By Land Landsbyer og Landdistrikt Skovrejsning Landbrug Råstoffer Landskab lavbundsarealer_ Kysten Kystvande Vandløb og søer Natur Trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Kulturarv  

Hjørring Kommune har en varieret og særpræget natur. Naturen er meget forskellig sammensat med store og stejle klinter, flotte ådale med snoede åer og afgræssede overdrev.

 

Der findes fantastiske naturområder i kommunen, men desværre er mange af dem under pres. Danmark har sammen med de øvrige EU-lande fastsat et mål om at stoppe tilbagegangen i naturens biologiske mangfoldighed. I Hjørring Kommune skal naturen bevares, beskyttes, genoprettes og udvikles som en ressource.

  • At stoppe tilbagegangen i naturens biologiske mangfoldighed.
  • At skabe et naturnetværk af økologiske forbindelser.
  • At danne grundlag for bæredygtigt friluftsliv og turisme med naturen som udgangspunkt.
  • At lave naturformidling for kommunens borgere og turister.
  • At forbedre den bynære natur og byernes grønne kiler.
  • At lave en naturpolitik. 

Der skal udarbejdes en naturpolitik for Hjørring Kommune, som samler visioner, mål og strategier for naturen. Naturpolitikken skal konkretisere, hvor og hvordan strategierne tages i anvendelse for at nå de enkelte mål, og den skal synliggøre, at naturen som en ressource og et værdifuldt aktiv tiltrækker fastboende og turister.

 

Den biologiske mangfoldighed sikres først og fremmes ved at passe på naturen, som den er. Det er derfor vigtigt at opnå viden om de enkelte naturområder og arter. I Hjørring Kommune skal det bl.a. ske ved en naturkvalitetsplanlægning, hvor naturområderne løbende bliver undersøgt, og der findes en naturtilstand baseret på de plantearter, der findes på arealet. Derefter laves der en målsætning for hvert enkelt område ud fra tilstanden og potentialet. Metoden til indsamling af data i naturplanlægningssystemet bygger på et nationalt system, der sikrer en ensartet indsamling af information. Naturkvalitetsplanen er et vigtigt redskab i forhold til at sammentænke varetagelsen af natur med andre emner i den kommunale planlægning, samtidig med at borgerne får bedre viden om, hvor naturværdierne findes.

 

Viden om naturen er grundlaget for naturpleje af de arealer, der rummer de mest sårbare arter, eller som er i størst fare for at forringes. En af de største trusler mod den biologiske mangfoldighed er tilgroning og tilføring af næringsstoffer til enge, heder og overdrev. Her er det nødvendigt at rydde opvækst eller iværksætte græsning, for at sikre at arealerne er lysåbne. Visse invasive arter såsom bjørneklo og rynket rose er ekstra vigtige at fjerne.

 

Når den biologiske mangfoldighed er sikret i de enkelte områder, er det vigtigt at kæde disse områder sammen i et naturnetvæk af økologiske forbindelser. Mange naturarealer i kommunen er små og isolerede. Det betyder, at bestandene af dyr og planter er små og har større risiko for at forsvinde, samtidig med at der ikke kan indvandre nye bestande fra andre områder. Derfor skal der sikres spredningskorridorer i form af læhegn, diger, grøftekanter og bræmmer. I nogle tilfælde skal der arbejdes for at lave ny natur i mellem isolerede eksisterende naturområder.

 

Der vil ske formidling gennem naturvejledning, foldere, hjemmeside og andre digitale platforme. Det skal være let for borgere og turister at finde oplysninger om naturoplevelser i alle kommunens bedste naturområder.

 

Mange undersøgelser har vist, at den bynære natur bliver mest brugt og har størst sundhedsmæssig betydning. Den bynære natur og de grønne kiler skal styrkes i såvel temaplanlægning som lokalplanlægning, og at der laves formidling og skabes nye eller bedre stier, så alle let kan komme rundt i de bynære naturområder.

Selvom der findes enestående naturområder i Hjørring Kommune, er mange af dem i forringelse. Naturtyper og arter er gået tilbage og forsvundet fra mange steder. Det skyldes i overvejende grad menneskelig påvirkning, hvor eksempelvis naturtyper som enge og overdrev er skabt ved landbrugsdrift. Natur, der bliver ødelagt ved f.eks. opdyrkning, vil først have samme kvalitet efter mange år, og isolerede arealer vil måske aldrig opnå samme kvalitet.

