By Bymønster Byudvikling Detailhandel Hjørring Hirtshals Sindal Vrå Tårs Løkken Astrup Bindslev Bjergby Harken Horne Hundelev Hørmested Lendum Lønstrup Lørslev Mosbjerg Poulstrup Rakkeby Sønderlev Tolne Tornby Tversted Vrensted Åbyen Land Trafik Tekniske anlæg Klima & Miljø Ferie - Fritid Kulturarv  

Bymønstret beskriver kommunens netværk af byer, landsbyer og landdistrikter med henblik på en rollefordeling og et samspil mellem byerne, som kan medvirke til at skabe sammenhæng, fælles identitet og løfte udviklingen i hele kommunen.

 

Byerne er inddelt i 4 forskellige bytyper på baggrund af deres størrelse, funktioner og forudsætninger samt den rolle, de skal udfylde til gavn for hele kommunen.

  • At styrke Hjørrings rolle som hovedby med attraktivt byliv og kultur.
  • At styrke bosætningen i kystbyerne ved at fremme deres kvaliteter.
  • At skabe attraktive bosætningsmuligheder for børnefamilier, hvor byerne har et potentiale.
  • At understøtte, tilpasse og vedligeholde de øvrige byer ved en aktiv planlægningsindsats.

Byerne skal udvikle sig forskelligt, i eget tempo og på hver deres måde. De skal udvikles, så der fortsat er forskel på vores store og små byer, for på den måde at sikre forskellige boligtilbud i kommunen. Investeringerne i byudvikling skal målrettes.

 

Hjørrings rolle som hovedby med attraktivt byliv og kultur skal styrkes. Hjørring skal være en moderne og levende købstad. Det er til glæde for indbyggere i hele kommunen, at der er velfungerende, specialiserede aktiviteter i Hjørring by. Aktiviteterne skal rumme de unge og bygge på byens styrker: Kulturlivet, uddannelse, de mange arbejdspladser, det grønne miljø. Særligt i bymidten skal der i de kommende år arbejdes kraftigt på at koncentrere funktioner, så der sikres liv, mangfoldig kultur og service.

 

Bosætningen i kystbyerne skal styrkes ved at fremme deres kvaliteter. Lønstrup er et landskendt eksempel på, hvad man kan opnå ved målrettet planlægning. En aktiv by, der på trods af hårde odds har formået at fastholde sine styrker, sin befolkning og skabt øget turisme. Løkken og Tversted har potentialerne i form af fysiske rammer og kulturhistorie, og de skal udvikles i en åben og bevidst proces sammen med beboere og turister.

 

Der skal udvikles spændende boligområder med nyskabende arkitektur og byplanlægning i forskellige bystørrelser. Målet er at udvikle mindst et ”anderledes” boligområde om året. Et eksempel herpå er Hundelev, hvor et plangrundlag for et nyt boligområde ved Fælledvej er udviklet i et samspil mellem borgere og kommunen - på baggrund af borgernes initiativ.

 

Hjørring Kommune vil fortsætte med at arbejde med forskønnelse i lokalbyer og landsbyer i tæt samspil med borgere og ildsjæle. Nærheden til natur og landskab skal bevares og bruges aktivt i udvikling af byerne gennem planlægning for det åbne land. 

Byudvikling sker på baggrund af en lang række overvejelser og afvejninger af forskellige offentlige og private interesser, da der er forskellige tilgange som myndighed og investor. Hvordan prioriteres den ene by frem for den anden? Hvor skal udviklingen ske i den enkelte by? Hvordan skal balancen være mellem udvikling i byerne og i landdistrikterne? Hvordan skal investeringer og indsatser prioriteres?

 

Der findes ikke entydige svar på spørgsmålene, men overvejelserne nedenfor redegør for de overvejelser, der ligger bag de strategiske valg, der er truffet om udvikling af bymønstret i Hjørring Kommune.

 

Hvad betyder et bymønster?

Bymønstret er et blandt flere redskaber til at prioritere, hvor, hvordan og hvornår vi vil investere i udvikling, der kan fremme vækst og bæredygtighed i kommunen. Indbyggertal eller antallet af butikker er ikke i sig selv afgørende for om der skal investeres.

 

Ildsjæle og et rigt foreningsliv er lige så vigtigt for en bys udvikling som en flot beliggenhed eller offentlig service. Dermed har det stor betydning, hvordan en by kan matche de behov, der er for boliger, oplevelser eller erhvervsmuligheder i hele kommunen. Det kan udtrykkes således, at bymønstret er redskabet til at fordele rollerne i det arbejde, der er i gang for at skabe den attraktive og bæredygtige kommune. Det er nødvendigt at samle og fokusere indsatser og udviklingsmuligheder. Det indebærer større investeringer i nogle dele af kommunen og løbende drøftelse af, om det nuværende serviceniveau kan fastholdes i alle kommunens byer.

