By Land Landsbyer og Landdistrikt Skovrejsning Landbrug Råstoffer Landskab lavbundsarealer_ Kysten Kystvande Vandløb og søer Natur Trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Kulturarv  

Kystområdet udgør en helt særlig værdi i Hjørring Kommune. Det storslåede landskab med natur og strande giver rum til mangfoldige ferie- og fritidsaktiviteter, bosætning, fiskeri og byerhverv i kystbyer og landbrug i de kystnære arealer. De kystnære arealer er afgrænset i form af kystnærhedszonen.

 

Udfordringen består derfor i at finde den balance, der både tilgodeser kystbyernes byudviklingsinteresser, ferie- og fritidsinteresser og øvrige interesser og samtidig sikrer kystlandskabets beskyttelsesinteresser.

  • At beskytte kystlandskabet mod unødvendig bebyggelse.
  • At forbedre offentlighedens adgang til kyst og fastholde strandenes status som rene strande.
  • At give mulighed for at kysten og de kystnære arealer kan anvendes til by-, ferie- og fritidsformål og tekniske anlæg, under forudsætning af, at aktiviteter og nye anlæg er planlægningsmæssigt eller funktionelt velbegrundet, samt at kystlandskabelige interesser indgår i begrundelsen for konkrete projekter og anlæg.
  • At arbejde for at udviklingen i kystnærhedszonen sker ud fra langsigtede visioner, og at de mange hensyn og interesser afvejes i en integreret planlægning og forvaltning af kystnærhedszonen og de kystnære dele af søterritoriet.
  • At virke for at de naturgivne processer i kystområderne kan forløbe uhindret undtaget kystsikringen af Lønstrup by. 

Byrådets overordnede strategi for kystnærhedszonen er, at beskyttelses- og benyttelses-interesserne skal afvejes over for hinanden, så naturmæssige og rekreative værdier beskyttes, samtidig med at der er plads til en ønsket udvikling, der er planlægningsmæssigt eller funktionelt begrundet.

 

Kystlandskabet er en begrænset og meget efterspurgt ressource og skal planlægges ud fra denne forudsætning. Derfor vil byrådet lægge vægt på en vurdering af, hvordan et anlæg, et byudviklingsområde, et ferie- og fritidsanlæg eller et større teknisk anlæg påvirker det samlede kystlandskab.

Byudvikling skal som hovedregel ske borte fra kysten. Kystbyerne er imidlertid ”klemt” inde af havet på den ene side og ofte af overordnede veje, skove eller naturområder på den anden side. Det er derfor en væsentlig opgave at finde egnede områder, hvor udvikling og nye aktiviteter og bebyggelse kan finde sted med respekt for beskyttelsesinteresserne. Byudviklingsinteresserne skal derfor afvejes og vurderes i forhold inddelingen af kystnærhedszonen i områderne A, B og C, samt i forhold til beskyttelsesinteresserne.

 

I kystbyerne skal der gennemføres en helhedsplanlægning. Fokus er at finde lige den profil og den balance, der passer til den enkelte by. Helhedsplanlægningen skal være det strategiske og konkrete værktøj, der forbinder kulturarv, natur og landskab med det daglige liv i kystbyerne. Det skal være en holdbar ramme for de kommende års udvikling.

 

Med kommuneplanen fastlægges grundelementerne for en sådan helhedsplanlægning, men det skal følges op med konkret samlet planlægning for byudvikling indenfor kystnærhedszonen. Konkret forventes det, at der i de kommende år vil blive behov for at gennemføre planlægning for byudvikling i eller på kanten til kystnærhedszonen følgende steder:

 

Løkken, Lønstrup og Tversted

For kystbyerne Løkken, Lønstrup og Tversted arbejdes der strategisk for at skabe balance mellem fortsat udvikling af turisterhvervet og et attraktivt og levedygtigt miljø for helårsbeboerne.

 

Centerområdet i Lønstrup udvides mod syd ved at ændre arealanvendelsen til centerformål. Sigtet er, at der kan etableres en dagligvarebutik på 1.200 m² og ellers mindre butik i tilknytning til boligen på den enkelte ejendom f.eks. galleri eller specialvarebutik.

 

Der er ikke behov for nye arealudlæg til byudvikling indenfor kystnærhedszonen i Lønstrup og Tversted.

