By Bymønster Byudvikling Detailhandel Hjørring Hirtshals Sindal Vrå Tårs Løkken Astrup Bindslev Bjergby Harken Horne Hundelev Hørmested Lendum Lønstrup Lørslev Mosbjerg Poulstrup Rakkeby Sønderlev Tolne Tornby Tversted Vrensted Åbyen Land Trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Kulturarv  

Hjørring by er kommunens hovedby. Der bor knap 25.000 mennesker, som svarer til en tredjedel af kommunens indbyggere.

 

Byen er nu, som i hele dens lange historie, center for handel og administration. Gennem de senere år er Hjørrings position som den betydeligste handelsby i Vendsyssel blevet styrket væsentligt, blandt andet ved opførelsen af shoppingcentret Metropol, gågademiljøet i Strømgade/Østergade og ved etableringen af Bispetorvet med Føtex og andre kædebutikker. Langs Frederikshavnsvej er lokaliseret en række større butikker til udvalgsvarer og særligt pladskrævende varer.

 

Byen har formået til stadighed at udbygge sin rolle som administrativt centrum og rummer i dag store offentlige arbejdspladser, der udover den kommunale administration også omfatter bl.a. Sygehus Vendsyssel, Militæret, Retten i Hjørring og Skattecentret.

 

Et stærkt kendetegn ved Hjørring er byens kulturprofil, hvor byen har en række spændende kulturelle institutioner inden for museer, teater og musik. Hjørring har bl.a. Vendsyssel Historiske Museum, Vendsyssel Kunstmuseum og et kommende Teateroplevelseshus, hvor Vendsyssel Teater skal have til huse.

 

Ligeledes er byens naturprofil (Det Grønne Hjørring) et stærkt kendetegn.

 

Som beskrevet i udviklingsplanen bliver udfordringen de kommende år at fastholde og videreudvikle Hjørrings styrker inden for byliv, kultur og natur, således byens tiltrækningskraft på unge og andre tilfyttere kan udbygges.

 

  • Hjørrings rolle som hovedby skal styrkes med attraktivt byliv og kulturliv. Aktiviteterne skal rumme de unge og bygge på byens styrker: kulturliv, uddannelse, handel, de mange arbejdspladser og det grønne miljø.
  • Hjørring skal som hovedby være kommunens centrale drivkraft, der står stærkt eksternt og internt i kommunen og med sin synlighed og kraft kan tiltrække udvikling, som smitter af på hele kommunen.
  • Bylivet i Hjørring skal koncentreres i byens midte, så der sikres liv, mangfoldighed og service.
  • Hjørring skal fortsat være den betydeligste handelsby i Vendsyssel.
  • Hjørring skal være Vendsyssels førende uddannelsesby. Det betyder en særlig satsning på at fastholde og udvikle uddannelsestilbuddene i kommunen.
  • Der skal være gode praktikpladser, mulighed for studiejobs og ungdomsboliger. 
  • Med satsning på Teateroplevelseshuset skal Hjørring med sin kulturelle historie være den regionale kilde til kulturlivet.
  • Hjørring skal bosætningsmæssigt styrkes bredt, dels med nye boliger til unge og ældre og dels nye familieboliger.
  • Der gennemføres en planlægning for Vendelbogade-området i Hjørring.
  • Adgangen til Hjørring bymidte, særligt ad Frederikshavnsvej og Bispensgade, skal bearbejdes trafikalt og forskønnes.
  • Hjørrings karakteristiske grønne træk skal styrkes. De mange grønne kiler og grønne bånd, som binder bydelene sammen, og som har stor rekreativ værdi, skal friholdes for bebyggelse.

Byliv

I dag forventer erhvervsliv, borgere, turister og besøgende at finde et pulserende byliv, at bymidtens gågader fungerer som indbydende byrum med oplevelser og opholdsmuligheder. Byens centrale byrum skal derfor opleves summende af liv i øjenhøjde. Det betyder, at arealer og bygninger skal anvendes intensivt, således at der i bymidten er mange mennesker i byrummene. Mennesker, der har noget for, skaber oplevelser, bevægelse, færdsel til fods og på cykel, ansigter at spejle sig i. Værktøjerne til at skabe denne udvikling er flere: detailhandel, liberale erhverv, kulturelle oplevelser, trafik og bygningsstruktur

 

De kommende års byudvikling i Hjørring vil derfor fastholde et levende koncentreret bycenter med balance mellem den historiske bykerne og moderne byggeri på kanten af bymidten. Der satses på moderne byggeri, der også rummer mange boliger, tæt på offentlige transportmidler, på kulturelle fyrtårne og fremtidssikre rammer for idrætslivet ved Park Vendia. Hovedbyen Hjørring skal være kendetegnet ved sin eksponering af et aktivt byliv med handel, kulturtilbud og videregående uddannelsesinstitutioner.

