By Land Trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Turisme Overnatningsanlæg og sommerhusområder Fritidsfaciliteter Kulturarv  

Strandene, naturen og bymiljøerne er kommunens hovedattraktioner i tiltrækningen af turister, der især kommer fra Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. Strande og naturattraktioner er overvejende såkaldt ”gratis glæder”, og der er relativt få store betalingsattraktioner i kommunen.

  • At turismen skal udvikles på et bæredygtigt grundlag og skal ske i respekt for værdierne i landskabet, naturen og kulturarven samt under hensyntagen til lokalbefolkningen i ferieområderne.
  • At kommunen skal være et levende turistmål med gode, varierede oplevelser og bredspektrede overnatningstilbud, herunder hoteller og feriecentre.
  • At turistsæsonen skal forlænges, så der opnås en bedre udnyttelse af eksisterende ferie- og fritidsanlæg.
  • At kvalitetsforbedring af de eksisterende attraktionsanlæg og overnatningsmuligheder for turister skal fremmes.
  • At kulturelle attraktioner fremmes, så Hjørring Kommune fortsat kan gøre sig gældende inden for musik og teaterlivet.

Turister skal have mulighed for at opleve kommunens store kvaliteter som ferieområde. Det skal bl.a. ske ved at sikre kommunens hovedattraktioner som rene og sikre strande, en varieret og tilgængelig natur, kulturarven og et rent miljø. Der er et særligt behov for løbende at vedligeholde og forbedre kvaliteten af de eksisterende tilbud. I turismeudviklingen skal der tages hensyn til kommunens egne borgere, som naturligt kan inddrages i planlægningen.

 

Der forventes at ske en udvikling af branchen i form af kursus- og konferencefaciliteter.  Hvis hoteller og feriecentre i kommunen udvikler potentialet indenfor kursus- og konferencebranchen, kan det bidrage til en udvidelse af sæsonen. Der bør samtidig ske en udvidelse af seværdighedernes åbningssæson.

 

En række byer og kulturinstitutioner med deres miljøer, seværdigheder og oplevelsesmuligheder skal spille en mere aktiv rolle i forhold til at fælles markedsføring, længere åbningssæson og en bredere vifte af aktivitetstilbud – også når det regner. Vejrliget i Vendsyssel gør det oplagt, at indtænke regn- og vindskærme som en del af de tilknyttede udendørsfaciliteter.

 

I forhold til sommerhusområderne og campingpladser kan der indtænkes udbygning med fællesfaciliteter i form af samlingssteder med legeplads, petanque- og boldbane.

 

Kvaliteten af de eksisterende feriecentre og fritidsfaciliteter, ikke mindst i de kystnære områder, skal fremmes - frem for udlægning af nye områder. Således, at der i kommunen er en bred vifte af både gode overnatningsmuligheder og forskellige oplevelser for de forskellige turistkategorier.

 

Kulturlivet har historisk haft stor betydning for identiteten i Hjørring by, ikke mindst på grund af byens rolle som amtmandssæde og uddannelsesby. Byens kulturliv henvender sig til kommunens borgere, og i høj grad også til turister i hele Nordjylland. Kulturlivet skaber sammenhængskraft og identitet.  Kommunen vil i planperioden arbejde for at udvikle nutidige rammer for dette kulturliv. Kommunen rummer som helhed mange kulturelle attraktioner og aktiviteter, som skal fastholdes og udvikles.

Turismen knytter sig særligt til kystbyerne Løkken, Lønstrup og Tversted og kystområderne. Dette suppleres af bylivet og kulturtilbudene i Hjørring og oplevelser i kommunens øvrige byer – bl.a. Nordsøen Oceanarium i Hirtshals.

 

Turistudviklingen er i meget stor udstrækning sket på baggrund af de stedbundne potentialer som de brede og rene sandstrande, de barske naturområder, de landskabelige værdier samt kulturarven. Udviklingen er sket uden store problemer med slid på naturen eller i forhold til lokalbefolkningen.

 

Den globale konkurrence om turisterne skærpes, og der skal hele tiden arbejdes med nye produkter og nye markeder, ligesom kvaliteten af de eksisterende produkter løbende skal forbedres og videreudvikles. Der er samtidig behov for at tilgodese turisternes stadigt stigende efterspørgsel efter individuel betjening, aktiv ferie, kvalitet, kulturmiljøer, autenticitet samt service- og oplevelsesferie, både fysisk, socialt og kulturelt.

