By Land Trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Turisme Overnatningsanlæg og sommerhusområder Fritidsfaciliteter Kulturarv  

I Hjørring Kommune findes et alsidigt udvalg af overnatningsmuligheder – feriecentre og hoteller, sommerhuse, vandrerhjem, campingpladser, primitive overnatningspladser og shelters.

 

Gennem udpegninger til placering af overnatningsmuligheder kan kommunen skabe mulighed for at forøge aktiviteter og udvikling i ét område - og aflaste andre.

  • At kommunen skal være et levende turistmål med et bredspektret overnatningstilbud.
  • At kapacitet og rummelighed inden for eksisterende sommerhusområder, feriecentre, hoteller, kroer pensionater og særlige ferieområder skal udnyttes bedst muligt og nye arealudlæg begrænses
  • At kvalitetsforbedring af de eksisterende sommerhusområder, feriecentre, hoteller, kroer, pensionater og særlige ferieområder skal fremmes
  • At hoteller i kystområderne skal fastholdes til hotelformål.
  • At hoteller og feriecentre i kommunen udvikler potentialet indenfor kursus- og konferencebranchen, hvilket kan bidrage til en forlængelse af sæsonen.
  • At kysterne skal aflastes gennem udlæg af særligt ferie- og fritidsområde i indlandet på aksen Hjørring-Hirtshals og i det udlagte indlandsferieområde ved Tolne-Mosbjerg
  • At fællesarealer i eksisterende sommerhusområder kan inddrages til nye sommerhusgrunde som erstatning for de sommerhusgrunde, der forsvinder som følge af kysterosionen.
  • At udvide kapaciteten i de primitive overnatningstilbud i forbindelse med de rekreative stier og ridestierne. 

Det er vigtigt, at de eksisterende feriecentre og hoteller i de kystnære områder fastholdes, så der fortsat er en bred vifte af overnatningsmuligheder for de forskellige turistkategorier. Ligeledes er det vigtigt at fastholde det udlagte indlandsferieområde i Tolne-Mosbjerg.

 

Det vurderes, at der i planperioden generelt er tilstrækkelig overnatningskapacitet målt i antal senge i kommunen. Der er behov for, at de eksisterende overnatningsanlæg sikres og kvalitetsudvikles med nye faciliteter. Der er ligeledes behov for, at hotelkapaciteten udvides i Hjørring og Hirtshals.

 

Der er kun meget begrænsede muligheder for arealudlæg i kystnærhedszonen. Det betyder, at placering af nye overnatningsanlæg, herunder hoteller og feriecentre, som hovedregel skal ske uden for kystnærhedszonen og i øvrigt i tilknytning til byer i bymønstret for at medvirke til at understøtte servicen i disse byer. Nye hoteller og feriecentre skal afpasses i størrelse efter det pågældende lokalsamfund, blandt andet af hensyn til lokalbefolkningen.

 

De eksisterende hoteller og feriecentre i de kystnære områder skal fastholdes til hotelformål, så der stadig er en bred vifte af overnatningsmuligheder for de forskellige turistkategorier. Kapaciteten i de eksisterende hoteller, feriecentre, kroer og pensionater skal søges udnyttet bedst muligt, da der ikke kan forventes udlagt nye områder i de kystnære områder.

 

De eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Sikringen skal ske både for at tilgodese befolkningens behov for rekreation på velbeliggende steder ud til hav og strand og for fortsat at have et kvalitetsprodukt at udleje til de turister, der foretrækker at bo i sommerhus.

 

Kapaciteten i de eksisterende sommerhusområder og campingpladser skal udnyttes bedst muligt, før der udlægges nye områder, som kun kan udlægges uden for kystnærhedszonen.

 

Der forventes at ske en udvikling af branchen i form af kursus- og konferencefaciliteter. Hvis hoteller og feriecentre i kommunen udvikler potentialet indenfor kursus- og konferencebranchen, kan det bidrage til en udvidelse af sæsonen. Der skal samtidig ske en udvidelse af seværdighedernes åbningssæson.