 

En af udfordringerne er, at landbrugets strukturudvikling fører til stadigt større bedrifter og specialisering, hvor det ikke længere er rentabelt for landbruget at opretholde den driftsform, som har frembragt og opretholdt naturindholdet. Dermed er det nødvendigt at iværksætte naturpleje for at bevare de kulturbetingede naturområder.

 

Denne strukturudvikling medfører endvidere, at gamle markveje og -skel, hegn og grøfter bliver overflødige og sløjfes. Det medfører både en forringelse af naturen, men også af borgernes adgangsmuligheder til at opleve naturen.

 

Landbrugets næringsstofpåvirkning og dræning har konsekvenser for naturen. For mange næringsstoffer er især et problem for de mange overdrev og heder, som netop er karakteriseret ved at være næringsfattige, og som udgør en vigtig del af naturen i Hjørring Kommune. Dræning af ådalene, kombineret med for mange næringsstoffer, medfører tilgroning. Denne effekt forstærkes, fordi græsning med kreaturer er ophørt mange steder. Derved forsvinder blandt andet orkideerne, fordi de kræver lav vegetation og i stedet erstattes af brændenælder og tagrør.

 

Infrastruktur og byudvikling medvirker ligeledes til at forringe naturen – dels ved opsplitning af arters levesteder og dels som barriere for arters spredning. Nye infrastrukturanlæg søges derfor indpasset i landskab og natur, og der etableres faunapassager mv. for at mindske påvirkningen. Ny byudviklingsområder udlægges i tilknytning til eksisterende by og så vidt muligt i områder uden særlige beskyttelsesinteresser.

 

Den fortsatte forringelse af naturen nødvendiggør tiltag, der kan modvirke den uheldige udvikling, bl.a. er det nødvendigt at tilvejebringe øget viden om den præcise tilstand af naturområderne, og hvor de bevaringsværdige samt truede arter findes. Allerede nu kan der dog iværksættes tiltag til at forbedre naturen ved at sikre flere økologiske forbindelser, forbedre naturplejen og øge naturformidlingen. 

Naturen i Hjørring Kommune er et resultat af landskabsprocesser og menneskelig påvirkning. Processerne har blandt andet resulteret i de imponerende klinter, hvoraf Lønstrup Klint (Rubjerg Knude) er af international betydning. Ligeledes fortæller de gamle strandvolde i rimme-dobbe-systemet en historie om, hvordan Skagens Odde og moserne mod øst er skabt.

 

Den menneskelige påvirkning af naturen har betydet, at Hjørring Kommune er i besiddelse af værdifulde overdrev, som er opstået ved århundredes afgræsning. Det drejer sig især om området ved Bjergby. Endvidere medførte menneskelig fjernelse af træer og buske den store sandflugtskatastrofe fra år 1500 til år 1800, fordi sandet uhindret kunne blæse ind i landet. Derved er fremkommet de imponerende og meget bevaringsværdige Skallerup Indlandsklitter, som er de største sammenhængende af sin slags i Danmark.

 

Løvskov er ikke fremherskende i kommunen, men omkring Tolne Skov, Baggesvogn og Slotved Skov findes de sidste rester af den tidligere så udbredte Vendsysselbøg. Det er vigtigt at kæde disse isolerede skove sammen for at sikre dyre- og planteliv.

 

Naturtyper som søer, heder, moser, enge og overdrev udgør kernen i Hjørring Kommunes natur og består af flere tusinde områder. Nogle af dem indgår i større naturområder men mange, eksempelvis enge og søer, ligger isoleret i landbrugslandet men udgør vigtige spredningsforbindelser. Det er derfor af væsentlig betydning at bevare og forbedre naturindholdet i disse områder.

 

Nogle af områderne, blandt andet Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å, Tolne Bakker samt Tislum Møllebæk, har en naturkvalitet, som gør dem enestående ikke bare på nationalt niveau men selv på internationalt niveau, da de er udpeget til Natura 2000-områder. Det giver kommunen et helt særligt ansvar og forpligtigelse for at bevare denne kvalitet.

 

Omkring og i byerne findes de bynære naturområder og grønne kiler, som ikke bare er vigtige for naturen men også er vigtige rekreative områder i dagligdagen. I takt med blandt andet byudvikling kan disse områder blive truet, men det er vigtigt både for naturen og borgerne at opretholde og styrke disse områder.