 

Med Kommuneplan 2013 åbnes op for, at der kan gennemføres planlægning for byudvikling i Løkken indenfor kystnærhedszonen:

 

Løkken – boligformål og erhvervsformål
Udlæg af arealer til fremtidig byudvikling med boliger og erhverv er en udfordring i Løkken, fordi mulighederne begrænses af kystnærhedszonen. Hvis det skal være i sammenhæng med de eksisterende byområder, er det ikke muligt at inddrage arealer uden for kystnærhedszonen til boliger. Det er derfor vigtigt, at fremtidig byudvikling planlægges med fokus på at skabe sammenhæng mellem kysten, byen og det bagvedliggende land. Det er i det bagvedliggende land, byudviklingspotentialet ligger.

 

Der udlægges 1 nyt areal til boliger og 1 nyt areal til erhverv indenfor kystnærhedszonen:

  • Et areal på ca. 2 ha syd for Vrenstedvej i byens sydøstlige del til boliger
  • Et areal på ca. 3 ha ved Løkkensvej til erhverv

Se retningslinje om: Arealudlæg i Løkken

 

 

Aktiviteter i de kystnære arealer og kystbeskyttelse

Aktiviteter på strandene, på kysten eller i de kystnære dele af søterritoriet i form af turistaktiviteter, kystbeskyttelsesanlæg eller havvindmøller kan påvirke kystlandskabet i markant grad. Sådanne aktiviteter skal derfor ses og vurderes ud fra de overordnede mål, der har til hensigt at sikre balance mellem beskyttelse og benyttelse i de kystnære dele af kommunens landareal.

 

Naturen skal have plads til at råde langs kysterne, således de naturgivne forhold i kystområderne så vidt muligt kan opretholdes for dermed at sikre et varieret kystlandskab og en varieret flora og fauna. Det betyder, at kommunen som udgangspunkt vil modsætte sig etablering af nye faste kystbeskyttelsesanlæg, udover hvad der vurderes nødvendigt af hensyn til beskyttelse af kystfremspringet ved Lønstrup by.

 

 

Rene strande
Med den stigende søtransport langs kyststrækningen er risikoen for forurening fra søtransport steget. Kyststrækningen vil i tilfælde af uheld med olie- eller kemikalietransporter være meget udsat for forurening på grund af beliggenhed tæt på transportruterne, strømforhold, bundforhold mv. Kyststrækningen har meget stor naturmæssig, landskabelig eller rekreativ værdi og er meget sårbare over for forurening. Kommunen gennemfører løbende strandrensning af hensyn til strandenes rekreative værdi. 

Vandløb

Vandrammedirektivet og de statslige vandplaner understreger betydningen af vandløbenes fysiske variation. I direktivets definition af god økologisk tilstand, som er det generelle mål for vandområderne, hedder det, at de biologiske kvalitetselementer kun må afvige lidt fra det, der normalt gælder under uberørte forhold, og kun udviser svage ændringer som følge af menneskelige aktivitet. Ud fra et økologisk synspunkt fungerer vandløbssystemet som helhed, og vandløbet må ses i samspil med dets omgivelser.

 

I Hjørring Kommune forventes - med baggrund i kommunes store vandløbsundersøgelse - kun omkring 40 % af Kommunens vandløb at kunne opfylde målsætningen om god økologisk tilstand i 2015, hvis ikke vandløbenes fysiske tilstand forbedres.

 

God økologisk tilstand er opfyldt i store dele af Liver Å systemet, mens hovedparten af Uggerby Å systemet ikke kan opfylde kravet om god økologisk tilstand senest i 2015.

 

I mange vandløb er de fysiske forhold utilfredsstillende som følge af hård vedligeholdelse og reguleringer. Herudover hindrer spærringer målopfyldelse, da de hindrer den fri passage af fisk og en række vandløbsdyr. Der er således ikke tilstrækkelige forudsætninger for et alsidigt dyre- og planteliv i disse vandløb.

 

Vandkvaliteten forringes i nogle vandløb stadig på grund af udledninger af spildevand fra byer, afløb fra dambrug og afstrømning fra landbrugsjord. Der er således et fortsat behov for forbedringer.

 

Herudover er eksempler på egentlig forurening af vandløb med miljøfremmede stoffer, herunder sprøjtemidler. Der er påvist rester af sprøjtemidler i kilder og vandløb. Sammenhæng mellem disse forekomster og vandområdernes dyre- og planteliv er imidlertid dårligt belyst.

 

Søer

I Hjørring Kommune er 3 søer omfattet af de statslige vandplaner: Vandplasken er udpeget som naturvidenskabeligt interesseområde, mens Nørlev Sø og Guldager Sø er udpeget som søer med stor naturværdi, som rummer et naturligt dyre- og planteliv.

