Hvad er en kommuneplanstrategi? Satsninger Revisionstemaer Byudvikling Det Åbne Land Detailhandel Klima og Energi Den Faste Kulturarv Kontrete handlinger Gennemført planlægning  

Byudvikling

 

I indeværende planperiode arbejdes der dels med planlægning for indfaldsvejen Frederikshavnsvej i Hjørring og dels med udarbejdelse af en bymidteplan for Hjørring midtby. Resultaterne af de planprocesser, der ligger bag Frederikshavnsvej og bymidteplanen skal indarbejdes i kommuneplanens bestemmelser, som konkrete ændringer.

 

Derudover er der opstillet 4 pejlermærker for, hvilke mål byrådet har for byudvikling i Hjørring Kommune og der er tilsvarende opstillet 7 principper for, hvordan der skal arbejdes for at nå frem mod pejlemærkerne. Pejlemærker og principper vil tilsvarende afspejle sig i de kommunale investeringer og gerne også i de private investeringer, men netop i forhold til disse vil rammesætning gennem kommuneplanlægningen være et vigtigt skridt.

 

 

Pejlemærker for byudvikling
De pejlemærker, der skal indarbejdes i forbindelse med revision af kommuneplanen udspringer alle af den overordnede intention, at ”Vores byer skal udvikle sig forskelligt, i eget tempo og på hver deres måde. Alligevel har vi nogle mål og pejlemærker, som vil være styrende for vores investeringer.” Pejlemærkerne er:

  1. Styrk Hjørrings rolle som hovedby med attraktivt byliv og kultur.
  2. Styrk bosætningen i kystbyerne ved at dyrke deres styrker.
  3. Skab attraktive bosætningsmuligheder for børnefamilier, hvor der er et potentiale.
  4. Understøt, tilpas og vedligehold den øvrige kommune ved en aktiv planlægningsindsats.

 

 

Udvikling i vores byer
Byer med succes arbejder målrettet på at styrke innovation og produktivitet i de erhverv, hvor de har deres styrker. Men de gør mere. Byer i udvikling satser også ambitiøst på byudvikling. Byerne skal være synlige udtryk for den udvikling, vi ønsker at skabe i hele kommunen. Derfor vil vi fra Byrådets side arbejde vedvarende på at skabe attraktive bymiljøer, der både tiltrækker og fastholder borgere.

 

Vi vil være aktive i byudviklingen ved at planlægge, investere i omdannelse af byer, udvikle nye bydele og erhvervsområder. Men byudvikling er mere end blot de fysiske rammer.

 

Byudvikling handler også om det liv, der er i vores byer. Det er byliv som ramme om uddannelse og ungdomsmiljø. Det er kultur og oplevelser. Det er handel og mødesteder. Så ja, vi vil og skal tage initiativer, men vi vil også lytte til ideer, behov og gode råd, fordi vi har brug for forskellige holdninger for at skabe attraktive, forskelligartede og indbydende byer. Vi håber, at vores initiativer bliver til en invitation til arkitekter, kunstnere, virksomheder, investorer, institutioner og borgere til at være med til at sætte præg på byernes udvikling.

 

 

Pejlemærker
Vores byer skal udvikle sig forskelligt, i eget tempo og på hver deres måde. Vi skal udvikle ud fra, at der er og fortsat skal være forskel på vores store og små byer, fordi det er på den måde vi sikrer forskellige boligtilbud i kommunen. Investeringerne i byudvikling skal målrettes. Derfor har vi opstillet nogle pejlemærker, som vi vil styre efter.

 

1. Styrk Hjørrings rolle som hovedby med attraktivt byliv og kultur
Styrk Hjørrings rolle som hovedby med attraktivt byliv og kultur.
Hjørring skal være en moderne og levende købstad. Vi tror på, at det er til glæde for indbyggere i hele kommunen, at der er velfungerende, specialiserede aktiviteter i Hjørring By. Aktiviteterne skal rumme de unge og bygge på byens styrker: Kulturlivet, uddannelse, de mange arbejdspladser, det grønne miljø. Særligt i byens midte skal der i de kommende år arbejdes kraftigt på at koncentrere funktioner, så der sikres liv, mangfoldig kultur og service.

 

2. Styrk bosætningen i kystbyerne ved at dyrke deres styrker
Styrk bosætningen i kystbyerne ved at dyrke deres styrker.
Lønstrup er et landskendt eksempel på, hvad man kan opnå ved dygtig planlægning. En frodig by, der på trods af hårde odds har formået at fastholde sine styrker, sin befolkning og skabt øget turisme. Løkken og Tversted har potentialerne. Dem skal vi udvikle i en åben og bevidst proces sammen med borgere og turister. Vi vil have robust planlægning af de fysiske rammer og udvikle historierne i kulturarven. Vi skal finde nye måder til at tiltrække flere seniorer, uden at miste fødekæden af børn og unge. Og der skal tages fat på byomdannelse og nye bebyggelsesformer.

 

3. Skab attraktive bosætningsmuligheder for børnefamilier, hvor der er et potentiale

Udvikl spændende boligområder med nyskabende arkitektur og byplanlægning i forskellige bystørrelser. Vi har som mål at udvikle mindst 1 ”anderledes” boligområde om året. Som eksempel starter vi i Hundelev med et nyt boligområde, der udvikles i et samspil mellem borgere og kommunen - på baggrund af borgernes initiativ.

