By Land Trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Klima Energi Grundvand Vindmøller Solenergi Biogas Miljø Affald Klimatilpasning Ferie - Fritid Kulturarv  

Det er et statsligt mål, at op til 50 % af husdyrgødningen i landet kan anvendes til grøn energi i 2020 i form af biogas.

 

Hjørring Kommune vil arbejde aktivt for, at produktion og forbrug af energi vil foregå således, at emissionen af CO2 reduceres så meget som muligt.

 

Kommuneplanen omfatter kun fælles biogasanlæg, som er anlæg, der modtager husdyrgødning fra flere bedrifter, og anlæggene er typisk ikke placeret ved en gård.

  • At arbejde aktivt for, at produktion og forbrug af energi vil foregå således, at emissionen af CO2 reduceres så meget som muligt.
  • At medvirke til at opfylde den nationale målsætning for udnyttelse af husdyrgødningen til grøn energi, ved at udnytte biogaspotentialet fra kommunens store husdyrproduktion,
  • At 75 % af husdyrgødningen udnyttes til biogas i 2025 svarende til 1-2 nye store biogasanlæg.
  • At understøtte udbygning af biogas ved at udlægge områder til biogasanlæg på baggrund af en overordnet planlægning.
  • At planlægningen for placering af biogasanlæg tager hensyn til landskabelige interesser, kulturhistoriske interesser, naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser og naboer.

I december 2010 vedtog Hjørring Byråd en Klima- og bæredygtighedsstrategi samt en oversigt over konkrete mål og handlinger for området. Byrådets overordnende mål med Klima- og bæredygtighedsstrategien tager udgangspunkt i metoden ”globalt fodaftryk”. Denne metode giver et mål for, hvor bæredygtigt et bestemt områdes forbrug er.

 

Byrådets mål for klimaindsatsen er, at der inden 2025 skabes ligevægt mellem Hjørring Kommunes forbrug og de naturlige ressourcer.

 

Energiforbrug og CO2-udledning udgør ca. 45 % af Hjørring Kommunes globale fodaftryk. Det er derfor afgørende at få reduceret disse, hvis målsætningen skal opfyldes. Her spiller biogas en vigtig rolle, dels i forhold til at fortrænge fossilt brændstof og dels ved at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Dermed er der tale om en dobbelt gevinst ved at anvende gylle til biogas.

 

Biogas er en af hjørnestene i regeringens klimakommissions forslag til, hvordan Danmark bliver et fossil frit samfund i år 2050. Biogas skal anvendes til opvarmning af bygninger, men først og fremmest skal det anvendes som brændstof til tunge køretøjer så som lastbiler.

 

I Hjørring Kommunes handlingsplan for Klima- og bæredygtighedsstrategien er de konkrete handlinger defineret på baggrund af Klimakommissionens anbefalinger. I denne handlingsplan står skrevet om biogas, at kommunen aktivt vil understøtte udbygning af biogas, ved dels at udlægge områder til biogasanlæg og ved at sikre biogasprojekter en effektiv, seriøs og hurtig myndighedsbehandling.

 

Kommuneplanen omfatter kun fælles biogasanlæg. Der anvendes den definition, som fremgår af aftalen mellem Miljøministeriet og KL om udarbejdelse af planlægning for større fælles biogasanlæg.

 

Her er et fælles anlæg defineret som et anlæg til produktion af biogas fra organisk materiale, primært bestående af husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. Det forudsættes, at ”større fælles biogasanlæg” for langt størstedelen vil være anlæg, der behandler 200 ton husdyrgødning eller derover pr. døgn. 

Det er et statsligt mål, at op til 50 % af husdyrgødningen i landet kan anvendes til grøn energi i 2020 i form af biogas. For at opnå målet forudsættes det, at der gennemføres en kommunal planlægning for lokalisering af biogasanlæg.

 

Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages hensyn til primært beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag. Hertil kommer hensyn til natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskab, kulturmiljøer og fredede fortidsminder, vej- og tilkørselsforhold samt nabohensyn.