 

Hjørring bymidte afspejler byens historie som købstad og administrationsby. Bygningsstrukturen er homogen og kendetegnet ved overvejende 3−4 etager høje huse med røde tegltage. Denne bygningsstruktur skal også fremover være gældende i den historiske del af bymidten, hvor ny bebyggelse skal tilpasses den eksisterende struktur. Det vil sige, at den skala og rytme bygninger og gadeforløb udgør, skal danne forudsætning for nye bygningers udformning. I kontrast hertil gives der mulighed for en ny høj bygningstype på kanten af bymidten.

 

Kvaliteten af byens gader, torve og pladser spiller en væsentlig rolle for bylivet og for byens attraktionsværdi som helhed. Der skal arbejdes med forbedringer og forskønnelse af byrummene med henblik på at understøtte det levende byliv i Hjørring. Som et eksempel kan fremhæves, at Østergade er omdannet til en anderledes gågade, hvor der på de gåendes præmisser også er plads til cyklister i et gaderum med ”lommer” til ophold, leg, siddemøbler, udstilling og andre flytbare aktiviteter.

 

Ligeledes spiller byens indhold af gade- og vejtræer og grønne områder - både kvalitativt og kvantitativt - en væsentlig rolle for byens attraktionsværdi.

 

De liberale erhverv bidrager, sammen med de offentlige serviceerhverv, væsentligt til livet i byens midte. Personale og kunder fylder byens gader og benytter bymidtens shoppingmuligheder, kulturtilbud samt drager fordel af placering tæt på kollektiv trafik.

 

Detailhandel

Handelslivet bidrager væsentligt til, at der er liv i byen, at man møder mange mennesker, at det at gå tur i byen er en attraktion. Det er vigtigt, at butikkerne ligger side om side, så man kan nå dem til fods.

 

Detailhandlen i Hjørring skal udover at betjene kommunens opland også tiltrække kunder fra resten af Vendsyssel og turister, herunder endagsturister fra Norge. Kvaliteten af detailhandelsmiljøet spiller en væsentlig rolle for bylivet og er afgørende for byen som attraktion. Hjørring skal tilbyde et inspirerende og intensivt shoppingmiljø med en bred sammensætning af kæde- og specialbutikker.

 

Gågaderne, Metropol samt butikkerne på Bispetorvet skal understøtte og supplere hinanden og samlet set fungere som byens overordnede og koncentrerede detailhandelsområde, hvor landsdækkende kædebutikker blandes med mindre specialbutikker.

 

Fremover skal der i høj grad arbejdes på at gøre den centrale del af byen levende og aktiv i dagtimerne. Det kræver en indsats fra både de private og kommunens side at bibeholde livet og aktiviteterne i gågadesystemet fra Sct. Olai Plads over Springvandspladsen til Metropol og Langelandsgade.

 

De eksisterende udvalgsvarebutikker langs Frederikshavnsvej er en udfordring for koncentrationen af liv i bymidten. Der er risiko for, at handlen spredes over et stort område, så den nordlige del af gågadesystemet ikke kan fastholde sin handelsposition og mister attraktionsværdi. Derfor gives der ikke mulighed for yderligere udvalgsvarebutikker langs Frederikshavnsvej.

 

Velbeliggende erhvervsarealer

Det er vigtigt, at der kan planlægges for og udbygges med erhvervsarealer, der kan imødekomme erhvervslivets ønsker om god beliggenhed. Udlægning af nye erhvervsarealer skal ske i forlængelse af eksisterende erhvervsområder efter princippet inde fra og ud.

 

Det er attraktivt for virksomheder at opnå en synlig placering tæt på motorvejen. Der er gennem eksisterende arealudlæg mulighed for transporttunge og transportrelaterede virksomheder at lokalisere sig motorvejsnært vest for motorvejen. Udnyttelse af erhvervsarealerne og synligheden ved motorvejen skal indtænkes i detailplanlægningen i form af lokalplaner for området, hvor der skal stilles arkitektoniske krav til bebyggelsen, så byggeriet kan medvirke til at give byen en indbydende facade, der giver lyst til at opleve byen bag facaden.

 

Det er en klar forudsætning for udbygning af erhvervsarealerne, at de overordnede statslige mål om klare grænser mellem by og land, og om sammenhængende byudvikling i form af udbygning indefra og ud, ikke kan fraviges. Motorvejen er en sådan klar grænse og som udgangspunkt grænse for byudviklingen i Hjørring. Udlæg af erhvervsarealer på østsiden/ydersiden af motorvejen er ikke en del af kommuneplanens langsigtede perspektiver, da det vil medføre løsrevet byudvikling og bryde med princippet om, at byen skal udvikles sammenhængende, indefra og ud.