Udlg af areal til nye srligt betydende ferie- og fritidsanlg skal ske i tilknytning til byer i bymnstret.

Undtaget herfra er arealudlg til stedbundne srligt betydende ferie- og fritidsanlg.
 
Srligt betydende ferie- og fritidsanlg er sommerhuse, hoteller, moteller, vandrerhjem, campingpladser, feriecentre, feriebyer, og andre strre anlg med overnatningsmulighed. Endvidere strre attraktions- og aktivitetsanlg, der har mere end et lokalt kundeopland. Det drejer sig f.eks. om golfbaner, motorbaner, forlystelsesparker, dyreparker/funfarme og anlg med servering.

Udlg af areal til nye srligt betydende ferie- og fritidsanlg skal ske i tilknytning til byer i bymnstret for at medvirke til at understtte servicen i disse byer.

Ved placering af srligt betydende ferie- og fritidsanlg skal der ske en afvejning med de vrige arealinteresser i det bne land - det vil bl.a. sige landbrug, rstofudnyttelse, vandindvinding, beskyttelse af landskab og natur, kulturmilj, kystinteresser samt alment friluftsliv.

Nye srligt betydende ferie- og fritidsanlg skal afpasses i strrelse efter det pgldende lokalsamfund, blandt andet af hensyn til lokalbefolkningen.

Nye arealudlg til stedbundne srligt betydende ferie- og fritidsanlg vil typisk fordele sig mellem oplevelsestilbud og kulturarv. Det er i den sammenhng srligt vigtigt at iagttage kommunens beskyttelsesinteresser.
Ved udlg af arealer til ferie- og fritidsanlg skal der sikres tilgngelighed til anlgget for alle befolkningsgrupper.
 
Retningslinjen glder bde i forbindelse med de srligt betydende og de mindre betydende ferie-fritidsanlg.
Arealer til nye hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater skal lokaliseres i tilknytning til byer i bymnstret.

Dog kan der i det bne land efter konkret vurdering og uden for kystnrhedszonen etableres kroer og pensionater med op til 10 vrelser inden for eksisterende bygningsrammer.
 
Retningslinjen understreger mlet om at knytte arealer til eventuelle nye betydende overnatningsanlg til byer frem for en spredning i det bne land, som pvirker natur og landskab. Hermed opns samtidig en understtning af den service, som findes i de pgldende byer.

I Tolne-Mosbjerg omrdet er udpeget et srligt ferie- og fritidsomrde. Der er her en rkke konkrete muligheder for udbygning med overnatningsanlg, som fremgr af retningslinje 9.6.

Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater kan ske op til flgende maksimumstrrelser:

Ingen maksimumgrnser i Hjrring og Hirtshals.
150 enheder (svarende til 150-750 sengepladser) i hver af omrdebyerne Lkken, Sindal, Trs og Vr
450 sengepladser i indlandsferieomrdet Tolne-Mosbjerg se retningslinje 9.6.
De eksisterende kroer og pensionater uden for hovedbyen og omrdebyerne kan udvide op til 50 sengepladser.
De eksisterende hoteller uden for hovedbyen og omrdebyerne kan udvide, som det fremgr af nedenstende skema.

 

For at overnatningsanlggene ikke skal virke for dominerende, skal antallet af sengepladser tilpasses byernes strrelse. Enhedsstrrelserne udgr planlgningsforudstninger, som dog kan fraviges, hvis det er begrundet i kommunens turismepolitik, samt hvis andre forhold taler herfor. Dertil kommer, at der i Hjrring og Hirtshals ikke er sdanne forudstninger for enhedsstrrelser.

Hvis der skal etableres strre enkeltanlg i kommunen, skal det foreg i en af disse byer eller i tilknytning til en infrastrukturakse mellem disse.

Maksimumstrrelserne er fastsat ud fra et ml om udvikling af turismen i kommunen. Nr der fastlgges en begrnsning, skyldes det frst og fremmest hensynet til lokalbefolkningen i ferieomrderne. Maksimumstrrelserne er ikke en rettighed. Der skal altid foretages en konkret vurdering, der kan medfre, at hensyn til lokalbefolkningen, landskabet, naturen eller kulturmiljet begrnser anlgsstrrelsen.

Detailplanlgning for hoteller og lignende i hovedby og omrdebyer skal i lokalplanbestemmelser rumme anlggenes strrelse angivet i antal enheder. For hoteller og lignende uden for hovedby og omrdebyer angives strrelse i antal sengepladser.

