Alle retningslinjer Nye og ændrede retningslinjer  

Numerisk | Alfabetisk

Kommunens byer opdeles i et bymnster bestende af hovedby, omrdebyer, lokalbyer og landsbyer. De enkelte byers indplacering i bymnstret kan kun ndres i forbindelse med en fremtidig kommuneplanrevision.

Hovedby
Hjrring er kommunens hovedby. Hovedbyen ligger i byzone.

Omrdebyer
Omrdebyerne er Hirtshals, Sindal, Vr, Trs og Lkken, som alle ligger i byzone.

Hirtshals har status som en srlig omrdeby med udgangspunkt i byens betydning som havneby og for kommunens fremtidige erhvervsudvikling.

Lokalbyer
Lokalbyerne er Astrup, Bindslev, Bjergby, Harken, Horne, Hundelev, Hrmested, Lendum, Lnstrup, Lrslev, Mosbjerg, Poulstrup, Rakkeby, Snderlev, Tolne, Tornby, Tversted, Vrensted og byen.

Lokalbyerne ligger i byzone eller skal overfres til byzone gennem lokalplanlgning.

Landsbyer
Landsbyerne er Allingdam, Brglum, Dvergetved, Gjurup, Gl. Bjergby, Hstrup, Ilbro, Linderum, Morild, Mygdal, Nr. Lyngby, Sdr. Bindslev, Sdr. Harritslev, Sdr. Rubjerg/Glstrup, Skibsby, Stenhj, Ssing, Snderskov, Tuen, Uggerby, Ugilt, Vennebjerg, Vidstrup, Vittrup og Vogn.

Landsbyerne ligger i landzone.

 

Bymnstret er en hierarkisk inddeling af kommunens byer p baggrund af byernes strrelse, funktioner, forudstninger og srlige profil. Bymnstret er retningsgivende for udviklingen i kommunen.

Hovedby
Hjrring er kommunens hovedby og det vigtigste byomrde, hvor arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, specialiseret udvalgsvarehandel og de overordnede servicefunktioner som f.eks. sygehus og domstol er placeret. Byen rummer funktioner og tilbud, som opfylder en almindelig hverdag for indbyggere og oplandet, som ogs rkker udover kommunegrnsen. Hovedbyen er en drivkraft i kommunen og i Vendsyssel.

Omrdebyer
Omrdebyerne er bysamfund med dagligvare- og udvalgsvarehandel, skole, erhverv, arbejdspladser, fritidstilbud samt offentlig og privat service. Byen rummer funktioner og tilbud, som opfylder en almindelig hverdag for indbyggere og oplandet. Der kan ske en udvikling til svel boligforml som erhvervsforml.

Lokalbyer
Lokalbyerne spnder vidt i indbyggertal - fra Bindslev med ca. 1.150 indbyggere til Snderlev med knap 200 indbyggere. De strste lokalbyer rummer grundskole, dagligvareforsyning og lokale erhvervs- og hndvrksvirksomheder, mens de mindre har servicetilbud i varierende omfang. P baggrund af den enkelte bys strrelse og potentialer er der mulighed for byudvikling til bolig- og erhvervsforml for at understtte eksisterende tilbud og funktioner.

Landsbyer
Landsbyerne er hovedsageligt bostningsbyer, oftest uden servicetilbud og dagligvarehandel, men med lokale samlingssteder. Byerne kan tilfres nye byggegrunde ved huludfyldning og afrunding af byen.

Boliger i kystbyerne Hirtshals, Lnstrup og Tversted skal opretholdes til helrsbeboelse. I Lkken skal boliger i nye lokalplanlagte boligomrder anvendes til helrsbeboelse.

 

Eksisterende og nye boliger i byerne i kystnrhedszonen skal opretholdes som helrsboliger, hvilket betyder, at eksisterende lovlige forhold kan fortstte, men nye boliger i nye lokalplanlagte boligomrder skal anvendes til helrsbeboelse. Hensigten er at sikre en fortsat bostning i kystbyerne og at undg, at byerne ender som tomme kulissebyer udenfor feriessonen.

Lokalplaner for Hirtshals, Lnstrup, Tversted skal indeholde bestemmelser om, at boliger skal anvendes som helrsbeboelse. Lokalplaner for nyplanlagte boligomrder i Lkken skal indeholde bestemmelser om helrsbeboelse.