 

Uddannelse

Uddannelsesmiljøet spiller en væsentlig rolle i Hjørring både for det private erhvervsliv og de store offentlige arbejdspladser, men også for kulturen og bylivet.

 

Kommunen samarbejder med uddannelsesinstitutionerne om forskellige udviklingsprojekter med henblik på at generere nye uddannelsestilbud og skabe nærværende byrum, hvor de unge har lyst til at opholde sig.

 

Nye uddannelsestilbud skal placeres i forbindelse med uddannelsesområdet øst for bymidten. Der findes en potentiel rummelighed på Stadiongrunden til at udvikle de eksisterende uddannelsesinstitutioner eller etablere nye uddannelser, der understøtter kulturliv, kulturarv, erhvervsliv og oplevelseserhvervene. Dette samarbejde kan udvikles til også at integrere kommunens erhvervsliv. 

 

Nye byrum med plads til ophold og aktiviteter skal placeres i forbindelse med bymidten og det kommende Teateroplevelseshuset for at samle liv og aktiviteter.

 

Kultursatsning

Hjørring har et stærkt kulturelt fundament, både inden for musik, teater og kunst. Byen har derfor et stort potentiale til at udbygge og udvikle den kulturelle profil.

 

Kulturlivet skal i højere grad koncentreres omkring og sammenkædes med bylivet, således det kan eksponeres mere og udfoldes der, hvor folk mødes og færdes. Der bliver derfor arbejdet med at styrke Hjørrings kulturelle identitet som ”Kulturkilden” i Vendsyssel.

 

Som en del af arbejdet med at skabe en kulturel identitet er der lagt vægt på at få opført et kulturelt fyrtårn, der rækker ud over bygrænsen. Det arbejde resulterer i, at der nu etableres et ”state of the art” Teateroplevelseshus i Hjørring midtby. Det nye Teateroplevelseshus er tænkt som en integreret del af byens rum, og der skal derfor være plads til passage, ophold og aktiviteter i husets foyer, således bylivet trækkes ind i huset og skaber liv. Ligeledes skal husets funktioner trækkes ud i de omkringliggende byrum, i særdeleshed på Mammutpladsen, og afspejle husets aktiviteter i bybilledet.


Det er ligeledes et ønske, at det scenografiske aspekt af teaterkulturen videreføres og nyfortolkes i byens rum. Der kan således arbejdes med at iscenesætte de mange skulpturer, der er opsat i byens rum, iscenesætte byens borgere og deres brug af byen, eller ved at indføre en scenografifestival, hvor lyskunstnere og scenografer kan arbejde med byen som et lærred for oplevelser.

 

Vendelbogade-området

Vendelbogade-området er beliggende lige nord for Hjørring bymidte. Vendelbogade er skabt ved et stort gadegennembrud, som blev foretaget omkring 1990, hvilket tydeligt kan aflæses i området. Idet gadegennembruddet er sket efter bebyggelsens opførelse, orienterer bebyggelsen sig ikke mod Vendelbogade, men mod de tilstødende gader. På den øst-vest gående strækning er den rumlige, bebyggelsesmæssige karakter helt fraværende. Flere af bygningerne fremstår desuden nedslidte, og området trænger generelt til bygningsfornyelse og forskønnelse.

 

Der er derfor udarbejdet en helhedsplan for Vendelbogade-området med tre scenarier for fremtiden. Heri gennemgås områdets nuværende problemstillinger med anbefalinger til løsninger omkring de fremtidige vejstrukturer, grønne strukturer, bebyggelsesmæssige strukturer samt kulturelle elementer, for at udfolde det fremtidige potentiale, så området i fremtiden bliver en attraktiv del af byen.

 

På baggrund af helhedsplanen skal der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013, som fastlægger nye rammer for området i overensstemmelse med helhedsplanens principper. Processen omkring kommuneplantillægget giver projektet mulighed for særlig opmærksomhed i offentligheden.

 

Bosætning

Drikkevandsinteresser i oplandet omkring Hjørring medfører begrænsninger for byudvikling i disse områder. Nordøst for byen ligger et område med særlige drikkevandsinteresser, og i den sydøstlige del af byen ligger indvindingsopland til alment vandværk.

 

Det forventes derfor, at den væsentligste del af byudvikling til boligformål i Hjørring i fremtiden skal ske på vestsiden af byen, hvor boligerne vil ligge hensigtsmæssigt i forhold til Hirtshalsbanen og den planlagte omfartsvej sydvest om byen. I denne kommuneplan udlægges to større arealer til nye boliger ved Teglgårdsvej, Vellingshøjvej samt et mindre areal ved Halvorsmindevej.

