By Bymønster Byudvikling Detailhandel Hjørring Hirtshals Sindal Vrå Tårs Løkken Astrup Bindslev Bjergby Harken Horne Hundelev Hørmested Lendum Lønstrup Lørslev Mosbjerg Poulstrup Rakkeby Sønderlev Tolne Tornby Tversted Vrensted Åbyen Land Trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Kulturarv  

Vrå er med knap 2.400 indbyggere kommunens fjerde største by. Byen er både en bosætnings− og erhvervsby, og nærheden til motorvej og jernbane er et stort potentiale i forhold til yderligere bolig− og erhvervsudvikling.

 

Byens erhvervsliv har en stor tilknytning til landsbrugserhvervet, men derudover er byen kendt for sin højskole samt kunst- og kulturmiljøet omkring Kunstbygningen i den nordvestlige del af byen. Byens kulturprofil ses sammen med byens beliggenhed i den sydlige del af kommunen som et væsentligt potentiale for at skærpe byens rolle som bosætningsby.

  • At byens rolle som attraktiv bosætningsby udvikles med fokus på byens kulturprofil og beliggenhed.
  • At de centrale byaktiviteter samles, og der skabes en mere sammenhængende bymidte.
  • At der gennemføres en helhedsplanlægning for byen med fokus på, hvordan byudviklingen kan styrkes gennem ny disponering af arealer og gennem bearbejdning af centrale bydele mv.
  • At det grønne bælte vest-øst gennem byen skal være et fokuspunkt i helhedsplanen.
  • At erhvervsprofilen udvikles med udgangspunkt i de landbrugstilknyttede erhverv.
  • At kulturaktiviteterne omkring Vrå Højskole og Kunstbygningen understøttes gennem byforskønnelse. 

Byens kulturprofil ses sammen med byens beliggenhed i den sydlige del af kommunen tæt på motorvejen og med god kollektiv forbindelse til Aalborg og Hjørring som væsentlige potentialer for udvikling som bosætningsby.

 

De nuværende byudviklingsmuligheder begrænser sig primært til den nordvestlige del af byen, hvor der er ledige arealer til boliger ved Højskolebakken og ved Gartnervænget. Vurderingen af den fremtidige byudvikling i Vrå vil ske i forbindelse med arbejdet med en helhedsplan og områdefornyelse i Vrå.

 

Erhvervsudviklingen skal tage afsæt i egne styrker. Det betyder, at byens erhvervsprofil skal udvikles med afsæt i de landbrugstilknyttede erhverv. Der er ledige arealer til erhverv i den nordøstlige del af byen i erhvervsområdet ved Sigenvej og ved Højgårdsvej, og der udlægges derfor ikke yderligere arealer til erhverv.

 

Jernbanen gennemskærer byen og er på mange måder bestemmende for byens struktur og livet i byen. Detailhandlen og de 2-3 etagers bygninger skaber et bymiljø omkring stationen, som visuelt opleves sammenhængende trods gennemskæringen af jernbanen. Der skal i forbindelse med helhedsplanen arbejdes målrettet med at anvende byforskønnelse til at binde bymidten sammen.

 

Ved stationen er arbejdet med at få samlet det adskilte bycentrum påbegyndt i form af etableringen af en karakteristisk arenaformet trappenedgang til tunnel under jernbanen. Næste etape af byforskønnelsen skal ske på den vestlige side af jernbanen, hvor Vrå Højskole og Kunstbygningen er med til at profilere byen og tiltrække mange gæster, men hvor byen trænger til et løft.

 

Det grønne bælte vest-øst gennem byen, som udgøres af ådalen omkring Vester Elbæk, Lunden, boldbanerne ved hallen og Elbæk, skal bevares i forbindelse med fremtidig bolig− og erhvervsudbygning. Det grønne bælte skal være et fokuspunkt i helhedsplanen.

Vrå er med 2.377 indbyggere (pr. 1.1.2012) kommunens fjerde største by.