 

Der ses et udviklingspotentiale i udlæg af et større ferie-fritidsområde i indlandet på aksen mellem Hirtshals og Hjørring, som skal rumme en blanding af overnatningsmuligheder, oplevelser og aktiviteter. Området skal kunne imødekomme den stigende efterspørgsel, der er en følge af udviklingen af færgeruterne mellem Hirtshals og flere destinationer i Norge, og tendensen til at mini-ferier bliver en fast bestanddel af forbrugsmønstret indenfor turisterhvervet.

 

Etablering af et nyt område med ferie- og fritidsanlæg i indlandet skal desuden ske med henblik på at aflaste de mest besøgte kystområder og for at styrke balancen mellem kystområder og aktiviteter i indlandet.

 

Det er ligeledes vigtigt at fastholde det udlagte indlandsferieområde ved Tolne-Mosbjerg. Ferieområdet skal rumme mulighed for en bred vifte af overnatningsmuligheder spredt fra kroer og værelser til hytter og teltpladser.

 

Kysterosionen betyder, at der over tid forsvinder sommerhusgrunde. For at imødekomme de berørte sommerhusejere kan der i samarbejde med de øvrige sommerhusejere i de pågældende områder gennemføres en ny lokalplanlægning, hvor fællesarealer mv. inddrages som erstatningsgrunde.

 

Der skal sikres muligheder for, at der langs de rekreative sier kan etableres primitive lejrpladser med shelters. Ved ridestierne skal der gives muligheder for at der kan etableres høhoteller og overnatningsfaciliteter f.eks. på landbrugsejendomme.

Overnatningsanlæg er sommerhuse, campingpladser, hytter, feriecentre, feriebyer, hoteller, kroer, pensionater, vandrerhjem eller anden bebyggelse til ferie- og fritidsformål med henblik på overnatning.

 

Antallet af sommerhuse er i 2012 på ca. 6000 mens der er knap 700 ledige grunde i udlagte områder. Antallet af sommerhuse til udlejning er skønnet til ca. 1/3 af husene.

 

De første sommerhuse i kommunen blev bygget kort efter år 1900 som store, smukke villaer på klittoppe langs Vesterhavskysten som f.eks. i Lønstrup. I 1920’erne blev de første kolonihavelignende sommerhusbebyggelser taget i brug af almindelige lokale beboere. Mange af disse første huse og bebyggelser er i dag bevaringsværdige.

Se mere om: kulturarv

 

Kommunen rummer flere feriecentre, hvor Skallerup Klit er det største. Derudover er der en lang række hoteller, kroer og pensionater fordelt over hele kommunen, dog med en overvægt i kystområderne.

 

Der blev i 1979 indført et stop for hoteller i de kystnære områder for at forhindre flere hoteller og feriecentre i strandkanten. Dette førte samtidig til et krav om, at de eksisterende anlæg skulle fastholdes til hotelformål. Hotellerne og feriecentrene blev vurderet som en vigtig ressource, der ikke længere kunne erstattes med nye ferieanlæg.

 

Der er 17 campingpladser i Hjørring Kommune med en kapacitet på ca. 3.500 pladser. Campingpladserne ligger primært langs kysten samt ved hovedby og områdebyerne. De største pladser: Kjul Camping, Aabo Camping, Gl. Klitgaard Camping og Hytteby samt Grønhøj Strand Camping har hver mere end 400 pladser.

 

Hoteller

Et hotel er en erhvervsmæssigt drevet virksomhed for modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering. Virksomheden skal opfylde lov om hotel og restaurationsvirksomhed, hvor en serveringsmulighed er et krav. Et hotel defineres som et sammenhængende bygningskompleks med værelser/lejligheder og restaurant. Hotellets størrelse angives i enheder (inden for hovedby og områdebyer) og i faste sengepladser (uden for hovedby og områdebyer).

 

Enkeltværelse: 1 enhed = 1 sengeplads

Dobbeltværelse: 1 enhed = 2 sengepladser

Ferielejlighed: 1 enhed = 5 sengepladser, med mindre andet er oplyst

 

Kroer og pensionater

En kro er primært et lokalt spisested med få værelser (gæstgiveri). Hvis der er færre end 8 sengepladser/6 værelser, kræves udlejningstilladelse efter lov om sommerhuse og campering. Hvis der er mere end 8 sengepladser/6 værelser, skal lov om hotel og restaurationsvirksomhed opfyldes.