Srligt for Lkken skal det bemrkes, at Lkken fortsat skal vre en kombineret ferie- og bostningsby, men at der skal ske en opbremsning i feriebyudviklingen. Der er ivrksat helhedsplanarbejde for byen, hvor der bl.a. sttes srlig fokus p byens helt specielle potentialer. Helhedsplanen for Lkken vil endvidere belyse emner som: Fordele og ulemper ved helrsbeboelse, byens srlige bygningskultur, infrastruktur, bymidteudvikling/detailhandel, erhverv/turisme, boligudvikling mv.

Arealer til egentlig byudvikling kan udlgges ved hovedby, omrdebyer og lokalbyer og overfres til byzone ved lokalplanlgning.

Egentlig byudvikling skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byomrder efter princippet indefra og ud samt skal sikre en klar grnse mellem by og land. Ved arealudlg til byudvikling skal der tages hensyn til srlige arealinteresser.

Arealforbrug til egentlig byudvikling skal begrnses mest muligt, og det skal vurderes om, der er mulighed for byomdannelse.

Arealudlg skal understtte byernes srlige karakterer, kvaliteter og potentialer som beskrevet i strategier for byudvikling for de enkelte byer.

 

Egentlig byudvikling betegnes som den byudvikling, der sker gennem udlg af strre nye arealer til boligforml, erhvervsforml, centerforml, offentlige forml, tekniske anlg, havneforml og lignende. Huludfyldning og afrunding af landsbyer betegnes ikke som egentlig byudvikling.

For at sikre byernes ttte og letopfattelige struktur i landskabet og for at minimere arealforbruget skal den fremtidige byudvikling ske i tilknytning til og i forlngelse af de eksisterende byomrder. Planlgningen af byudviklingen skal samtidig sikre sammenhngende byomrder med klare grnser mod det omgivende land for at vrne om landskabelige vrdier, bykvaliteter og hensyn til landbrugserhvervets produktionsvilkr. Arealer, der rummer vsentlige landskabs- eller naturinteresser, skal sikres mod byudvikling og skal derfor fastholdes i landzone.

For byudvikling ved byer i kystnrhedszonen er der supplerende retningslinjer, se mere her: Kysten

Det samlede arealudlg til byudvikling skal st i rimeligt forhold til, hvor meget areal der forventeligt bliver udnyttet til byudviklingsforml i den kommende planperiode p 12 r. Dette er ndvendigt for at lette presset p det bne land, for at kunne styre og prioritere udviklingen, samt for at sikre en hensigtsmssig byudvikling.

Byerne skal bidrage forskelligt og hensigtsmssigt til helheden og udviklingen p baggrund af byernes strrelse, srlige profil og udviklingspotentiale. Planlgningen for nye arealer i byerne eller for omdannelse af eksisterende arealer skal derfor fremme ml og strategier for de enkelte byer. Det betyder, at der ved planlgningen for byarealer skal tages konkret stilling til, om byens profil, srlig kvaliteter og potentialer understttes, eller om udbygningen br foreg andet sted for at understtte byrdets ml for kommunen som helhed og for den enkelte by.

Byudvikling skal planlgges med respekt for de eksisterende grnne omrder og grnne kiler i og ved byerne. Derudover skal der ved byudvikling ud i det bne land indtnkes en viderefrelse af de markante landskabelige trk.

 

Mange af kommunes byer har en strk grn struktur med nrrekreative omrder, grnne kiler og grnne omrder inde i byen. De grnne omrder er vigtige af hensyn til plante- og dyrelivets spredningsmuligheder samt for befolkningens friluftsliv og sundhed.

Byudvikling skal vre baseret p et brende princip om bevarelse af byernes grnne kiler og strukturer. Med mlet om at bevare byens grnne kiler og strukturer er det vigtigt, at der i byudvikling ud i det bne land indtnkes en viderefrelse af de markante landskabelige trk.

Der br ogs arbejdes med mulighederne for etablering af bynre skove samt mulighed for stier for gende og cyklende.

Byudvikling skal tilrettelgges p en mde, der giver den bedste mulighed for en hensigtsmssig udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, herunder mulighed for kollektiv trafikbetjening.

Byudvikling skal tage hensyn til de overordnede vejes funktion som sikre frdselsrer. Omfartsveje og motorvejen skal sledes udgre grnsen for byudvikling.

 

Hovedsigtet med retningslinjen er at sikre mulighederne for bedst muligt at udnytte allerede foretagende investeringer i infrastrukturanlg og kollektiv trafik. Der skal ved arealudlg til byudvikling redegres for de trafikale konsekvenser for den eksisterende trafikbetjening.

