller uden for de internationale naturbeskyttelsesomrder skal udarbejdes en konsekvensvurdering, hvis det ikke kan udelukkes, at der kan vre en vsentlig pvirkning af arter og naturtyper.

Hjrring Kommune har udarbejdet handleplaner for, hvordan Natura 2000-planerne vil blive realiseret i de enkelte Natura 2000 omrder i kommunen. Den gr det muligt at f et klart billede af den fremtidige indsats for at beskytte eller genoprette naturtyper og levesteder for plante- og dyrearter.
Indenfor arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser eller af fredning skal beskyttelsen af natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres.

Principperne i kommunens naturplanlgningssystem anvendes til fastlggelse af arealernes naturkvalitet. Gennem planlgning og administration skal sikres, at arealerne opnr mlstningen.

P fredede arealer og p kommunalt ejede beskyttede naturarealer skal der foretages naturpleje.
 
Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper, fredninger og bygge- og beskyttelseslinjer er vsentlige forudstninger for administration og planlgning i kommunen. Bestemmelserne i loven er forbudsbestemmelser, hvor der kun i srlige tilflde kan dispenseres.

De beskyttede naturtyper i Hjrring Kommune omfatter heder, overdrev, ferske enge, moser og lignende, ser og vandlb. Ogs ret sm naturomrder er beskyttet.

For naturtyperne heder, overdrev, ferske enge, moser samt ser er der tale om en vejledende registrering foretaget i 1995. Arealerne kan derfor vre ndret siden, da nogle omrder kan have udviklet sig, s de nu opfylder betingelserne for beskyttelse (naturindhold og strrelse), eller de kan omvendt have mistet de kvaliteter, der frte til registreringen. Beskyttelsen betyder, at arealerne ikke m opdyrkes, tilplantes, omlgges mv. Desuden m der ikke foretages terrnreguleringer. Hjrring Kommune skal altid kontaktes, hvis man planlgger indgreb p beskyttede arealer.

De beskyttede vandlb er specifikt udpegede, og registreringen er her ikke kun vejledende.

Beskyttelseslinjer har til forml at sikre srlige landskabelige, kulturhistoriske og naturmssige vrdier. Bygge- og beskyttelseslinjer findes langs strande, ser og er og omkring skove, fortidsminder og kirker. Desuden findes klitfredningslinjen i dele af kystomrderne.

Fredninger er af central betydning, hvor man n gang for alle nsker at sikre et omrde. Det glder isr, hvor landskabelige, geologiske, biologiske, kulturhistoriske og rekreative vrdier skal sikres. Bestemmelserne i de gldende fredninger skal respekteres.

Ved administration af naturbeskyttelsesloven lgges der vgt p at tage et samlet hensyn, s naturforholdene ikke forringes, men sges forbedret.

Kommunen vil arbejde for at der gennem naturplejen skabes synlige forbedringer for natur- og landskab p de fredede omrder. Der lgges srlig vgt p de lysbne naturtyper og arealer med rekreativ vrdi.

I de srligt vrdifulde naturomrder, som er udpeget p kortet, m der ikke ske arealanvendelser eller etableres byggerier og tekniske anlg, der forringer naturvrdierne. Omrderne skal friholdes for byudvikling, og hvis der tillades rstofindvinding, skal indvindingsomrderne retableres som natur efter endt brug.

Efter kommunens vurdering kan der etableres mindre anlg ssom stier og shelters til brug for friluftsliv og turisme.

I de srligt vrdifulde naturomrder skal kommunen arbejde for at forbedre naturtilstanden, beskytte eksisterende natur, fremme udviklingen af ny natur og skabe sammenhng mellem de enkelte eksisterende naturomrder.

 

De srligt vrdifulde naturomrder er af stor betydning for turisme, bostning, biodiversitet, forskning, undervisning, oplevelser og friluftsliv. Omrderne rummer kommunens vigtigste naturomrder af international og national betydning og kder dem sammen i et naturnetvrk. Dele af de srligt vrdifulde naturomrder har srlig national og international betydning som levesteder for dyr og planter, og alle fredede omrder, natura 2000 omrder og store dele af de arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven 3, ligger i de srligt vrdifulde naturomrder. I mellem de beskyttede naturomrder ligger der en mosaik dyrkede arealer, beboelse og sm naturomrder s som hegn, krat, grftekanter, der ikke er beskyttede.