 

Et pensionat er en erhvervsvirksomhed drevet for modtagelse af overnattende gæster i mindst 6 nætter med mulighed for servering (eventuelt kun 3 nætter efter politiets og kommunens tilladelse).

 

Kroer og pensionaters størrelser opgøres i enheder/sengepladser på samme måde som hoteller.

 

Feriebyer og feriecentre

Feriebyer og feriecentre består af flere huse på samme parcel opført til ferie- og fritidsformål omkring fællesanlæg. For feriebyer og feriecentre regnes med enheden »et hus« en ferielejlighed 6 senge pladser. Feriebyer og feriecentre kan beskrives som koncentrerede feriebolig bebyggelser med tilhørende fællesfaciliteter. Karakteristisk for anlæggene er, at udlejningen normalt sker på ugebasis, og at der er tale om lejligheder eller mindre huse med køkken og andre faciliteter.

 

Feriebyer og feriecentre forudsætter udlejningstilladelse efter lov om sommerhuse og campering, hvis der sker udlejning i mere end 5 døgn ad gangen. Kortere ophold (hoteldrift) kan følge reglerne i hotel og restaurationsloven. Feriecentre vil som regel skulle have tilladelse efter begge love, mens de almennyttige feriecentre drives med udlejningstilladelse efter sommerhusloven.

 

Vandrerhjem

Vandrerhjem tilbyder billige overnatninger i værelser og sovesale til turister med vandrehjemskort. Der er mulighed for selvhusholdning og aktiviteter. Bygningerne er enkle og består som regel af et samlet bygningskompleks, men kan også være delt op i huse eller hytter, eller være indrettet i gamle bygninger. De fleste vandrerhjem er tilknyttet den landsdækkende vandrerhjems organisation. Vandrerhjem er ikke hoteller, dvs. der er begrænsninger vedrørende konferencer, restaurationsdrift og lignende. Kapaciteten opgøres i sengepladser

Udlg af areal til nye srligt betydende ferie- og fritidsanlg skal ske i tilknytning til byer i bymnstret.

Undtaget herfra er arealudlg til stedbundne srligt betydende ferie- og fritidsanlg.
 
Srligt betydende ferie- og fritidsanlg er sommerhuse, hoteller, moteller, vandrerhjem, campingpladser, feriecentre, feriebyer, og andre strre anlg med overnatningsmulighed. Endvidere strre attraktions- og aktivitetsanlg, der har mere end et lokalt kundeopland. Det drejer sig f.eks. om golfbaner, motorbaner, forlystelsesparker, dyreparker/funfarme og anlg med servering.

Udlg af areal til nye srligt betydende ferie- og fritidsanlg skal ske i tilknytning til byer i bymnstret for at medvirke til at understtte servicen i disse byer.

Ved placering af srligt betydende ferie- og fritidsanlg skal der ske en afvejning med de vrige arealinteresser i det bne land - det vil bl.a. sige landbrug, rstofudnyttelse, vandindvinding, beskyttelse af landskab og natur, kulturmilj, kystinteresser samt alment friluftsliv.

Nye srligt betydende ferie- og fritidsanlg skal afpasses i strrelse efter det pgldende lokalsamfund, blandt andet af hensyn til lokalbefolkningen.

Nye arealudlg til stedbundne srligt betydende ferie- og fritidsanlg vil typisk fordele sig mellem oplevelsestilbud og kulturarv. Det er i den sammenhng srligt vigtigt at iagttage kommunens beskyttelsesinteresser.
Ved udlg af arealer til ferie- og fritidsanlg skal der sikres tilgngelighed til anlgget for alle befolkningsgrupper.
 
Retningslinjen glder bde i forbindelse med de srligt betydende og de mindre betydende ferie-fritidsanlg.
Arealer til nye hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater skal lokaliseres i tilknytning til byer i bymnstret.