 

Ingen af søerne opfylder målsætningen om god økologisk kvalitet i 2015, da de alle er påvirkede af næringsstoffer (eutrofiering).

 

En stor del af næringsstof tilførselen kommer fra landbrug, spildevandsudløb eller regnvandsbetinget udløb. Høje koncentrationer af næringsstoffer især fosfor og kvælstof i søvandet forårsager stor algevækst og medfølgende ringe vandkvalitet.

 

Boller Sø er Hjørring Kommunes største sø og et vigtigt rekreativt område for borgerne i Tårs og omegn. Boller Sø er dannet ved opstemning af Boller Møllebæk. Opstemningen, der danner søen, skal ifølge vandplanerne fjernes senest i 2021, da den er en spærring for vandløbets dyr- og planteliv. Fjernelse af spærringen betyder sandsynligvis, at Boller Sø vil forsvinde.

 

Tversted Søerne, der er en af kommunens størst rekreative områder, er ligesom Boller Sø dannet ved opstemning af et vandløb. Spærringen ved Tversted Søerne skal ifølge vandplanerne fjernes senest 2021. Fjernelse af spærringen betyder sandsynligvis, at Tversted Søerne vil forsvinde.

Ifølge Vandrammedirektivet og vandplanerne skal alt overfladevand, det vil sige vandløb, søer og kystnære vandområder, senest i 2015 have opnået god økologisk tilstand. God økologisk tilstand betyder, at tilstanden kun afviger lidt fra, hvad der er normalt gælder for denne type vandløb, søer eller kystnære vandområder uden påvirkning fra mennesker.

 

I Hjørring Kommune har omkring 2.000 km offentlige og private vandløb, hvor af omkring 725 km er omfattet af vandplanerne, og 930 km er beskyttede efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven. De dominerede vandløbssystemer er Liver Å og Uggerby Å, der dækker omkring 75 % af kommunens afstrømningsareal.

 

I 2007 og 2008 gennemførte Hjørring Kommune en undersøgelse af 775 km vandløb med henblik på at beskrive den nuværende fysiske tilstand og potentialet for at opnå god økologisk tilstand senest i 2015. Undersøgelsen viste, at 60 % af de undersøgte vandløbsstrækninger ikke har god økologisk tilstand.

 

I Hjørring Kommune er der 2.700 søer større end 100 m², som er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven.

 

Søer, der er omfattet af de statslige Vandplaner, er målsatte søer, søer større end 5 ha samt søer indenfor Natura 2000 områder. Hjørring Kommune har tre målsatte søer: Vandplasken, Nørlev Sø og Guldager Sø.

 

Hjørring Kommune har ingen søer over 5 ha, da den største sø - Boller Sø er omkring 4,8 ha.

Kystnærhedszone A, jf. kortet, skal som hovedregel friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg m.v.

Der kan tillades etablering af primitive overnatningsanlæg samt støttepunkter for friluftslivet og formidlingsaktiviteter i eksisterende bygninger. Det er en forudsætning, at landskabelige og naturmæssige interesser ikke tilsidesættes.

Derudover kan der i beskedent omfang tillades byggeri i landsbyer, udvidelse af eksisterende campingpladser og byggeri til fiskerierhverv, hvor der er en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for kystnær lokalisering.
 
Kyststrækningerne er karakteriseret ved de lange, brede sandstrande med varierende bagland i form af klitlandskaber, plantageområder eller hedeområder brudt af dramatiske kystklinter og det barske klima påvirkning af kysten. Vestkysten er en udligningskyst, hvor havets transport af strandens materialer har skabt en meget lige kystlinje. De dramatiske klinter ses ved Lønstrup og Hirtshals Klint.

Kystnærhedszone A er de særlige værdifulde kystlandskaber uden bebyggelse og med markante landskabs- og naturinteresser og som hovedregel med visuel forbindelse med kysten. Som udgangspunkt er hele kommunens kyststrækning kystnærhedszone A.

Udpegningen af det særligt værdifulde kystlandskab omfatter:

• Fredede områder, nationale beskyttelsesområder og internationale beskyttelsesområder.
• Særligt værdifulde naturområder, øvrige særligt værdifulde landskaber, geologiske interesseområder og -beskyttelsesområder, kirkebeskyttelseszoner og kulturgeografiske beskyttelsesområder.
• Områder med høj landskabelig kvalitet, udpeget i amtets fredningsplan og sårbare områder, der opfattes som en del af kystlandskabet - eksempelvis visse rimme-/dobbelandskaber, indlandsklitter og lignende.
• Småarealer i tilknytning til områder med høj beskyttelsesværdi.
• Områder mellem punktvise bebyggelser i landskabet.
• Åbne, uberørte landskaber, grønne kiler, kulturmiljøer eller større sammenhængende områder uden markante landskabelige værdier, men med visuel kontakt til kysten, og som ikke ligger i tilknytning til eller er præget af større tekniske anlæg eller byudvikling.