Afgrelser om arealanvendelse der forringer naturvrdierne i de srligt vrdifulde naturomrder, vil derfor medfre tab af vsentlige og oftest uerstattelige vrdier. Danmark er forpligtet af EUs mlstning til at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. En af de strste trusler mod biodiversiteten er tilfrsel af nringsstoffer, men ogs fragmenteringen af naturomrder er en trussel mod opretholdelsen af stabile bestande. For at opretholde et alsidigt dyre- og planteliv er det af afgrende betydning, at der findes strre sammenhngende omrder.

Kommunen kan planlgge for en rekreativ anvendelse af de srligt vrdifulde naturomrder ved at give mulighed for etablering af f.eks. primitive overnatningsanlg, stier og andre mindre anlg, uden at den fortsatte eksistens og egenart af disse vrdier trues.

Nr der laves planlgning eller gives tilladelser i de srligt vrdifulde naturomrder er det vigtigt at vre opmrksom p bde de forhold, som kan fremme naturvrdierne, og de forhold, som kan forringe naturvrdier.

Eksempler p tiltag, der kan fremme naturvrdier i forbindelse med tilladelser og planer:

Beplantninger med hjemmehrende trer og buske (eg, rn, birk, el, hvidtjrn, fuglekirsebr)

Ved anlg af volde, rabatter, skrnter m.m. skal det mest nringsfattige materiale fra stedet bruges som afslutning. Dette giver det mindste vedligehold og fremmer artsrige plantesamfund.

Bevar eller lav nye smbiotoper f.eks. stendynger, smenge, skrnter med blottet sand, krat, gamle trer og vandhuller, der kan fungere som levesteder for bl.a. internationalt beskyttede arter ssom flagermus, markfirben og padder.

Ingen gdskning. Gdskning er direkte eller indirekte skyld i tilbagegangen for en meget stor del af de truede plante- og dyrearter.

Ingen sprjtning med pesticider. Dette er altid vigtigt i forhold til naturvrdierne, men er ogs vigtigt ift. grundvandsbeskyttelse. Der er indget aftale om at der ikke m sprjtes p kommunale arealer (se retningslinje om forvaltning af kommunale arealer).

Naturpleje i form af slning eller grssende dyr, der sikrer, at arealer forbliver lysbne, eller hslet, hvor den slede vegetation fjernes og derved reducerer nringsstofferne i jorden.

Eksempler p tekniske anlg eller arealanvendelser, der kan forringe naturvrdier:

Stjende anlg (motorbaner, skydebaner, lufthavne, veje, forlystelsesparker, koncertpladser, vindmller).

Anlg der giver markant get frdsel i naturen (strre ferie- og fritidsanlg, stier med megen trafik, forhindringsbaner i skove, mountainbikeruter, hundeskove)

Anlg der har miljmssige pvirkninger isr ved udledning af nringsstoffer (biogasanlg, gyllebeholdere),

Anlg der direkte kan skade isr fugleliv (hjspndingsledninger, vindmller)

Anlg der danner barrierer for spredningen af dyr og planter (se retningslinje om kologiske forbindelser)

Tilplantning eller tilgroning der forringer levevilkrene for lyskrvende planter og dyr.

De vrdifulde naturomrder, som er udpeget p kortet, skal s vidt muligt friholdes for byudvikling, eller byudviklingen skal tilpasses naturen. Hvis der tillades rstofindvinding, skal indvindingsomrderne retableres som natur efter endt brug. Tekniske anlg, der forringer naturvrdierne, skal undgs eller tilpasses s forringelsen minimeres.

I de vrdifulde naturomrder skal naturinteresserne varetages i balance med de vrige interesser i det bne land. Kommunen skal arbejde for at forbedre naturtilstanden og udviklingen af ny natur og skabe sammenhng mellem de enkelte eksisterende naturomrder.
 
Naturinteresserne knytter sig til flere forskellige naturtyper, der ofte ligger som fragmenter i landbrugsomrderne. De vrdifulde naturomrder kan dog ogs vre kulturlandskaber og bynr natur. Interesserne varetages s vidt muligt ud fra princippet om flersidig anvendelse.

