By Land Trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Turisme Overnatningsanlæg og sommerhusområder Fritidsfaciliteter Kulturarv  

Strandene, naturen og bymiljøerne er kommunens hovedattraktioner i tiltrækningen af turister, der især kommer fra Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. Strande og naturattraktioner er overvejende såkaldt ”gratis glæder”, og der er relativt få store betalingsattraktioner i kommunen.

  • At turismen skal udvikles på et bæredygtigt grundlag og skal ske i respekt for værdierne i landskabet, naturen og kulturarven samt under hensyntagen til lokalbefolkningen i ferieområderne.
  • At kommunen skal være et levende turistmål med gode, varierede oplevelser og bredspektrede overnatningstilbud, herunder hoteller og feriecentre.
  • At turistsæsonen skal forlænges, så der opnås en bedre udnyttelse af eksisterende ferie- og fritidsanlæg.
  • At kvalitetsforbedring af de eksisterende attraktionsanlæg og overnatningsmuligheder for turister skal fremmes.
  • At kulturelle attraktioner fremmes, så Hjørring Kommune fortsat kan gøre sig gældende inden for musik og teaterlivet.

Turister skal have mulighed for at opleve kommunens store kvaliteter som ferieområde. Det skal bl.a. ske ved at sikre kommunens hovedattraktioner som rene og sikre strande, en varieret og tilgængelig natur, kulturarven og et rent miljø. Der er et særligt behov for løbende at vedligeholde og forbedre kvaliteten af de eksisterende tilbud. I turismeudviklingen skal der tages hensyn til kommunens egne borgere, som naturligt kan inddrages i planlægningen.

 

Der forventes at ske en udvikling af branchen i form af kursus- og konferencefaciliteter.  Hvis hoteller og feriecentre i kommunen udvikler potentialet indenfor kursus- og konferencebranchen, kan det bidrage til en udvidelse af sæsonen. Der bør samtidig ske en udvidelse af seværdighedernes åbningssæson.

 

En række byer og kulturinstitutioner med deres miljøer, seværdigheder og oplevelsesmuligheder skal spille en mere aktiv rolle i forhold til at fælles markedsføring, længere åbningssæson og en bredere vifte af aktivitetstilbud – også når det regner. Vejrliget i Vendsyssel gør det oplagt, at indtænke regn- og vindskærme som en del af de tilknyttede udendørsfaciliteter.

 

I forhold til sommerhusområderne og campingpladser kan der indtænkes udbygning med fællesfaciliteter i form af samlingssteder med legeplads, petanque- og boldbane.

 

Kvaliteten af de eksisterende feriecentre og fritidsfaciliteter, ikke mindst i de kystnære områder, skal fremmes - frem for udlægning af nye områder. Således, at der i kommunen er en bred vifte af både gode overnatningsmuligheder og forskellige oplevelser for de forskellige turistkategorier.

 

Kulturlivet har historisk haft stor betydning for identiteten i Hjørring by, ikke mindst på grund af byens rolle som amtmandssæde og uddannelsesby. Byens kulturliv henvender sig til kommunens borgere, og i høj grad også til turister i hele Nordjylland. Kulturlivet skaber sammenhængskraft og identitet.  Kommunen vil i planperioden arbejde for at udvikle nutidige rammer for dette kulturliv. Kommunen rummer som helhed mange kulturelle attraktioner og aktiviteter, som skal fastholdes og udvikles.

Turismen knytter sig særligt til kystbyerne Løkken, Lønstrup og Tversted og kystområderne. Dette suppleres af bylivet og kulturtilbudene i Hjørring og oplevelser i kommunens øvrige byer – bl.a. Nordsøen Oceanarium i Hirtshals.

 

Turistudviklingen er i meget stor udstrækning sket på baggrund af de stedbundne potentialer som de brede og rene sandstrande, de barske naturområder, de landskabelige værdier samt kulturarven. Udviklingen er sket uden store problemer med slid på naturen eller i forhold til lokalbefolkningen.

 

Den globale konkurrence om turisterne skærpes, og der skal hele tiden arbejdes med nye produkter og nye markeder, ligesom kvaliteten af de eksisterende produkter løbende skal forbedres og videreudvikles. Der er samtidig behov for at tilgodese turisternes stadigt stigende efterspørgsel efter individuel betjening, aktiv ferie, kvalitet, kulturmiljøer, autenticitet samt service- og oplevelsesferie, både fysisk, socialt og kulturelt.

Udlæg af areal til nye særligt betydende ferie- og fritidsanlæg skal ske i tilknytning til byer i bymønstret.