 

Kommunens unikke naturområder har naturligvis også nogle helt specielle dyr og planter tilknyttet, som Hjørring Kommune har et særligt ansvar for at bevare. Det drejer som om blandt andet orkideerne Hvid Sækspore, Mygblomst og Vendsyssel-gøgeurt, Løgfrø, Rød Glente, sommerfuglen Sortbrun Blåfugl (findes i Danmark kun i Hjørring og Frederikshavn Kommune), men også for arter som er relativt almindelige i vores kommune men som er sjældne andre steder i landet – f.eks. Nikkende kobjælde, Rødrygget tornskade og Markfirben.

 

Særligt værdifulde naturområder i Hjørring Kommune

Ådalene:
På grund af landhævningen har flere af åerne i Hjørring Kommune skåret sig ned i det ellers plane landskab. Disse stejle skråninger ned mod åerne har aldrig været opdyrket og rummer i dag mange sjældne planter. Andre steder er ådalene bredere med større engarealer.

Lokaliteter:
Uggerby å, Tversted å og Skeen Møllebæk, den nedre del af Liver å, Ilbro enge, Varbro å og Tislum Møllebæk.

 

Indlandsklitterne:
Disse landskaber blev skabt under sandflugtskatastrofen fra år 1500 til år 1800. Klitterne er i dag dækket af en speciel overdrevsvegetation, der er knyttet til de lysåbne og næringsfattige indlandsklitter. Hjørring Kommune har de største sammenhængende områder med indlandsklitter i Danmark.


Lokaliteter:
Skallerup Indlandsklitter, Rubjerg Knude området.

 

Løvskovene:
I det kuperede landskab mellem Bjergby og Sindal og mellem Mosbjerg og Tolne, findes der en værdifuld mosaik af gamle løvskove, overdrev og marker. Løvskovene består flere steder af den oprindelige stamme af nordjyske bøge.

Lokaliteter:
Slotved skov, Baggesvogn skov, Eskjær skov og Tolne skov.

 

Kysterne:
Hjørring Kommune rummer flere typer kyster. Der er de imponerende klinter, de foranderlige å-udløb, de brede strande med vegetation, klitterne og klithederne inde i land.

Lokaliteter:
Lønstrup Klint (Rubjerg Knude), Hirtshals Klint, Kjærsgård Strand, Åslyngen, Kjul Strand og Uggerby Strand.

 

Moserne:
Nordøst for Mosbjerg og Tolne, ligger der et enestående område bestående af gamle strandvolde med moseområder imellem, som rummer mange sjældne planter og dyr.

Lokaliteter:
Tversted rimmer, Måstrup Mose, Bolle hede, Tolshave Mose.

 

Overdrevene:
I morænebakkerne omkring Bjergby og sydøst for Hørmested ligger nogle af de mest værdifulde overdrev i Danmark. Her vokser flere hundrede plantearter og flere meget sjældne svampearter.

Lokaliteter:
Brudehøj, Præstegårdsbakkerne, Bjørnehøj, Tislum.

 

 

Oversigt: Beskyttede naturtyper

I Hjørring Kommune er der ca. 10.000 beskyttede arealer fordelt på naturtyperne hede, overdrev, ferske enge, moser og søer. Fordelingen på de forskellige naturtyper er som den fremgår af nedenstående tabel. Hertil kommer en strækning på ca. 930 km beskyttede vandløb.

 

 

Naturtype                        Antal arealer (ca.)        Samlet areal i ha (ca.)
Hede                      600 1.900
Overdrev               1.900 3.100
Fersk eng  3.000 3.900
Mose                     1.800 1.600
Sø                           2.700 300
Samlet                   10.000 10.800

 

 

Der må ikke inden for internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) jf. kortet træffes dispositioner, der strider imod de fastsatte hensigter og bestemmelser.

Der er forbud mod planlægning af bestemte aktiviteter indenfor Natura 2000 områder.

Der kan ikke vedtages planer eller besluttes projekter, der vil have en negativ påvirkning af de arter og naturtyper som Natura 2000 områderne er udpeget for at beskytte. Det gælder både planer og projekter i og udenfor Natura 2000 områderne.

Uanset ovennævnte kan der dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne.

I Natura 2000 områder skal ændrede aktiviteter anmeldes til kommunen.
 