Det overordnede vejnet skal knytte byer sammen og give adgang til de vrige dele af landet. For at sikre de overordnede forbindelsesveje er det ndvendigt med en integreret arealanvendelses- og vejplanlgning.

Byudvikling p begge sider af en overordnet vej vil medfre lokal trafik p langs og tvrs af vejen, hvorved fremkommeligheden for den overordnede trafik nedsttes, og trafiksikkerheden forringes for specielt de blde trafikanter. Samtidig kan der opst undige og betydelige miljgener og barrierevirkninger i den omkringliggende bebyggelse. Omfarts- og motorveje skal derfor respekteres som en grnse for byudviklingen.

Arealudlg til byudvikling, herunder erhverv, tekniske anlg m.v., kan normalt ikke ske i en beskyttelseszone omkring eksisterende og planlagte overordnede veje (Vejklasse 1). Beskyttelseszonen omfatter arealerne i en afstand af 300 meter fra motorveje og 150 meter fra andre overordnede veje. Tilsvarende glder for byggeri og anlg, der ikke er led i en egentlig byudvikling, jf. retningslinjen om landsbyer.

Ved den konkrete vurdering af beskyttelseszonernes udstrkning skal der tages hensyn til de vrige arealinteresser i det bne land og til trafiksikkerheden.

I forbindelse med planlgning for omrdet mellem Farvej og Sbyvej i Hjrring kan beskyttelseszonen reduceres indtil 80 m under forudstning af, at byudviklingen sker sammenhngende og indefra samt at den motorvejsnre arealanvendelse forbeholdes transporttunge erhverv.

 

For at sikre byernes ttte og letopfattelige struktur i landskabet og samtidig bibeholde den overordnede infrastrukturs enkle udtryk i bde landskab og forbindelsesfunktion, nskes fremtidige byudvikling holdt p afstand af de overordnede veje. Det er ikke nsket, at forhindre den almindelig udvidelse af byer, der er udviklet omkring eller tt p de overordnede veje eller de bymssige ringveje, hvis dette i vrigt opfylder kravene til en tt og sammenhngende bystruktur.

Beskyttelseszonens udstrkning mles som udgangspunkt fra vejmidten.

Retningslinjen glder for alle arealer, der ikke er byzone, uanset om de er omfattet af kommuneplanrammer. Der kan dog i visse tilflde efter konkret vurdering fastlgges en mindre beskyttelseszone. Der skal ved konkret fastlggelse af reducerede beskyttelseszoner etableres visuelt afdmpende eller afskrmende beplantning til sikring af landskabelige og trafiksikkerhedsmssige hensyn. P strkningen mellem Frederikshavnsvej og Farvej er beskyttelseszonen indskrnket fra 300 m til 80 m. Reduktionen til 80 m fortsttes mod syd i forbindelse nyudlgget af erhvervsareal syd for Farvej.

Ved transporttunge virksomheder forsts virksomheder, der genererer tung lastbiltrafik. Hensigten er at dels tilsikre de transporttunge virksomheder god og videre vejforbindelse til motorvejen.

Retningslinjen tilsigter endvidere at bremse en tiltagende visuel forurening, som flger af, at forretninger og virksomheder anvender de overordnede veje som udstillingsvindue ved at placere byggeri eller reklameskiltning orienteret mod vejen. Hermed forringes oplevelsen af de landskabelige vrdier, som der ofte er taget betydelige hensyn til ved eksempelvis planlgningen af motorvejenes forlb.

Der m ikke udlgges nye arealer til byudvikling i omrder, der er oversvmmelsestruede, med mindre srlige foranstaltninger sikrer byggeriet.

 

Hensigten med retningslinjen er at minimere vrditab som flge af oversvmmelse. Derfor er udgangspunktet, at arealer, der er oversvmmelsestruede, ikke m bebygges. Retningslinjen m samtidig ikke vre til hinder for nytnkende arkitektur og tekniske lsninger, som kan vende udfordringen ved et vdt milj til et potentiale.

I planlgning af nye byudviklingsomrder skal der redegres for lokal afledning af regnvand.

 

For nye omrder skal der tages stilling til hndtering af regn- og overfladevand, herunder reservation af arealer til nedsivning, forsinkelse eller andre LAR-lsninger i forbindelse med nye byudviklingsplaner og lokalplaner. Formlet er at imdekomme de forventede gede regnmngder, s vandet bliver vendt fra at vre et problem til et potentiale. Lavninger i nye byomrder skal som udgangspunkt friholdes for bebyggelse og anvendes som nrrekreative omrder ogs til hndtering af overfladevand.

