By Land Landsbyer og Landdistrikt Skovrejsning Landbrug Råstoffer Landskab lavbundsarealer_ Kysten Kystvande Vandløb og søer Natur Trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Kulturarv  

Det åbne og varierede landskab er én af hovedattraktionerne i Hjørring Kommune. Landskabet rummer både det barske og blide - med den dynamiske kyst og kystlandskabet som den største attraktion. Landskaberne danner ofte ramme om modstridende interesser mellem landskab og anvendelse til erhverv herunder landbrug, byudvikling eller rekreative oplevelser.

 

Der skal foretages mange afvejninger for at sikre balancen mellem benyttelse og beskyttelse af landskaberne. Afvejninger der fastlægges i kommuneplanens retningslinjer for dermed at sikre både de større sammenhænge og karakteristika i landskabet og de bynære landskaber. 

  • At sikre klare grænser mellem by og natur/landskab, også i byernes grønne kiler.
  • At sikre, at anvendelsen af det åbne land til produktion, bebyggelse, friluftsliv og turisme, veje og andre anlæg sker under hensyntagen til de landskabelige værdier.
  • At sikre landskabernes egenart og variation, herunder naturlige terrænformer.
  • At landskabets natur- og kulturværdier bevares, genoprettes og forbedres.
  • At sikre, at landskabet afspejler oprindelighed og autenticitet.
  • At sikre og udbygge stier og spor i landskabet.
  • At formidle de geologiske og landskabelige værdier i kommunen.
  • At opretholde de naturgivne forhold i kystområderne, herunder de dynamiske kystprocesser.
  • At sikre god tilgængelighed for alle til det åbne land og bedst mulig offentlig adgang til de attraktive landskaber og naturområder. 

I det åbne land skal natur- og landskabsinteresserne og hensynet til landbrugserhvervet og andre erhverv afbalanceres med befolkningens rekreative interesser. Borgernes adgangs- og færdselsmuligheder spiller en vigtig rolle for oplevelsen og forståelsen af natur og landskab.

 

Det åbne og varierede landskab er én af hovedattraktionerne i Hjørring Kommune. Landskabet rummer både det barske og blide - med den dynamiske kyst og kystlandskabet som den største attraktion. Det er vigtigt, at landskabernes egenart og variation bevares eller genoprettes. Gennem realisering af Hjørring Kommunes turismepolitik formidles viden om landskabernes værdier og muligheder, idet landskabernes natur- og kulturindhold danner grundlag for nye initiativer.

 

Landskaberne danner ofte ramme om modstridende interesser mellem landskab og anvendelse til erhverv herunder landbrug, byudvikling eller rekreative oplevelser. Der skal foretages mange afvejninger for at sikre balancen mellem benyttelse og beskyttelse af landskaberne. De overordnede landskabstræk skal styrkes, også i mødet med byen. Sammenhængende natur- og kulturlandskaber skal sikres og friholdes for byggeri og anlæg.

 

Hjørring Kommune har fokus på at skabe positivt samspil mellem byggeri og landskab i det åbne land. Hjørring Kommune har udarbejdet en Visuel arkitekturguide for det åbne land, der er tænkt som et støtteredskab, som kan fremme en dialog om arkitektonisk og visuel kvalitet i det åbne land. Guiden er tænkt som inspiration til, hvordan nyt byggeri og andre anlæg kan placeres i det åbne land således, at der opstår et positivt samspil mellem byggeri og landskab.

 

Hjørring Kommune arbejder på at sikre god tilgængelighed for alle til det åbne land og bedst mulig offentlig adgang til de attraktive landskaber og naturområder. 

Landskabet er den fysiske ramme for vores liv og spiller sammen med naturen en vigtig rolle for vores livskvalitet.  Hjørring Kommune rummer stor landskabsvariation og har vigtige overordnede landskabssammenhænge til nabokommunerne.