 

Teglgårdsvej

Arealudlægget på ca. 7 ha til boliger ved Teglgårdsvej udgør femte og sidste etape af et større byudviklingsområde syd for Løkkensvej i den vestlige del af byen. Der gives mulighed for opførelse af åben-lav og tæt-lav bebyggelse samt etagebebyggelse. Området ligger hensigtsmæssigt i forhold til Hirtshalsbanens trinbræt ”Teglgårdsvej” og en mulig omfartsvej sydvest om byen.

 

Vellingshøjvej

Arealudlægget på ca. 22 ha til boliger ved Vellingshøjvej udgør første etape af et nyt større byudviklingsområde på ca. 55 ha. Byudviklingsområdet er en naturlig afrunding af den nordlige del af bydelen Højene nord for Vellingshøjvej og afgrænses mod vest af Hirtshalsbanen. Området skal udlægges som en ny grøn og bæredygtig bydel med nytænkte bebyggelsesstrukturer, arkitektur, grønne områder, rekreativ anvendelse af regn- og overfladevand samt trafikdifferentiering.

 

De bærende elementer for planlægningen af det samlede byudviklingsområde er mindre grunde med store grønne og blå fællesarealer. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for første etape skal der udarbejdes en helhedsplan for hele området. Helhedsplanen skal redegøre for den nærmere arealanvendelse, trafikstrukturer, bebyggelsesstrukturer mv. samt skitsere en etapevis udbygning.

 

Halvorsmindevej
Arealudlægget på ca. 1 ha til boliger syd for Halvorsmindevej til boliger er en huludfyldning og grænser mod nord op til den eksisterende bebyggelse langs sydsiden af Halvorsmindevej. Der skal skabes sammenhæng mellem boligområdet og den eksisterende bebyggelse langs Halvorsmindevej.

 

Moderne boliger i bymidten

Der påtænkes udarbejdet en boliganalyse for kommunen. Men der ses allerede tendenser i retning af, at Hjørring skal have styrket sit boligtilbud for seniorer og for de unge, der påbegynder en uddannelse i byen. Disse befolkningsgrupper ser ud til at ønske sig bymidtenære lejligheder. På denne baggrund er der skabt muligheder for en bymidtenær boligudbygning på sydsiden af bymidten og jernbanen, hvor der samtidigt er nærhed til store grønne områder.

 

Høje huse i Hjørring

Bestræbelserne for at skabe en moderne by i bevægelse, med et mangfoldigt byliv, og som kan tiltrække nye borgere og virksomheder forudsætter, at nye muligheder undersøges og vurderes, herunder også opførelse af høje huse. Med henblik på at tilføre Hjørring ny identitetsskabende arkitektur, opnå tæthed og intensiv udnyttelse af bymidtearealerne og tilføre bymidten en ny koncentration af blandede funktioner, som kan understøtte bylivet, er der åbnet op for muligheden for at bygge højt på kanten af Hjørring bymidte.

 

Retningslinje 2.1.4 fastlægger en række krav, som skal være opfyldt, inden der kan tillades byggeri, som er væsentlig højere end byens eksisterende profil med 3−4 etager, som præger de centrale dele af byen og handelsgaderne omkring Springvandspladsen. 

 

Indfaldsveje

Indfaldsvejene er det første, man ser ved ankomst til byen. Det er derved også dem, der giver det første indtryk af byen. Det er derfor vigtigt, at indfaldsvejene afspejler det billede, man ønsker omverden skal have af byen.

 

Både Frederikshavnsvej og Bispensgade er nedslidte og utidssvarende – det er derfor vigtigt at fokusere på, hvordan disse kan omdannes til spændende korridorer, der virker indbydende og afspejler billedet af Hjørring som en attraktiv og aktiv by.

 

Omdannelsen kan ske på flere måder, både i form af nye planer for anvendelse af ejendommenes ubebyggede arealer, men også ved beplantning, belysning, belægning, skiltning og ændringer i vejprofilen.

 

Grønne kiler

Byens grønne kiler og naturområder er vigtige landskabelige og naturmæssige værdier, der skal friholdes for bebyggelse. Byens grønne træk skal i højere grad inddrages i byens helhedsplanlægning som sammenkædende elementer mellem bydelene.

 

Der skal arbejdes med at nedbryde den barriere, som jernbanen skaber mellem den eksisterende bymidte og området syd for. Et godt eksempel på dette er ”Byens Vand”-projektet fra bymidten gennem Folkeparken, Bejts Vænge under jernbanedæmningen til de sydlige dele af Sct. Knuds By

Bymidten

Hjørring er en af landets ældste byer og opstod i middelalderen. Byen udviklede sig i takt med udnævnelse til henholdsvis købstad og administrativt centrum for Hjørring Amt, etableringen af vejnettet mellem de større nordjyske byer, åbningen af Hjørring Station og industrialiseringen.