Formålet med udpegningen er at sikre den biologiske mangfoldighed i EU ved at fokusere på habitatnaturtyper (eksempelvis rigkær, kalkoverdrev) og truede dyre- og plantearter (eksempelvis odder, bæklampret og orkideen mygblomst).

For hvert område er der lavet et udpegningsgrundlag, som området er udpeget for at bevare. Eksempelvis er Uggerby Klitplantage og Uggerby Å’s udløb udpeget for at bevare blandt andet odder og naturtyperne 'Grå/grønne klit' og 'Fugtige klitlavning'. Mens habitatområdet Rubjerg Knude og Lønstrup Klint er udpeget for at bevare 'Klinter eller klipper ved kysten' samt 'Kystklitter med havtorn'.

For at kunne opretholde eller genoprette en god økologisk tilstand af naturtyper samt af vilde dyre- og plantearter skal Kommunen gennem sin planlægning og administration sikre de internationale naturbeskyttelsesområder mod forurening, forringelser og forstyrrelser. Det gælder også for internationale naturbeskyttelsesområder, der er beliggende uden for kommunegrænsen. Det betyder, at der for planer eller projekter – uanset om de er beliggende inden for eller uden for de internationale naturbeskyttelsesområder – skal udarbejdes en konsekvensvurdering, hvis det ikke kan udelukkes, at der kan være en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper.

Hjørring Kommune har udarbejdet handleplaner for, hvordan Natura 2000-planerne vil blive realiseret i de enkelte Natura 2000 områder i kommunen. Den gør det muligt at få et klart billede af den fremtidige indsats for at beskytte eller genoprette naturtyper og levesteder for plante- og dyrearter.
Indenfor arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser eller af fredning skal beskyttelsen af natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres.

Principperne i kommunens naturplanlægningssystem anvendes til fastlæggelse af arealernes naturkvalitet. Gennem planlægning og administration skal sikres, at arealerne opnår målsætningen.

På fredede arealer og på kommunalt ejede beskyttede naturarealer skal der foretages naturpleje.
 
Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper, fredninger og bygge- og beskyttelseslinjer er væsentlige forudsætninger for administration og planlægning i kommunen. Bestemmelserne i loven er forbudsbestemmelser, hvor der kun i særlige tilfælde kan dispenseres.

De beskyttede naturtyper i Hjørring Kommune omfatter heder, overdrev, ferske enge, moser og lignende, søer og vandløb. Også ret små naturområder er beskyttet.

For naturtyperne heder, overdrev, ferske enge, moser samt søer er der tale om en vejledende registrering foretaget i 1995. Arealerne kan derfor være ændret siden, da nogle områder kan have udviklet sig, så de nu opfylder betingelserne for beskyttelse (naturindhold og størrelse), eller de kan omvendt have mistet de kvaliteter, der førte til registreringen. Beskyttelsen betyder, at arealerne ikke må opdyrkes, tilplantes, omlægges mv. Desuden må der ikke foretages terrænreguleringer. Hjørring Kommune skal altid kontaktes, hvis man planlægger indgreb på beskyttede arealer.

De beskyttede vandløb er specifikt udpegede, og registreringen er her ikke kun vejledende.

Beskyttelseslinjer har til formål at sikre særlige landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier. Bygge- og beskyttelseslinjer findes langs strande, søer og åer og omkring skove, fortidsminder og kirker. Desuden findes klitfredningslinjen i dele af kystområderne.

Fredninger er af central betydning, hvor man én gang for alle ønsker at sikre et område. Det gælder især, hvor landskabelige, geologiske, biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier skal sikres. Bestemmelserne i de gældende fredninger skal respekteres.

Ved administration af naturbeskyttelsesloven lægges der vægt på at tage et samlet hensyn, så naturforholdene ikke forringes, men søges forbedret.

Kommunen vil arbejde for at der gennem naturplejen skabes synlige forbedringer for natur- og landskab på de fredede områder. Der lægges særlig vægt på de lysåbne naturtyper og arealer med rekreativ værdi.

I de særligt værdifulde naturområder, som er udpeget på kortet, må der ikke ske arealanvendelser eller etableres byggerier og tekniske anlæg, der forringer naturværdierne. Områderne skal friholdes for byudvikling, og hvis der tillades råstofindvinding, skal indvindingsområderne retableres som natur efter endt brug.

Efter kommunens vurdering kan der etableres mindre anlæg såsom stier og shelters til brug for friluftsliv og turisme.

