By Bymønster Byudvikling Detailhandel Hjørring Hirtshals Sindal Vrå Tårs Løkken Astrup Bindslev Bjergby Harken Horne Hundelev Hørmested Lendum Lønstrup Lørslev Mosbjerg Poulstrup Rakkeby Sønderlev Tolne Tornby Tversted Vrensted Åbyen Land Trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Kulturarv  

Mosbjerg ligger ca. 4 km øst for Sindal og har omkring 300 indbyggere.

Byen er udpeget som lokalby i bymønstret. 

De tilbageværende dele af den oprindelige tætte og sammenhængende bebyggelse i byens midte skal bevares.

Det er vurderingen, at byen fremover kan fastholde sin nuværende størrelse, og udfordringen består derfor i at finde et passende omfang for udbygning af byen. Det er væsentligt, at nybyggeri og om- og tilbygninger tilpasses bedst muligt i den eksisterende by – særligt i forhold til de tilbageværende dele af den oprindelige tætte og sammenhængende bebyggelse.

 

Der er ledige arealer til både boliger og erhverv, og derfor udlægges der ikke yderligere arealer til byudvikling.

 

Der skal arbejdes for at understøtte forbindelserne mellem Tolne og Mosbjerg, som samarbejder om og supplerer hinanden med institutioner, infrastruktur og foreningsliv.

Mosbjerg, som har 269 indbyggere (pr.1.1.2012), ligger markant i det geografiske skel mellem det hævede bakkeland omkring Tolne og engdragene mod syd og vest ind mod Sindal.

 

Mosbjerg er en slynget vejby, hvis overordnede veje er tilpasset de lokale terrænforhold.

 

I løbet af 1800-tallet blev der bygget mølle, smedje og kro, hvor Hørmestedvejen krydser landevejen mellem Hjørring og Frederikshavn. Senere blev der også opført mindre huse, pakhuse og skole, og bønderne på egnen startede i fællesskab et lille mejeri i 1889, der tre år senere i 1893 blev omdannet til et egentligt andelsmejeri. Dermed var udviklingen sat i gang for det Mosbjerg, vi kender i dag.

 

De centrale veje i Mosbjerg er Mosbjergvej og Jerupvej, der mødes i vejkrydset næsten midt i byen. Husene langs Mosbjergvej ligger med facaderne parallelt med vejen med små haver foran bygningerne. Flere steder langs vejens forløb er der fine udsigter over det omkringliggende landskab.

 

Den gamle mejeribygning, den gamle smedje og husene ved vejkrydset er de mest dominerende bebyggelser i den ældre bydel og udgør en værdifuld sammenhæng med kulturarvsværdi. Tilsvarende er udsigten fra Mosbjergvej mod det omgivende landskab værdifuld og bevaringsværdig.

 

Serviceudbud

Mosbjerg hører under Sindal Skoledistrikt. Der er en dagligvareforretning centralt i byen.

 

Kultur og Fritid

Mosbjerg har et aktivt og bredt foreningsliv, der i de senere år har arbejdet sammen om at få etableret et kulturhus og et nyt rekreativt grønt område med legeplads ved Bøgevej.

 

Mosbjerg har et tæt fællesskab med Tolne, der ligger cirka 3 km sydøst for Mosbjerg - blandt andet er idrætsforeningen et samarbejde mellem Tolne og Mosbjerg.

 

Mosbjerg ligger i den vestlige del af kommuneplanens indlandsferieområde, der også omfatter Tolne.

 

Kulturarv

Nord for Mosbjerg ligger Eskær Hovedgård i et fredet herregårdslandskab med karakteristiske store, åbne markfelter. Øst for Mosbjerg i de kuperede bakker findes et stort område med mange gravhøje kaldet Ellevehøje.

 

Området fungerer i dag som henholdsvis frilandsudstilling for de forskellige landskabsformer med oldtidsminder og andre kulturspor samt som landbrugsmuseum på gården Bjørnager. Området er en del af Vendsyssel Historiske Museum.

 

Boliger

De fleste boliger findes i den nordøstlige del af byen. Der er ledige arealer til boliger ved Hasselvej centralt i byen.

 

Erhverv

Erhvervsgrundene i byen er fortrinsvis beliggende i den vestlige del af byen ved Rønvej, hvor der er håndværksvirksomheder, og hvor der er ledige arealer til erhverv.

 

Det grønne i byen

Den grønne struktur omkring Mosbjerg udgør en særlig kvalitet for byen. Den er præget af ådalen ved Uggerby Å, herregårdslandskabet omkring Eskær Hovedgård og bakkerne mod øst med de mange gravhøje og andre historiske spor.

 

De rekreative kvaliteter ved Uggerby Å er udnyttet i form af en primitiv lejrplads, der kan bruges til overnatning ved kanosejlads eller som stop på den regionale cykelrute, der går gennem byen.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
 
Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

 

Hovedgaden i Mosbjerg

 

Tilbage til forsiden


 

 Se alle temakort