Undtaget herfra er arealudlæg til stedbundne særligt betydende ferie- og fritidsanlæg.
 
Særligt betydende ferie- og fritidsanlæg er sommerhuse, hoteller, moteller, vandrerhjem, campingpladser, feriecentre, feriebyer, og andre større anlæg med overnatningsmulighed. Endvidere større attraktions- og aktivitetsanlæg, der har mere end et lokalt kundeopland. Det drejer sig f.eks. om golfbaner, motorbaner, forlystelsesparker, dyreparker/funfarme og anlæg med servering.

Udlæg af areal til nye særligt betydende ferie- og fritidsanlæg skal ske i tilknytning til byer i bymønstret for at medvirke til at understøtte servicen i disse byer.

Ved placering af særligt betydende ferie- og fritidsanlæg skal der ske en afvejning med de øvrige arealinteresser i det åbne land - det vil bl.a. sige landbrug, råstofudnyttelse, vandindvinding, beskyttelse af landskab og natur, kulturmiljø, kystinteresser samt alment friluftsliv.

Nye særligt betydende ferie- og fritidsanlæg skal afpasses i størrelse efter det pågældende lokalsamfund, blandt andet af hensyn til lokalbefolkningen.

Nye arealudlæg til stedbundne særligt betydende ferie- og fritidsanlæg vil typisk fordele sig mellem oplevelsestilbud og kulturarv. Det er i den sammenhæng særligt vigtigt at iagttage kommunens beskyttelsesinteresser.
Ved udlæg af arealer til ferie- og fritidsanlæg skal der sikres tilgængelighed til anlægget for alle befolkningsgrupper.
 
Retningslinjen gælder både i forbindelse med de særligt betydende og de mindre betydende ferie-fritidsanlæg.
Arealer til nye hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater skal lokaliseres i tilknytning til byer i bymønstret.

Dog kan der i det åbne land efter konkret vurdering og uden for kystnærhedszonen etableres kroer og pensionater med op til 10 værelser inden for eksisterende bygningsrammer.
 
Retningslinjen understreger målet om at knytte arealer til eventuelle nye betydende overnatningsanlæg til byer frem for en spredning i det åbne land, som påvirker natur og landskab. Hermed opnås samtidig en understøtning af den service, som findes i de pågældende byer.

I Tolne-Mosbjerg området er udpeget et særligt ferie- og fritidsområde. Der er her en række konkrete muligheder for udbygning med overnatningsanlæg, som fremgår af retningslinje 9.6.

Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater kan ske op til følgende maksimumstørrelser:

• Ingen maksimumgrænser i Hjørring og Hirtshals.
• 150 enheder (svarende til 150-750 sengepladser) i hver af områdebyerne Løkken, Sindal, Tårs og Vrå
• 450 sengepladser i indlandsferieområdet Tolne-Mosbjerg – se retningslinje 9.6.
• De eksisterende kroer og pensionater uden for hovedbyen og områdebyerne kan udvide op til 50 sengepladser.
• De eksisterende hoteller uden for hovedbyen og områdebyerne kan udvide, som det fremgår af nedenstående skema.

 

For at overnatningsanlæggene ikke skal virke for dominerende, skal antallet af sengepladser tilpasses byernes størrelse. Enhedsstørrelserne udgør planlægningsforudsætninger, som dog kan fraviges, hvis det er begrundet i kommunens turismepolitik, samt hvis andre forhold taler herfor. Dertil kommer, at der i Hjørring og Hirtshals ikke er sådanne forudsætninger for enhedsstørrelser.

Hvis der skal etableres større enkeltanlæg i kommunen, skal det foregå i en af disse byer eller i tilknytning til en infrastrukturakse mellem disse.

Maksimumstørrelserne er fastsat ud fra et mål om udvikling af turismen i kommunen. Når der fastlægges en begrænsning, skyldes det først og fremmest hensynet til lokalbefolkningen i ferieområderne. Maksimumstørrelserne er ikke en rettighed. Der skal altid foretages en konkret vurdering, der kan medføre, at hensyn til lokalbefolkningen, landskabet, naturen eller kulturmiljøet begrænser anlægsstørrelsen.

Detailplanlægning for hoteller og lignende i hovedby og områdebyer skal i lokalplanbestemmelser rumme anlæggenes størrelse angivet i antal enheder. For hoteller og lignende uden for hovedby og områdebyer angives størrelse i antal sengepladser.

I skemaet er rammen fastsat efter en generel vurdering af, at en udvidelse er fundet acceptabel i forhold til lokalbefolkning samt landskabs-, natur- og kulturmiljøinteresserne.