I skemaet er rammen fastsat efter en generel vurdering af, at en udvidelse er fundet acceptabel i forhold til lokalbefolkning samt landskabs-, natur- og kulturmiljinteresserne.

Hoteller, feriecentre, kroer og pensionater i kystnrhedszonen Hotelpligt og maksimal kapacitet

Lokalitet

I hovedby og omrdebyer

Uden for hovedby og omrdebyer

Hoteller og feriecentre

Hoteller og feriecentre

Kroer og pensionater

Max. senge ( )

Max. 100 senge

Max. 50 senge

Hirtshals

Danland Feriehotel Fyrklit (780)

Hotel Hirtshals(108)

Skaga Hotel (274)

Smandshjemmet + anneks (82)

Motel Nordsen (141)

Lkken

Hotel Klitbakken (40)

Hotel Litorina ((44)

Kallehavegrd Badehotel (80)

Lkken Badehotel (148)

Lkken Strandgrd (120+120 timeshare)

Petima House (24)

Vestkysten Garni (14)

Villa Strandly (13)

Lkken Strandpavilion (25+20 timeshare)

Pension Sommerlyst (22)

Brogrd Apartments (30)

Lnstrup

Feriecenter Klitgrden (60)

Hotel Marinella (84)

Hotel Lnstruphus (40)

Hotel Kirkedal (31)

Tversted

Feriehotel Tannishus (550)

Tversted Kro (20)

Landdistriktet

Skallerup Klit Feriecenter (1700)

Hotel Strandlyst (87)

Munchs Badehotel (18)

Lyngby Mlle (280)

Ledetgrd Motel (38)

Arealer til hotelforml inden for kystnrhedszonen eller de kystnre byzoneomrder m udelukkende anvendes til hoteldrift.

Op til 50 % af vrelseskapaciteten kan omdannes til almennyttige ferieboliger, hvis anlgget er opfrt fr 1988.

De eksisterende hoteller og almennyttige feriecentre inden for kystnrhedszonen og de kystnre byzoneomrder fremgr af skemaet i retningslinje 9.4.

Hvis der er tungtvejende grunde (ruin, vejflytning eller lignende), kan anvendelsen til hoteldrift tillades ndret til andet forml.

Undtaget for dette er Hotel Fyrklit, Hirtshals, hvor 164 hotellejligheder kan ndre anvendelse til boliger og og hvor der kan indrettes boliger i lokaler, der ikke lngere anvendes til deres oprindelige hotelforml.

 

Baggrunden for retningslinjen er, at staten i 1979 indfrte et hotelstop i de kystnre omrder for at dmme op for flere hoteller og feriecentre i strandkanten. Det frte samtidig til et krav om, at de eksisterende anlg skulle fastholdes til hotelforml. Hotellerne og feriecentrene blev vurderet som en vigtig ressource, der ikke lngere kunne erstattes med nye anlg.

Alle hoteller og almennyttige feriecentre i kystnrhedszonen og de kystnre dele af byzonen sikres til hotelforml. Der er i disse omrder pres p for at omdanne hotellerne til sommerhuse p hjkant med deraf flgende nyt behov for arealudlg i de kystnre omrder. Hvis der opstr tungtvejende grunde (ruin eller lignende), skal der vre mulighed for en konkret vurdering. Et nske om sommerhuse p hjkant vurderes ikke at vre tungtvejende grunde. Som en mulighed bnes op for, at op til 50 % af kapaciteten kan overg til almennyttige ferieboliger.

Udenfor kystnrhedszonen kan der inddrages arealer til nye hoteller, og der er ikke hotelpligt.


Ved arealer til hoteller og almennyttige feriecentre forsts arealer med de anlg, der i kommuneplanen er optaget p skemaet i retningslinje 9.4, eller p anden mde er udpeget eller anvendes til hotel og/eller almennyttigt feriecenter. Det vil sige arealer:

der er i kommuneplanen udlagt til hotel og/eller almennyttigt feriecenter,
hvor anvendelsen er fastlagt til hotel og/eller almennyttigt feriecenter i en lokalplan eller partiel byplanvedtgt,
hvorp der eksisterer et bygningsanlg, der er opfrt og anvendes til hotel eller almennyttigt feriecenter.

Naturstyrelsen har i de senere r efter konkret ansgning givet lov til, at enkelte hotellejligheder i feriecentre, der drives efter hotel- og restaurationsloven, kan kbes af feriefonde - det vil sige flge reglerne for almennyttige feriebyer. Naturstyrelsen er indstillet p ikke at tillade en konvertering med flere almennyttige enheder (max. 50 %), end at anlgget som helhed stadig kan betragtes som hotel. I hvert enkelt tilflde skal der indhentes en tilladelse Naturstyrelsen efter lov om sommerhuse og campering.