 

Boligudbygningen koncentreres primært i og omkring byer med folkeskoler, mens fremtidig erhvervsudvikling primært skal ske i byerne langs motorvejen. Det forpligter til målrettet arbejde med infrastruktur, og at den kollektive trafik er så veludbygget, at det fortsat er attraktivt at bo i lokalbyer, landsbyer og det åbne land.

 

Samspillet mellem byerne

For at være en attraktiv kommune for både borgere og erhvervsliv er det vigtigt, at kommunen kan tilbyde det, som efterspørges, hvad enten det er kultur, natur, handel, service, byggegrunde mv. Den enkelte by eller det enkelte område kan ikke tilbyde det hele, og derfor skal kommunens byer udvikles i tæt samspil med hinanden, så den samlede bystyrke og attraktivitet understøttes.

 

En væsentlig udfordring i forbindelse med byudvikling er, at det på den ene side er afgørende for den enkelte by at beholde et unikt særpræg og egenforståelse, og at byens potentialer kan realiseres. På den anden side er det nødvendigt, at beboerne i de enkelte byer har en accept af en stor intern byafhængighed og tillid til en hensigtsmæssig fordeling af de enkelte byers roller og funktion.

 

For at skabe de bedste forudsætninger for en god fremtidig udvikling i byerne skal der fokuseres på en afklaring af den enkelte bys rolle og forudsætninger i forhold til kommunens øvrige byer og byer i nabokommuner.

 

Udvikling af den enkelte by bymønstret

Den enkelte by skal udvikles og styrkes på baggrund af dens særlige karakter, kvaliteter og potentialer. Det er faktorer som attraktive bosætningsmuligheder, infrastruktur og tilgængelighed, offentlig og privat service, skoler og institutioner, detailhandel, byliv og spændende byrum, kultur− og fritidstilbud samt nærrekreative muligheder, der er medvirkende til at gøre en by attraktiv for både borgere og erhvervsliv.

 

Der skal i planlægningen af udviklingen i den enkelte by vurderes, om fokus skal være på udlæg af nye attraktive arealer til boliger eller erhverv, og/eller der skal fokuseres på udnyttelse og forbedring af de særlige kvaliteter og karakterer, som byen rummer – i form af f.eks. en forskønnelse af udvalgte steder i byen eller ved byomdannelse.

 

En stor andel af befolkningen bor i landdistrikterne

Knap halvdelen (47 %) af kommunens befolkning bor i de to største byer Hjørring og Hirtshals, mens 13 % bor i de 4 områdebyer Sindal, Vrå, Tårs og Løkken. Det betyder, at en forholdsvis stor andel af befolkningen (40 %) bor i lokalbyer, landsbyer eller i landområderne.

For at gøre mål og strategier til virkelighed og konkrete handlinger, er det nødvendigt at formere struktur og principper for bymønster og byudvikling. Dermed sættes rammerne for den fremtidige udvikling. Det er nedenstående 7 principper, der skal omsættes til mål og retningslinjer i hovedstrukturen og indarbejdes i rammebestemmelser.

 

  1. Det nuværende bymønsters opdeling i 4 forskellige bytyper (hovedby, områdeby, lokalby og landsby) opretholdes.
  2. Hjørring styrkes som hovedby som den centrale drivkraft i kommunen.
  3. Hirtshals fastholdes som en 'særlig' områdeby med udgangspunkt i byens betydning for kommunens fremtidige erhvervsudvikling
  4. De fire områdebyer – Løkken, Vrå, Tårs og Sindal – fastholdes som centre, der betjener lokalbyer, landsbyer og det åbne land. Områdebyerne differentieres mht. serviceniveau og udbygningsmuligheder med udgangspunkt i deres respektive styrker.
  5. Der skal arbejdes målrettet med fornyelse i områdebyerne: Løkken Sindal Tårs og Vrå.
    Der skal endvidere arbejdes med geografiske udviklingsområder, fx dele-tilbud mellem landsbyer. Der arbejdes med at fremtidssikre en fornuftig infrastruktur og kollektiv trafikbetjening, der på én gang styrker hovedbyens og områdebyernes centerfunktioner og gør fortsat bosætning i lokalbyer og landsbyer mulig og attraktiv.
  6. Offentlige investeringer i byudvikling til erhvervsformålsker fremover primært i Hjørring og Hirtshals, sekundært i de øvrige områdebyer. Mindre håndværksvirksomheder og lignende kan fortsat etablere sig over hele kommunen. Boligudviklingsker fremover primært i hoved- og områdebyerne. Fremadrettet skal der være mulighed for at bygge et mindre antal boliger i lokalbyer og landsbyer tilpasset behov og omgivelser i den enkelte by.
  7. Bebyggelse og anvendelse i det åbne land betyder store forandringer i oplevelsen af landskab og landsbyer i de kommende år. Der skal laves selvstændigt temaarbejde for landdistriktet og for anvendelsen af det åbne land. Politik formuleres på baggrund af indspil eksempelvis fra landsbyforum, landbruget, kulturarvskommuneprojektet og turismen m.fl.