 

Hoteller, feriecentre, kroer og pensionater i kystnærhedszonen Hotelpligt og maksimal kapacitet

Lokalitet

I hovedby og områdebyer

Uden for hovedby og områdebyer

 

Hoteller og feriecentre

Hoteller og feriecentre

Kroer og pensionater

 

 

Max. senge ( )

Max. 100 senge

Max. 50 senge

Hirtshals

Danland Feriehotel Fyrklit (780)

 

 

 

 

Hotel Hirtshals(108)

 

 

 

 

Skaga Hotel (274)

 

 

 

 

Sømandshjemmet + anneks (82)

 

 

 

 

Motel Nordsøen (141)

 

 

 

Løkken

Hotel Klitbakken (40)

 

 

 

 

Hotel Litorina ((44)

 

 

 

 

Kallehavegård Badehotel (80)

 

 

 

 

Løkken Badehotel (148)

 

 

 

 

Løkken Strandgård (120+120 timeshare)

 

 

 

 

Petima House (24)

 

 

 

 

Vestkysten Garni (14)

 

 

 

 

Villa Strandly (13)

 

 

 

 

Løkken Strandpavilion (25+20 timeshare)

 

 

 

 

Pension Sommerlyst (22)

 

 

 

 

Brogård Apartments (30)

 

 

 

Lønstrup

 

Feriecenter Klitgården (60)

 

 

 

 

Hotel Marinella (84)

 

 

 

 

Hotel Lønstruphus (40)

 

 

 

 

 

Hotel Kirkedal (31)

 

Tversted

 

Feriehotel Tannishus (550)

 

 

 

 

 

 

Tversted Kro (20)

Landdistriktet

 

Skallerup Klit Feriecenter (1700)

 

 

 

 

 

Hotel Strandlyst (87)

 

 

 

 

 

Munchs Badehotel (18)

 

 

Lyngby Mølle (280)

 

 

 

 

 

 

Ledetgård Motel (38)

 

Arealer til hotelformål inden for kystnærhedszonen eller de kystnære byzoneområder må udelukkende anvendes til hoteldrift.

Op til 50 % af værelseskapaciteten kan omdannes til almennyttige ferieboliger, hvis anlægget er opført før 1988.

De eksisterende hoteller og almennyttige feriecentre inden for kystnærhedszonen og de kystnære byzoneområder fremgår af skemaet i retningslinje 9.4.

Hvis der er tungtvejende grunde (ruin, vejflytning eller lignende), kan anvendelsen til hoteldrift tillades ændret til andet formål.

Undtaget for dette er Hotel Fyrklit, Hirtshals, hvor 164 hotellejligheder kan ændre anvendelse til boliger og og hvor der kan indrettes boliger i lokaler, der ikke længere anvendes til deres oprindelige hotelformål.

 

Baggrunden for retningslinjen er, at staten i 1979 indførte et hotelstop i de kystnære områder for at dæmme op for flere hoteller og feriecentre i strandkanten. Det førte samtidig til et krav om, at de eksisterende anlæg skulle fastholdes til hotelformål. Hotellerne og feriecentrene blev vurderet som en vigtig ressource, der ikke længere kunne erstattes med nye anlæg.

Alle hoteller og almennyttige feriecentre i kystnærhedszonen og de kystnære dele af byzonen sikres til hotelformål. Der er i disse områder pres på for at omdanne hotellerne til ”sommerhuse på højkant” med deraf følgende nyt behov for arealudlæg i de kystnære områder. Hvis der opstår tungtvejende grunde (ruin eller lignende), skal der være mulighed for en konkret vurdering. Et ønske om ”sommerhuse på højkant” vurderes ikke at være tungtvejende grunde. Som en mulighed åbnes op for, at op til 50 % af kapaciteten kan overgå til almennyttige ferieboliger.

Udenfor kystnærhedszonen kan der inddrages arealer til nye hoteller, og der er ikke hotelpligt.


Ved arealer til hoteller og almennyttige feriecentre forstås arealer med de anlæg, der i kommuneplanen er optaget på skemaet i retningslinje 9.4, eller på anden måde er udpeget eller anvendes til hotel og/eller almennyttigt feriecenter. Det vil sige arealer:

• der er i kommuneplanen udlagt til hotel og/eller almennyttigt feriecenter,
• hvor anvendelsen er fastlagt til hotel og/eller almennyttigt feriecenter i en lokalplan eller partiel byplanvedtægt,
• hvorpå der eksisterer et bygningsanlæg, der er opført og anvendes til hotel eller almennyttigt feriecenter.