Dog kan der i det bne land efter konkret vurdering og uden for kystnrhedszonen etableres kroer og pensionater med op til 10 vrelser inden for eksisterende bygningsrammer.
 
Retningslinjen understreger mlet om at knytte arealer til eventuelle nye betydende overnatningsanlg til byer frem for en spredning i det bne land, som pvirker natur og landskab. Hermed opns samtidig en understtning af den service, som findes i de pgldende byer.

I Tolne-Mosbjerg omrdet er udpeget et srligt ferie- og fritidsomrde. Der er her en rkke konkrete muligheder for udbygning med overnatningsanlg, som fremgr af retningslinje 9.6.

Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater kan ske op til flgende maksimumstrrelser:

Ingen maksimumgrnser i Hjrring og Hirtshals.
150 enheder (svarende til 150-750 sengepladser) i hver af omrdebyerne Lkken, Sindal, Trs og Vr
450 sengepladser i indlandsferieomrdet Tolne-Mosbjerg se retningslinje 9.6.
De eksisterende kroer og pensionater uden for hovedbyen og omrdebyerne kan udvide op til 50 sengepladser.
De eksisterende hoteller uden for hovedbyen og omrdebyerne kan udvide, som det fremgr af nedenstende skema.

 

For at overnatningsanlggene ikke skal virke for dominerende, skal antallet af sengepladser tilpasses byernes strrelse. Enhedsstrrelserne udgr planlgningsforudstninger, som dog kan fraviges, hvis det er begrundet i kommunens turismepolitik, samt hvis andre forhold taler herfor. Dertil kommer, at der i Hjrring og Hirtshals ikke er sdanne forudstninger for enhedsstrrelser.

Hvis der skal etableres strre enkeltanlg i kommunen, skal det foreg i en af disse byer eller i tilknytning til en infrastrukturakse mellem disse.

Maksimumstrrelserne er fastsat ud fra et ml om udvikling af turismen i kommunen. Nr der fastlgges en begrnsning, skyldes det frst og fremmest hensynet til lokalbefolkningen i ferieomrderne. Maksimumstrrelserne er ikke en rettighed. Der skal altid foretages en konkret vurdering, der kan medfre, at hensyn til lokalbefolkningen, landskabet, naturen eller kulturmiljet begrnser anlgsstrrelsen.

Detailplanlgning for hoteller og lignende i hovedby og omrdebyer skal i lokalplanbestemmelser rumme anlggenes strrelse angivet i antal enheder. For hoteller og lignende uden for hovedby og omrdebyer angives strrelse i antal sengepladser.

I skemaet er rammen fastsat efter en generel vurdering af, at en udvidelse er fundet acceptabel i forhold til lokalbefolkning samt landskabs-, natur- og kulturmiljinteresserne.

Hoteller, feriecentre, kroer og pensionater i kystnrhedszonen Hotelpligt og maksimal kapacitet

Lokalitet

I hovedby og omrdebyer

Uden for hovedby og omrdebyer

Hoteller og feriecentre

Hoteller og feriecentre

Kroer og pensionater

Max. senge ( )

Max. 100 senge

Max. 50 senge

Hirtshals

Danland Feriehotel Fyrklit (780)

Hotel Hirtshals(108)

Skaga Hotel (274)

Smandshjemmet + anneks (82)

Motel Nordsen (141)

Lkken

Hotel Klitbakken (40)

Hotel Litorina ((44)

Kallehavegrd Badehotel (80)

Lkken Badehotel (148)

Lkken Strandgrd (120+120 timeshare)

Petima House (24)

Vestkysten Garni (14)

Villa Strandly (13)

Lkken Strandpavilion (25+20 timeshare)

Pension Sommerlyst (22)

Brogrd Apartments (30)

Lnstrup

Feriecenter Klitgrden (60)

Hotel Marinella (84)

Hotel Lnstruphus (40)

Hotel Kirkedal (31)

Tversted

Feriehotel Tannishus (550)

Tversted Kro (20)

Landdistriktet

Skallerup Klit Feriecenter (1700)

Hotel Strandlyst (87)

Munchs Badehotel (18)

Lyngby Mlle (280)

Ledetgrd Motel (38)

Arealer til hotelforml inden for kystnrhedszonen eller de kystnre byzoneomrder m udelukkende anvendes til hoteldrift.

