By Land Landsbyer og Landdistrikt Skovrejsning Landbrug Råstoffer Landskab lavbundsarealer_ Kysten Kystvande Vandløb og søer Natur Trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Kulturarv  

Det åbne og varierede landskab er én af hovedattraktionerne i Hjørring Kommune. Landskabet rummer både det barske og blide - med den dynamiske kyst og kystlandskabet som den største attraktion. Landskaberne danner ofte ramme om modstridende interesser mellem landskab og anvendelse til erhverv herunder landbrug, byudvikling eller rekreative oplevelser.

 

Der skal foretages mange afvejninger for at sikre balancen mellem benyttelse og beskyttelse af landskaberne. Afvejninger der fastlægges i kommuneplanens retningslinjer for dermed at sikre både de større sammenhænge og karakteristika i landskabet og de bynære landskaber. 

  • At sikre klare grænser mellem by og natur/landskab, også i byernes grønne kiler.
  • At sikre, at anvendelsen af det åbne land til produktion, bebyggelse, friluftsliv og turisme, veje og andre anlæg sker under hensyntagen til de landskabelige værdier.
  • At sikre landskabernes egenart og variation, herunder naturlige terrænformer.
  • At landskabets natur- og kulturværdier bevares, genoprettes og forbedres.
  • At sikre, at landskabet afspejler oprindelighed og autenticitet.
  • At sikre og udbygge stier og spor i landskabet.
  • At formidle de geologiske og landskabelige værdier i kommunen.
  • At opretholde de naturgivne forhold i kystområderne, herunder de dynamiske kystprocesser.
  • At sikre god tilgængelighed for alle til det åbne land og bedst mulig offentlig adgang til de attraktive landskaber og naturområder. 

I det åbne land skal natur- og landskabsinteresserne og hensynet til landbrugserhvervet og andre erhverv afbalanceres med befolkningens rekreative interesser. Borgernes adgangs- og færdselsmuligheder spiller en vigtig rolle for oplevelsen og forståelsen af natur og landskab.

 

Det åbne og varierede landskab er én af hovedattraktionerne i Hjørring Kommune. Landskabet rummer både det barske og blide - med den dynamiske kyst og kystlandskabet som den største attraktion. Det er vigtigt, at landskabernes egenart og variation bevares eller genoprettes. Gennem realisering af Hjørring Kommunes turismepolitik formidles viden om landskabernes værdier og muligheder, idet landskabernes natur- og kulturindhold danner grundlag for nye initiativer.

 

Landskaberne danner ofte ramme om modstridende interesser mellem landskab og anvendelse til erhverv herunder landbrug, byudvikling eller rekreative oplevelser. Der skal foretages mange afvejninger for at sikre balancen mellem benyttelse og beskyttelse af landskaberne. De overordnede landskabstræk skal styrkes, også i mødet med byen. Sammenhængende natur- og kulturlandskaber skal sikres og friholdes for byggeri og anlæg.

 

Hjørring Kommune har fokus på at skabe positivt samspil mellem byggeri og landskab i det åbne land. Hjørring Kommune har udarbejdet en Visuel arkitekturguide for det åbne land, der er tænkt som et støtteredskab, som kan fremme en dialog om arkitektonisk og visuel kvalitet i det åbne land. Guiden er tænkt som inspiration til, hvordan nyt byggeri og andre anlæg kan placeres i det åbne land således, at der opstår et positivt samspil mellem byggeri og landskab.

 

Hjørring Kommune arbejder på at sikre god tilgængelighed for alle til det åbne land og bedst mulig offentlig adgang til de attraktive landskaber og naturområder. 

Landskabet er den fysiske ramme for vores liv og spiller sammen med naturen en vigtig rolle for vores livskvalitet.  Hjørring Kommune rummer stor landskabsvariation og har vigtige overordnede landskabssammenhænge til nabokommunerne.