Der udlgges et areal p ca. 7 ha ved Teglgrdsvej til boliger, jf. kortet.

Der udlgges et areal p ca. 22 ha nord for Vellingshjvej til boliger, jf. kortet.

Der udlgges et areal p ca. 1 ha syd for Halvorsmindevej til boliger, jf. kortet.

Der udlgges en enkelt parcelhus grund ved Bagterpvej, jf. kortet.

Der udtages et areal til offentlige forml p ca. 20 ha ved strupvej, jf. kortet, og arealet tilbagefres til landzone.

 

Teglgrdsvej
Omrdet er den sidste etape af et strre byudviklingsomrde syd for Lkkensvej i den vestlige del af byen. Omrdet rummer ikke srlige beskyttelsesinteresser.

Se rammeomrde 105.1140.07.

Vellingshjvej
Omrdet er frste etape af et nyt strre byudviklingsomrde p ca. 55 ha. Byudviklingsomrdet er en naturlig afrunding af den nordlige del af bydelen Hjene nord for Vellingshjvej og afgrnses mod vest af Hirtshalsbanen.

Omrdet skal udlgges som en ny grn og bredygtig bydel med nytnkte bebyggelsesstrukturer, arkitektur, grnne omrder, rekreativ anvendelse af regn- og overfladevand samt trafikdifferentiering. Omrdet rummer ikke srlige beskyttelsesinteresser.

Se rammeomrde 107.1140.19.

Halvorsmindevej
Omrdet er en huludfyldning og grnser mod nord op til den eksisterende bebyggelse langs sydsiden af Halvorsmindevej. Der skal skabes sammenhng mellem boligomrdet og den eksisterende bebyggelse langs Halvorsmindevej. Omrdet afgrnses mod vest og syd af landbrugsarealer. Mod st grnser omrdet op til enkelte boliger og lngere mod st en erhvervsejendom, der anvendes til hndvrksvirksomhed.

Se rammeomrde 104.1110.23.

Bagterpvej
Boligomrdet i Sct. Knudsby i Hjrring udvides med en enkelt parcelhusgrund ved Bagterpvej 39.

Se rammeomrde 104.1140.17.

strupvej
Arealet ved strupvej udtages af kommuneplanens rammer, idet omrdet ikke er blevet udnyttet til kirkegrdsforml som byplanvedtgtengiver mulighed for, og der ikke lngere er behov for at have arealet udlagt til det forml.

Der udtages et areal p ca. 1 ha ved Johs. E. Rasmussensvej til erhverv, jf. kortet.

 

Erhvervsarealet ved Johs. E Rasmussens Vej udtages af den kommunale planlgning, da der er konstateret en stor bestand af fredede orkideer inden for omrdet.Det udtagne areal bliver en del af et sammenhngende grnt omrde p i alt ca. 8 ha.

Der udpeges ikke nye byomdannelsesomrder i Hjrring.

 

Der er ikke i jeblikket erhvervsomrder, hvor byomdannelsesindsats er aktuel.

I bymidtens kant kan der opfres hje huse i 6 etager og derover. Bykernen, handelsgaderne og Gl. Hjrring skal bevares og friholdes for byggeri af hje huse.

 

For Hjrring by glder, at bymidten med dens srlige kbstadskarakter skal bevares og friholdes for hjt byggeri, der lfter sig over de eksisterende taghjder. Det glder bde for bykernen, handelsgaderne og Gl. Hjrring.

Med henblik p at tilfre Hjrring ny identitetsskabende arkitektur, opn tthed og intensiv udnyttelse af byens centrale arealer og tilfre byen en ny koncentration af blandede funktioner, som kan understtte bylivet, er der bnet op for muligheden for at bygge hje huse p kanten af Hjrring bymidte.

Der er ingen generel definition p, hvornr en bygning er et hjt hus, da det afhnger af bygningens proportioner og udformning, samt den sammenhng, bygningen indgr i. I Hjrring vil en bygning, som er vsentligere hjere end den omkringliggende bebyggelse (3- 4 etager) vre et hjt hus. Sdanne kan derfor defineres som bygninger p 6 etager og derover.

Hje huse er en bygningstype, som pvirker omgivelserne og byen i langt hjere grad end traditionelt byggeri. Hje huse krver omtanke, da de p grund af deres volumen kan ses p lang afstand og har stor indvirkning p den landskabelige og bymssige skala. Men ogs p de nre omgivelser, som pvirkes af skyggekastning, reflekser, ndrede vindforhold og get trafik. Det er vigtigt ikke alene at se hjhuset som et vartegn, en arkitektonisk markering i byen, men se huset og dets funktioner i stueplan som en del af det omkringliggende byrum.