De vrdifulde naturomrder rummer i dag en tt mosaik af naturtyper og smbiotoper af varierende karakter. En indsats for at sikre denne mosaik er pkrvet set i forhold til udviklingen inden for jordbruget.

Udpegningen af de vrdifulde naturomrder bidrager ogs til bevaring af kulturhistoriske trk, der viser menneskenes pvirkning af naturen gennem tiden.

De vrdifulde naturomrder rummer mulighed for en get anvendelse til friluftsliv og rekreative aktiviteter. Dele af de vrdifulde naturomrder er udpeget p grund af deres indhold og beliggenhed i forhold til bysamfund og sommerhusomrder. Det er hensigten at arbejde for at forbedre borgernes rekreative muligheder sledes at eventuelle anlg udformes og gennemfres, s de tager strst muligt hensyn bde til natur og landbrug.

De vrdifulde naturomrder danner et naturnetvrk sammen med omrderne med srlige vrdifuld natur og omrderne med kologiske forbindelser.
For hvert enkelt af de potentielle naturomrder, som er udpeget p kortet, skal kommunen fastlgge ml for hvilken naturtype, der skal opns i det pgldende omrde (se tabel). De potentielle naturomrder skal friholdes for byudvikling. Der m ikke etableres tekniske anlg eller foreg rstofudnyttelse, som kan forhindre, at omrdet opnr den naturtype, som er fastlagt af kommunen.
 

I de potentielle naturomrder skal der enten skabes nye naturomrder eller genskabes forsvundne naturomrder. De potentielle naturomrder skal p lngere sigt indg i kommunens naturnetvrk og omklassificeres til vrdifulde og eller srligt vrdifulde naturomrder efter vurdering fra kommunen. Ofte ligger disse omrder i jordbrugsomrder eller i rstofudnyttelsesomrder.

Kommunen ml for de udpegede omrder beskriver hvilken naturtype, der skal opns, og hvilken strategi der skal bruges for at skabe netop denne naturtype. Mlene kan ogs beskrive, hvilke dyre- og plantearter den pgldende naturtype kan forbedre forholdene for. Omrderne er ofte potentielle kologiske forbindelser, som indeholder de samme kvalitetsml.

Drningen af Grdbo s og Ingstrup s har fjernet de to strste ser i Vendsyssel fra landkortet. En eventuel genskabelse af disse ser vil fre til at mange forsvundne dyr og fugle vil geninvandre til omrdet. Desuden vil det medfre store rekreative muligheder og naturoplevelser, der kan bidrage til helrsturismen i omrderne.

Et andet problem er at naturomrderne i hjere grad bliver isoleret i forhold til hinanden. Sm isolerede naturomrder er langt mere srbare over for forstyrrelser, og forsvundne arter kan ikke genindvandre. Flere potentielle naturomrder vil derfor binde sm naturomrder sammen og danne basis for eksisterende eller potentielle kologiske forbindelser.

Oversigt over potentielle naturomrder og hvilken naturtype kommunen skal arbejde for

Lokalitet

nsket naturtype

Begrundelse

Grdbo s

S og eng

Fr drningen var det Vendsyssels strste s p 1400 ha. Genskabelsen af sen vil tiltrkke flere arter som vi er internationalt forpligtiget til at forbedre levestederne for.

Forudstter samarbejde med Frederikshavn kommune.

Ingstrup s

S og eng

Engang den nststrste s i Vendsyssel. Genskabelsen vil ge den biologiske mangfoldighed.

Forudstter samarbejde med Jammerbugt og Brnderslev kommune.

Teglhj

(nordvest for Sindal)

Overdrev

Dette rstofomrde kunne i efterbehandlingsfasen overg til overdrevsomrde, der vil forbinde de isolerede overdrevsomrder p begge sider og s der bliver etableret en ny kologisk forbindelse.

Tegldalen

(sydst for Trs)

Lvskov

Den kologiske forbindelse mellem skovene syd for Trs bliver suppleret og udbygget efter kvalitetsmlene.

Hjrring Bjerge

Overdrev

Udvidelse af det eksisterende overdrevsomrde.

