By Bymønster Byudvikling Detailhandel Hjørring Hirtshals Sindal Vrå Tårs Løkken Astrup Bindslev Bjergby Harken Horne Hundelev Hørmested Lendum Lønstrup Lørslev Mosbjerg Poulstrup Rakkeby Sønderlev Tolne Tornby Tversted Vrensted Åbyen Land Trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Kulturarv  

Tornby ligger ca. 7 km syd for Hirtshals og har omkring 1.000 indbyggere. Tornby har en smuk beliggenhed og har oplevet en væsentlig befolkningsfremgang. Byen er udpeget som lokalby i bymønstret. 

Byens fortsatte udvikling skal hovedsageligt ske gennem boligudbygning.

Tornby har oplevet en væsentlig befolkningsfremgang, og den fortsatte udvikling skal hovedsageligt ske gennem boligudbygning. Mulighederne for byudvikling begrænses mod vest af kystnærhedszone, mod øst af drikkevandsinteresser og jernbane samt punktvise fredningshensyn, da der findes flere gravhøje i området.

 

Det vurderes således, at der udelukkende er muligheder for byudvikling ved Nejstgårdvej, hvor der er eksisterende ledige arealer til boliger, og ved Købstedvej, hvor der er mulighed for udpegning af fremtidige arealer til boliger.

 

Nord for Tornby ligger den 5000 år gamle Tornby Dysse, der er Danmarks nordligst bevarede stendysse. Som en del af kulturarven i området skal stendyssen Tornby-dyssen ved den nordlige indfaldsvej til Tornby gøres mere synlig.

 

I området ved den ældste del af Tornby, øst for Hovedvejen, fornemmes noget af det oprindelige særpræg med det markante Tornby Bjerg som baggrund, og eventuelle nybygninger i området skal indpasses på en hensynsfuld måde.

Tornby har 991 indbyggere (pr. 1.1.2012) og er en af kommunens største lokalbyer. Byen fungerer som bolig- og oplandsby for Hirtshals og Hjørring. Tornby er et velfungerende bysamfund med attraktive boligområder, som ligger i en storslået natur med plantage, klitlandskaber og nærhed til havet.

 

Byen præges af den gennemgående hovedvej mellem Hirtshals og Hjørring. Øst for Hovedvejen fornemmes det gamle Tornbys oprindelige særpræg med det markante Tornby Bjerg som baggrund. Parcelhusudbygningen i byen er primært sket vest for Hovedvejen.

 

Der er ikke et egentligt centrum i byen, men byen har centrale punkter ved byens dagligvareforretning, hvor den vestlige grønne kile slutter med udsigt til den højtliggende kirke.

 

Byen er desuden forsynet med kollektiv trafik i form af Hirtshalsbanen, der giver byen hyppig forbindelse til Hjørring og Hirtshals.

 

Serviceudbud

Tornby har folkeskole til og med 6. klasse. Der er dagligvareforretning i byen.

 

Kultur og Fritid

Tornby har et aktivt og bredt foreningsliv, hvoraf flere fungerer i fællesskab med Vidstrup.

 

Særligt for Tornby Idrætsforening kan det nævnes, at der hvert år i september afholdes Tornby Cup i håndbold med omkring 140 tilmeldte hold hvert år.

 

Som en del af byens samlingssteder ligger Tornby Forsamlingshus på Gl. Landevej.

 

Kulturarv

Den gamle købmandsgård er en 200 år gammel skudehandlergård nær Tornby Strand. Gården er ved at blive renoveret og indrettet til besøgssted, og den består af butik, kaffestue og udstillinger om natur og kystkultur, som er åbent hele året, samt lokalhistorisk arkiv. Den gamle købmandsgård drives i et samarbejde mellem 10 foreninger i Tornby og ca. 70 frivillige medhjælpere.

 

Som en del af Tornbys grønne struktur findes også den 5000 år gamle Tornby Dysse, der er Danmarks nordligst bevarede stendysse. Tornby Dyssen og de sammenhænge, den indgår i, er beskrevet under overskriften ”Kulturarvens mønstre i landskabet”, der er en del af kulturarvskommuneprojektet: Kulturen mellem kyst og land.

 

Boliger

Der er boligområder på begge sider af Hovedvejen med hovedparten af parcelhusbebyggelse vest for hovedvejen. Den fortsatte udbygning af boligområder i Tornby er placeret i den sydvestlige del af byen omkring Nejstgårdvej, hvor der er eksisterende ledige arealer. Der er ligeledes ledige jordbrugsparceller ved Købstedvej.

 

Den fremtidig boligudvikling forventes at ske i den sydlige del af byen ved Købstedvej, hvor der er mulighed for udpegning af fremtidige arealer til boliger.

 

Erhverv

I Tornby er der to erhvervsområder til lettere industri-, værksteds-, håndværks-, engros- og servicevirksomhed, som ligger ved henholdsvis N.A. Jensensvej i den østlige del af byen og Mads Sørensensvej i den nordlige del af byen. Der er ledige arealer til erhverv ved Mads Sørensensvej.

 

Det grønne i byen

Tornbys grønne kendetegn ligger nord for Tornby Kirke. Her ligger et sumpet engareal ved Nejst Bæk, som danner en grøn kile mellem byens to vestlige boligområder. Området er lokalplanlagt til grønt område, og i 2007 blev nord- og sydbyen forbundet med en 90 meter lang bro hen over engen.

 

Vest for Tornby starter Tornby Klitplantage, som er en højtbeliggende, vindudsat vestkystplantage. Plantagen går fra Tornby ud til Vesterhavet, hvor bevoksningsgrænsen mod havet følger en 15−25 m høj tidligere havskrænt.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
 
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

 

Tornby bjerg

 

Tilbage til forsiden


 

 Se alle temakort