 

Landskabet er i stadig forandring som følge af den teknologiske og samfundsmæssige udvikling med markante ændringer i bosætningsmønster, trafikanlæg og erhvervsmønster. Det er fortsat vigtigt at fastholde den tydelige afgrænsning af de bynære landskaber og grønne kiler i forhold til de bebyggede arealer. Det er vigtigt at sikre det karakteristiske træk i landskabet i form af en tydelig grænse mellem by og det åbne land.

 

Udviklingen ses også i landdistriktet, hvor landsbyerne og landskabet ændrer sig hele tiden. Den strukturelle udvikling i landbruget med færre og større landbrug, sammenlagte marker, ændringer i afgrøder og nye store driftsanlæg vil sætte markante spor i landskabet. Landbrugsloven er ændret således, at der kan etableres jordløse husdyrsproduktioner samt husdyrsproduktioner uden maksimumgrænse for antal dyreenheder.

 

Det betyder, at den samlede bygningsmasse til en bedrift vil kunne blive så stor, at der kan opstå industrilignende byggeri i det åbne land. Fælles biogasanlæg vil også skulle indpasses i landskabet. Udviklingen medfører behov for at sikre eksisterende landskabelige værdier samtidig med, at der tages stilling til hvilket landskab, der ønskes i fremtiden.

 

Geosites - geologiske lokaliteter af international betydning

Der er mange lokaliteter i Danmark, som viser dele af historien om landskabets dannelse. Ca. 200 sådanne illustrative lokaliteter er udpeget som nationale geologiske interesseområder, som bør nyde en form for beskyttelse. Ud af disse er 38 lokaliteter så videnskabeligt betydningsfulde, at de indgår i en international liste over GeoSites. GeoSites er altså enestående lokaliteter af international geovidenskabelig betydning. Formålet med at udpege og beskrive GeoSites er at skabe et grundlag for prioritering i planlægning og regulering under hensyntagen til bl.a. de internationale videnskabelige geologiske og geomorfologiske værdier. Læs mere på www.geosites.dk

En kortlægning af landskabskarakteren i Hjørring Kommune med udgangspunkt i terrænform, vegetation, skala, bebyggelsesstrukturer og kulturarv inddeler kommunen i følgende overordnede landskabstyper, som afgrænses af overgange og linjer i landskabet:

 

Skov- og bakkelandet

Det storbakkede morænelandskab er karakteriseret ved kuperede højdedrag vekslende med ådalsforløb og ved en stor koncentration af fortidsminder. Særlig markant er overgangene til de omkringliggende fladere landskabstyper.

 

Landbrugslandet

Yoldiafladen er karakteriseret ved et åbent landskab, som hovedsageligt består af hævet havbund fra ishavet. Landskabet fremstår som let kuperede slettelandskaber med flere eng- og mosearealer. Karaktergivende er de markante højdedrag ved f.eks. Børglum Kloster og bakkeøen med Hjørring by, samt de markante overgange til sandflugtslandskaberne ved vestkysten. Landskabstypen fortæller landsbyernes og landbrugets historie.

 

Strandvoldslandskaberne

Hvor Skagens Odde tager sin begyndelse, findes de vind- og havpåvirkede landskaber med et system af gamle strandvolde med fugtige moseområder imellem. Disse rimmer og dopper ligger som bueslag omkring f.eks. Måstrup Mose, og strukturen fremtræder tydeligt, selv hvor områderne dyrkes landbrugsmæssigt. Midt i Skagens Odde ligger Gårdbo Sø (dels Hjørring, dels Frederikshavn Kommune), som i 1800-tallet blev afdrænet og opdyrket. Her er tyndt befolket, og landskaberne udmærker sig ved værdifuld flora og fauna.