Hjørring bymidte afspejler byens historie som købstad og administrationsby. Gl. Hjørring, byens ældste del, er præget af fine gamle gadeforløb med velbevarede købmandsgårde og andre huse fra perioden 1800−1900. Det er karakteristisk for bydelen, at de gamle baghuse er velbevarede og danner fine gårdmiljøer. Området rummer en række fredede og bevaringsværdige huse, og der er udarbejdet en bevarende lokalplan for området.

 

Springvandspladsen er med vandkunst og granitbelægning byens centrum sammen med de omkringliggende handelsgader. Østergade rummer en række større og karakteristiske bygninger fra begyndelsen af 1900−tallet med fine facader og bygningsdetaljer. Bygningerne har butikker eller publikumsorienterede liberale erhverv i gadeplan.

 

Gennem passage fra Springvandspladsen er der indgang til P. Nørkjærs Plads. Det centrale element på pladsen er Bjørn Nørgaards vandkunst og skulpturer. I forlængelse af P. Nørkjærs Plads ligger Vendsyssel Kunstmuseum, der er indrettet i en tidligere klædefabrik og et godt eksempel på kulturarvens værdi i det moderne bybillede.

 

Strømgade og Stokbrogade har været gågader siden 1992. Strømgade har et meget varieret facadeudtryk, mens Stokbrogade er en fin lille gade med et svunget forløb og harmoniske facader. Med henblik på at stimulere bylivet og handlen er Østergade i 2008 blevet omlagt til en anderledes gågade. Gågaden, der er karakteriseret ved forholdsvis stor bredde og mange træer, forbinder de øvrige gågader med shoppingcentret Metropol.

 

Brinck Seidelins Gade og Amtmandstoften rummer nogle af de smukkeste og mest bevaringsværdige byggede miljøer i Hjørring bymidte med flere arkitektonisk spændende bygninger. Bygningernes arkitektur og skala giver midtbyen en fin bymæssig stemning.

 

Detailhandel

Gågaderne, Metropol og Bispetorvet rummer midtbyens koncentration af butikker med dagligvarer, udvalgsvarer og specialbutikker, som foruden byens indbyggere tiltrækker kunder fra et større opland end kommunen. Hjørring har en god bredde i udvalgsvarer, og også mindre specialbutikker, bl.a. i Nørregade. De tre bydelscentre Højene, Åstrupvej (Kvægtorvet) og Bispensgade betjener lokalområderne.

 

Kulturarv

Hjørring har op gennem tiden været udsat for flere brande. De har medført, at den middelalderlige kulturarv næsten kun repræsenteres ved kirkerne i midtbyen. Til gengæld er der mange bygninger fra perioden 1820-1970, og derudover vidner en halv snes fredede bygninger om byens købstadshistorie.

 

Set i forhold til kulturarven er det vigtigt at fastholde de værdier, der ligger gemt her, da de er karakterskabende og med til at give byen en unik identitet. Det vil være muligt at bygge videre på disse værdier. Det kan f.eks. ske gennem en arkitekturpolitik eller dialog med husejerne om bevaring af autenticitet og gennem bearbejdning af byrummets inventar, belægning og beplantning.

 

Boligområder og bydele

Der ses tydelige spor fra Hjørrings udvikling i byens struktur og arkitektur. Disse spor ses eksempelvis i mangfoldigheden i byens bebyggelse, der spænder fra etageboliger, gamle villakvarterer og byhuse i den inderste del af byen til velbeliggende parcelhuskvarterer, rækkehusbebyggelser samt nyere etageboliger i de mere yderbeliggende boligområder.

 

Den nordlige og vestlige del af byen, Højene, Herregårdskvarteret, kvartererne ved Bellevue og langs Skagensvej, ved Tøtmosen og Dyregården med flere er præget af store planlagte parcelhusområder, som opført i perioden fra 1960’erne og frem til i dag. Områderne er forskellige, men det er gennemgående, at områderne er planlagt med respekt for de landskabelige kvaliteter og drager fordel af beliggenhed tæt på naturområder.

 

I et øst-vestgående bånd på begge sider af bymidten blandes parcelhusområderne med tæt-lav bebyggelse og etageboligbyggeri i 3−4 etager. I Vestbyen er der sket en omstrukturering af etageboligbyggeriet, som bl.a. omfatter en modernisering af lejlighederne og forbedringer af de grønne områder.

 

I den sydvestlige del af byen er parcelhusene den væsentligste boligform. Sct. Knuds By og Svanelunden repræsenterer på hver sin måde den byggestil og de bygningstyper, der blev opført i begyndelsen af 1900−tallet. Begge områder har stor fordel af beliggenheden tæt på de gamle parker.