 

4. Understøt, tilpas og vedligehold den øvrige kommune ved en aktiv planlægningsindsats.
Fortsætte med at arbejde med forskønnelse i lokalbyer og landsbyer i tæt samspil med borgere og ildsjæle. Bevare og bruge nærheden til natur og landskab aktivt i udvikling af vores byer gennem planlægning for det åbne land.

 

 

Hvad betyder et bymønster?
Bymønstret er et blandt flere redskaber til at prioritere, hvor, hvordan og hvornår vi vil investere i udvikling, der kan fremme vækst og bæredygtighed i kommunen. Indbyggertal eller antal butikker er ikke i sig selv afgørende for om der skal investeres. Vi tror på, at ildsjæle og et rigt foreningsliv er lige så vigtigt for en bys udvikling som en flot beliggenhed eller offentlig service.

 

Dermed har det stor betydning, hvordan en by kan matche de behov, der er for boliger, oplevelser eller erhvervsmuligheder i hele kommunen. På den måde kan man sige, at bymønstret er vores redskab til at fordele rollerne i det arbejde, der er i gang for at skabe den attraktive og bæredygtige kommune. Vi er et enigt byråd, der siger, at vi har brug for at samle og fokusere indsatser og udviklingsmuligheder. Det indebærer større investeringer i nogle dele af kommunen og løbende drøftelse af, om man kan fastholde det nuværende serviceniveau i alle kommunens byer.

 

Generelt er der politisk vilje til at revurdere alle eksisterende arealudlæg til både bolig- og erhvervsformål. Boligudbygningen koncentreres primært i og omkring byer med folkeskoler, mens fremtidig erhvervsudvikling primært skal ske i byerne langs motorvejen. Det forpligter til målrettet arbejde med infrastruktur. Vi har et bredt politisk ønske om, at infrastrukturen (og herunder den kollektive trafik) er så veludbygget, at det fortsat er attraktivt at bo i lokalbyer, landsbyer og det åbne land.

 

 

Hvordan kan aktiviteter i de små byer støttes?
Byrådet er klar over, at der er forskel på de tilbud, der findes i forskellige bystørrelser. Og sådan må det godt være, for store og små byer skal supplere hinanden frem for at have ens tilbud. Alligevel er det vigtigt for Byrådet at fremhæve, at der er aktiviteter og støttemuligheder, som skal være reserveret særligt til vores landsbyer og lokalbyer.

 

Det betyder, at der fortsat skal arbejdes med sanering af nedslidte bygninger i det åbne land og landsbyerne for at modvirke forfald. Det betyder, at der fortsat skal ydes støtte til borgerprojekter i form af matchningsmidler, der kan hjælpe projekter i nærmiljøet på vej. Og det betyder at kommunen gennem projektet ”Samling og Sammenhold” har taget initiativ til en dialog med hver af de landsbyer og lokalbyer, der oplevede, at de kommunale skoletilbud blev lukket i 2011 for at finde holdbare og bæredygtige løsninger for fritidslivet i byerne.

 

 

Hjørring Kommunes bymønster

 

 

Principper for byudvikling
For at gøre pejlemærker og principper til virkelighed og konkrete handlinger, er det nødvendigt at integrere dem i de dele af Kommuneplan 2009, der handler om bymønster og byudvikling. Dermed sættes rammerne for den fremtidige udvikling. Det er nedenstående 7 principper, der skal omsættes til mål og retningslinjer i hovedstrukturen og indarbejdes i rammebestemmelser.

 

 

  1. Det nuværende bymønsters opdeling i 4 forskellige bytyper (hovedby, områdeby, lokalby og landsby) opretholdes.
  2. Hjørring styrkes som hovedby som den centrale drivkraft i kommunen.
  3. Hirtshals fastholdes som en 'særlig' områdeby med udgangspunkt i byens betydning for kommunens fremtidige erhvervsudvikling
  4. De fire områdebyer – Løkken, Vrå, Tårs og Sindal – fastholdes som centre, der betjener lokalbyer, landsbyer og det åbne land. Områdebyerne differentieres mht. serviceniveau og udbygningsmuligheder med udgangspunkt i deres respektive styrker.
  5. Der skal arbejdes målrettet med fornyelse i områdebyerne: Løkken Sindal Tårs og Vrå. 
    Der skal endvidere arbejdes med geografiske udviklingsområder, fx dele-tilbud mellem landsbyer. Der arbejdes med at fremtidssikre en fornuftig infrastruktur og kollektiv trafikbetjening, der på én gang styrker hovedbyens og områdebyernes centerfunktioner og gør fortsat bosætning i lokalbyer og landsbyer mulig og attraktiv.
  6. Offentlige investeringer i byudvikling til erhvervsformålsker fremover primært i Hjørring og Hirtshals, sekundært i de øvrige områdebyer. Mindre håndværksvirksomheder og lignende kan fortsat etablere sig over hele kommunen. Boligudviklingsker fremover primært i hoved- og områdebyerne. Fremadrettet skal der være mulighed for at bygge et mindre antal boliger i lokalbyer og landsbyer tilpasset behov og omgivelser i den enkelte by.
  7. Bebyggelse og anvendelse i det åbne land betyder store forandringer i oplevelsen af landskab og landsbyer i de kommende år. Der skal laves selvstændigt temaarbejde for landdistriktet og for anvendelsen af det åbne land. Politik formuleres på baggrund af indspil eksempelvis fra landsbyforum, landbruget, kulturarvskommuneprojektet og turismen m.fl.

 

 

Tilbage til forsiden


 

  Udviklingsplan 2011 (24.3 MB)

 


 

Klik på denne tekst for at se hvordan strategien er udmøntet i kommuneplanen på byudviklingsområdet