Inden for kystnærhedszone A kan der som hovedregel ikke planlægges for byudvikling samt ferie- og fritidsanlæg. Arealudlæg til disse formål forudsætter, at der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse herfor.

Der kan ikke udlægges nye sommerhusområder, hoteller, campingpladser mv.

Særlige typer anlæg kan dog etableres inden for kystnærhedszone A, når der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse herfor, og hvis det sker uden at tilsidesætte landskabelige eller naturmæssige hensyn. Det drejer sig blandt andet om:

• Etablering af støttepunkter/mindre, rekreative anlæg i områder af stor naturmæssig, landskabelig og rekreativ værdi.
• Aktiviteter, der sigter på formidling af væsentlige natur-, landskabs-, kulturhistoriske eller geologiske værdier, kan etableres inden for eksisterende bygningsrammer, hvis det er foreneligt med hensynet til arealinteresserne og er planlægningsmæssigt og funktionelt begrundet.
• Begrænset landværts byggemulighed efter konkret vurdering i form af huludfyldning i mindre landsbyer, som ikke er særskilt afgrænset eller omfattet af landzonelokalplan.
• For særskilt afgrænsede landsbyer eller lokalplanlagte landsbyer kan der ske mindre byudvikling i form af huludfyldning og afrunding.
• Udvidelse af eksisterende campingpladser.
• Faciliteter der er nødvendige for fiskerierhvervet.

Retningslinjen er ikke til hinder for, at eksisterende bygninger kan udnyttes i overensstemmelse med kommuneplanens øvrige retningslinjer.

Kystnærhedszone B, jf. kortet, omfatter planlagte arealer til byudvikling, ferie- og fritidsanlæg, tekniske anlæg, råstofindvinding, sommerhusbebyggelse samt vindmølleparker, jf. korttema. Det enkelte areal kan kun udnyttes i overensstemmelse med den planlagte anvendelse.

Herudover omfatter kystnærhedszone B landsbyer, der er omfattet af landzonelokalplaner eller er entydigt afgrænset i kommuneplanramme. Inden for afgrænsningen kan der fortsat ske en begrænset udvikling i form af huludfyldning og afrunding.

Med Kommuneplan 2013 giver mulighed for, at nedenstående arealer gennem lokalplanlægning kan overføres til kystnærhedszone B.

• Løkken: ca. 2 ha syd for Vrenstedvej (kystnærhedszone C)
• Løkken: ca. 3 ha til erhvervsformål ved Løkkensvej (kystnærhedszone A)

Nærmere beskrivelser og begrundelser fremgår af byudviklingsafsnittet om Løkken under teamet 'By'.

Området ved Hirtshals Østhavn overføres ved lokalplan til byzone og vises fremover som planlagt byzone område inden for Kystnærhedszonen.

 

Det planlagte kystlandskab omfatter allerede planlagte arealreservationer og områder, der kræver nærmere planlægning, samt tracéer eller områder uden markante, særligt værdifulde landskabs- eller naturinteresser. Det drejer sig typisk om værdifulde natur- eller landbrugsområder og bynære områder uden markante landskabs- eller naturinteresser.

Område B omfatter følgende anvendelser:

• Kommuneplanramme (bolig, erhverv og offentlige formål)
• Afgrænsningsby eller lokalplanlagt by i landzone
• Særlige ferie- og fritidsanlæg
• Vindmølleparker
• Sommerhusområder
• Tekniske anlæg og trafikanlæg
• Campingpladser
• Hirtshals Havn
• Udvidelser af erhvervsområde ved Hirtshals

Fremtidig byudvikling søges drejet væk fra kysten for at sikre så lange, åbne kyststrækninger som muligt og lokaliseres derfor i tilknytning til og bag eksisterende bebyggelse.

Tekniske anlæg skal så vidt muligt placeres landværts på indersiden af og i tilknytning til eksisterende anlæg eller byzone.

Eksisterende campingpladser kan udvides, hvis det er visuelt, landskabeligt og miljømæssigt ubetænkeligt.

Hirtshals Havn er beliggende inden for kystnærhedszonen. Arealanvendelsen af de eksisterende havnearealer er fastlagt i kommuneplanens rammebestemmelser for Hirtshals.