 

Efter byomdannelsen af Gasværksbakken er det nye boligområde Svanelundsbakken opstået. Planlægningen giver mulighed for bebyggelse opført i max. 6 etager. Indtil videre er der opført et ældrecenter, mens seks punkthuse er undervejs.

 

Ulvegravene er planmæssigt at sammenligne med Højene. På ydersiden af Ulvegravene mod vest er der etableret helt nye boligområder ved Odbjergvej og Høgesangervej, hvoraf sidstnævnte består af moderne funkispræget byggeri.

 

I byens sydøstlige del afgrænset af Frederikshavnsvej og Bispensgade ligger et sammensat boligområde, hvor byhuse langsomt afløses af en del boliger fra 1950−1960’erne. Sammenlignet med byens øvrige boligområder rummer området kun få grønne områder.

 

Høje huse i Hjørring

I Hjørring har der har ikke tidligere været tradition eller behov for at bygge højere end de 3−4 etager, som præger de centrale dele af byen og handelsgaderne omkring Springvandspladsen. Med Sygehus Vendsyssel, Siloen ved Kvægtorvet og opførelsen af Metropol med ni etager er der taget et skridt ind i en ny epoke i Hjørrings bygningsmæssige udtryk og skala, som står i markant kontrast til de eksisterende bebyggelser.

 

Kultur og fritid

Hjørrings styrke er et rigt og mangfoldigt kulturliv med anerkendte institutioner som Vendsyssel Kunstmuseum, Vendsyssel Historiske Museum, Vendsyssel Teater og Hjørring Teater. Der er lang tradition for at prioritere kunst, musik, teater og idræt højt. Det kommer bl.a. til udtryk i byens rum, som er udsmykket med kunst.

 

Vendsyssel Teater opsætter succesfulde egenproduktioner, der høster anerkendelse i hele landet og er et stort potentiale for byen og egnen. Det er teatrets ambition at producere forestillinger, der har rødder i den vendsysselske poesi, og som både tilgodeser det folkelige og det excellente.

Vendsyssel Kunstmuseum spiller en væsentlig rolle i profileringen af Hjørring som kulturby, og Vendsyssel Historiske Museum giver byen og egnens historie dybde.

 

Byens hovedbibliotek ligger i Metropol. Biblioteket har en eksperimenterende og opsigtsvækkende indretning. Biblioteket tilbyder sig både inden for traditionelle og nye medier og måder at bruge biblioteket på. Indretning og virkemåde har vakt interesse ud over landets grænser. Koblingen mellem biblioteket med café samt multisal og Metropols handelsaktiviteter nytænker måden at skabe byliv på.

 

Park Vendia i østbyen er et sports− og aktivitetscenter for kommunens borgere og gæster. I 2008 åbnede Vandhuset, som er 1. etape, med 50 m svømmebassin, legebassiner og wellnessafdeling. Et fuldt udbygget Park Vendia forventes at indeholde et nyt stadion, squashbaner og en multihal, som kan anvendes til forskellige formål, herunder store koncerter. I området ligger der i dag også tennisanlæg, hytteby, campingplads, vandrerhjem, idrætsforeninger samt Vendiahallen. Der arbejdes på forskellig vis med at sikre den fortsatte udbygning.

 

Uddannelse

Hjørring er centrum for ungdomsuddannelser i Vendsyssel med gymnasium, EUC Nord og VUC, og for de mellemlange videregående uddannelser med Professionshøjskolen University College Nordjylland, der tilbyder lærer- og pædagoguddannelse, uddannelse til bachelor i natur- og kulturformidling samt sygeplejerskeuddannelsen. Derudover har social- og sundhedsuddannelsen har en afdeling i byen.

 

Uddannelsesinstitutionerne ligger samlet øst for centrum, i et bånd mellem Frederikshavnsvej og byens sports- og idrætsområde ved Park Vendia. Uddannelsesmiljøet spiller en væsentlig rolle i Hjørring - både for det private erhvervsliv og de store offentlige arbejdspladser, men også for kulturen og bylivet. Kommunen samarbejder med uddannelsesinstitutionerne om forskellige udviklingsprojekter, der kan generere nye uddannelsestilbud og samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.

 

Erhvervslokalisering

Håndværkerhverv, en gros- og industrierhverv er lokaliseret i den østlige del af byen, på arealer på begge sider af Frederikshavnsvej samt et større erhvervsområde syd her for, som afgrænses af Vandværksvej. Erhvervsområdet Hjørring Øst blev grundlagt i slutningen af 1960’erne og er løbende udvidet.