 

Kystlandet

Karakteristisk er de brede strande, klinternes dramatiske landskab f.eks. ved Lønstrup Klint og Rubjerg Knude samt klitlandskabernes dynamik, som det f.eks. ses mellem Hirtshals og Tversted. Kystlandet danner ramme om kystens kulturarv med kystnedbrydningens og sandflugtens historie, kystbyernes placering i landskabet og fiskeriets historie samt turismens udvikling.

 

 

De identitetsskabende landskaber

I ”Kulturen mellem kyst og land”, som er et kulturarvsprojekt, udarbejdet af Hjørring kommune, omtales de "identitetsskabende landskaber", som landskaber, der er kendetegnende for egnen, og som er mere eller mindre kendte i resten af landet. For borgerne udgør landskaberne en lang række af udflugtsmål og steder, der har betydning lokalt. De identitetsskabende landskaber udgør et stort potentiale for yderligere formidling og sammenkædning af oplevelser og forbindelseslinjer i landskabet i øvrigt.

 

Eksempler på identitetsskabende landskaber i Hjørring Kommune:

 

Geologisk perle: Lønstrup Klint med international geologisk betydning (et Geosite).

 

Landskabsperler: Ådalene ved Uggerby Å og Tversted Å, Simon Skrivers Klit, Det nedre løb af Liver Å og Kærsgård Strand, Tornby Klitplantage, Skallerup Indlandsklitter, Hjørring Bjerge, Præstegårdsbakkerne ved Bjergby, Hovedgården Baggesvogn, Tolne Skov og – Bakker samt Slotved Skov.

 

Udsigtspunkter: Hellehøj, Tornby Bjerg, Teglhøj, Bellevue i Hjørring, Vennebjerg Kirkebakke og Klangshøj, Vennebjerg Mølle, Rubjerg Knude, Bålhøj og Børglum Kloster Mølle. Derudover kan der ved planlægning og plejeindsats skabes fine udsigtsmuligheder fra Ilbjerge nær Hjørring, Brandbjerg i Katsig Bakker, Jomfrubjerget ved Skt. Jørgens Kilde og fra bakker i Tolne og Slotved skove samt Lunken Plantage.

 

Historiske steder: Børglum Kloster, Vrejlev Kloster, Odden Hovedgård, Hirtshals Fyr, Bækslugten i Lønstrup, Mårup Kirke, Rubjerg gamle kirkegård, Løkken by, Bjørnager og Højen, Slotved Skov, og adskillige voldsteder, helligkilder, hulveje og gamle bro- og vejstrækninger.

Ændret arealanvendelse skal planlægges og administreres således, at nyanlæg i fremtoning, størrelse og beliggenhed er tilpasset det omliggende landskabs skala og karaktertræk, herunder landskabets variationer og sammenhænge.
 
Andre landskaber end de, der er udpeget som 'særligt bevaringsværdige landskaber' kan rumme karakterfulde træk, som ikke må udviskes eller forringes. Områderne har hver deres skala bestemt af topografien og indholdet af enkeltelementer. Der er således stor forskel på det vidtstrakte åbne landskab med lange udsigter, og på landskaber i mindre skala med f.eks. en mosaik af vekslende naturtyper, områder hvor åbne og lukkede landskabsrum skifter, eller hvor en ådal tegner et velafgrænset landskabsrum.

Der skal for nye anlæg stilles sådanne vilkår, at anlæggene harmonerer med landskabets skala. Eksempler kan være:
• I det vidtstrakte åbne landbrugsland, hvor landbrugets produktionsbygninger og -anlæg ses over store afstande, skal bygningsanlæg søges samlet mest muligt (stalde, gyllebeholdere, biogasanlæg, siloer mv.)
• I landskaber af lille skala og med mange enkeltelementer og variationer skal dominerende bygninger og anlæg undgås.
• Hvor der opleves tydelige landskabsskel og -kontraster, f.eks. hvor landskabets højdedrag ses i kontrast til de vidtstrakte tilgrænsende flader af hævet havbund, må der ikke placeres anlæg, foretages større terrænændringer eller ske tilplantning, der kan udviske denne kontrast.