I de særligt værdifulde naturområder skal kommunen arbejde for at forbedre naturtilstanden, beskytte eksisterende natur, fremme udviklingen af ny natur og skabe sammenhæng mellem de enkelte eksisterende naturområder.

 

De særligt værdifulde naturområder er af stor betydning for turisme, bosætning, biodiversitet, forskning, undervisning, oplevelser og friluftsliv. Områderne rummer kommunens vigtigste naturområder af international og national betydning og kæder dem sammen i et naturnetværk. Dele af de særligt værdifulde naturområder har særlig national og international betydning som levesteder for dyr og planter, og alle fredede områder, natura 2000 områder og store dele af de arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3, ligger i de særligt værdifulde naturområder. I mellem de beskyttede naturområder ligger der en mosaik dyrkede arealer, beboelse og små naturområder så som hegn, krat, grøftekanter, der ikke er beskyttede.

Afgørelser om arealanvendelse der forringer naturværdierne i de særligt værdifulde naturområder, vil derfor medføre tab af væsentlige og oftest uerstattelige værdier. Danmark er forpligtet af EU’s målsætning til at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. En af de største trusler mod biodiversiteten er tilførsel af næringsstoffer, men også fragmenteringen af naturområder er en trussel mod opretholdelsen af stabile bestande. For at opretholde et alsidigt dyre- og planteliv er det af afgørende betydning, at der findes større sammenhængende områder.

Kommunen kan planlægge for en rekreativ anvendelse af de særligt værdifulde naturområder ved at give mulighed for etablering af f.eks. primitive overnatningsanlæg, stier og andre mindre anlæg, uden at den fortsatte eksistens og egenart af disse værdier trues.

Når der laves planlægning eller gives tilladelser i de særligt værdifulde naturområder er det vigtigt at være opmærksom på både de forhold, som kan fremme naturværdierne, og de forhold, som kan forringe naturværdier.

Eksempler på tiltag, der kan fremme naturværdier i forbindelse med tilladelser og planer:

• Beplantninger med hjemmehørende træer og buske (eg, røn, birk, el, hvidtjørn, fuglekirsebær)

• Ved anlæg af volde, rabatter, skrænter m.m. skal det mest næringsfattige materiale fra stedet bruges som afslutning. Dette giver det mindste vedligehold og fremmer artsrige plantesamfund.

• Bevar eller lav nye småbiotoper f.eks. stendynger, småenge, skrænter med blottet sand, krat, gamle træer og vandhuller, der kan fungere som levesteder for bl.a. internationalt beskyttede arter såsom flagermus, markfirben og padder.

• Ingen gødskning. Gødskning er direkte eller indirekte skyld i tilbagegangen for en meget stor del af de truede plante- og dyrearter.

• Ingen sprøjtning med pesticider. Dette er altid vigtigt i forhold til naturværdierne, men er også vigtigt ift. grundvandsbeskyttelse. Der er indgået aftale om at der ikke må sprøjtes på kommunale arealer (se retningslinje om forvaltning af kommunale arealer).

• Naturpleje i form af slåning eller græssende dyr, der sikrer, at arealer forbliver lysåbne, eller høslet, hvor den slåede vegetation fjernes og derved reducerer næringsstofferne i jorden.

Eksempler på tekniske anlæg eller arealanvendelser, der kan forringe naturværdier:

• Støjende anlæg (motorbaner, skydebaner, lufthavne, veje, forlystelsesparker, koncertpladser, vindmøller).

• Anlæg der giver markant øget færdsel i naturen (større ferie- og fritidsanlæg, stier med megen trafik, forhindringsbaner i skove, mountainbikeruter, hundeskove)

• Anlæg der har miljømæssige påvirkninger især ved udledning af næringsstoffer (biogasanlæg, gyllebeholdere),

• Anlæg der direkte kan skade især fugleliv (højspændingsledninger, vindmøller)

• Anlæg der danner barrierer for spredningen af dyr og planter (se retningslinje om økologiske forbindelser)

• Tilplantning eller tilgroning der forringer levevilkårene for lyskrævende planter og dyr.

De værdifulde naturområder, som er udpeget på kortet, skal så vidt muligt friholdes for byudvikling, eller byudviklingen skal tilpasses naturen. Hvis der tillades råstofindvinding, skal indvindingsområderne retableres som natur efter endt brug. Tekniske anlæg, der forringer naturværdierne, skal undgås eller tilpasses så forringelsen minimeres.

