Hvad er en kommuneplanstrategi? Satsninger Satse fokuseret på unge og uddannelse Bygge på egne styrker i erhvervsudviklingen Skabe attraktive og differentierede by- og boligmiljøer Revisionstemaer Kontrete handlinger Gennemført planlægning  

Bygge på egne styrker i erhvervsudviklingen

 

Vi vælger at satse på egne styrker i erhvervsudviklingen, fordi vi ser det som vejen til en robust og effektfuld udvikling. Store byer udenfor kommunen og regionen trækker videnstunge virksomheder og specialiseret arbejdskraft til sig. Det betyder, at vi er midt i en omstilling, hvor det er vigtigt at få flere videnstunge arbejdspladser til at spille sammen med de traditionelle erhverv, som har stor betydning i kommunen. Derfor bliver samarbejde og initiativer for at skabe nye arbejdspladser et springende punkt i årene, der kommer.

 

Vi tror på, at omstilling og kompetenceudvikling skal ske ad flere veje. Og vi tror på, at en omstilling lykkes, hvis vi får uddannelse og styrkerne fra vores erhvervsliv til at spille sammen. Derfor vil vi satse på erhvervsområdet i Hirtshals med fisk, maritime erhverv, transport og forskning, Vi vil satse på bedre byggeløsninger som en del af arbejdet med byggeri og anlæg i hele kommunen.

 

 

Vi tror på, at vi kan nå langt ved at satse på:

  • Erhvervsområdet Hirtshals: Maritime erhverv, fisk, transport og logistik.
  • Håndværk, anlæg og byggeri: Energirigtige løsninger, bedre byggeprocesser, produktudvikling , netværk, videndeling og kompetenceløft.
  • Turisme: Produktudvikling på kulturarv, fx Krumpen som oplevelsesøkonomisk satsning (kultur, erhverv, turisme). 
  • De primære erhverv: Fødevareproduktion indenfor landbrug og fiskeri/akvakultur med tilhørende forædling, trading og FoU-aktiviteter.

 

Vi vil investere i netværk ud fra en klyngetanke i forhold til erhverv, der har betydning for og forankring i området. Målet med netværk er at give konkurrencemæssige fordele, fordi de åbner for adgang til viden og kvalificeret arbejdskraft. En vigtigt brik bliver at få forskellige parter til at medvirke i strategiske samarbejder med videninstitutioner og virksomheder. 

 

Når vi vælger at satse på egne styrker i erhvervsudvikling handler det også om, at vi ikke tror på, at der samlet set kommer fremgang ved at flytte vækst fra en anden del af regionen til vores kommune. Målet er i stedet at skabe vækst i et samspil med andre byer og særligt med vores lokale erhvervsliv, så væksten kan vokse nede fra.

 

Som kommune kan vi bidrage til at skabe gode rammer for nye tiltag, men indholdet i rammerne afhænger af samarbejdspartnere i uddannelsesverdenen og erhvervslivet. Budskabet er dermed - i al sin enkelthed, at vi ikke kan løfte udviklingen alene. Det er nødvendigt med samarbejde mellem offentlige og private virksomheder og på tværs af grænser for få delt viden, indsats og risiko.

 

 

 

Turisme

Turisterhvervet er et godt eksempel på, at vi skal satse på at udvikle med udgangspunkt i vores lokale styrker. Vi skal som et eksempel bruge de værdier, der er i vores kulturarv, i oplevelser langs vores flotte kyst og skønne natur inde i landet. Svaret på, hvordan vi bedst gør det kan ikke hentes eller kopieres andre steder fra. Vi skal selv finde frem til det særlige, det stedbundne, der ikke kan flyttes andre steder hen.

 

Omdrejningspunktet skal være særlige oplevelser, produkter og overnatningsformer, som hører naturligt hjemme hos os, og som rammer behovet hos fremtidens turist.

 

Tilbage til forsiden

 

 

 udviklingsplan_2011.pdf (1.3 MB)