Hjørring Kommune har udarbejdet en visuel arkitekturguide for det åbne land, der er tænkt som et støtteredskab, som kan fremme en dialog om arkitektonisk og visuel kvalitet i det åbne land. Guiden er tænkt som inspiration til, hvordan nyt byggeri og andre anlæg kan placeres i det åbne land således, at der opstår et positivt samspil mellem byggeri og landskab.

De særligt bevaringsværdige landskaber, som er udpeget på kortet, skal så vidt muligt friholdes for byggeri og/eller anvendelse, der kan skæmme landskabet. Større og/eller dominerende byggeri og anlæg samt større veje og tekniske anlæg, som eksempelvis husstandsmøller og antenner, skal så vidt muligt undgås.

Øvrigt byggeri og anlæg, herunder erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrug, skovbrug og fiskeri, skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabets skala og karaktertræk.

Terrænregulering, der ændrer den landskabelige karakteristik, må ikke finde sted.

 

De særligt bevaringsværdige landskaber i Hjørring Kommune er udpeget i de storbakkede områder, de skovrige områder, ådale og vådområder, herregårdslandskaberne, udsigtspunkterne, de kystnære landskaber med strande, klinter og klitplantager samt de egnskarakteristiske indlandsklitter og rimmer-/ dopperlandskaber.

Udover at beskytte disse landskaber mod byggeri, anlæg og lignende, er det vigtigt, at deres karakteristiske træk ikke udviskes, f.eks. ved at undgå at tilsløre markante landskabselementer eller kulturspor ved plantning af skov eller læhegn, eller ved at sikre at større sammenhængende landskabsrum ikke opdeles visuelt.

Hjørring Kommune har udarbejdet en visuel arkitekturguide for det åbne land, der er tænkt som et støtteredskab, som kan fremme en dialog om arkitektonisk og visuel kvalitet i det åbne land. Guiden er tænkt som inspiration til, hvordan nyt byggeri og andre anlæg kan placeres i det åbne land således, at der opstår et positivt samspil mellem byggeri og landskab.

De særligt værdifulde geologiske områder, som er udpeget på kortet, skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg, skovtilplantning, råstofindvinding, kystsikring og andet, der vil sløre eller ødelægge mulighederne for at kunne erkende den geologiske dannelse, som er grundlaget for udpegningen.
 
Hjørring Kommune rummer seks særligt værdifulde geologiske områder, som er udpeget af staten.
Lønstrup Klint - er som det eneste udpeget som GeoSite, der er en geologisk lokalitet af international videnskabelig betydning (læs mere under 'Beskrivelse'). Klintprofilet i både Lønstrup klint viser de forskellige aflejringer i Nordjylland. Den naturlige kysterosion holder profilerne åbne. Denne tilstand skal opretholdes.

Hirtshals klint er sammen med kystlandskabet fra Tornby til Løkken udpeget som nationale kystlandskaber af staten.

I det nationale geologiske interesseområde Måstrup-Jerup fladen er der et veludviklet rimme-doppesystem af gamle strandvolde. Her er overpløjning og tilgroning uønsket, da det slører relieffet af rimme-doppesystemerne og stenalderkystskrænten. Dannelsen af denne strandvoldslette og dermed Skagen Odde startede i stenalderen.

Kystlandskabet fra Hirtshals til Skiveren er udpeget af staten som værdifuldt geologisk område. Dette gør sig også gældende for Skeen Møllebæk og den nedre del af Uggerby å, hvor åen har skåret en over 10 meter dyb slugt i det hævede landskab.
I de værdifulde geologiske interesseområder, som er udpeget på kortet, skal tekniske anlæg og større ændringer i landskabet indpasses, så det ikke tilslører eller ødelægger de landskabelige træk eller den geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen.
 