Naturstyrelsen har i de senere år efter konkret ansøgning givet lov til, at enkelte hotellejligheder i feriecentre, der drives efter hotel- og restaurationsloven, kan købes af feriefonde - det vil sige følge reglerne for almennyttige feriebyer. Naturstyrelsen er indstillet på ikke at tillade en konvertering med flere almennyttige enheder (max. 50 %), end at anlægget som helhed stadig kan betragtes som hotel. I hvert enkelt tilfælde skal der indhentes en tilladelse Naturstyrelsen efter lov om sommerhuse og campering.

Undtaget for dette er Hotel Fyrklit, Hirtshals hvor 164 hotellejligheder kan ændre anvendelse til boliger, og hvor der kan indrettes indtil 10 boliger i lokaler, der ikke længere anvendes til deres oprindelige hotelformål. Undtagelsen gives med udgangspunkt i:

  • at den eksisterende planlægning for Hotel Fyrklit giver mulighed for udvidelse af det nuværende hotel med ca. 13.900 m² bebyggelse,
  • at der opretholdes en hotelfunktion med reception, restaurant med køkken, fællesrum med aktivitetsmuligheder samt min. 12 hotelværelser, samt
  • at der gennemføres en renovering af den samlede bebyggelse, hvor energiforbruget reduceres med ca. 65%.

 

Planlægningen for Hotel Fyrklit giver således mulighed for, at der på ejendommen kan opføres et hotelbyggeri af samme omfang, som den nuværende bebyggelse, hvis der i fremtiden opstår et behov for et hotelbyggeri. Samtidig er det en forudsætning for ændret anvendelse af hotellejlighederne, at der opretholdes en hotelfunktion på ejendommen med reception, restaurant med køkken samt værelser.

I området ved Tolne-Mosbjerg er udlagt et ca. 27 km² stort indlandsferieområde, jf. kortet nederst og kortet i margen.

Indlandsferieområdet inddeles i 3 delområder (I, II og III), hvoraf delområde III er et særligt rekreativt ferie-fritidsområde.

Indenfor delområde I (ferieområdets østlige del) kan der etableres mindre betydende ferie- og fritidsanlæg, som rekreative overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger samt støttepunkter for friluftslivet jf. retningslinje 9.10.

Indenfor delområde II (ferieområdets vestlige del) kan der etableres mindre betydende ferie- og fritidsanlæg, som rekreative overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger og i til- eller nybygninger ved eksisterende landbrugsbygninger. Der kan yderligere etableres mindre teltpladser.

I delområde III (i tilknytning til Tolne), som er et særligt rekreative ferie- og fritidsområde, kan der etableres særligt betydende ferie- og fritidsanlæg som friluftscenter, ferielejligheder/-værelser (hotel), sommerhuse, campingplads og fællesanlæg. Udvidelse af eksisterende og udbygning med nye ferie- og fritidstilbud inden for de særlige rekreative planlægningsområder skal ske inden for en ramme på 450 sengepladser.

 

I ferieområdet gives der mulighed for en bred vifte af overnatningsmuligheder.

I indlandsferieområdet ligger en række land- og skovbrugsejendomme, hvor ferie på landet er eller kan blive en supplerende indtægtskilde.

Indlandsferieområdet inddeles i 3 delområder - se kortet i margen.

 

 

Delområde I (ferieområdets østlige del)
I delområde I indeholder landskabet højt prioriterede naturværdier. Det betyder, at der – foruden støttepunkter for friluftslivet jf. retningslinje 9.10 – i dette delområde kun kan etableres mindre betydende ferie- og fritidsanlæg indenfor eksisterende bygningsrammer. 

Delområde I omkranser Natura 2000-området Tolne Bakker (internationalt naturbeskyttelsesområde), hvor der jf. retningslinje 14.1 ikke kan vedtages planer eller besluttes projekter, der vil have en negativ påvirkning af de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte. Det betyder, at projekter i nærområdet til Natura 2000-området skal vurderes i forhold til udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

Delområde II (ferieområdets vestlige del)
I delområde II er der ikke de samme arealbindinger, og her giver retningslinjen mulighed for, at der kan opføres til- eller nybygninger til ferieværelser/-lejligheder, når det sker i tilknytning til eksisterende bebyggelse.
Det betyder, at der efter konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde kan tillades
• etableret et større antal overnatningsmuligheder end de generelle regler giver mulighed for
• og at det kan ske ved til- eller nybygninger, samt
• at der gives muligheder for - i tilknytning hertil - at skabe forskellige aktivitetsudbud

Der henvises som eksempel til ejendommen Højen, hvor der er landbrugsmuseum og naturskole.