Op til 50 % af vrelseskapaciteten kan omdannes til almennyttige ferieboliger, hvis anlgget er opfrt fr 1988.

De eksisterende hoteller og almennyttige feriecentre inden for kystnrhedszonen og de kystnre byzoneomrder fremgr af skemaet i retningslinje 9.4.

Hvis der er tungtvejende grunde (ruin, vejflytning eller lignende), kan anvendelsen til hoteldrift tillades ndret til andet forml.

Undtaget for dette er Hotel Fyrklit, Hirtshals, hvor 164 hotellejligheder kan ndre anvendelse til boliger og og hvor der kan indrettes boliger i lokaler, der ikke lngere anvendes til deres oprindelige hotelforml.

 

Baggrunden for retningslinjen er, at staten i 1979 indfrte et hotelstop i de kystnre omrder for at dmme op for flere hoteller og feriecentre i strandkanten. Det frte samtidig til et krav om, at de eksisterende anlg skulle fastholdes til hotelforml. Hotellerne og feriecentrene blev vurderet som en vigtig ressource, der ikke lngere kunne erstattes med nye anlg.

Alle hoteller og almennyttige feriecentre i kystnrhedszonen og de kystnre dele af byzonen sikres til hotelforml. Der er i disse omrder pres p for at omdanne hotellerne til sommerhuse p hjkant med deraf flgende nyt behov for arealudlg i de kystnre omrder. Hvis der opstr tungtvejende grunde (ruin eller lignende), skal der vre mulighed for en konkret vurdering. Et nske om sommerhuse p hjkant vurderes ikke at vre tungtvejende grunde. Som en mulighed bnes op for, at op til 50 % af kapaciteten kan overg til almennyttige ferieboliger.

Udenfor kystnrhedszonen kan der inddrages arealer til nye hoteller, og der er ikke hotelpligt.


Ved arealer til hoteller og almennyttige feriecentre forsts arealer med de anlg, der i kommuneplanen er optaget p skemaet i retningslinje 9.4, eller p anden mde er udpeget eller anvendes til hotel og/eller almennyttigt feriecenter. Det vil sige arealer:

der er i kommuneplanen udlagt til hotel og/eller almennyttigt feriecenter,
hvor anvendelsen er fastlagt til hotel og/eller almennyttigt feriecenter i en lokalplan eller partiel byplanvedtgt,
hvorp der eksisterer et bygningsanlg, der er opfrt og anvendes til hotel eller almennyttigt feriecenter.

Naturstyrelsen har i de senere r efter konkret ansgning givet lov til, at enkelte hotellejligheder i feriecentre, der drives efter hotel- og restaurationsloven, kan kbes af feriefonde - det vil sige flge reglerne for almennyttige feriebyer. Naturstyrelsen er indstillet p ikke at tillade en konvertering med flere almennyttige enheder (max. 50 %), end at anlgget som helhed stadig kan betragtes som hotel. I hvert enkelt tilflde skal der indhentes en tilladelse Naturstyrelsen efter lov om sommerhuse og campering.

Undtaget for dette er Hotel Fyrklit, Hirtshals hvor 164 hotellejligheder kan ndre anvendelse til boliger, og hvor der kan indrettes indtil 10 boliger i lokaler, der ikke lngere anvendes til deres oprindelige hotelforml. Undtagelsen gives med udgangspunkt i:

  • at den eksisterende planlgning for Hotel Fyrklit giver mulighed for udvidelse af det nuvrende hotel med ca. 13.900 m bebyggelse,
  • at der opretholdes en hotelfunktion med reception, restaurant med kkken, fllesrum med aktivitetsmuligheder samt min. 12 hotelvrelser, samt
  • at der gennemfres en renovering af den samlede bebyggelse, hvor energiforbruget reduceres med ca. 65%.