I kystnærhedszone C, jf. kortet, kan der ske byudvikling og opføres byggeri og anlæg efter kommuneplanens retningslinjer for benyttelse og beskyttelse af det åbne land, såfremt der er en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelser herfor, og såfremt den visuelle påvirkning er begrænset.
 
Kystnærhedszone C er kystlandskaber uden markante landskabs- og naturinteresser, og hvor den visuelle kontakt med kysten oftest er begrænset. Imidlertid vil etablering af anlæg eller ændret anvendelse mange steder kunne ses over store afstande afhængig af terræn, beplantning og bebyggelse.

Da kystnærhedszone C primært omfatter ubebyggede dele af kystnærhedszonen, skal det sikres, og gennem visualiseringer belyses, at anvendelsen kun får lokal og begrænset visuel påvirkning. Derfor bør eventuelle anlæg tilpasses eksisterende bebyggelse og anlæg i området såvel i højde, udstrækning som anvendelse, så den visuelle påvirkning af omgivelserne bliver mindst muligt, og eventuel visuel påvirkning af kysten undgås.

Inden for kystnærhedszonen, jf. kortet, skal offentlighedens adgang til og langs kysten sikres og udbygges. Adgang til kysten skal sikres med størst mulig tilgængelighed for alle.

 

Adgangen til kysten skal generelt sikres og udbygges. Specielt i forbindelse med ændret anvendelse af eksisterende bygninger / anlæg, der hidtil har haft offentlig adgang, må den offentlige adgang til kystværdierne ikke forringes.

Formidlingen af en forbedret tilgængelighed for alle vil naturlig ske i forbindelse med den generelle formidling af det rekreative stinet.

Det skal tilstræbes, at de naturgivne forhold i kystområderne opretholdes.

Der må ikke fjernes kystmateriale, der tjener til den naturlige beskyttelse af strandene, og der må ikke foretages aktiviteter, der fremmer kysterosion.

Det eksisterende kystbeskyttelsesanlæg ved kystfremspringet ved Lønstrup by kan opretholdes for at sikre de landværts beliggende helårsbeboelser og infrastrukturanlæg.

På erosionskyster uden eksisterende kystbeskyttelsesanlæg må der ikke etableres kystbeskyttelse med faste konstruktioner. Kystbeskyttelsesanlæg kan på visse kyststrækninger dog foretages, hvis en grundejer opnår tilladelse fra Kystdirektoratet i henhold til § 16 i Kystbeskyttelsesloven.

Ved oprensning af sejlrende og tilsejlingsområde til Hirtshals Havn med læsideerosion skal uforurenet sediment (aflejret materiale) så vidt muligt føres ind til erosionsområderne på havnens læside - enten ved udpumpning på strandbredden eller ved udlægning på lav vanddybde. Eventuel anvendelse af sediment til kystfodring sker efter konkret vurdering af de naturmæssige, kystdynamiske og økonomiske konsekvenser.
 
Formålet med bestemmelsen er i videst muligt omfang at opretholde de naturgivne forhold i kystområderne, så de dynamiske processer, f.eks. erosion og pålejring kan forløbe uhindret, og væsentlige hensyn til sårbar flora og fauna respekteres.

Kommunens kyststrækning er dynamisk og meget varieret. Formen og foranderligheden er primært en følge af landskabet samt vind- og bølgepåvirkninger. Det er derfor naturligt og påregneligt, at kystlinjen fortsat ændrer sig. Det er af afgørende betydning for bevarelsen af kystområdernes særlige dynamik, geologi, landskabsværdier samt plante- og dyreliv, at kystprocesserne har mulighed for at udfolde sig frit.

Det må forventes, at globale klimaændringer bevirker langtidsændringer af vindretninger, hyppigere storme og hævet havvandspejl, hvorfor forandringsprocesserne i fremtiden vil øges.

Kystbeskyttelsen af helårsbeboelser og infrastrukturanlæg ved Lønstrup er etableret for at modvirke erosion på kysten. Erosionstruslen vil fortsat bestå, og en virksom kystbeskyttelse vil derfor løbende skulle vedligeholdes.

Kommunen er som udgangspunkt myndighed for kystbeskyttelsen. På visse kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden sammenhængende landvegetation, meddeles tilladelse til kystsikring af Kystdirektoratet.

 

 

Tilbage til forsiden


 

 

  Arkitekturguiden.pdf (8.2 MB) 

 

 


 

 Se alle temakort

 


 

 Praktisk værktøj til klimatilpasning for kystgrundejere

 


 

Den statslige Vandplan 2010-2015 for Nordlige Kattegat og Skagerrak