By Land Trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Klima Energi Grundvand Vindmøller Solenergi Biogas Miljø Affald Klimatilpasning Ferie - Fritid Kulturarv  

Det er et statsligt mål, at op til 50 % af husdyrgødningen i landet kan anvendes til grøn energi i 2020 i form af biogas.

 

Hjørring Kommune vil arbejde aktivt for, at produktion og forbrug af energi vil foregå således, at emissionen af CO2 reduceres så meget som muligt.

 

Kommuneplanen omfatter kun fælles biogasanlæg, som er anlæg, der modtager husdyrgødning fra flere bedrifter, og anlæggene er typisk ikke placeret ved en gård.

  • At arbejde aktivt for, at produktion og forbrug af energi vil foregå således, at emissionen af CO2 reduceres så meget som muligt.
  • At medvirke til at opfylde den nationale målsætning for udnyttelse af husdyrgødningen til grøn energi, ved at udnytte biogaspotentialet fra kommunens store husdyrproduktion,
  • At 75 % af husdyrgødningen udnyttes til biogas i 2025 svarende til 1-2 nye store biogasanlæg.
  • At understøtte udbygning af biogas ved at udlægge områder til biogasanlæg på baggrund af en overordnet planlægning.
  • At planlægningen for placering af biogasanlæg tager hensyn til landskabelige interesser, kulturhistoriske interesser, naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser og naboer.

I december 2010 vedtog Hjørring Byråd en Klima- og bæredygtighedsstrategi samt en oversigt over konkrete mål og handlinger for området. Byrådets overordnende mål med Klima- og bæredygtighedsstrategien tager udgangspunkt i metoden ”globalt fodaftryk”. Denne metode giver et mål for, hvor bæredygtigt et bestemt områdes forbrug er.

 

Byrådets mål for klimaindsatsen er, at der inden 2025 skabes ligevægt mellem Hjørring Kommunes forbrug og de naturlige ressourcer.

 

Energiforbrug og CO2-udledning udgør ca. 45 % af Hjørring Kommunes globale fodaftryk. Det er derfor afgørende at få reduceret disse, hvis målsætningen skal opfyldes. Her spiller biogas en vigtig rolle, dels i forhold til at fortrænge fossilt brændstof og dels ved at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Dermed er der tale om en dobbelt gevinst ved at anvende gylle til biogas.

 

Biogas er en af hjørnestene i regeringens klimakommissions forslag til, hvordan Danmark bliver et fossil frit samfund i år 2050. Biogas skal anvendes til opvarmning af bygninger, men først og fremmest skal det anvendes som brændstof til tunge køretøjer så som lastbiler.

 

I Hjørring Kommunes handlingsplan for Klima- og bæredygtighedsstrategien er de konkrete handlinger defineret på baggrund af Klimakommissionens anbefalinger. I denne handlingsplan står skrevet om biogas, at kommunen aktivt vil understøtte udbygning af biogas, ved dels at udlægge områder til biogasanlæg og ved at sikre biogasprojekter en effektiv, seriøs og hurtig myndighedsbehandling.

 

Kommuneplanen omfatter kun fælles biogasanlæg. Der anvendes den definition, som fremgår af aftalen mellem Miljøministeriet og KL om udarbejdelse af planlægning for større fælles biogasanlæg.

 

Her er et fælles anlæg defineret som et anlæg til produktion af biogas fra organisk materiale, primært bestående af husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. Det forudsættes, at ”større fælles biogasanlæg” for langt størstedelen vil være anlæg, der behandler 200 ton husdyrgødning eller derover pr. døgn. 

Det er et statsligt mål, at op til 50 % af husdyrgødningen i landet kan anvendes til grøn energi i 2020 i form af biogas. For at opnå målet forudsættes det, at der gennemføres en kommunal planlægning for lokalisering af biogasanlæg.

 

Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages hensyn til primært beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag. Hertil kommer hensyn til natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskab, kulturmiljøer og fredede fortidsminder, vej- og tilkørselsforhold samt nabohensyn.