Forgede muligheder for friluftsliv og bynre naturoplevelser.

Omrde omkring Skallerup indlandsklitter

Overdrev

Udvidelse af overdrevsomrdet i indlandsklitterne for at skabe en bufferzone indtil de omrder der er flsomme overfor nringsstoffer.

Gammel Sindal

Lvskov og eng

Udbygning og etablering af kologisk forbindelse mellem Slotved skov og skovpartier mod Tolne skov.

I de kologiske forbindelser, jf. kort, m der ikke ske byudvikling eller anlg af veje og andre tekniske anlg, der kan danne barrierer for spredningen af dyr og planter. Ved etableringen af nye anlg med barrierevirkning, skal virkningen reduceres mest muligt ved hjlp af faunapassager eller projekttilpasninger.

Det skal sikres, at arealanvendelsen og tilstanden forbedrer levesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter i de kologiske forbindelser, og at tilstanden dermed lever op til kvalitetsmlene for de kologiske forbindelser (se kvalitetsmlene i redegrelsen).

I kvalitetsmlene kan man for hver enkelt forbindelse lse hvilken naturtype eller art, der skal tages hensyn til, og man kan lse, om der er tale om en potentiel kologisk forbindelse, hvor der mangler spredningsmuligheder.

 

De kologiske forbindelser skal sikre, at der er sammenhng mellem eksisterende naturomrder, og at der er muligheder for vandring og spredning af arter af vilde dyr og planter, og de er en del af det samlede naturnetvrk i kommunen. De kologiske forbindelser fungerer sledes som bindeled mellem Natura 2000 omrder, fredede omrder og strre arealer med beskyttet natur, og derfor er der er udpeget store overordnede forbindelser mellem disse omrder.

De kologiske forbindelser kan best af mindre beskyttede naturomrder, beskyttede diger eller fortidsminder, men det er lige s tit ubeskyttede arealer ssom grftekanter, lhegn, smskove, gamle trer og brakmarker der udgr spredningsmulighederne. Hvis der ikke er natur eller optimale spredningsmuligheder, er der tale om en potentiel kologisk forbindelse. Her skal kommunen arbejde for at lave ny natur og spredningsmuligheder efter kvalitetsmlene for den pgldende kologiske forbindelse.

Barrierer for planters og dyrs spredning kan vre vidt forskellige. Planters spredning kan bremses af bebyggede eller dyrkede arealer, mens tekniske anlg som veje og jernbaner kan udgre barrierer for mange dyr.

Hvor nye tekniske anlg ndvendigvis m krydse en kologisk forbindelse skal barrierevirkningen vre mindst mulig, f.eks. ved etablering af effektive faunapassager. I visse tilflde kan der ogs vre behov for hegning af vejanlg, s dyrene ledes til de egnede passagemuligheder. Faunapassagerne skal tillade de vilde dyr at passere vejen i strst muligt omfang, bde for at undg at de i stedet gr over vejen og bliver drbt, men ogs for at sikre at vejen ikke kommer til at opdele de vilde bestande kunstigt. Sm isolerede bestande bukker nemlig alt for let under.

For at de kologiske forbindelser har den tilsigtede effekt er der udarbejdet kvalitetsml for hver enkelt forbindelse. De kologiske forbindelser og de tilhrende kvalitetsml kan ses nedenfor:

Kvalitetsmlene kan vre baseret p en bestemt naturtype, der skal sammenbinde isolerede naturomrder, men det kan ogs vre baseret p at skabe forbindelse til levesteder for bestemte arter, som f.eks. padder, sommerfugle eller sjldne planter.

I forvaltningen af de kologiske forbindelser er det vigtigt at vurdere, om en ptnkt ndring i arealanvendelsen eller tilstanden er forenelig med de naturtyper og arter, forbindelsen skal sikre. En ndring i form af f.eks. tilplantning kan vre gavnlig for en skovforbindelse, men er unsket i forbindelse med lysbne naturarealer som enge, heder og overdrev.

De udpegede kologiske forbindelser kan opdeles i overordnede typer alt efter hvilken naturtype der nskes sammenkdet. Der kan ofte vre flere forskellige typer i et omrde f.eks. en mosaik af skove og overdrev eller rimme-doppesystemerne, der bestr af bde heder, overdrev og moser.