 

Etablering af biogasanlæg har mange positive effekter både for samfundet, miljøet, klimaet og landbruget. Nogle af de positive effekter er:

  • Gødning og gylle udgør en stor uudnyttet biomasseressource, der kan bidrage væsentligt til fremtidens energiforbrug. Biogassen kan fortrænge fossile brændstoffer som f.eks. kul, der ellers benyttes til produktion af el og fjernvarme.
  • Biogasproduktion er i flere undersøgelser konstateret at være den billigste metode til at mindske drivhuseffekten, som er en konsekvens af emission af drivhusgasser.
  • Afgasning af husdyrgødning medfører et stærkt reduceret tab af metangas fra gylletanke. Metan er en drivhusgas, der er ca. 20 gange kraftigere end CO2. Effekten er derfor af væsentlig betydning for belastningen af atmosfæren med drivhusgasser.
  • Den afgassede gylle resulterer i en mindre fordampning af ammoniak fra marken efter udbringning. Derudover øger biogasproduktion tilgængeligheden af kvælstof for afgrøderne, og det resulterer i en bedre kvælstofudnyttelse.
  • Afgasset gødning lugter langt mindre end rå gylle. Det giver færre lugtgener i forbindelse med især forårsudbringningen af husdyrgødning.

(Kilde: Introduktion til biogasanlæg. Biogassekretariatet januar 2011)

 

Etablering af biogasanlæg kan altså være medvirkende til at løse en af tidens helt centrale problemstillinger, nemlig klimaproblematikken. Ved afbrænding af biogas frigøres der nemlig ikke fossilt bundet kulstof, som ved afbrænding af kul, olie og naturgas. Samtidig opsamles og udnyttes methan- og lattergas, som er væsentlige drivhusgasser. Dog er der også negative effekter ved biogasanlæg, som bl.a. omfatter:

  • Øget trafik. Transport af gødning og biomasse til og fra anlægget giver naturligvis anledning til øget trafik på vejene. Ofte placeres det dog ved det overordnede vejnet for at lette transporten, og i så tilfælde bliver den øgede trafik ofte beskeden i forhold til den allerede eksisterende. Allerede i dag er landbrug store enheder, hvor der hver dag kommer store biler til og fra med foder, korn, mælk og lign.
  • Risiko for lugtgener fra anlægget er ofte det lokalbefolkningen frygter mest. Ældre anlæg var ikke fra starten udstyret med lugtrenseanlæg, og der har været uheldige tilfælde med lugtgener. I dag vil det være muligt at mindske denne risiko betragteligt, hvis anlægget fra starten planlægges og etableres med et effektivt anlæg. Der findes ikke i Miljøstyrelsens Lugtvejledning faste krav om maksimale lugtkoncentrationer. I vejledningen findes udelukkende en anbefaling om dimensionering af skorsten og renseforanstaltninger, således at lugtkoncentrationen ikke overskrider 5 - 10 gange lugttærsklen, dvs. 5 - 10 lugtenheder (LE), i skel fra virksomheden til boligområde. I industri områder og det åbne land kan denne koncentration i visse tilfælde lempes med en faktor 2 - 3. I anlæggenes miljøgodkendelser opereres ofte med lugtgrænser på 10 LE i skel og 5 LE ved nærmeste nabo, hvilket således er væsentligt skærpede krav i forhold til vejledningens anbefalinger.
  • Visuelle gener. Et biogasfællesanlæg er ofte et stort anlæg, der ligger i det åbne land og derfor sjældent kan gemmes helt af vejen. Derfor er det vigtigt, at der foretages en god planlægning med hensyn til anlæggets arkitektur og indpasning i landskabet.

(Kilde: Introduktion til biogasanlæg. Biogassekretariatet januar 2011)

Ved planlgning for lokalisering af flles biogasanlg skal der tages flgende hovedhensyn:
Primrt beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag

Hertil kommer:
Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet
landskab
Kulturmiljer og fredede fortidsminder
Vej- og tilkrselsforhold
Distributionsledninger (naturgasnettet og lign.)
Nabohensyn

Placering af et flles biogasanlg i det bne land kan kun ske p baggrund af en planlgningsmssig begrundelse, ssom miljhensyn og funktionelle hensyn.