Retningslinjen skal sikre, at der i forbindelse med ansgninger om byggeprojekter for hje huse, udarbejdes en redegrelse, i hvilken det vurderes, om det enkelte byggeprojekt kan finde indpas p den pgldende lokalitet.

Redegrelsen skal belyse flgende forhold:
Projektets id, funktioner og beliggenhed skal dokumenteres
Projektet skal udformes med et arkitektonisk hjt ambitionsniveau
Projektet skal sikre etablering af rekreative arealer i bebyggelsen
De trafikale forhold, som projektet genererer i og omkring omrdet.

Hvis projektet vurderes at kunne indpasses, skal der i den videre lokalplanlgning, som minimum redegres for flgende:

Den visuelle pvirkning af nromgivelserne samt byggeriets pvirkning af de centrale dele af byen skal illustreres ved anvendelse af visualiseringer
Skyggepvirkning. Visualiseringer skal vise hvordan byggeriets skygge pvirker omkringliggende bebyggelser og omrder, samt pvirkningen af egne opholdsarealer
Byarkitekturen, herunder bygningens samspil med byens arkitektur, kulturmilj og skala
Udformningen af byrum og udearealer omkring det hje hus.
Indbliksgener. Dokumentation for at eventuelle indbliksgener er lst.

Langs Frederikshavnsvej p strkningen fra Vendiavej og ud til motorvejen gives der mulighed for etablering af liberale erhverv i begrnset omfang p i alt 2.500 m2 bebygget areal.

 

Frederikshavnsvej spiller en vsentlig rolle i opfattelsen af Hjrrings identitet. Der er en mulighed for, at liberale erhverv kan lokalisere sig langs Frederikshavnsvej, blandt hndvrk, industri og forretninger med pladskrvende varegrupper. Baggrunden herfor er, at denne erhvervstype kan vre med til at forsknne indfaldsvejen. Modsat kan liberale erhverv langs Frederikshavnsvej vre med til at udtynde bylivet i bymidten, hvorfor der kun er en begrnset mulighed for etablering af sdanne erhverv p Frederikshavnsvej.
Retningslinjen giver mulighed for etablering af liberale erhverv i begrnset omfang svarende til i alt 2.500 m2 bebygget areal p Frederikshavnsvej.

Kvoten p de 2.500 m2 opgres i et regnskab i kommuneplanen, som angiver den aktuelle rummelighed:

Ledige kvadratmeter i kvoten = 2000 m2(pr. 7. marts 2013)

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

I en brmme tt p skrnten mellem by og havn kan der opfres op til 5 enkeltstende hje huse (punkthuse) i op til 21 meters hjde, jf. udpegning p nedenstende kort.

 

Hirtshals bygningsstruktur udgres af indbyrdes meget forskellige bygninger, materialer, hjder og drjder, hvilket giver en srlig mulighed og en srlig udfordring, nr der skal bygges nyt.


Byens profil er derfor ikke srbart overfor at tilfje enkeltstende hje huse. Enkeltstende hje bygninger (punkthuse) med velovervejet placering og med hj arkitektonisk kvalitet vurderes at kunne tilfre byen ny identitet. Muligheden for at bygge hje huse begrnses til arealer i en brmme tt p skrnten mellem by og havn.

Der er med tidligere gennemfrt lokalplanlgning bnet mulighed for to 5 etagers huse p Vikingebanke, et 7 etagers byggeri ved Banegrdspladsen og et 6 etagers byggeri ved Hotel Hirtshals. Retningslinjen giver mulighed for planlgning af yderligere t hjt hus.

Der er ingen generel definition p, hvornr en bygning er et hjt hus, da det afhnger af bygningens proportioner og udformning samt de omkringliggende bygningsstrukturer, bygningen indgr i. I Hirtshals bymidte vil en bygning, som er vsentligere hjere end den omkringliggende bebyggelse p 3-4 etager opleves som et hjt hus.

Med denne retningslinje tilkendegiver Byrdet, at man er positiv overfor igangsttelse af planlgning for bebyggelse i op til 21 meter, svarende til ca. 7 etager, men den endelige hjde p byggeriet afhnger af den aktuelle placering og udformning af byggeriet. Hjden p den omkringliggende bebyggelse samt topografien i omrdet er ogs afgrende, ligesom det pgldende byggeris pvirkning af nromrdet og af byen generelt. Den endelige hjde skal sledes frst fastlgges p baggrund af en konkret vurdering i hvert tilflde.