Kvalitetsml for de kologiske forbindelser

Vde kologiske forbindelser:
nskede naturtyper: Vandlb, bredzoner, enge, moser, sumpe, ser.
Arter: vandflagermus, Trane, Sangsvane, Pibesvane, Hjejle, Rrhg, Tinksmed , Mosehornugle, Isfugl, Spidssnudet fr, Strandtudse, Lgfr, Stor vandsalamander, Bklampret , Havlampret, Hedepletvinge, Bred vandkalv Mygblomst
Trusler: Vandlbssprringer, vej- og jernbanedmninger, opdyrkning, gdskning, nringsstoffer, sprjtning, invasive arter (isr bjrneklo), tilgroning, drning, vandlbsvedligeholdelse, energiafgrder
Strategi: Faunapassager, genslyngninger, vdomrder, nye vandhuller, brmmer, grsning, hslet, rydning af trer og buske, hjere vandstand, retablering af hjmose, sgenopretning.

Trre kologiske forbindelser:
nskede naturtyper: Heder, overdrev, klitter, blottet sand, stendiger
Arter: Rd glente, Hedelrke, Rdrygget tornskade, Markfirben, Hedepletvinge,
Trusler: Tilgroning, nringsstoffer, fragmentering
Strategi: Afgrsning, konvertering af dyrket jord til overdrev eller evt. naturnre sommerhusomrder,, blottelse af sand, udlgning af stendynger, rydning af isr rynket rose og nletrer, sanddmpningsstop, ingen tilplantning i sommerhusomrder, lysninger og lysbne spredningskorridorer i klitplantager, brug nringsfattig jord eller sand omkring nye anlg.

Skov kologiske forbindelser:
nskede naturtyper: Lvskove, skovbryn, skrntskove og krat.
Arter: Hvepsevge, Rd glente, Sortsptte, Natravn, Hedelrke, Dvrgflagermus, Brunflagermus.
Trusler: Fldning, drning, ikke hjemmehrende arter, forstyrrelser
Strategi: Lad dde trer blive stende/liggende, lysninger med hslet eller afgrsning, glidende overgange mellem skov og bent land, plant hjemmehrende trer og buske, fld kun om efterret (rugende fugle, flagermus).

P kommunale arealer skal invasive arter bekmpes. Der m ikke anvendes pesticider med undtagelse af bekmpelse af visse invasive plantearter.

For naturbeskyttede kommunale arealer glder desuden:
Der foretages grsning eller hslet, sfremt det er til gavn for naturtypen
Der m ikke gdskes
Nydrning m ikke foretages. Der foretages ikke vedligeholdelse af eksisterende drn, sfremt dette ikke er til gene for andre lodsejere (som det str beskrevet i 6 i vandlbsloven). Ved evt. vedligeholdelse kontaktes kommunen frst
Der m ikke foreg jagt, medmindre kommunen vurderer, at det er fordelagtigt for omrdet
Der er fri adgang til arealer for frdsel til fods, medmindre kommunen vurderer, at det ikke er naturmssigt eller sikkerhedsmssigt forsvarligt
Invasive plantearter bekmpes s vidt muligt

Ved salg af arealer vurderer kommunen, om bestemmelserne vedrrende ovenstende skal tinglyses.
 
Retningslinjen har til forml at skabe en mere varieret og rig natur i de kommunalt ejede arealer, der vil kunne give naturoplevelser og bedre rekreative forhold for borgere og besgende i kommunen.

Samtidig medvirker retningslinjen til at beskytte drikkevandet og vandet i kommunens er, ser og havene omkring os. P lang sigt kan kommunen f et mere grnt image, som kan f turister og tilflyttere til at komme til kommunen og samtidig forge vrdien af ejendomme. P kommunale arealer, der ligger i drikkevandsomrder (OSD) skal muligheden for skovrejsning eller konvertering til vedvarende grsarealer vurderes. Det anbefales, at man ikke gder i disse omrder, eller at arealerne bliver drevet kologisk.

 

 

Tilbage til forsiden


 

 

  Arkitekturguiden.pdf (8.2 MB) 

 

 


 

 Se alle temakort