Hvis et flles biogasanlg har en sdan karakter, at det er omfattet af bekendtgrelse om kontrol med risiko for strre uheld med farlige stoffer (risikovirksomhed), skal det i den videre planlgning sikres, at der er tilstrkkelig afstand til naboarealer med flsom arealanvendelse.

 

I vurderingen af den bedste placering af et flles biogasanlg skal hensynet til landbrugsejendomme som gdningsleverandr, omgivelserne, tracer til veje og gasledninger indg. Omrder med srlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske vrdier sges friholdt ved udpegning af omrder til placering af flles biogasanlg.

Som udgangspunkt skal det bne land friholdes for anden bebyggelse end den, der er ndvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Men i forbindelse med placering af biogasanlg er der flere forhold, der planlgningsmssigt kan begrunde en placering i det bne land, f.eks. for at mindske transport af biomasse og af hensyn til naboer.

Et biogasanlg kan afhngigt af mngden af biogas - vre en risikovirksomhed, dvs. en virksomhed omfattet af bekendtgrelse om kontrol med risikoen for strre uheld med farligt stoffer. Planlgningen skal vre med til at minimere risikoen for mennesker, hvis der sker et uheld p en risikovirksomhed. Det sker ved at sikre afstand til omrder, hvor mennesker opholder sig. Det kan f.eks. vre et boligomrde.

Biogasudbygningen skal ske inden for specifikt udpegede omrder til etablering af flles biogasanlg.

Der er udpeget fire potentielle omrder jf.kortet til placering af flles biogasanlg, hvor der efterflgende skal foretages konkrete vurderinger af, om og hvordan biogasanlggene kan indpasses i landskabet og i forhold til natur og naboer efterfulgt af en konkret planlgning. Omrderne er beliggende ved Bindslev, Sindal, Vr og Hjrring.

 

Udpegningen af potentielle omrder betyder, at udpegningen af omrder ikke er endelig, men det vil kun vre de udpegede potentielle omrder, som senere kan inddrages i en konkret planlgning i form af kommuneplantillg, evt. VVM-redegrelse og lokalplan.Inden for omrderne skal der tages hensyn til de vrige arealinteresser.

De fire omrder er udpeget ud fra analyser af:

  • hvor der er afstningsmuligheder i form af varmevrker eller naturgasnetvrk,
  • hvor der er tilstrkkelig biomasse,
  • hvor der er en egnet infrastruktur, og
  • hvor beskyttelsesinteresser p forhnd vil udelukke et strre flles biogasanlg, herunder hensyn til naboer.

Der er i analysen ikke fundet andre mulige omrder til flles biogasanlg.

Ved planlgning for etablering af biogasanlg skal der laves visualiseringer i forbindelse med fastlggelse af den endelige placering. Visualiseringerne skal indeholde vurderinger i forhold til den visuelle pvirkning af landskabet bde tt p og langt fra biogasanlgget. For omrdet ved Sindal skal der foretages visualisering fra Gl. Sindal Kirke mod et biogasanlg. For omrdet ved Bindslev skal der foretages visualisering fra Bindslev Kirke mod et biogasanlg, og der skal foretages visualisering, som gr det muligt at vurdere et biogasanlgs betydning for oplevelsen af Bindslev Kirke i landskabet.

Visualiseringer skal udformes, s de giver et tilstrkkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets pvirkning i forhold til beboelse, naturomrder, landskaber kulturmiljer og infrastruktur (veje, hjspndingsanlg, bygningsanlg).
 