I de værdifulde naturområder skal naturinteresserne varetages i balance med de øvrige interesser i det åbne land. Kommunen skal arbejde for at forbedre naturtilstanden og udviklingen af ny natur og skabe sammenhæng mellem de enkelte eksisterende naturområder.
 
Naturinteresserne knytter sig til flere forskellige naturtyper, der ofte ligger som fragmenter i landbrugsområderne. De værdifulde naturområder kan dog også være kulturlandskaber og bynær natur. Interesserne varetages så vidt muligt ud fra princippet om flersidig anvendelse.

De værdifulde naturområder rummer i dag en tæt mosaik af naturtyper og småbiotoper af varierende karakter. En indsats for at sikre denne mosaik er påkrævet set i forhold til udviklingen inden for jordbruget.

Udpegningen af de værdifulde naturområder bidrager også til bevaring af kulturhistoriske træk, der viser menneskenes påvirkning af naturen gennem tiden.

De værdifulde naturområder rummer mulighed for en øget anvendelse til friluftsliv og rekreative aktiviteter. Dele af de værdifulde naturområder er udpeget på grund af deres indhold og beliggenhed i forhold til bysamfund og sommerhusområder. Det er hensigten at arbejde for at forbedre borgernes rekreative muligheder således at eventuelle anlæg udformes og gennemføres, så de tager størst muligt hensyn både til natur og landbrug.

De værdifulde naturområder danner et naturnetværk sammen med områderne med særlige værdifuld natur og områderne med økologiske forbindelser.
For hvert enkelt af de potentielle naturområder, som er udpeget på kortet, skal kommunen fastlægge mål for hvilken naturtype, der skal opnås i det pågældende område (se tabel). De potentielle naturområder skal friholdes for byudvikling. Der må ikke etableres tekniske anlæg eller foregå råstofudnyttelse, som kan forhindre, at området opnår den naturtype, som er fastlagt af kommunen.
 

I de potentielle naturområder skal der enten skabes nye naturområder eller genskabes forsvundne naturområder. De potentielle naturområder skal på længere sigt indgå i kommunens naturnetværk og omklassificeres til værdifulde og eller særligt værdifulde naturområder efter vurdering fra kommunen. Ofte ligger disse områder i jordbrugsområder eller i råstofudnyttelsesområder.

Kommunen mål for de udpegede områder beskriver hvilken naturtype, der skal opnås, og hvilken strategi der skal bruges for at skabe netop denne naturtype. Målene kan også beskrive, hvilke dyre- og plantearter den pågældende naturtype kan forbedre forholdene for. Områderne er ofte potentielle økologiske forbindelser, som indeholder de samme kvalitetsmål.

Dræningen af Gårdbo sø og Ingstrup sø har fjernet de to største søer i Vendsyssel fra landkortet. En eventuel genskabelse af disse søer vil føre til at mange forsvundne dyr og fugle vil geninvandre til området. Desuden vil det medføre store rekreative muligheder og naturoplevelser, der kan bidrage til helårsturismen i områderne.

Et andet problem er at naturområderne i højere grad bliver isoleret i forhold til hinanden. Små isolerede naturområder er langt mere sårbare over for forstyrrelser, og forsvundne arter kan ikke genindvandre. Flere potentielle naturområder vil derfor binde små naturområder sammen og danne basis for eksisterende eller potentielle økologiske forbindelser.

 

Oversigt over potentielle naturområder og hvilken naturtype kommunen skal arbejde for

Lokalitet

Ønsket naturtype

Begrundelse

Gårdbo sø

Sø og eng

Før dræningen var det Vendsyssels største sø på 1400 ha. Genskabelsen af søen vil tiltrække flere arter som vi er internationalt forpligtiget til at forbedre levestederne for.

Forudsætter samarbejde med Frederikshavn kommune.

Ingstrup sø

Sø og eng

Engang den næststørste sø i Vendsyssel. Genskabelsen vil øge den biologiske mangfoldighed.

Forudsætter samarbejde med Jammerbugt og Brønderslev kommune.

Teglhøj

(nordvest for Sindal)

Overdrev

Dette råstofområde kunne i efterbehandlingsfasen overgå til overdrevsområde, der vil forbinde de isolerede overdrevsområder på begge sider og så der bliver etableret en ny økologisk forbindelse.