 

Landskabet er i stadig forandring som følge af den teknologiske og samfundsmæssige udvikling med markante ændringer i bosætningsmønster, trafikanlæg og erhvervsmønster. Det er fortsat vigtigt at fastholde den tydelige afgrænsning af de bynære landskaber og grønne kiler i forhold til de bebyggede arealer. Det er vigtigt at sikre det karakteristiske træk i landskabet i form af en tydelig grænse mellem by og det åbne land.

 

Udviklingen ses også i landdistriktet, hvor landsbyerne og landskabet ændrer sig hele tiden. Den strukturelle udvikling i landbruget med færre og større landbrug, sammenlagte marker, ændringer i afgrøder og nye store driftsanlæg vil sætte markante spor i landskabet. Landbrugsloven er ændret således, at der kan etableres jordløse husdyrsproduktioner samt husdyrsproduktioner uden maksimumgrænse for antal dyreenheder.

 

Det betyder, at den samlede bygningsmasse til en bedrift vil kunne blive så stor, at der kan opstå industrilignende byggeri i det åbne land. Fælles biogasanlæg vil også skulle indpasses i landskabet. Udviklingen medfører behov for at sikre eksisterende landskabelige værdier samtidig med, at der tages stilling til hvilket landskab, der ønskes i fremtiden.

 

Geosites - geologiske lokaliteter af international betydning

Der er mange lokaliteter i Danmark, som viser dele af historien om landskabets dannelse. Ca. 200 sådanne illustrative lokaliteter er udpeget som nationale geologiske interesseområder, som bør nyde en form for beskyttelse. Ud af disse er 38 lokaliteter så videnskabeligt betydningsfulde, at de indgår i en international liste over GeoSites. GeoSites er altså enestående lokaliteter af international geovidenskabelig betydning. Formålet med at udpege og beskrive GeoSites er at skabe et grundlag for prioritering i planlægning og regulering under hensyntagen til bl.a. de internationale videnskabelige geologiske og geomorfologiske værdier. Læs mere på www.geosites.dk

En kortlægning af landskabskarakteren i Hjørring Kommune med udgangspunkt i terrænform, vegetation, skala, bebyggelsesstrukturer og kulturarv inddeler kommunen i følgende overordnede landskabstyper, som afgrænses af overgange og linjer i landskabet:

 

Skov- og bakkelandet

Det storbakkede morænelandskab er karakteriseret ved kuperede højdedrag vekslende med ådalsforløb og ved en stor koncentration af fortidsminder. Særlig markant er overgangene til de omkringliggende fladere landskabstyper.

 

Landbrugslandet

Yoldiafladen er karakteriseret ved et åbent landskab, som hovedsageligt består af hævet havbund fra ishavet. Landskabet fremstår som let kuperede slettelandskaber med flere eng- og mosearealer. Karaktergivende er de markante højdedrag ved f.eks. Børglum Kloster og bakkeøen med Hjørring by, samt de markante overgange til sandflugtslandskaberne ved vestkysten. Landskabstypen fortæller landsbyernes og landbrugets historie.

 

Strandvoldslandskaberne

Hvor Skagens Odde tager sin begyndelse, findes de vind- og havpåvirkede landskaber med et system af gamle strandvolde med fugtige moseområder imellem. Disse rimmer og dopper ligger som bueslag omkring f.eks. Måstrup Mose, og strukturen fremtræder tydeligt, selv hvor områderne dyrkes landbrugsmæssigt. Midt i Skagens Odde ligger Gårdbo Sø (dels Hjørring, dels Frederikshavn Kommune), som i 1800-tallet blev afdrænet og opdyrket. Her er tyndt befolket, og landskaberne udmærker sig ved værdifuld flora og fauna.

 

Kystlandet

Karakteristisk er de brede strande, klinternes dramatiske landskab f.eks. ved Lønstrup Klint og Rubjerg Knude samt klitlandskabernes dynamik, som det f.eks. ses mellem Hirtshals og Tversted. Kystlandet danner ramme om kystens kulturarv med kystnedbrydningens og sandflugtens historie, kystbyernes placering i landskabet og fiskeriets historie samt turismens udvikling.