I Hjørring Kommune er hele området nord for en linje, der går fra Hirtshals gennem Uggerby, nord for Bindslev, Mosbjerg og Tolne udpeget som et værdifuldt geologisk område. Området er udpeget, fordi verdens største odde-dannelse, Skagen Odde, starter her. Hele området illustrerer denne odde-dannelse, og det er vigtigt at bevare landskabsformerne med det åbne præg, som bevirker, at udviklingsforløbet kan ses.

Dele af Skagen Odde er udpeget som særligt værdifuldt geologisk område.
De større uforstyrrede landskaber, som er udpeget på kortet, skal så vidt muligt friholdes for etablering eller udvidelse af anlæg og støjkilder med en stor påvirkning af omgivelserne. Kan et anlæg ikke undgås, skal det placeres og udformes, så det præger landskabet mindst muligt.
 
Større uforstyrrede landskaber er områder uden visuelt forstyrrende elementer, som master, grupper af vindmøller, sommerhusområder m.m. Udpegningen af disse landskaber bevarer den rekreative ressource, der ligger i at lade blikket vandre over et sammenhængende natur- og kulturlandskab uden forstyrrende elementer.

Store dele af det åbne land er i dag påvirket af trafik-, energi-, produktions- eller rekreationsanlæg. Det er få steder, hvor man kan opleve et uforstyrret landskab fri for visuelt dominerende eller støjende anlæg og aktiviteter. Med retningslinjen søges det sikret, at der ikke sker indgreb i de tilbageværende større landskaber, der er upåvirkede af sådanne anlæg. Nye anlæg må i stedet lokaliseres i mere robuste landskaber, der allerede er påvirket af tekniske anlæg.

De uforstyrrede landskaber er blandt andet en rekreativ ressource. Her kan man bevæge sig over store afstande uden at blive bremset af barrierer som motorveje eller få blikket over landskabet domineret af anlæg, som tager opmærksomheden fra helheden i naturen og kulturlandskabet. Spredningsmulighederne for en række dyrearter kan også være bedre her, fordi der ikke er barrierer som store vejanlæg og tætte bebyggelser i områderne.

De større uforstyrrede landskaber er afgrænset ved at udvælge typer af anlæg, der har en betydelig visuel, støjmæssig og/eller barriereskabende virkning. Alt efter virkningens omfang er der fastlagt en indflydelseszone for anlæggene, typisk fra 0-2 km. For nogle anlæg er de vejledende støjkonsekvensområder lagt til grund ved afgrænsningen.

De større anlæg omfatter: trafikerede veje og jernbaner, større el-ledninger, grupper af vindmøller (5 eller flere), master, byer over 1.500 indbyggere, større sommerhusområder/feriebyer og lignende, skydebaner m.v. Planlagte anlæg er medtaget, hvis de står foran realisering eller indgår i kommuneplanen.

De uforstyrrede landskaber er generelt ”almindelige” områder præget af land- og skovbrug, landsbyer, småveje osv. Udpegningen afhænger ikke af særlig landskabelig skønhed. Det kendetegnende er fraværet af dominerende anlæg, der tjener regionale eller nationale formål, men de rummer lokalt orienterede anlæg, det vil sige også forsyningsanlæg, virksomheder osv. knyttet til lokalsamfundet.

Størrelsen på de udpegede landskaber er minimum 100 km². Pga. størrelsen på de udpegede landskaber kan områderne strække sig ind i nabokommunerne.

På den baggrund er der udpeget et område i kommunens nordvestlige hjørne der bl.a. omfatter Måstrup Mose og Tversted Rimmer. Området strækker sig videre ind i Frederikshavn Kommune. Udpegningen er identisk med udpegningen i Regionplan 2005 fra Nordjyllands Amt.
De bynære landskaber og grønne kiler friholdes fra byudvikling, tekniske anlæg og vejanlæg. Grænsen mellem by og natur/landskab i de grønne kiler skal entydigt afgrænses og sikres i planlægningen.