 

Vrå ligger i et bakket landskab, og ådalen omkring Vester Elbæk og Elbæk danner sammen med Lunden og boldbanerne ved hallen en grøn kile på tværs af Vrå. Vrå var oprindeligt en landsby, der voksede frem med udgangspunkt i landbrugserhvervet. Med jernbanen fra Aalborg til Hjørring og Frederikshavn blev Vrå i 1871 til stationsby.

 

Infrastruktur og trafik

Byen afgrænses mod nord af Vråvej, mod vest af Vestre Ringvej, mod syd af Galgebakkevej, mens der ikke er en tydelig vejafgrænsning mod øst. Byen har en god tilgængelighed til Aalborg, Hjørring og Brønderslev via motorvej og jernbane. Visuelt præges indfaldsvejene til byen i høj grad af Nordjysk Andel i den nordlige ende af byen og DLG i den sydlige ende af byen. Nordjysk Andels bygninger er meget høje og kan ses langt væk fra.

 

Byen er præget af, at jernbanen gennemskærer byen, som derved kommer til at fremstå opdelt.

 

Serviceudbud

Der er folkeskole til og med 9. klasse. Der er børnehave samt bibliotek og privatpraktiserende læger.

 

Den offentlige service inden for sundhed-, ældre- og handicapområdet omfatter pleje- og ældreboliger, socialpsykiatrisk værested, botilbud til psykisk handicappede, aktivitetscenter og Sund By butik.

 

Byen har flere dagligvare- og udvalgsvarebutikker.

 

Fritidsliv

Vrå Højskole ligger i den nordvestlige del af byen sammen med Kunstbygningen, der bl.a. rummer Engelund-samlingen. Højskolen og Kunstbygningen er i dag samlingssted for mange aktiviteter, herunder dans, foto, billedkunst, keramik og litteratur.

 

Det tidligere pakhus Uhrenholdts Gård er blevet restaureret og udnyttes i dag som borgerhus til en række aktiviteter og arrangementer.

 

Et andet centralt samlingssted er Børnenes Jord, der ligger tæt ved Vendsyssel Idrætscenter med idræts- og konferencefaciliteter. Byen har et rigt foreningsliv med idræt, spejder og lokale teater aktiviteter.

 

Kulturarv

Der er enkeltstående bygninger og gadestrøg, som rummer en fortælleværdi i forhold til Vrå stationsbys udvikling. Det er blandt andet det gamle vandtårn, foderstofforretningen og området ved Jernbanegade med for- og baghuse. Missionshuset fra 1918 vidner om den indflydelse, de religiøse strømninger har haft på dagliglivet i byen. Vrå Højskole, som blev oprettet i 1890, har gennem årene ligeledes haft stor betydning for kulturlivet i byen.

 

Boligområder

Stationen med den karakteristiske stationsbygning ligger i centrum af byen, og de nærmeste gader heromkring er karakteriseret af sammenbyggede 2−3−etagers bygninger. I den inderste del af byen er boligerne ældre villaer, og langs den inderste del af indfaldsvejene ligger byhusene side om side. De yderste boligområder består af parcelhus- og rækkehusbebyggelse. Der er ledige arealer til boliger ved Højskolebakken og ved Gartnervænget.

 

Erhverv

Byen har to større erhvervsområder, hvoraf det største ligger nordligst i byen, og det andet ligger mod syd. Byens oprindelse med baggrund i landbruget afspejles i erhvervsvirksomhederne, da en del heraf har tilknytning til landbrugserhvervet. Der er ledige arealer til erhverv i den nordøstlige del af byen i erhvervsområdet ved Sigenvej og ved Højgårdsvej.

 

Det grønne i byen

Ådalen omkring Vester Elbæk og Elbæk danner sammen med Lunden og boldbanerne ved hallen en grøn kile på tværs af Vrå. 

Der udlægget ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

 

Smuk husrække i Vraa

 

Tilbage til forsiden


 

 Se alle temakort