Hvis projektet vurderes at kunne indpasses, skal der i den videre lokalplanlgning, som minimum redegres for flgende:

  • Den visuelle pvirkning af omgivelserne. Ved hjlp af visualiseringer skal pvirkninger til og fra kysten belyses, herunder bl.a. hvordan bebyggelsen pvirker naboernes havudsigt, samt byggeriets pvirkning af de centrale dele af byen.
  • Skyggepvirkning. Visualiseringer skal vise hvordan byggeriets skygge pvirker omkringliggende bebyggelser og omrder, samt pvirkningen af egne opholdsarealer.
  • Byarkitekturen, herunder bygningens samspil med byens arkitektur, kulturmilj og skala.
  • Udformningen af byrum og udearealer omkring det hje hus.


Anvendelsen i det nye byggeri skal fastlgges til centerforml i form af boliger, liberale erhverv, offentlige og kulturelle forml.

Anlg til akvakultur med recirkulation kan etableres i tilknytning til Hirtshals Havn p arealer p stsiden af Willemoesvej, jf. udpegning p nedenstende kort.

Produktionsanlgget i form af opdrtsbassiner og primre vandrensningsanlg skal etableres i lukkede bygninger. Der kan i tilknytning til produktionsanlgget etableres ndvendigt anlg for nedsivning af tag- og overfladevand samt renset procesvand.

Tanke og siloer til foder, kulstofkilder til renseanlg, gasarter og lignende skal placeres i sammenhng med bygningerne.

Bassiner, der anvendes til opbevaring af rent og/eller renset vand, eller anvendes i forbindelse med vandrensning f.eks. klaringsbassin, kan etableres udenfor bygningerne.

Beholdere til opbevaring af slam kan ogs etableres udendrs, men skal vre overdkket.

 

Med akvakultur forsts i bred forstand salt- og ferskvandsbaseret produktion af vandlevende organismer f.eks. fiskeopdrt.

Saltvandsbaseret fiskeopdrt, der etableres indenfor et omrde udlagt til fiskeopdrt i kommuneplanen eller vandplanen, er undtaget for VVM-pligt, jf. Bekendtgrelse om VVM.

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlgget ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlgges et areal p ca. 3 ha ved Klosterbakken til boliger, jf. kortet.

Der udtages et areal til boliger p ca. 2 ha ved Trvekret, jf. kortet, og arealet tilbagefres til landzone.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Arealudlgget til boliger ved Klosterbakken i den sydlige del af Trs ligger i tilknytning til det eksisterende boligomrde ved Klosterbakken.

Boligarealet ved Trvekret i den nordlige del af Trs udtages af kommuneplanens rammer, idet der ikke er eftersprgsel p boliggrunde i denne del af byen.

Se rammeomrde 500.1110.02.

Der udlgges ikke nye arealer til erhvervsforml, da de ledige arealer til erhverv vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlgges et areal p ca. 2 ha syd for Vrenstedvej til boliger, jf. kortet.

 

Arealudlgget til boliger ved Vrenstedvej i den sydstlige del af byen udgr 3. etape af byudviklingsomrdet mellem Vrenstedvej og Golfbanen. Omrdet ligger inden for kystnrhedszone C, men bag eksisterende by. Det vurderes derfor, at byudviklingen ikke vil pvirke kystlandskabet.

For at sikre at den fremtidige byudvikling sker indefra og ud er der fastlagt en rkkeflgebestemmelse, der frst muliggr udbygning af ferie-fritidsomrdet (600.5130.59) ved Vrenstedvej, nr dette boligomrde er udstykket, hvorved boligomrdet skaber kontakt mellem byen og ferie-fritidsomrdet.

Se rammeomrde 600.1140.57.

Der udlgges et areal p ca. 3 ha ved Egevej til erhverv, jf. kortet.

Der udlgges et areal p ca. 3 ha ved Lkkensvej til erhverv, jf. kortet.

 

Egevej
Arealudlgget til erhverv ved Egevej ligger st for det eksisterende erhvervsomrde. Det nye arealudlg ligger udenfor kystnrhedszonen.

Se rammeomrde 600.3120.23.

Lkkensvej

Arealudlgget til erhverv ved Lkkensvej ligger nord for det eksisterende erhvervsomrde. Arealudlgget ligger inden for kystnrhedszone A.