Nye bynære landskaber kan udpeges for sikre sammenhæng mellem eksisterende bynære landskaber/grønne kiler og det åbne land uden for byerne og samtidig bevare en tydelig grænse mellem byen og det åbne land.

Adgangen til de grønne kiler skal sikres ved etablering af stisystemer med fokus på handicapegnede stier.
 
De større byer i Hjørring Kommune er alle begunstiget med enestående grønne kiler og bynære landskaber, der hænger sammen med mere plejede grønne arealer såsom parker, kirkegårde og idrætsanlæg.

Disse arealer er af stor betydning for rekreative og sundhedsfremmende aktiviteter i byerne. Der er i forvejen et godt stinet, og med etableringen af flere stier vil flere målgrupper kunne få let adgang til den bynære natur.

På grænsen mellem by og land udspilles der en stadig kamp mellem ønsket om byudvidelse og sikringen af rekreative, landskabs- og naturmæssige interesser. For at sikre den bynære natur for fremtiden har det flere steder været nødvendigt med fredninger. Det er sket i Hjørring Bjerge og senest i 'Den grønne kile' ved Hirtshals. Ved at beskytte de grønne kiler får man mere attraktive eksisterende boliger.

De grønne kiler fungerer som spredningsveje for planter og dyr fra det åbne land. Selv midt i de større byer er der derfor forbavsende mange forskellige fugle og pattedyr. Denne artsrigdom bidrager til flere og rigere naturoplevelser i byen. Det er vigtigt, at disse korridorer ikke bliver spærret af bebyggelse eller vejanlæg, der vil forhindre spredningen af dyrelivet fra det åbne land til bymidten.

Ved forvaltningen og pasningen af den bynære natur og de grønne områder, er det vigtigt at satse på en så stor variation som muligt. Der skal være så mange plantearter som muligt. Der skal være kontraster mellem friseret og vild natur, og der skal både være områder med rekreative faciliteter og uberørte områder.

Denne variation vil være gavnlig for artsrigdommen i de bynære områder og dermed også for kvaliteten af naturoplevelser for brugerne af områderne.

Variationen vil også øge antallet af rekreative aktiviteter, der kan finde sted i de bynære områder.

Se også retningslinje 2.0.3 om byudvikling og nærrekreative områder under teamet 'By' i afsnittet om 'Byudvikling'.
Belysning i form af dominerende lysreklamer, lysende vartegn, projektører og lignende må ikke etableres i det åbne land.
 
Naturbeskyttelseslovens generelle forbud mod friluftsreklamer, herunder også lysreklamer, i det åbne land er suppleret med denne retningslinje. I forbindelse med lokalplanlægning i det åbne land kan der stilles bestemmelser om placering og afskærmning af lyskilder.

Baggrunden for retningslinjen er, at lys fra kraftige lyskilder kan genere og ødelægge oplevelsen af natur- og landskabsværdierne. Der ses en tendens til, at lyskanoner og belysning af siloer, vindmøller, store husgavle og lignende breder sig i det åbne land som vartegn og indirekte reklamer for virksomheder og institutioner. På samme måde kan lysprojektører ved sportsbaner og genbrugspladser i det åbne land belaste omgivelserne med lys til gene for trafikanter og omboende.

Vindmøller, master og lignende må kun forsynes med lys i form af afmærkning, der er nødvendig af hensyn til fly- og sejladssikkerheden.

Der må hverken i by eller i det åbne land over længere perioder opstilles lyskanoner med laserstråler, da det forstyrrer oplevelsen af nattehimlen.

Diskret belysning af kirker og andre kulturelementer kan ske som led i synliggørelsen af kulturarven.

 

 

Tilbage til forsiden


 

 

  Arkitekturguiden.pdf (8.2 MB) 

 

 


 

 Se alle temakort