 

Efter anlæggelsen af motorvejen er Frederikshavnsvej blevet hovedindfaldsvej til Hjørring, og erhvervsområdet har en særdeles god tilgængelighed i forhold til byens overordnede vejnet, Sæbyvej og motorvejen. Arealerne langs Frederikshavnsvej anvendes til pladskrævende varegrupper, en række specialbutikker, der bl.a. forhandler de varer, der tidligere i Planloven var omfattet af reglen vedrørende pladskrævende varegrupper eksempelvis salg af køkkenelementer, hårde-hvidevarer samt tæpper/gulve og én større dagligvarebutik. Der er pletvis ubebyggede arealer og tomme lokaler i området, som medvirker til et lidt trist og stillestående udtryk.

 

Med henblik på at samle de erhverv, der medfører meget transport med tunge køretøjer, er der lokalplanlagt erhvervsarealer umiddelbart syd for jernbanen, på øst- og vestsiden af Sprogøvej, som primært er rettet mod transportorienterede virksomheder.

 

Infrastruktur og trafik

Hjørring ligger centralt i kommunen, og en veludbygget infrastruktur med hovedveje, motorvej og jernbaneforbindelser sikrer god forbindelse til kommunens øvrige byer, nabokommunerne og Aalborg.

Byens overordnede vejnet er bygget op omkring Cityringen og indfaldsvejene hertil og er forbundet til motorvejen med to tilslutningsanlæg.

 

Landskab og grøn struktur

Den ældste del af Hjørring by hæver sig i landskabet over det åbne, udstrakte landbrugslandskab, som omgiver byen. Mødet mellem landskabets langstrakte flader og højdedragene ved byen giver byen en markant placering i landskabet. Byens træer langs gader og veje samt på torve og pladser spiller en vigtig rolle for oplevelsen af byen og dens kvarterer.

 

Hjørring har en værdifuld sammenhængende grøn struktur bestående af gamle byparker i centrum, grønne anlæg og plantager. Den grønne struktur er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø. I kanten af byen danner ubebyggede naturområder og grønne kiler overgang mellem by og land.

Hjørring Bjerge er meget central for den grønne struktur i den nordlige del af byen. I den vestlige og sydlige del af byen strækker grønne kiler sig fra det åbne land og helt ind i byen. Via grønne stiforbindelser kædes kilerne sammen med byens parker og danner grønne bånd gennem byen. 

Der udlægges et areal på ca. 7 ha ved Teglgårdsvej til boliger, jf. kortet.

Der udlægges et areal på ca. 22 ha nord for Vellingshøjvej til boliger, jf. kortet.

Der udlægges et areal på ca. 1 ha syd for Halvorsmindevej til boliger, jf. kortet.

Der udlægges en enkelt parcelhus grund ved Bagterpvej, jf. kortet.

 

Der udtages et areal til offentlige formål på ca. 20 ha ved Åstrupvej, jf. kortet, og arealet tilbageføres til landzone.

 

Teglgårdsvej
Området er den sidste etape af et større byudviklingsområde syd for Løkkensvej i den vestlige del af byen. Området rummer ikke særlige beskyttelsesinteresser.

Se rammeområde 105.1140.07.

Vellingshøjvej
Området er første etape af et nyt større byudviklingsområde på ca. 55 ha. Byudviklingsområdet er en naturlig afrunding af den nordlige del af bydelen Højene nord for Vellingshøjvej og afgrænses mod vest af Hirtshalsbanen.

Området skal udlægges som en ny grøn og bæredygtig bydel med nytænkte bebyggelsesstrukturer, arkitektur, grønne områder, rekreativ anvendelse af regn- og overfladevand samt trafikdifferentiering. Området rummer ikke særlige beskyttelsesinteresser.

Se rammeområde 107.1140.19.

Halvorsmindevej
Området er en huludfyldning og grænser mod nord op til den eksisterende bebyggelse langs sydsiden af Halvorsmindevej. Der skal skabes sammenhæng mellem boligområdet og den eksisterende bebyggelse langs Halvorsmindevej. Området afgrænses mod vest og syd af landbrugsarealer. Mod øst grænser området op til enkelte boliger og længere mod øst en erhvervsejendom, der anvendes til håndværksvirksomhed.

Se rammeområde 104.1110.23.

Bagterpvej
Boligområdet i Sct. Knudsby i Hjørring udvides med en enkelt parcelhusgrund ved Bagterpvej 39.

Se rammeområde 104.1140.17.

Åstrupvej
Arealet ved Åstrupvej udtages af kommuneplanens rammer, idet området ikke er blevet udnyttet til kirkegårdsformål som byplanvedtægten giver mulighed for, og der ikke længere er behov for at have arealet udlagt til det formål.

Der udtages et areal på ca. 1 ha ved Johs. E. Rasmussensvej til erhverv, jf. kortet.