Planlgningen for Hotel Fyrklit giver sledes mulighed for, at der p ejendommen kan opfres et hotelbyggeri af samme omfang, som den nuvrende bebyggelse, hvis der i fremtiden opstr et behov for et hotelbyggeri. Samtidig er det en forudstning for ndret anvendelse af hotellejlighederne, at der opretholdes en hotelfunktion p ejendommen med reception, restaurant med kkken samt vrelser.

I omrdet ved Tolne-Mosbjerg er udlagt et ca. 27 km stort indlandsferieomrde, jf. kortet nederst og kortet i margen.

Indlandsferieomrdet inddeles i 3 delomrder (I, II og III), hvoraf delomrde III er et srligt rekreativt ferie-fritidsomrde.

Indenfor delomrde I (ferieomrdets stlige del) kan der etableres mindre betydende ferie- og fritidsanlg, som rekreative overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger samt stttepunkter for friluftslivet jf. retningslinje 9.10.

Indenfor delomrde II (ferieomrdets vestlige del) kan der etableres mindre betydende ferie- og fritidsanlg, som rekreative overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger og i til- eller nybygninger ved eksisterende landbrugsbygninger. Der kan yderligere etableres mindre teltpladser.

I delomrde III (i tilknytning til Tolne), som er et srligt rekreative ferie- og fritidsomrde, kan der etableres srligt betydende ferie- og fritidsanlg som friluftscenter, ferielejligheder/-vrelser (hotel), sommerhuse, campingplads og fllesanlg. Udvidelse af eksisterende og udbygning med nye ferie- og fritidstilbud inden for de srlige rekreative planlgningsomrder skal ske inden for en ramme p 450 sengepladser.

 

I ferieomrdet gives der mulighed for en bred vifte af overnatningsmuligheder.

I indlandsferieomrdet ligger en rkke land- og skovbrugsejendomme, hvor ferie p landet er eller kan blive en supplerende indtgtskilde.

Indlandsferieomrdet inddeles i 3 delomrder - se kortet i margen.

Delomrde I (ferieomrdets stlige del)
I delomrde Iindeholder landskabet hjt prioriterede naturvrdier. Det betyder, at der foruden stttepunkter for friluftslivet jf. retningslinje 9.10 i dette delomrde kun kan etableres mindre betydende ferie- og fritidsanlg indenfor eksisterende bygningsrammer.

Delomrde I omkranser Natura 2000-omrdet Tolne Bakker (internationalt naturbeskyttelsesomrde), hvor der jf. retningslinje 14.1 ikke kan vedtages planer eller besluttes projekter, der vil have en negativ pvirkning af de arter og naturtyper, som Natura 2000-omrderne er udpeget for at beskytte. Det betyder, at projekter i nromrdet til Natura 2000-omrdet skal vurderes i forhold til udpegningsgrundlaget for Natura 2000-omrdet.

Delomrde II (ferieomrdets vestlige del)
I delomrde IIer der ikke de samme arealbindinger, og her giver retningslinjen mulighed for, at der kan opfres til- eller nybygninger til ferievrelser/-lejligheder, nr det sker i tilknytning til eksisterende bebyggelse.
Det betyder, at der efter konkret vurdering i hvert enkelt tilflde kan tillades
etableret et strre antal overnatningsmuligheder end de generelle regler giver mulighed for
og at det kan ske ved til- eller nybygninger, samt
at der gives muligheder for - i tilknytning hertil - at skabe forskellige aktivitetsudbud

Der henvises som eksempel til ejendommen Hjen, hvor der er landbrugsmuseum og naturskole.

Delomrde III (i tilknytning til Tolne)
I delomrde III kan etableres et samlingspunkt i form af et friluftscenter, som blandt andet kan varetage formidling af vrelser og hytter samt informere turister om aktivitetstilbuddene i ferieomrdet.

Udover friluftscentret kan der i delomrde III etableres hotel med ferielejligheder eller vrelser, sommerhuse, campingpladser og fllesanlg. Der kan etableres op til 450 sengepladser i delomrde III.

Detailplanlgning for delomrdet sker gennem opflgende lokalplanlgning.

Se mere i rammenr. 700.9160.27.