 

 

De identitetsskabende landskaber

I ”Kulturen mellem kyst og land”, som er et kulturarvsprojekt, udarbejdet af Hjørring kommune, omtales de "identitetsskabende landskaber", som landskaber, der er kendetegnende for egnen, og som er mere eller mindre kendte i resten af landet. For borgerne udgør landskaberne en lang række af udflugtsmål og steder, der har betydning lokalt. De identitetsskabende landskaber udgør et stort potentiale for yderligere formidling og sammenkædning af oplevelser og forbindelseslinjer i landskabet i øvrigt.

 

Eksempler på identitetsskabende landskaber i Hjørring Kommune:

 

Geologisk perle: Lønstrup Klint med international geologisk betydning (et Geosite).

 

Landskabsperler: Ådalene ved Uggerby Å og Tversted Å, Simon Skrivers Klit, Det nedre løb af Liver Å og Kærsgård Strand, Tornby Klitplantage, Skallerup Indlandsklitter, Hjørring Bjerge, Præstegårdsbakkerne ved Bjergby, Hovedgården Baggesvogn, Tolne Skov og – Bakker samt Slotved Skov.

 

Udsigtspunkter: Hellehøj, Tornby Bjerg, Teglhøj, Bellevue i Hjørring, Vennebjerg Kirkebakke og Klangshøj, Vennebjerg Mølle, Rubjerg Knude, Bålhøj og Børglum Kloster Mølle. Derudover kan der ved planlægning og plejeindsats skabes fine udsigtsmuligheder fra Ilbjerge nær Hjørring, Brandbjerg i Katsig Bakker, Jomfrubjerget ved Skt. Jørgens Kilde og fra bakker i Tolne og Slotved skove samt Lunken Plantage.

 

Historiske steder: Børglum Kloster, Vrejlev Kloster, Odden Hovedgård, Hirtshals Fyr, Bækslugten i Lønstrup, Mårup Kirke, Rubjerg gamle kirkegård, Løkken by, Bjørnager og Højen, Slotved Skov, og adskillige voldsteder, helligkilder, hulveje og gamle bro- og vejstrækninger.

ndret arealanvendelse skal planlgges og administreres sledes, at nyanlg i fremtoning, strrelse og beliggenhed er tilpasset det omliggende landskabs skala og karaktertrk, herunder landskabets variationer og sammenhnge.
 
Andre landskaber end de, der er udpeget som 'srligt bevaringsvrdige landskaber' kan rumme karakterfulde trk, som ikke m udviskes eller forringes. Omrderne har hver deres skala bestemt af topografien og indholdet af enkeltelementer. Der er sledes stor forskel p det vidtstrakte bne landskab med lange udsigter, og p landskaber i mindre skala med f.eks. en mosaik af vekslende naturtyper, omrder hvor bne og lukkede landskabsrum skifter, eller hvor en dal tegner et velafgrnset landskabsrum.

Der skal for nye anlg stilles sdanne vilkr, at anlggene harmonerer med landskabets skala. Eksempler kan vre:
I det vidtstrakte bne landbrugsland, hvor landbrugets produktionsbygninger og -anlg ses over store afstande, skal bygningsanlg sges samlet mest muligt (stalde, gyllebeholdere, biogasanlg, siloer mv.)
I landskaber af lille skala og med mange enkeltelementer og variationer skal dominerende bygninger og anlg undgs.
Hvor der opleves tydelige landskabsskel og -kontraster, f.eks. hvor landskabets hjdedrag ses i kontrast til de vidtstrakte tilgrnsende flader af hvet havbund, m der ikke placeres anlg, foretages strre terrnndringer eller ske tilplantning, der kan udviske denne kontrast.