Arealudlgget ligger i forlngelse af eksisterende byzone, og der er ingen visuel forbindelse mellem det udlagte omrde og kysten. Arealudlgget fremstr med sin beliggenhed, st for Lkkensvej, som vrende uden tilknytning til kystnrhedszonen. Dette kan ogs begrundes landskabs- og naturmssigt, idet arealet vest for Lkkensvej har karakter af et bent marint landskab, hvorimod arealet st for Lkkensvej har mere karakter af landbrugsarealer. Arealet er da ogs den eneste udpegning til kystnrhedszone A st for Lkkensvej.

Lkken spiller en central rolle i kommunens satsning p turisterhvervet, og der er behov for arealer til serviceerhverv i forbindelse med turisterhverv, herunder forlystelseserhverv, i tilknytning til eksisterende anlg. Ved at placere arealudlgget til turisterhverv i tilknytning til en eksisterende strre turistattraktion, udnyttes den bynre placering og en successiv udbygning af turistattraktionen, ligesom de eksisterende infrastrukturelle anlg forventes at kunne understtte udbygningen. Ved at understtte turistattraktionens mulighed for udbygning, understttes Lkkens lokale udviklings- og beskftigelseshensyn, idet turistattraktionen satser p helrsturisme.

Omrdet har tidligere vret anvendt til pelsdyrfarme, hvilket har efterladt et skmmende visuelt indtryk i form af tiloversblevne minkhaller og driftsbygninger. Arealudlgget giver mulighed for en omdannelse og forsknnelse af omrdet, der tager hensyn til den kystnre placering. Med formulering af retningslinjerne og rammen for lokalplanlgningen sikres det, at der sker en indpasning af et fremtidigt byggeri i landskabet, s arealerne vest for Lkkensvej i mindst muligt omfang pvirkes af byggeriet. I rammen er det fastlagt, at byggeriets hjde begrnses, og hjden nedtrappes mod Lkkensvej, ligesom byggeriet skal holdes i afdmpede farver. Det fastlgges ogs, at der skal etableres slrende beplantning mod Lkkensvej i et 10 m bredt blte. Endelig skal udbygningen ske p baggrund af en samlet plan for omrdet, som skal suppleres af visualiseringer, som viser, hvordan bebyggelsen m.v. skal tilpasses landskabet.

Det vurderes, at byudviklingen ikke vil pvirke kystlandskabet.

Se rammeomrde 600.3160.63.

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges et areal p ca. 0,4 ha vest for byen ved Aalborgvej til erhverv, jf. kortet.

 

Der udlgges ikke nye arealer til boligforml, da de ledige arealer til boliger vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Erhvervsarealet udlgges i forbindelse med eksisterende erhverv (Krone Vinduer) ved Aalborgvej, som har behov for udvidelse. Virksomheden er en skaldt Liste 2 virksomhed.

Grundvandsinteresser
Arealudlgget ligger i udpeget OSD 1446 (omrde med srlige drikkevandsinteresser) og indvindingsopland til Hstrup Vandvrk, det er kortlagt med nogen srbarhed overfor nitrat (NFI) - se kortbilag i margen.

Der er ingen muligheder for at udvide virksomheden i andre retninger uden for OSD og NFI-indvindingsopland, idet virksomheden er omgivet af grundvandsinteresser. Det giver ikke mening, at flytte hele virksomheden, for at den kan udvide.

Det bemrkes, at Krone Vinduer er med i NBE (Netvrk for Bredygtig Erhverv), og virksomheden er en af de frende virksomheder p miljomrdet i Nordjylland, og de arbejder for at sikre milj bedst muligt.

Indvindingsoplandet til Hstrup Vandvrk er p ca. 8.240 km2, og det grundvandsdannende opland er p ca. 2.183 km2. Byudviklingsomrdet er p 4.000 m2 = 0,004 km2 og udgr alts kun 1/2.060.000 del af det samlede indvindingsopland.

De geologiske forhold giver en middel beskyttelse med nogen srbarhed overfor nitrat.

Byudviklingsarealet ligger uden for grundvandsdannende opland, og der er i kortlgningen kun vurderet en lille nedadgende gradient.

De primre forureningsstoffer, der truer denne grundvandsressource, er pesticider og nitrat.

Forsyningssituationen
P mange af kildepladserne er der udfordringer med nitrat og pesticider som flge af nitratflsomme omrder. Det er ogs gldende for dette omrde, men som beskrevet ligger byudviklingsomrdet uden for grundvandsdannende opland, og det er ikke en aktivitet, hvor der anvendes pesticider eller nitrat. Derfor anses dette byudviklingsomrdet ikke som et problem i forhold til forsyningen fra Hstrup og Harken Vandvrk.