Delområde III (i tilknytning til Tolne)
I delområde III kan etableres et samlingspunkt i form af et friluftscenter, som blandt andet kan varetage formidling af værelser og hytter samt informere turister om aktivitetstilbuddene i ferieområdet.

Udover friluftscentret kan der i delområde III etableres hotel med ferielejligheder eller værelser, sommerhuse, campingpladser og fællesanlæg. Der kan etableres op til 450 sengepladser i delområde III.

Detailplanlægning for delområdet sker gennem opfølgende lokalplanlægning.

Se mere i rammenr. 700.9160.27.

På infrastrukturaksen mellem Hjørring og Hirtshals kan der gennemføres planlægning for et nyt ferie- og fritidsområde. Området forventes at indeholde ferieboliger, hotel og attraktionsanlæg.

I den videre planlægning skal der arbejdes for, at områdets placering og afgrænsning afvejes og indpasses i forhold til bevaringsinteresser i form af særlige naturområder, landskab og ådale, økologiske forbindelser og særlige drikkevandsområder mv.
 
Der ses et udviklingspotentiale i udlæg af et større ferie-fritidsområde på aksen mellem Hirtshals og Hjørring, som skal rumme en blanding af overnatningsmuligheder, oplevelser, aktiviteter. Etablering af et nyt område med ferie- og fritidsanlæg skal desuden ske med henblik på at aflaste de mest besøgte kystområder og for at styrke balancen mellem kystområder og aktiviteter i indlandet.

Ferie- og fritidsområde forventes at rumme ferieboliger, hotel- og kongresfunktioner og attraktionsanlæg. Planlægningen af ferie- og fritidsområdet skal ske gennem udarbejdelse af kommuneplantillæg med miljøvurdering og lokalplanlægning. Som en del af planlægningsprocessen skal indgå forholdet til den overordnede Turismepolitik og indpasning med respekt for omgivelserne.

Løkken Læmole, fiskerihavnen og molelejet, som er vist på kortet, skal sikres mulighed for opretholdelse gennem en koordineret planlægning omfattende:

  • Renovering af Løkken Læmole.
  • Fastholdelse af havneaktiviteter og fiskerierhvervets faciliteter.
  • I tilknytning til fiskerierhvervets faciliteter skal der kunne opstilles/opføres mindre bygninger som service for strand- og badeliv og maritime sports- og fritidsaktiviteter. Herunder skal der sikres mulighed for at anlægge et befæstet areal til forbedring af handicappedes adgang til at kunne gå i vandet og komme ud på molen.
 

Læmolen skal renoveres for at kunne fortsætte sin eksistens og funktion. Der er iværksat et projekt for molens renovering. I den forbindelse er der ønsker om at forbedre adgangs- og serviceforholdene til den brede strand for kystbyens borgere og de mange turister.

Løkken har en aktiv kystfiskerflåde. Der fiskes som traditionelt ved Vestkysten med fartøjer, der trækkes på land med spil. Løkken-fiskerne har egen bygning ved molelejet, et hummerhus og en spilbygning. Hele havnen og molelejet er omfattet klitfredning.

Retningslinjen giver mulighed for at koncentrere og forbedre adgangsforholdene til stranden via Sdr. Strandvej. Der er hensigten, at adgangen skal suppleres med en befæstelse af stranden på et mindre areal til at sikre nye bade- og adgangsmuligheder for handicappede. Der gives også mulighed for at forbedre servicefaciliteterne ved en af landets mest besøgte strande med bl.a. toiletter.

Der gives mulighed for en integreret planlægning af læmolens istandsættelse, opretholdelse af havneaktiviteterne og fiskerierhvervets bygninger, forbedring af adgangsforholdene til stranden, etablering af enkelte servicebygninger til strand- og badeliv og servicebygninger til maritime frilufts- og sportsaktiviteter. Servicebygningerne skal opstilles/opføres under hensyntagen til klitfredningsinteresserne. Opprioriteringen af Sdr. Strandvej vil medvirke til et mindre slid på områdets øvrige klitarealer.

Se nyt rammeområde 600.3150.65 Havneerhverv, Løkken Moleleje.

 

Sdr. Strandvej i Løkken

 

Tilbage til forsiden


 

 Se alle temakort

 

Kort til retningslinje 9.6: Indlandsferieområde Tolne-Mosbjerg delområder