Hjrring Kommune har udarbejdet en visuel arkitekturguide for det bne land, der er tnkt som et sttteredskab, som kan fremme en dialog om arkitektonisk og visuel kvalitet i det bne land. Guiden er tnkt som inspiration til, hvordan nyt byggeri og andre anlg kan placeres i det bne land sledes, at der opstr et positivt samspil mellem byggeri og landskab.

De srligt bevaringsvrdige landskaber, som er udpeget p kortet, skal s vidt muligt friholdes for byggeri og/eller anvendelse, der kan skmme landskabet. Strre og/eller dominerende byggeri og anlg samt strre veje og tekniske anlg, som eksempelvis husstandsmller og antenner, skal s vidt muligt undgs.

vrigt byggeri og anlg, herunder erhvervsmssigt ndvendigt byggeri for landbrug, skovbrug og fiskeri, skal placeres og udformes under srlig hensyntagen til landskabets skala og karaktertrk.

Terrnregulering, der ndrer den landskabelige karakteristik, m ikke finde sted.

 

De srligt bevaringsvrdige landskaber i Hjrring Kommune er udpeget i de storbakkede omrder, de skovrige omrder, dale og vdomrder, herregrdslandskaberne, udsigtspunkterne, de kystnre landskaber med strande, klinter og klitplantager samt de egnskarakteristiske indlandsklitter og rimmer-/ dopperlandskaber.

Udover at beskytte disse landskaber mod byggeri, anlg og lignende, er det vigtigt, at deres karakteristiske trk ikke udviskes, f.eks. ved at undg at tilslre markante landskabselementer eller kulturspor ved plantning af skov eller lhegn, eller ved at sikre at strre sammenhngende landskabsrum ikke opdeles visuelt.

Hjrring Kommune har udarbejdet en visuel arkitekturguide for det bne land, der er tnkt som et sttteredskab, som kan fremme en dialog om arkitektonisk og visuel kvalitet i det bne land. Guiden er tnkt som inspiration til, hvordan nyt byggeri og andre anlg kan placeres i det bne land sledes, at der opstr et positivt samspil mellem byggeri og landskab.

De srligt vrdifulde geologiske omrder, som er udpeget p kortet, skal friholdes for byggeri, tekniske anlg, skovtilplantning, rstofindvinding, kystsikring og andet, der vil slre eller delgge mulighederne for at kunne erkende den geologiske dannelse, som er grundlaget for udpegningen.
 
Hjrring Kommune rummer seks srligt vrdifulde geologiske omrder, som er udpeget af staten.
Lnstrup Klint - er som det eneste udpeget som GeoSite, der er en geologisk lokalitet af international videnskabelig betydning (ls mere under 'Beskrivelse'). Klintprofilet i bde Lnstrup klint viser de forskellige aflejringer i Nordjylland. Den naturlige kysterosion holder profilerne bne. Denne tilstand skal opretholdes.

Hirtshals klint er sammen med kystlandskabet fra Tornby til Lkken udpeget som nationale kystlandskaber af staten.

I det nationale geologiske interesseomrde Mstrup-Jerup fladen er der et veludviklet rimme-doppesystem af gamle strandvolde. Her er overpljning og tilgroning unsket, da det slrer relieffet af rimme-doppesystemerne og stenalderkystskrnten. Dannelsen af denne strandvoldslette og dermed Skagen Odde startede i stenalderen.

Kystlandskabet fra Hirtshals til Skiveren er udpeget af staten som vrdifuldt geologisk omrde. Dette gr sig ogs gldende for Skeen Mllebk og den nedre del af Uggerby , hvor en har skret en over 10 meter dyb slugt i det hvede landskab.
I de vrdifulde geologiske interesseomrder, som er udpeget p kortet, skal tekniske anlg og strre ndringer i landskabet indpasses, s det ikke tilslrer eller delgger de landskabelige trk eller den geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen.
 