Undtaget for dette er Hotel Fyrklit, Hirtshals hvor 164 hotellejligheder kan ndre anvendelse til boliger, og hvor der kan indrettes indtil 10 boliger i lokaler, der ikke lngere anvendes til deres oprindelige hotelforml. Undtagelsen gives med udgangspunkt i:

  • at den eksisterende planlgning for Hotel Fyrklit giver mulighed for udvidelse af det nuvrende hotel med ca. 13.900 m bebyggelse,
  • at der opretholdes en hotelfunktion med reception, restaurant med kkken, fllesrum med aktivitetsmuligheder samt min. 12 hotelvrelser, samt
  • at der gennemfres en renovering af den samlede bebyggelse, hvor energiforbruget reduceres med ca. 65%.

Planlgningen for Hotel Fyrklit giver sledes mulighed for, at der p ejendommen kan opfres et hotelbyggeri af samme omfang, som den nuvrende bebyggelse, hvis der i fremtiden opstr et behov for et hotelbyggeri. Samtidig er det en forudstning for ndret anvendelse af hotellejlighederne, at der opretholdes en hotelfunktion p ejendommen med reception, restaurant med kkken samt vrelser.

I omrdet ved Tolne-Mosbjerg er udlagt et ca. 27 km stort indlandsferieomrde, jf. kortet nederst og kortet i margen.

Indlandsferieomrdet inddeles i 3 delomrder (I, II og III), hvoraf delomrde III er et srligt rekreativt ferie-fritidsomrde.

Indenfor delomrde I (ferieomrdets stlige del) kan der etableres mindre betydende ferie- og fritidsanlg, som rekreative overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger samt stttepunkter for friluftslivet jf. retningslinje 9.10.

Indenfor delomrde II (ferieomrdets vestlige del) kan der etableres mindre betydende ferie- og fritidsanlg, som rekreative overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger og i til- eller nybygninger ved eksisterende landbrugsbygninger. Der kan yderligere etableres mindre teltpladser.

I delomrde III (i tilknytning til Tolne), som er et srligt rekreative ferie- og fritidsomrde, kan der etableres srligt betydende ferie- og fritidsanlg som friluftscenter, ferielejligheder/-vrelser (hotel), sommerhuse, campingplads og fllesanlg. Udvidelse af eksisterende og udbygning med nye ferie- og fritidstilbud inden for de srlige rekreative planlgningsomrder skal ske inden for en ramme p 450 sengepladser.

 

I ferieomrdet gives der mulighed for en bred vifte af overnatningsmuligheder.

I indlandsferieomrdet ligger en rkke land- og skovbrugsejendomme, hvor ferie p landet er eller kan blive en supplerende indtgtskilde.

Indlandsferieomrdet inddeles i 3 delomrder - se kortet i margen.

Delomrde I (ferieomrdets stlige del)
I delomrde Iindeholder landskabet hjt prioriterede naturvrdier. Det betyder, at der foruden stttepunkter for friluftslivet jf. retningslinje 9.10 i dette delomrde kun kan etableres mindre betydende ferie- og fritidsanlg indenfor eksisterende bygningsrammer.

Delomrde I omkranser Natura 2000-omrdet Tolne Bakker (internationalt naturbeskyttelsesomrde), hvor der jf. retningslinje 14.1 ikke kan vedtages planer eller besluttes projekter, der vil have en negativ pvirkning af de arter og naturtyper, som Natura 2000-omrderne er udpeget for at beskytte. Det betyder, at projekter i nromrdet til Natura 2000-omrdet skal vurderes i forhold til udpegningsgrundlaget for Natura 2000-omrdet.

Delomrde II (ferieomrdets vestlige del)
I delomrde IIer der ikke de samme arealbindinger, og her giver retningslinjen mulighed for, at der kan opfres til- eller nybygninger til ferievrelser/-lejligheder, nr det sker i tilknytning til eksisterende bebyggelse.
Det betyder, at der efter konkret vurdering i hvert enkelt tilflde kan tillades
etableret et strre antal overnatningsmuligheder end de generelle regler giver mulighed for
og at det kan ske ved til- eller nybygninger, samt
at der gives muligheder for - i tilknytning hertil - at skabe forskellige aktivitetsudbud

Der henvises som eksempel til ejendommen Hjen, hvor der er landbrugsmuseum og naturskole.