Tegldalen

(sydøst for Tårs)

Løvskov

Den økologiske forbindelse mellem skovene syd for Tårs bliver suppleret og udbygget efter kvalitetsmålene.

Hjørring Bjerge

Overdrev

Udvidelse af det eksisterende overdrevsområde.

Forøgede muligheder for friluftsliv og bynære naturoplevelser.

Område omkring Skallerup indlandsklitter

Overdrev

Udvidelse af overdrevsområdet i indlandsklitterne for at skabe en bufferzone indtil de områder der er følsomme overfor næringsstoffer.

Gammel Sindal

Løvskov og eng

Udbygning og etablering af økologisk forbindelse mellem Slotved skov og skovpartier mod Tolne skov.

I de økologiske forbindelser, jf. kort, må der ikke ske byudvikling eller anlæg af veje og andre tekniske anlæg, der kan danne barrierer for spredningen af dyr og planter. Ved etableringen af nye anlæg med barrierevirkning, skal virkningen reduceres mest muligt ved hjælp af faunapassager eller projekttilpasninger.

Det skal sikres, at arealanvendelsen og tilstanden forbedrer levesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter i de økologiske forbindelser, og at tilstanden dermed lever op til kvalitetsmålene for de økologiske forbindelser (se kvalitetsmålene i redegørelsen).

I kvalitetsmålene kan man for hver enkelt forbindelse læse hvilken naturtype eller art, der skal tages hensyn til, og man kan læse, om der er tale om en potentiel økologisk forbindelse, hvor der mangler spredningsmuligheder.

 

De økologiske forbindelser skal sikre, at der er sammenhæng mellem eksisterende naturområder, og at der er muligheder for vandring og spredning af arter af vilde dyr og planter, og de er en del af det samlede naturnetværk i kommunen. De økologiske forbindelser fungerer således som bindeled mellem Natura 2000 områder, fredede områder og større arealer med beskyttet natur, og derfor er der er udpeget store overordnede forbindelser mellem disse områder.

De økologiske forbindelser kan bestå af mindre beskyttede naturområder, beskyttede diger eller fortidsminder, men det er lige så tit ubeskyttede arealer såsom grøftekanter, læhegn, småskove, gamle træer og brakmarker der udgør spredningsmulighederne. Hvis der ikke er natur eller optimale spredningsmuligheder, er der tale om en potentiel økologisk forbindelse. Her skal kommunen arbejde for at lave ny natur og spredningsmuligheder efter kvalitetsmålene for den pågældende økologiske forbindelse.

Barrierer for planters og dyrs spredning kan være vidt forskellige. Planters spredning kan bremses af bebyggede eller dyrkede arealer, mens tekniske anlæg som veje og jernbaner kan udgøre barrierer for mange dyr.

Hvor nye tekniske anlæg nødvendigvis må krydse en økologisk forbindelse skal barrierevirkningen være mindst mulig, f.eks. ved etablering af effektive faunapassager. I visse tilfælde kan der også være behov for hegning af vejanlæg, så dyrene ledes til de egnede passagemuligheder. Faunapassagerne skal tillade de vilde dyr at passere vejen i størst muligt omfang, både for at undgå at de i stedet går over vejen og bliver dræbt, men også for at sikre at vejen ikke kommer til at opdele de vilde bestande kunstigt. Små isolerede bestande bukker nemlig alt for let under.

For at de økologiske forbindelser har den tilsigtede effekt er der udarbejdet kvalitetsmål for hver enkelt forbindelse. De økologiske forbindelser og de tilhørende kvalitetsmål kan ses nedenfor:

Kvalitetsmålene kan være baseret på en bestemt naturtype, der skal sammenbinde isolerede naturområder, men det kan også være baseret på at skabe forbindelse til levesteder for bestemte arter, som f.eks. padder, sommerfugle eller sjældne planter.

I forvaltningen af de økologiske forbindelser er det vigtigt at vurdere, om en påtænkt ændring i arealanvendelsen eller tilstanden er forenelig med de naturtyper og arter, forbindelsen skal sikre. En ændring i form af f.eks. tilplantning kan være gavnlig for en skovforbindelse, men er uønsket i forbindelse med lysåbne naturarealer som enge, heder og overdrev.