Visualiseringer skal benyttes til at dokumentere, at biogasanlggene kan indpasses uden at tilsidestte landskabs- og naturinteresserne. Samtidig giver visualiseringer den enkelte borger et godt grundlag for vurdering af et anlgs visuelle effekt p boliger og omgivelser. Visualiseringer skal udformes, s de giver et tilstrkkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets pvirkning i forhold til arealinteresser (beboelse, naturomrder, landskaber, kulturmiljer m.v.) og infrastruktur (veje, hjspndingsanlg, bygningsanlg).

Biogasanlg af denne strrelse vil kunne pvirke landskabet i stor afstand, afhngig af blandt andet landskabets form og hjdeforhold. I det forholdsvis flade nordjyske landskab vil et anlg ofte kunne ses over store afstande. Det krver derfor en nje planlgning, der i det enkelte tilflde skal sge at reducere fjernvirkningen svel p landskabet som p nromrdet.
Ved lokalisering af biogasanlg inden for de udpegede omrder, skal der sikres en hensigtsmssig trafikafvikling med hensyn til kapacitet, trafiksikkerhed og stj. Anlg skal som udgangspunkt placeres med tilkrsel til en trafikvej eller en vejklasse derover.
 
Transporten af gylle foregr normalt med store tankbiler, og til et strre flles biogasanlg kan der forventes mellem 15 og 80 ls pr. dgn. Derfor er det vigtigt, at vejnettet omkring anlgget har en kapacitet, som kan klare denne belastning.
Det enkelte anlg skal udformes under hensyntagen til det omkringliggende landskab med hensyn til placering, farver, bygningsmaterialer og dimensioner p bebyggelse.
 
Et flles biogasanlg er et teknisk anlg bestende af forskellige tanke, haller, oplagspladser, hje skorstene osv. P grund af anlggets strrelse vil et anlg i det bne land ofte virke dominerende og medfre visuelle gener.

Derfor er det vigtigt, at det i planlgningen nje overvejes, hvordan anlgget med hensyn til placering og arkitektur kan indpasning i netop det landskab, hvor det nskes placeret.
En konkret planlgning for placering af et biogasanlg i erhvervsomrdet ved Hjrring (omrde 4) kan kun ske p baggrund af en detaljeret kortlgning af grundvandsressourcen.

Desuden skal forureningsrisikoen fra anlgget kortlgges og der skal tages vidtgende hensyn til grundvandsbeskyttelsen.
 
Omrdet, som er udpeget ved Hjrring, er beliggende inden for et indvindingsopland for drikkevand. For at sikre en maksimal beskyttelse af grundvandet, skal der foretages en yderligere kortlgning af grundvandets prcise beliggenhed fr der kan planlgges for placering af et biogasanlg.

Der udlgges omrde til biogasanlg nordst for Vr med flgende retningslinjer om beliggenheden og udformningen af anlgget:

  • Adgang fra offentlig vej til omrdet skal ske fra et femte ben i rundkrslen lborgvej/Vr vej/Vrejlev Klostervej
  • Der skal etableres et min. 5,0 m bredt planteblte omkring biogasanlgget.
  • Der skal etableres en afskrmende vold p mellem 1,5 m og 2,0 m omkring biogasanlgget.
  • Udvendige bygningssider, tage og anlg p biogasanlgget skal udfres i en gr nuance inden for flgende:
    - NCS: S-0500-N - S-5500-N
    - RAL: RAL 7035 - RAL 7040, RAL 7042, RAL 9002 og RAL 9018
    - Beton i dets naturlige farve
  • Skorstene skal udfres i RAL 9018 eller tilsvarende.

Omrdets afgrnsning fremgr af kortet herunder:



 

Med retningslinjen fastlgges i overensstemmelse med Planlovens 11g retningslinje om beliggenheden og udformningen af anlgget med henblik p tilhrende redegrelse (VVMpligt).

Retningslinjen sikrer, at der i en lokalplan for omrdet fastlgges bestemmelser om etablering af vold og beplantning omkring biogasanlgget, bestemmelser om farver inden for nrmere definerede farvekoder og bestemmelse om vejadgangen til omrdet.

 

© Colourbox

 

Tilbage til forsiden


 

 Se alle temakort

 


 

Klimastrategi