 

Etablering af biogasanlæg har mange positive effekter både for samfundet, miljøet, klimaet og landbruget. Nogle af de positive effekter er:

  • Gødning og gylle udgør en stor uudnyttet biomasseressource, der kan bidrage væsentligt til fremtidens energiforbrug. Biogassen kan fortrænge fossile brændstoffer som f.eks. kul, der ellers benyttes til produktion af el og fjernvarme.
  • Biogasproduktion er i flere undersøgelser konstateret at være den billigste metode til at mindske drivhuseffekten, som er en konsekvens af emission af drivhusgasser.
  • Afgasning af husdyrgødning medfører et stærkt reduceret tab af metangas fra gylletanke. Metan er en drivhusgas, der er ca. 20 gange kraftigere end CO2. Effekten er derfor af væsentlig betydning for belastningen af atmosfæren med drivhusgasser.
  • Den afgassede gylle resulterer i en mindre fordampning af ammoniak fra marken efter udbringning. Derudover øger biogasproduktion tilgængeligheden af kvælstof for afgrøderne, og det resulterer i en bedre kvælstofudnyttelse.
  • Afgasset gødning lugter langt mindre end rå gylle. Det giver færre lugtgener i forbindelse med især forårsudbringningen af husdyrgødning.

(Kilde: Introduktion til biogasanlæg. Biogassekretariatet januar 2011)

 

Etablering af biogasanlæg kan altså være medvirkende til at løse en af tidens helt centrale problemstillinger, nemlig klimaproblematikken. Ved afbrænding af biogas frigøres der nemlig ikke fossilt bundet kulstof, som ved afbrænding af kul, olie og naturgas. Samtidig opsamles og udnyttes methan- og lattergas, som er væsentlige drivhusgasser. Dog er der også negative effekter ved biogasanlæg, som bl.a. omfatter:

  • Øget trafik. Transport af gødning og biomasse til og fra anlægget giver naturligvis anledning til øget trafik på vejene. Ofte placeres det dog ved det overordnede vejnet for at lette transporten, og i så tilfælde bliver den øgede trafik ofte beskeden i forhold til den allerede eksisterende. Allerede i dag er landbrug store enheder, hvor der hver dag kommer store biler til og fra med foder, korn, mælk og lign.
  • Risiko for lugtgener fra anlægget er ofte det lokalbefolkningen frygter mest. Ældre anlæg var ikke fra starten udstyret med lugtrenseanlæg, og der har været uheldige tilfælde med lugtgener. I dag vil det være muligt at mindske denne risiko betragteligt, hvis anlægget fra starten planlægges og etableres med et effektivt anlæg. Der findes ikke i Miljøstyrelsens Lugtvejledning faste krav om maksimale lugtkoncentrationer. I vejledningen findes udelukkende en anbefaling om dimensionering af skorsten og renseforanstaltninger, således at lugtkoncentrationen ikke overskrider 5 - 10 gange lugttærsklen, dvs. 5 - 10 lugtenheder (LE), i skel fra virksomheden til boligområde. I industri områder og det åbne land kan denne koncentration i visse tilfælde lempes med en faktor 2 - 3. I anlæggenes miljøgodkendelser opereres ofte med lugtgrænser på 10 LE i skel og 5 LE ved nærmeste nabo, hvilket således er væsentligt skærpede krav i forhold til vejledningens anbefalinger.
  • Visuelle gener. Et biogasfællesanlæg er ofte et stort anlæg, der ligger i det åbne land og derfor sjældent kan gemmes helt af vejen. Derfor er det vigtigt, at der foretages en god planlægning med hensyn til anlæggets arkitektur og indpasning i landskabet.

