Hvad er en kommuneplanstrategi? Satsninger Revisionstemaer Byudvikling Det Åbne Land Detailhandel Klima og Energi Den Faste Kulturarv Kontrete handlinger Gennemført planlægning  

Det Åbne Land

 

Planlægningen for det åbne land overgik til kommunerne fra amterne i forbindelse med strukturreformens ikrafttræden i 2007. Det daværende Nordjyllands Amt havde stort fokus på beskyttelse af landskabs-, natur-, og kulturværdierne. Hjørring Kommune overtog i form af regionplanen et plangrundlag, hvor de bagvedliggende udpegningsgrundlag var veldokumenterede.

 

Plangrundlaget blev ikke væsentligt ændret i kommuneplan 2009, da der var behov for at opsamle viden om, hvordan planlægningen for både beskyttelse og benyttelse bedst spiller sammen. Der er således nu særligt behov for at arbejde med planlægning af det åbne lands benyttelse i samspil med beskyttelsesinteresserne. Regulering af de forskelligartede interesser og balancen mellem beskyttelsesinteresser og benyttelsesinteresser skal genovervejes frem til og i forbindelse med Kommuneplan 2013.

 

Formålet med at fokusere på planlægningen i det åbne land kan sammenfattes i følgende punkter:

  • Fremme effektiv anvendelse af ressourcerne
  • Forbygge/reducere konflikter mellem modstridende arealanvendelser
  • Sikre funktionel sammenhæng og æstetisk kvalitet i oplevelse og brug af landskaber
  • Reducere usikkerheder om fremtiden for forskellige interessenter
  • Fremme hurtige og effektive sagsafgørelser
  • Fremme debat, retssikkerhed og demokratiske beslutninger
  • Fremme trafiksikre vej- og stiforbindelser i det åbne land
  • Arbejde for velfungerende kollektiv trafikforsyning i landdistriktet 
  • Sikre, at det fortsat er attraktivt at bosætte sig, opholde sig og drive erhverv i det åbne land

 

Strukturelle forandringer i landbruget
Strukturudviklingen i landbruget og den generelle udvikling præger landdistriktet, hvor landskabet og landsbyerne ændrer sig og udfordrer vores traditionelle, historisk betingede billede af landområderne. Tendensen er at ”landskabsmosaikken”, bestående af forskellige mark- og landskabselementer, bliver større og mere grovkornet. Livet i landdistriktet påvirkes på en række områder af udviklingen i landbruget med store og intensive brug. Udfordringerne handler om at:

  • Færre og større landbrug, sammenlagte marker og nye store driftsanlæg sætter markante spor i landskabet
  • Den nære og direkte adgang til naturen, som er en væsentlig kvalitet ved at bo i landdistriktet, forringes mange steder, når markskel nedlægges og gamle stier og markveje forsvinder
  • Både antallet af nye store bygninger og antallet af tiloversblevne landbrugsbygninger stiger
  • En del af de tiloversblevne bygninger får ny anvendelse, andre kommer til, men nogen vil stå tomme med fare for forfald. Dette påvirker oplevelsen af landskaberne og kommunen negativt
  • Store husdyrbrug i landsbyernes omgivelser vil i perioder give anledning til lugtgener og store landbrug medfører generelt mere og tungere transport til og fra gårdene, hvilket kan medføre ændringer i transportbelastning i de mindre byer

Med Grøn Vækst er landbrugsloven desuden ændret, så der kan etableres jordløse husdyrproduktioner samt husdyrproduktioner uden maksimumkrav til antal dyreenheder. Det betyder, at den samlede bygningsmasse for en bedrift vil kunne blive så stor, at der kan opstå industrilignende byggeri i det åbne land. Der skal desuden planlægges for fælles biogasanlæg. Denne del af den strukturelle forandring fører frem til et behov for stillingtagen til, hvad det er for et landskab der ønskes i fremtiden. På samme vis skal der op længere sigt tages stilling til, hvor store landbrug (husdyrbrug) skal lokaliseres, så man gennem en helhedsplanlægning kan give landbruget og borgernes arealinteresser et tydeligt signal om, hvor der er udviklingsmuligheder for landbruget, og hvor der kan forventes omfattende landbrugsanlæg.

 

 

Blå og grøn struktur
Vandløb og udyrkede landområdet er under forandring, dels fordi der med klimaforandringerne kommer mere og mere intensiv nedbør og dels ændrer erhvervsstrukturen i de primære erhverv/landbruget sig, så landbrugsenhederne bliver større. Forandringerne betyder, at der opstår nye behov for at overveje, hvordan håndtering af drikkevandsinteresser, afvanding af arealer ved vandløb, intensiv dyrkning af markerne mv. skal ske i forhold til kravene fra Vand- og Naturplanerne. Fra vand- og naturplanerne påvirkes arbejdet med den blå og grønne struktur ved, at der stilles krav om at mindske påvirkning med næringsstoffer både i NATURA 2000 områderne og vandmiljøet. Udfordringen bliver derfor at tilrettelægge kommuneplanlægningen, så der sker en kobling mellem de grønne og blå strukturer og at de bliver tænkt sammen med de mange interesser – både til erhverv og rekreative formål - der er i det åbne land.

 

 

 

 

Tilbage til forsiden


 

  Udviklingsplan 2011 (24.3 MB)

 


 

 

Her kan du se hvordan strategien er udmøntet i kommuneplanen i det åbne land