De udpegede økologiske forbindelser kan opdeles i overordnede typer alt efter hvilken naturtype der ønskes sammenkædet. Der kan ofte være flere forskellige typer i et område f.eks. en mosaik af skove og overdrev eller rimme-doppesystemerne, der består af både heder, overdrev og moser.

Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser

Våde økologiske forbindelser:
• Ønskede naturtyper: Vandløb, bredzoner, enge, moser, sumpe, søer.
• Arter: vandflagermus, Trane, Sangsvane, Pibesvane, Hjejle, Rørhøg, Tinksmed , Mosehornugle, Isfugl, Spidssnudet frø, Strandtudse, Løgfrø, Stor vandsalamander, Bæklampret , Havlampret, Hedepletvinge, Bred vandkalv Mygblomst
• Trusler: Vandløbsspærringer, vej- og jernbanedæmninger, opdyrkning, gødskning, næringsstoffer, sprøjtning, invasive arter (især bjørneklo), tilgroning, dræning, vandløbsvedligeholdelse, energiafgrøder
• Strategi: Faunapassager, genslyngninger, vådområder, nye vandhuller, bræmmer, græsning, høslet, rydning af træer og buske, højere vandstand, retablering af højmose, søgenopretning.

Tørre økologiske forbindelser:
• Ønskede naturtyper: Heder, overdrev, klitter, blottet sand, stendiger
• Arter: Rød glente, Hedelærke, Rødrygget tornskade, Markfirben, Hedepletvinge,
• Trusler: Tilgroning, næringsstoffer, fragmentering
• Strategi: Afgræsning, konvertering af dyrket jord til overdrev eller evt. naturnære sommerhusområder,, blottelse af sand, udlægning af stendynger, rydning af især rynket rose og nåletræer, sanddæmpningsstop, ingen tilplantning i sommerhusområder, lysninger og lysåbne spredningskorridorer i klitplantager, brug næringsfattig jord eller sand omkring nye anlæg.

Skov økologiske forbindelser:
• Ønskede naturtyper: Løvskove, skovbryn, skræntskove og krat.
• Arter: Hvepsevåge, Rød glente, Sortspætte, Natravn, Hedelærke, Dværgflagermus, Brunflagermus.
• Trusler: Fældning, dræning, ikke hjemmehørende arter, forstyrrelser
• Strategi: Lad døde træer blive stående/liggende, lysninger med høslet eller afgræsning, glidende overgange mellem skov og åbent land, plant hjemmehørende træer og buske, fæld kun om efteråret (rugende fugle, flagermus).

På kommunale arealer skal invasive arter bekæmpes. Der må ikke anvendes pesticider med undtagelse af bekæmpelse af visse invasive plantearter.

For naturbeskyttede kommunale arealer gælder desuden:
• Der foretages græsning eller høslet, såfremt det er til gavn for naturtypen
• Der må ikke gødskes
• Nydræning må ikke foretages. Der foretages ikke vedligeholdelse af eksisterende dræn, såfremt dette ikke er til gene for andre lodsejere (som det står beskrevet i §6 i vandløbsloven). Ved evt. vedligeholdelse kontaktes kommunen først
• Der må ikke foregå jagt, medmindre kommunen vurderer, at det er fordelagtigt for området
• Der er fri adgang til arealer for færdsel til fods, medmindre kommunen vurderer, at det ikke er naturmæssigt eller sikkerhedsmæssigt forsvarligt
• Invasive plantearter bekæmpes så vidt muligt

Ved salg af arealer vurderer kommunen, om bestemmelserne vedrørende ovenstående skal tinglyses.
 
Retningslinjen har til formål at skabe en mere varieret og rig natur i de kommunalt ejede arealer, der vil kunne give naturoplevelser og bedre rekreative forhold for borgere og besøgende i kommunen.

Samtidig medvirker retningslinjen til at beskytte drikkevandet og vandet i kommunens åer, søer og havene omkring os. På lang sigt kan kommunen få et mere grønt image, som kan få turister og tilflyttere til at komme til kommunen og samtidig forøge værdien af ejendomme. På kommunale arealer, der ligger i drikkevandsområder (OSD) skal muligheden for skovrejsning eller konvertering til vedvarende græsarealer vurderes. Det anbefales, at man ikke gøder i disse områder, eller at arealerne bliver drevet økologisk.

 

 

Tilbage til forsiden


 

 

  Arkitekturguiden.pdf (8.2 MB) 

 

 


 

 Se alle temakort