 

Erhvervsarealet ved Johs. E Rasmussens Vej udtages af den kommunale planlægning, da der er konstateret en stor bestand af fredede orkideer inden for området. Det udtagne areal bliver en del af et sammenhængende grønt område på i alt ca. 8 ha.

Der udpeges ikke nye byomdannelsesområder i Hjørring.

 

Der er ikke i øjeblikket erhvervsområder, hvor byomdannelsesindsats er aktuel. 

I bymidtens kant kan der opføres høje huse i 6 etager og derover. Bykernen, handelsgaderne og Gl. Hjørring skal bevares og friholdes for byggeri af høje huse.
 
For Hjørring by gælder, at bymidten med dens særlige købstadskarakter skal bevares og friholdes for højt byggeri, der løfter sig over de eksisterende taghøjder. Det gælder både for bykernen, handelsgaderne og Gl. Hjørring.

Med henblik på at tilføre Hjørring ny identitetsskabende arkitektur, opnå tæthed og intensiv udnyttelse af byens centrale arealer og tilføre byen en ny koncentration af blandede funktioner, som kan understøtte bylivet, er der åbnet op for muligheden for at bygge høje huse på kanten af Hjørring bymidte.

Der er ingen generel definition på, hvornår en bygning er et højt hus, da det afhænger af bygningens proportioner og udformning, samt den sammenhæng, bygningen indgår i. I Hjørring vil en bygning, som er væsentligere højere end den omkringliggende bebyggelse (3- 4 etager) være et højt hus. Sådanne kan derfor defineres som bygninger på 6 etager og derover.

Høje huse er en bygningstype, som påvirker omgivelserne og byen i langt højere grad end traditionelt byggeri. Høje huse kræver omtanke, da de på grund af deres volumen kan ses på lang afstand og har stor indvirkning på den landskabelige og bymæssige skala. Men også på de nære omgivelser, som påvirkes af skyggekastning, reflekser, ændrede vindforhold og øget trafik. Det er vigtigt ikke alene at se højhuset som et vartegn, en arkitektonisk markering i byen, men se huset og dets funktioner i stueplan som en del af det omkringliggende byrum.

Retningslinjen skal sikre, at der i forbindelse med ansøgninger om byggeprojekter for høje huse, udarbejdes en redegørelse, i hvilken det vurderes, om det enkelte byggeprojekt kan finde indpas på den pågældende lokalitet.

Redegørelsen skal belyse følgende forhold:
• Projektets idé, funktioner og beliggenhed skal dokumenteres
• Projektet skal udformes med et arkitektonisk højt ambitionsniveau
• Projektet skal sikre etablering af rekreative arealer i bebyggelsen
• De trafikale forhold, som projektet genererer i og omkring området.

Hvis projektet vurderes at kunne indpasses, skal der i den videre lokalplanlægning, som minimum redegøres for følgende:

• Den visuelle påvirkning af næromgivelserne samt byggeriets påvirkning af de centrale dele af byen skal illustreres ved anvendelse af visualiseringer
• Skyggepåvirkning. Visualiseringer skal vise hvordan byggeriets skygge påvirker omkringliggende bebyggelser og områder, samt påvirkningen af egne opholdsarealer
• Byarkitekturen, herunder bygningens samspil med byens arkitektur, kulturmiljø og skala
• Udformningen af byrum og udearealer omkring det høje hus.
• Indbliksgener. Dokumentation for at eventuelle indbliksgener er løst.

Langs Frederikshavnsvej på strækningen fra Vendiavej og ud til motorvejen gives der mulighed for etablering af liberale erhverv i begrænset omfang på i alt 2.500 m2 bebygget areal.

 

Frederikshavnsvej spiller en væsentlig rolle i opfattelsen af Hjørrings identitet. Der er en mulighed for, at liberale erhverv kan lokalisere sig langs Frederikshavnsvej, blandt håndværk, industri og forretninger med pladskrævende varegrupper. Baggrunden herfor er, at denne erhvervstype kan være med til at forskønne indfaldsvejen. Modsat kan liberale erhverv langs Frederikshavnsvej være med til at udtynde bylivet i bymidten, hvorfor der kun er en begrænset mulighed for etablering af sådanne erhverv på Frederikshavnsvej.
Retningslinjen giver mulighed for etablering af liberale erhverv i begrænset omfang svarende til i alt 2.500 m2 bebygget areal på Frederikshavnsvej.

Kvoten på de 2.500 m2 opgøres i et regnskab i kommuneplanen, som angiver den aktuelle rummelighed: 

Ledige kvadratmeter i kvoten = 2000 m(pr. 7. marts 2013)

 

 

Østergade, gågaden i Hjørringbymidte

 

Tilbage til forsiden


 

 Se alle temakort