By Land Trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Kulturarv Værdifulde kulturmiljøer Bevaringsværdige bygninger Kirkeomgivelser  

Hjørring Kommune rummer mange bevaringsværdige bygninger i byerne og i det åbne land. Sammen med de fredede bygninger udgør de bevaringsværdige bygninger en væsentlig del af vores fælles kulturarv inden for arkitektur og kulturhistorie. 

  • At understøtte kulturarven til styrkelse af bosætning, erhvervsudvikling og nye turismetilbud i kommunen gennem formidling og samspil med natur og landskab.
  • At sikre kommunens bevaringsværdige bygninger samt hensynet til øvrige kulturhistoriske interesser i den kommunale planlægning og administration.
  • At sikre egnskarakteristiske og tidstypiske bebyggelsesstrukturer og byggeskik.
  • At sikre synlighed af fredede og bevaringsværdige bygninger, især hvor bygningerne fremtræder som tydelige kendingsmærker i landskabet.

Hjørring Kommune har foretaget en gennemgang af de registrerede bevaringsværdige bygninger i den gamle Sindal Kommune. Gennemgangen har vist, at der fremadrettet kan være behov for at foretage en gennemgang af de bevaringsværdige bygninger i resten af kommunen med henblik på en revurdering og samtidig fokusere på mulige bevaringsværdige bymiljøer.

 

Gennemgangen dokumenterer også, at der er mange bevaringsværdige bygninger, som over en 20-årig periode har ændret udtryk i forbindelse med ombygninger, istandsættelser og energirenovering med nye vinduer, overfladebehandlinger og ændrede tagdækninger.

 

På baggrund heraf vil kommunen udvikle et rådgivningstilbud til ejere af bevaringsværdige bygninger. Det er hensigten, at dette tilbud skal være en del af et kommunalt diplom til ejere af de bevaringsværdige bygninger.

 

På længere sigt er der følgende potentielle bevaringsværdige bygninger og bygningstyper, som bør registreres og vurderes:

  • Mejeribygninger i de mindre byer og på landet
  • Bedre Byggeskiks huse
  • Huse med lokal byggeskik, herunder landbrugsejendomme og byhuse
  • Missionshuse
  • Karakteristiske bygninger som transformatortårne og -huse, frysehuse mv.

Sammen med de fredede bygninger udgør de bevaringsværdige bygninger en væsentlig del af vores fælles kulturarv inden for arkitektur og kulturhistorie. Mange kulturhistorisk værdifulde bygninger skifter anvendelse gennem tiden – denne ændring er som regel positiv og viser bygningernes anvendelsesfleksibilitet og overlevelsesevne. Det er dog nødvendigt gennem udpegning i kommuneplanen at sikre at væsentlige kulturarvsværdier i de enkelte bygninger og kulturmiljøer ikke går tabt ved omdannelse eller ændret anvendelse.

 

Mens det er staten, der administrerer fredningerne, er det kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Kommunerne kan udpege bygninger som bevaringsværdige i kommuneplanen eller udarbejde bevarende lokalplaner til sikring af bygningerne.

 

Bygninger, der er optaget som bevaringsværdige i kommuneplanen, er omfattet af en offentlighedsprocedure forud for påtænkt nedrivning. For disse bygninger og bygninger der efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 14 er omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt, har kommunen mulighed for at etablere en støtteordning.

 

Udpegningsgrundlaget for de bevaringsværdige bygninger i kommuneplan 2009 baseres på forskelligt materiale i de tidligere kommuners kommuneplaner:

  • I Sindal Kommune var grundlaget et Kommuneatlas fra 1991 (SAVE-registrering).
  • I Hjørring Kommune var grundlaget en bygningsregistrant for Gammel Hjørring fra 1976.
  • I Løkken-Vrå Kommune var grundlaget en bygningsregistrant for Løkken.
  • I Hirtshals Kommune var grundlaget lokalplaner, hvor der er udpeget bevaringsværdige bygninger.

 

Derudover blev der udpeget på baggrund af kulturarvskommuneprojektet "Kulturen mellem kyst og land" og andre udpegninger i et samarbejde mellem Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur, Vendsyssel Historiske Museum og Hjørring Kommune.

 

I kommuneplan 2013 er udpegningsgrundlaget for af bevaringsværdige bygninger ændret i den gamle Sindal kommune, mens det i den øvrige del af kommunen er uændret. Baggrunden herfor var en erkendelse af, at udpegningsgrundlaget ikke var ensartet i hele kommunen.

 

I samarbejde med Vendsyssel Historiske Museum har Hjørring Kommune i sommeren 2012 gennemgået Kommuneplan 2009s udpegning af bevaringsværdige bygninger i den tidligere Sindal Kommune. Her var alle bygninger opført ført 1940 vurderet efter en skala 1-10.

I kommuneplan 2009 var medtaget alle bygninger med en vurdering 1-5, som udgjorde 2190 bygninger.

 

I kategorierne 1 til 3 er bygningerne gennemgået og besøgt enkeltvis. Kategorierne 4 og 5 er - uden udbytte - screenet med henblik på at lokalisere eventuelle sammenhængende kulturmiljøer. Som udgangspunkt blev der kun ændret på bygningens karakterer indenfor originalitet og tilstand, efterfulgt af en revurdering af bevaringsværdien. Efter opdateringen er antallet af bevaringsværdige bygninger indenfor kategorien 1-3 blevet reduceret fra 445 til 210 bygninger.

 

Gennemgangen har vist, at der fremadrettet kan være behov for at foretage en gennemgang af de bevaringsværdige bygninger i resten af kommunen med henblik på en revurdering og samtidig fokusere på mulige bevaringsværdige bymiljøer.

 

På længere sigt er der følgende potentielle bevaringsværdige bygninger og bygningstyper:

  • Mejeribygninger i de mindre byer og på landet
  • Bedre Byggeskiks huse
  • Huse med lokal byggeskik, herunder landbrugsejendomme og byhuse
  • Missionshuse
  • Karakteristiske bygninger som transformatortårne og –huse, frysehuse mv.

Fredet eller bevaringsværdig?

Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning, mens de bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal betydning. En fredning gælder for hele bygningen, såvel det ydre som det indre, mens en udpegning som bevaringsværdig alene omhandler bygningens ydre.

De udpegede bevaringsværdige bygninger, jf. kortet, skal i videst muligt omfang beskyttes mod bygningsmæssige indgreb, der i væsentlig grad vil forringe bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdi.
 
Ændret anvendelse af historisk værdifulde bygninger og anlæg bør kun finde sted med respekt for de særlige kulturtræk og er i overensstemmelse med øvrig planlægning og lovgivning.

Kommunen ønsker som udgangspunkt dialog med ejerne af de bevaringsværdige bygninger og vil derfor udvikle et rådgivningstilbud. Kommunen har kun begrænsede muligheder for at regulere om- og tilbygninger af de bevaringsværdige bygninger, med mindre kommunen udarbejder en bevarende lokalplan.

Bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen, er omfattet af en offentlighedsprocedure forud for påtænkt nedrivning.

 

Astrupvej 181, Sindal. Et af de få bindingsværkshuse i kommunen. 

 

Tilbage til forsiden


 

 Se alle temakort

 

 Bevaringsvardigt - og hva så? NB: pdf (49,1 MB)

 

 Bilag: Liste over registrerede bygninger 

 

 kulturarv.dk