(Kilde: Introduktion til biogasanlæg. Biogassekretariatet januar 2011)

Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages følgende hovedhensyn:
• Primært beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag

Hertil kommer:
• Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet
• landskab
• Kulturmiljøer og fredede fortidsminder
• Vej- og tilkørselsforhold
• Distributionsledninger (naturgasnettet og lign.)
• Nabohensyn

Placering af et fælles biogasanlæg i det åbne land kan kun ske på baggrund af en planlægningsmæssig begrundelse, såsom miljøhensyn og funktionelle hensyn.

 

Hvis et fælles biogasanlæg har en sådan karakter, at det er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risiko for større uheld med farlige stoffer (risikovirksomhed), skal det i den videre planlægning sikres, at der er tilstrækkelig afstand til naboarealer med følsom arealanvendelse.

 

I vurderingen af den bedste placering af et fælles biogasanlæg skal hensynet til landbrugsejendomme som gødningsleverandør, omgivelserne, tracéer til veje og gasledninger indgå. Områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier søges friholdt ved udpegning af områder til placering af fælles biogasanlæg.

Som udgangspunkt skal det åbne land friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Men i forbindelse med placering af biogasanlæg er der flere forhold, der planlægningsmæssigt kan begrunde en placering i det åbne land, f.eks. for at mindske transport af biomasse og af hensyn til naboer.

 

Et biogasanlæg kan – afhængigt af mængden af biogas - være en risikovirksomhed, dvs. en virksomhed omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farligt stoffer. Planlægningen skal være med til at minimere risikoen for mennesker, hvis der sker et uheld på en risikovirksomhed. Det sker ved at sikre afstand til områder, hvor mennesker opholder sig. Det kan f.eks. være et boligområde.

Biogasudbygningen skal ske inden for specifikt udpegede områder til etablering af fælles biogasanlæg.

Der er udpeget fire potentielle områder jf.kortet til placering af fælles biogasanlæg, hvor der efterfølgende skal foretages konkrete vurderinger af, om og hvordan biogasanlæggene kan indpasses i landskabet og i forhold til natur og naboer efterfulgt af en konkret planlægning. Områderne er beliggende ved Bindslev, Sindal, Vrå og Hjørring.

 

Udpegningen af potentielle områder betyder, at udpegningen af områder ikke er endelig, men det vil kun være de udpegede potentielle områder, som senere kan inddrages i en konkret planlægning i form af kommuneplantillæg, evt. VVM-redegørelse og lokalplan. Inden for områderne skal der tages hensyn til de øvrige arealinteresser. 

De fire områder er udpeget ud fra analyser af:

  • hvor der er afsætningsmuligheder i form af varmeværker eller naturgasnetværk,
  • hvor der er tilstrækkelig biomasse,
  • hvor der er en egnet infrastruktur, og
  • hvor beskyttelsesinteresser på forhånd vil udelukke et større fælles biogasanlæg, herunder hensyn til naboer.

Der er i analysen ikke fundet andre mulige områder til fælles biogasanlæg.

Ved planlægning for etablering af biogasanlæg skal der laves visualiseringer i forbindelse med fastlæggelse af den endelige placering. Visualiseringerne skal indeholde vurderinger i forhold til den visuelle påvirkning af landskabet både tæt på og langt fra biogasanlægget. For området ved Sindal skal der foretages visualisering fra Gl. Sindal Kirke mod et biogasanlæg. For området ved Bindslev skal der foretages visualisering fra Bindslev Kirke mod et biogasanlæg, og der skal foretages visualisering, som gør det muligt at vurdere et biogasanlægs betydning for oplevelsen af Bindslev Kirke i landskabet.

Visualiseringer skal udformes, så de giver et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets påvirkning i forhold til beboelse, naturområder, landskaber kulturmiljøer og infrastruktur (veje, højspændingsanlæg, bygningsanlæg).
 
Visualiseringer skal benyttes til at dokumentere, at biogasanlæggene kan indpasses uden at tilsidesætte landskabs- og naturinteresserne. Samtidig giver visualiseringer den enkelte borger et godt grundlag for vurdering af et anlægs visuelle effekt på boliger og omgivelser. Visualiseringer skal udformes, så de giver et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets påvirkning i forhold til arealinteresser (beboelse, naturområder, landskaber, kulturmiljøer m.v.) og infrastruktur (veje, højspændingsanlæg, bygningsanlæg).