P infrastrukturaksen mellem Hjrring og Hirtshals kan der gennemfres planlgning for et nyt ferie- og fritidsomrde. Omrdet forventes at indeholde ferieboliger, hotel og attraktionsanlg.

I den videre planlgning skal der arbejdes for, at omrdets placering og afgrnsning afvejes og indpasses i forhold til bevaringsinteresser i form af srlige naturomrder, landskab og dale, kologiske forbindelser og srlige drikkevandsomrder mv.
 
Der ses et udviklingspotentiale i udlg af et strre ferie-fritidsomrde p aksen mellem Hirtshals og Hjrring, som skal rumme en blanding af overnatningsmuligheder, oplevelser, aktiviteter. Etablering af et nyt omrde med ferie- og fritidsanlg skal desuden ske med henblik p at aflaste de mest besgte kystomrder og for at styrke balancen mellem kystomrder og aktiviteter i indlandet.

Ferie- og fritidsomrde forventes at rumme ferieboliger, hotel- og kongresfunktioner og attraktionsanlg. Planlgningen af ferie- og fritidsomrdet skal ske gennem udarbejdelse af kommuneplantillg med miljvurdering og lokalplanlgning. Som en del af planlgningsprocessen skal indg forholdet til den overordnede Turismepolitik og indpasning med respekt for omgivelserne.
Udlg af areal til nye campingpladser skal ske i tilknytning til byer i bymnstret.

Campingpladser skal have en strrelse p mellem 100 og 500 enheder. Hvor der foreligger srlige omstndigheder, der gr det ubetnkeligt at tillade en mindre eller strre kapacitet, vil beliggenheden i kommunen indg som et vsentligt element i vurderingen.
 
Maksimumgrnsen for campingpladser er fastsat som en afvejning af hensynet til at kunne etablere konomisk bredygtige enheder og i de fleste tilflde uden at tilsidestte afgrende beskyttelsesinteresser. Enkelte steder vil en udvidelse ud over maksimumgrnsen kunne accepteres, f.eks. med baggrund i turistpolitiske overvejelser, afvejning med beskyttelsesinteresser og kommunens nske om at kvalitetssikre eksisterende anlg frem for at anlgge nye campingpladser.

Med henblik p at sttte udviklingen i landdistrikterne bnes begrnset mulighed for etablering af campingpladser med en kapacitet p mindre end 100 enheder, jf. campingreglementet 2, stk. 3, nr. 3.

Srlige begrundelser kan eksempelvis vre tilknytning til en fiskepark eller et forsg som en kologisk campingplads, dog forudsat at kommuneplanens lokaliseringskriterier i vrigt er opfyldt.

Muligheden for mindre campingpladser forbeholdes de turisme- og friluftsomrder, hvor der fortrinsvis satses p friluftsliv og naturoplevelser - det vil sige i forbindelse med stianlg uden for kystnrhedszonen.

Antallet af hytter og hytternes strrelse samt vintercampering og vinteropbevaring reguleres af campingreglementet.
I eksisterende sommerhusomrder i kystnrhedszonen kan dele af de udlagte fllesarealer inddrages til nye sommerhusgrunde som erstatning for de sommerhusgrunde, der forsvinder som flge af kysterosionen.

Det er en forudstning, at nyudlgget sker i samrd med sommerhusomrdets ejere.
 
Kysterosionen betyder, at der over tid forsvinder sommerhusgrunde. For at imdekomme de berrte sommerhusejere vil Hjrring Kommune arbejde for, at der kan udlgges erstatningsgrunde.

Der er i kommunen en rkke sommerhusomrder, hvor det er muligt at forttte det enkelte sommerhusomrde gennem inddragelse af dele af flles friarealer til erstatningsgrunde gennem en ny lokalplan for omrdet, dvs. en forttning af sommerhusomrdet.

En sdan proces skal naturligvis gennemfres i en dialog med grundejerforeningen og de borgere, som bruger friarealerne.

 

Sommerhus langs kysten

 

Tilbage til forsiden


 

 Se alle temakort

 

Kort til retningslinje 9.6: Indlandsferieområde Tolne-Mosbjerg delområder