 

 

.

Kommunens byer opdeles i et bymønster bestående af hovedby, områdebyer, lokalbyer og landsbyer. De enkelte byers indplacering i bymønstret kan kun ændres i forbindelse med en fremtidig kommuneplanrevision.

Hovedby
Hjørring er kommunens hovedby. Hovedbyen ligger i byzone.

Områdebyer
Områdebyerne er Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs og Løkken, som alle ligger i byzone.

Hirtshals har status som en særlig områdeby med udgangspunkt i byens betydning som havneby og for kommunens fremtidige erhvervsudvikling.

Lokalbyer
Lokalbyerne er Astrup, Bindslev, Bjergby, Harken, Horne, Hundelev, Hørmested, Lendum, Lønstrup, Lørslev, Mosbjerg, Poulstrup, Rakkeby, Sønderlev, Tolne, Tornby, Tversted, Vrensted og Åbyen.

Lokalbyerne ligger i byzone eller skal overføres til byzone gennem lokalplanlægning.

Landsbyer
Landsbyerne er Allingdam, Børglum, Dvergetved, Gjurup, Gl. Bjergby, Hæstrup, Ilbro, Linderum, Morild, Mygdal, Nr. Lyngby, Sdr. Rubjerg/Gølstrup, Skibsby, Stenhøj, Sæsing, Sønderskov, Tuen, Uggerby, Ugilt, Vennebjerg, Vidstrup, Vittrup og Vogn.

Landsbyerne ligger i landzone.
 
Bymønstret er en hierarkisk inddeling af kommunens byer på baggrund af byernes størrelse, funktioner, forudsætninger og særlige profil. Bymønstret er retningsgivende for udviklingen i kommunen.

Hovedby
Hjørring er kommunens hovedby og det vigtigste byområde, hvor arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, specialiseret udvalgsvarehandel og de overordnede servicefunktioner som f.eks. sygehus og domstol er placeret. Byen rummer funktioner og tilbud, som opfylder en almindelig hverdag for indbyggere og oplandet, som også rækker udover kommunegrænsen. Hovedbyen er en drivkraft i kommunen og i Vendsyssel.

Områdebyer
Områdebyerne er bysamfund med dagligvare- og udvalgsvarehandel, skole, erhverv, arbejdspladser, fritidstilbud samt offentlig og privat service. Byen rummer funktioner og tilbud, som opfylder en almindelig hverdag for indbyggere og oplandet. Der kan ske en udvikling til såvel boligformål som erhvervsformål.

Lokalbyer
Lokalbyerne spænder vidt i indbyggertal - fra Bindslev med ca. 1.150 indbyggere til Sønderlev med knap 200 indbyggere. De største lokalbyer rummer grundskole, dagligvareforsyning og lokale erhvervs- og håndværksvirksomheder, mens de mindre har servicetilbud i varierende omfang. På baggrund af den enkelte bys størrelse og potentialer er der mulighed for byudvikling til bolig- og erhvervsformål for at understøtte eksisterende tilbud og funktioner.

Landsbyer
Landsbyerne er hovedsageligt bosætningsbyer, oftest uden servicetilbud og dagligvarehandel, men med lokale samlingssteder. Byerne kan tilføres nye byggegrunde ved huludfyldning og afrunding af byen.

Boliger i kystbyerne Hirtshals, Lønstrup og Tversted skal opretholdes til helårsbeboelse. I Løkken skal boliger i nye lokalplanlagte boligområder anvendes til helårsbeboelse.

 

Eksisterende og nye boliger i byerne i kystnærhedszonen skal opretholdes som helårsboliger, hvilket betyder, at eksisterende lovlige forhold kan fortsætte, men nye boliger i nye lokalplanlagte boligområder skal anvendes til helårsbeboelse. Hensigten er at sikre en fortsat bosætning i kystbyerne og at undgå, at byerne ender som tomme kulissebyer udenfor feriesæsonen.

Lokalplaner for Hirtshals, Lønstrup, Tversted skal indeholde bestemmelser om, at boliger skal anvendes som helårsbeboelse. Lokalplaner for nyplanlagte boligområder i Løkken skal indeholde bestemmelser om helårsbeboelse.

Særligt for Løkken skal det bemærkes, at Løkken fortsat skal være en kombineret ferie- og bosætningsby, men at der skal ske en opbremsning i feriebyudviklingen. Der er iværksat helhedsplanarbejde for byen, hvor der bl.a. sættes særlig fokus på byens helt specielle potentialer. Helhedsplanen for Løkken vil endvidere belyse emner som: Fordele og ulemper ved helårsbeboelse, byens særlige bygningskultur, infrastruktur, bymidteudvikling/detailhandel, erhverv/turisme, boligudvikling mv.

 

Bymønsteret i Hjørring Kommunen

 

Tilbage til forsiden


 

 Se alle temakort