I Hjrring Kommune er hele omrdet nord for en linje, der gr fra Hirtshals gennem Uggerby, nord for Bindslev, Mosbjerg og Tolne udpeget som et vrdifuldt geologisk omrde. Omrdet er udpeget, fordi verdens strste odde-dannelse, Skagen Odde, starter her. Hele omrdet illustrerer denne odde-dannelse, og det er vigtigt at bevare landskabsformerne med det bne prg, som bevirker, at udviklingsforlbet kan ses.

Dele af Skagen Odde er udpeget som srligt vrdifuldt geologisk omrde.
De strre uforstyrrede landskaber, som er udpeget p kortet, skal s vidt muligt friholdes for etablering eller udvidelse af anlg og stjkilder med en stor pvirkning af omgivelserne. Kan et anlg ikke undgs, skal det placeres og udformes, s det prger landskabet mindst muligt.
 
Strre uforstyrrede landskaber er omrder uden visuelt forstyrrende elementer, som master, grupper af vindmller, sommerhusomrder m.m. Udpegningen af disse landskaber bevarer den rekreative ressource, der ligger i at lade blikket vandre over et sammenhngende natur- og kulturlandskab uden forstyrrende elementer.

Store dele af det bne land er i dag pvirket af trafik-, energi-, produktions- eller rekreationsanlg. Det er f steder, hvor man kan opleve et uforstyrret landskab fri for visuelt dominerende eller stjende anlg og aktiviteter. Med retningslinjen sges det sikret, at der ikke sker indgreb i de tilbagevrende strre landskaber, der er upvirkede af sdanne anlg. Nye anlg m i stedet lokaliseres i mere robuste landskaber, der allerede er pvirket af tekniske anlg.

De uforstyrrede landskaber er blandt andet en rekreativ ressource. Her kan man bevge sig over store afstande uden at blive bremset af barrierer som motorveje eller f blikket over landskabet domineret af anlg, som tager opmrksomheden fra helheden i naturen og kulturlandskabet. Spredningsmulighederne for en rkke dyrearter kan ogs vre bedre her, fordi der ikke er barrierer som store vejanlg og ttte bebyggelser i omrderne.

De strre uforstyrrede landskaber er afgrnset ved at udvlge typer af anlg, der har en betydelig visuel, stjmssig og/eller barriereskabende virkning. Alt efter virkningens omfang er der fastlagt en indflydelseszone for anlggene, typisk fra 0-2 km. For nogle anlg er de vejledende stjkonsekvensomrder lagt til grund ved afgrnsningen.

De strre anlg omfatter: trafikerede veje og jernbaner, strre el-ledninger, grupper af vindmller (5 eller flere), master, byer over 1.500 indbyggere, strre sommerhusomrder/feriebyer og lignende, skydebaner m.v. Planlagte anlg er medtaget, hvis de str foran realisering eller indgr i kommuneplanen.

De uforstyrrede landskaber er generelt almindelige omrder prget af land- og skovbrug, landsbyer, smveje osv. Udpegningen afhnger ikke af srlig landskabelig sknhed. Det kendetegnende er fravret af dominerende anlg, der tjener regionale eller nationale forml, men de rummer lokalt orienterede anlg, det vil sige ogs forsyningsanlg, virksomheder osv. knyttet til lokalsamfundet.

Strrelsen p de udpegede landskaber er minimum 100 km. Pga. strrelsen p de udpegede landskaber kan omrderne strkke sig ind i nabokommunerne.

P den baggrund er der udpeget et omrde i kommunens nordvestlige hjrne der bl.a. omfatter Mstrup Mose og Tversted Rimmer. Omrdet strkker sig videre ind i Frederikshavn Kommune. Udpegningen er identisk med udpegningen i Regionplan 2005 fra Nordjyllands Amt.
De bynre landskaber og grnne kiler friholdes fra byudvikling, tekniske anlg og vejanlg. Grnsen mellem by og natur/landskab i de grnne kiler skal entydigt afgrnses og sikres i planlgningen.