Biogasanlæg af denne størrelse vil kunne påvirke landskabet i stor afstand, afhængig af blandt andet landskabets form og højdeforhold. I det forholdsvis flade nordjyske landskab vil et anlæg ofte kunne ses over store afstande. Det kræver derfor en nøje planlægning, der i det enkelte tilfælde skal søge at reducere fjernvirkningen såvel på landskabet som på nærområdet.
Ved lokalisering af biogasanlæg inden for de udpegede områder, skal der sikres en hensigtsmæssig trafikafvikling med hensyn til kapacitet, trafiksikkerhed og støj. Anlæg skal som udgangspunkt placeres med tilkørsel til en trafikvej eller en vejklasse derover.
 
Transporten af gylle foregår normalt med store tankbiler, og til et større fælles biogasanlæg kan der forventes mellem 15 og 80 læs pr. døgn. Derfor er det vigtigt, at vejnettet omkring anlægget har en kapacitet, som kan klare denne belastning.
Det enkelte anlæg skal udformes under hensyntagen til det omkringliggende landskab med hensyn til placering, farver, bygningsmaterialer og dimensioner på bebyggelse.
 
Et fælles biogasanlæg er et teknisk anlæg bestående af forskellige tanke, haller, oplagspladser, høje skorstene osv. På grund af anlæggets størrelse vil et anlæg i det åbne land ofte virke dominerende og medføre visuelle gener.

Derfor er det vigtigt, at det i planlægningen nøje overvejes, hvordan anlægget med hensyn til placering og arkitektur kan indpasning i netop det landskab, hvor det ønskes placeret.
En konkret planlægning for placering af et biogasanlæg i erhvervsområdet ved Hjørring (område 4) kan kun ske på baggrund af en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen.

Desuden skal forureningsrisikoen fra anlægget kortlægges og der skal tages vidtgående hensyn til grundvandsbeskyttelsen.
 
Området, som er udpeget ved Hjørring, er beliggende inden for et indvindingsopland for drikkevand. For at sikre en maksimal beskyttelse af grundvandet, skal der foretages en yderligere kortlægning af grundvandets præcise beliggenhed før der kan planlægges for placering af et biogasanlæg.

Der udlægges område til biogasanlæg nordøst for Vrå med følgende retningslinjer om beliggenheden og udformningen af anlægget:

  • Adgang fra offentlig vej til området skal ske fra et femte ben i rundkørslen Ålborgvej/Vrå vej/Vrejlev Klostervej
  • Der skal etableres et min. 5,0 m bredt plantebælte omkring biogasanlægget.
  • Der skal etableres en afskærmende vold på mellem 1,5 m og 2,0 m omkring biogasanlægget.
  • Udvendige bygningssider, tage og anlæg på biogasanlægget skal udføres i en grå nuance inden for følgende:
    - NCS: S-0500-N - S-5500-N
    - RAL: RAL 7035 - RAL 7040, RAL 7042, RAL 9002 og RAL 9018
    - Beton i dets naturlige farve
  • Skorstene skal udføres i RAL 9018 eller tilsvarende.

Områdets afgrænsning fremgår af kortet herunder:

Biogas Vrå

 

Med retningslinjen fastlægges i overensstemmelse med Planlovens § 11g retningslinje om beliggenheden og udformningen af anlægget med henblik på tilhørende redegørelse (VVMpligt).

Retningslinjen sikrer, at der i en lokalplan for området fastlægges bestemmelser om etablering af vold og beplantning omkring biogasanlægget, bestemmelser om farver inden for nærmere definerede farvekoder og bestemmelse om vejadgangen til området.

 

© Colourbox

 

Tilbage til forsiden


 

 Se alle temakort

 


 

Klimastrategi