Delomrde III (i tilknytning til Tolne)
I delomrde III kan etableres et samlingspunkt i form af et friluftscenter, som blandt andet kan varetage formidling af vrelser og hytter samt informere turister om aktivitetstilbuddene i ferieomrdet.

Udover friluftscentret kan der i delomrde III etableres hotel med ferielejligheder eller vrelser, sommerhuse, campingpladser og fllesanlg. Der kan etableres op til 450 sengepladser i delomrde III.

Detailplanlgning for delomrdet sker gennem opflgende lokalplanlgning.

Se mere i rammenr. 700.9160.27.

P infrastrukturaksen mellem Hjrring og Hirtshals kan der gennemfres planlgning for et nyt ferie- og fritidsomrde. Omrdet forventes at indeholde ferieboliger, hotel og attraktionsanlg.

I den videre planlgning skal der arbejdes for, at omrdets placering og afgrnsning afvejes og indpasses i forhold til bevaringsinteresser i form af srlige naturomrder, landskab og dale, kologiske forbindelser og srlige drikkevandsomrder mv.
 
Der ses et udviklingspotentiale i udlg af et strre ferie-fritidsomrde p aksen mellem Hirtshals og Hjrring, som skal rumme en blanding af overnatningsmuligheder, oplevelser, aktiviteter. Etablering af et nyt omrde med ferie- og fritidsanlg skal desuden ske med henblik p at aflaste de mest besgte kystomrder og for at styrke balancen mellem kystomrder og aktiviteter i indlandet.

Ferie- og fritidsomrde forventes at rumme ferieboliger, hotel- og kongresfunktioner og attraktionsanlg. Planlgningen af ferie- og fritidsomrdet skal ske gennem udarbejdelse af kommuneplantillg med miljvurdering og lokalplanlgning. Som en del af planlgningsprocessen skal indg forholdet til den overordnede Turismepolitik og indpasning med respekt for omgivelserne.

Lkken Lmole, fiskerihavnen og molelejet, som er vist p kortet, skal sikres mulighed for opretholdelse gennem en koordineret planlgning omfattende:

  • Renovering af Lkken Lmole.
  • Fastholdelse af havneaktiviteter og fiskerierhvervets faciliteter.
  • I tilknytning til fiskerierhvervets faciliteter skal der kunne opstilles/opfres mindre bygninger som service for strand- og badeliv og maritime sports- og fritidsaktiviteter. Herunder skal der sikres mulighed for at anlgge et befstet areal til forbedring af handicappedes adgang til at kunne g i vandet og komme ud p molen.
 

Lmolen skal renoveres for at kunne fortstte sin eksistens og funktion. Der er ivrksat et projekt for molens renovering. I den forbindelse er der nsker om at forbedre adgangs- og serviceforholdene til den brede strand for kystbyens borgere og de mange turister.

Lkken har en aktiv kystfiskerflde. Der fiskes som traditionelt ved Vestkysten med fartjer, der trkkes p land med spil. Lkken-fiskerne har egen bygning ved molelejet, et hummerhus og en spilbygning. Hele havnen og molelejet er omfattet klitfredning.

Retningslinjen giver mulighed for at koncentrere og forbedre adgangsforholdene til stranden via Sdr. Strandvej. Der er hensigten, at adgangen skal suppleres med en befstelse af stranden p et mindre areal til at sikre nye bade- og adgangsmuligheder for handicappede. Der gives ogs mulighed for at forbedre servicefaciliteterne ved en af landets mest besgte strande med bl.a. toiletter.

Der gives mulighed for en integreret planlgning af lmolens istandsttelse, opretholdelse af havneaktiviteterne og fiskerierhvervets bygninger, forbedring af adgangsforholdene til stranden, etablering af enkelte servicebygninger til strand- og badeliv og servicebygninger til maritime frilufts- og sportsaktiviteter. Servicebygningerne skal opstilles/opfres under hensyntagen til klitfredningsinteresserne. Opprioriteringen af Sdr. Strandvej vil medvirke til et mindre slid p omrdets vrige klitarealer.

Se nyt rammeomrde 600.3150.65 Havneerhverv, Lkken Moleleje.

 

Sdr. Strandvej i Løkken

 

Tilbage til forsiden


 

 Se alle temakort

 

Kort til retningslinje 9.6: Indlandsferieområde Tolne-Mosbjerg delområder