Nye bynre landskaber kan udpeges for sikre sammenhng mellem eksisterende bynre landskaber/grnne kiler og det bne land uden for byerne og samtidig bevare en tydelig grnse mellem byen og det bne land.

Adgangen til de grnne kiler skal sikres ved etablering af stisystemer med fokus p handicapegnede stier.
 
De strre byer i Hjrring Kommune er alle begunstiget med enestende grnne kiler og bynre landskaber, der hnger sammen med mere plejede grnne arealer ssom parker, kirkegrde og idrtsanlg.

Disse arealer er af stor betydning for rekreative og sundhedsfremmende aktiviteter i byerne. Der er i forvejen et godt stinet, og med etableringen af flere stier vil flere mlgrupper kunne f let adgang til den bynre natur.

P grnsen mellem by og land udspilles der en stadig kamp mellem nsket om byudvidelse og sikringen af rekreative, landskabs- og naturmssige interesser. For at sikre den bynre natur for fremtiden har det flere steder vret ndvendigt med fredninger. Det er sket i Hjrring Bjerge og senest i 'Den grnne kile' ved Hirtshals. Ved at beskytte de grnne kiler fr man mere attraktive eksisterende boliger.

De grnne kiler fungerer som spredningsveje for planter og dyr fra det bne land. Selv midt i de strre byer er der derfor forbavsende mange forskellige fugle og pattedyr. Denne artsrigdom bidrager til flere og rigere naturoplevelser i byen. Det er vigtigt, at disse korridorer ikke bliver sprret af bebyggelse eller vejanlg, der vil forhindre spredningen af dyrelivet fra det bne land til bymidten.

Ved forvaltningen og pasningen af den bynre natur og de grnne omrder, er det vigtigt at satse p en s stor variation som muligt. Der skal vre s mange plantearter som muligt. Der skal vre kontraster mellem friseret og vild natur, og der skal bde vre omrder med rekreative faciliteter og uberrte omrder.

Denne variation vil vre gavnlig for artsrigdommen i de bynre omrder og dermed ogs for kvaliteten af naturoplevelser for brugerne af omrderne.

Variationen vil ogs ge antallet af rekreative aktiviteter, der kan finde sted i de bynre omrder.

Se ogs retningslinje 2.0.3 om byudvikling og nrrekreative omrder under teamet 'By' i afsnittet om 'Byudvikling'.
Belysning i form af dominerende lysreklamer, lysende vartegn, projektrer og lignende m ikke etableres i det bne land.
 
Naturbeskyttelseslovens generelle forbud mod friluftsreklamer, herunder ogs lysreklamer, i det bne land er suppleret med denne retningslinje. I forbindelse med lokalplanlgning i det bne land kan der stilles bestemmelser om placering og afskrmning af lyskilder.

Baggrunden for retningslinjen er, at lys fra kraftige lyskilder kan genere og delgge oplevelsen af natur- og landskabsvrdierne. Der ses en tendens til, at lyskanoner og belysning af siloer, vindmller, store husgavle og lignende breder sig i det bne land som vartegn og indirekte reklamer for virksomheder og institutioner. P samme mde kan lysprojektrer ved sportsbaner og genbrugspladser i det bne land belaste omgivelserne med lys til gene for trafikanter og omboende.

Vindmller, master og lignende m kun forsynes med lys i form af afmrkning, der er ndvendig af hensyn til fly- og sejladssikkerheden.

Der m hverken i by eller i det bne land over lngere perioder opstilles lyskanoner med laserstrler, da det forstyrrer oplevelsen af nattehimlen.

Diskret belysning af kirker og andre kulturelementer kan ske som led i synliggrelsen af kulturarven.

 

 

Tilbage til forsiden


 

 

  Arkitekturguiden.pdf (8.2 MB) 

 

 


 

 Se alle temakort