Forholdet til vandplaner, kommunale handleplaner og indsatsplaner
Vandplanerne skal overordnet sikre god grundvandskvalitet og tilstrkkelig kvantitet. Begge dele vil for det aktuelle byudviklingsomrde ikke blive pvirket. Der sker som udgangspunkt ikke aktiviteter, der kan forurene grundvandet, og oplag af kemikalier og afledning af spildevand er styret efter BAT. En udvidelse med grundvandstruende aktiviteter (malevirksomhed) udlser, at virksomheden skal have en miljgodkendelse. I forbindelse med denne vil der blive stillet krav om anvendelse af bedst anvendelig teknologi. I forhold til kvantitet er arealets strrelse ubetydelig, og der sker kun lidt eller ingen grundvandsdannelse indenfor omrdet.

I den kommende indsatsplan vil byudviklingsomrdet ikke have nogen speciel prioritet, da det ligger udenfor de primre indsatsomrder, der er BNBO og grundvandsdannende oplande.

Selvom omrdet ligger i NFI og OSD, vil det lille omrde med den nuvrende aktivitet ikke give anledning til speciel grundvandsbeskyttelse udover de normale forhold som oplag af kemikalier og fokus p olietanke og ubenyttede boringer.

Befstelsesgrad
Byudviklingsomrdet ligger ikke i grundvandsdannende opland, og der er kun en lille nedadrettet gradient. Det har sledes ingen betydning for den samlede grundvandsdannelse, at omrdet bliver befstet.

Konsekvens af en konkret anvendelse i NFI
Byudviklingsomrdet ligger 330 m fra to vandvrksboringer tilhrende Harken Vandvrk, men omrdet ligger nedstrms og udenfor indvindingsopland. Omrdet ligger dog i indvindingsoplandet til Hstrup Vandvrk, men mere end 2 km fra boringer og udenfor grundvandsdannende opland. Se i vrigt tidligere beskrivelser om grundvandspotentiale, geologi og srbarhed mv.

Se rammeomrde 901.3120.05.

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

Der udtages et mindre areal til erhverv p 0,7 ha ved Mjensvej, jf. kortet.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Erhvervsarealet ved Mjensvej udtages af planlgningen, da det har en uhensigtsmssig placering i forhold til beboelse.

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlgges ikke nye arealer til boliger.

Der udlgges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlgges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

I landzone kan byggeri til boligforml, lokale erhvervs- og serviceforml samt detailhandel, der alene betjener lokalomrdets daglige forsyning, som hovedregel kun ske ved huludfyldning i landsbyer og som mindre afrunding af landsbyer.

 

Landsbyer ligger i landzone, og der m ikke ske en egentlig byudvikling. Af flere grunde kan det dog vre nskeligt at sikre afrundinger og udfyldninger i de mindre bysamfund i landzone.

Udfyldning i eller afrunding af en landsby betyder, at ny bebyggelse skal placeres i tt tilknytning til eksisterende bebyggelse og p en sdan mde, at der bygges videre ud fra bebyggelsesmnstre og gadeforlb, der er karakteristiske for byen. Huludfyldning skal ske inden for den eksisterende kommuneplanramme. Afrunding af en landsby krver som udgangspunkt en landzonelokalplan.

Konsekvenserne af byggeri i landsbyerne br nje overvejes, da det er vigtigt ikke at svkke grundlaget for at opretholde service i lokalbyerne. I planlgningen br der desuden tages hensyn til bevarelse af landsbymiljernes kvaliteter, eksisterende landbrug samt andre eksisterende, mindre erhvervsvirksomheder.

Retningslinjen omfatter ikke byggeri til jordbrugs- og skoverhverv.

Der udpeges - som vist p kortet - bymidter med henblik p etablering af detailhandel:

Hovedby: Hjrring.
Omrdeby: Hirtshals, Lkken, Vr, Trs og Sindal.
Lokalby: Bindslev, Tversted og Lnstrup.

I bymidter i hovedby og omrdebyer m der etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal p max. 3.500 m og udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal p max. 2.000 m for den enkelte butik.

I bymidter i lokalbyer m der etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal p max. 1.200 m og udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal p max. 1.000 m for den enkelte butik.

Afgrnsningen af bymidten i Lnstrup udvides i forhold til Kommuneplan 2009 mod syd langs Rubjergvej med henblik p, at der i tilknytning til Egelunds Camping og Motel kan planlgges for en dagligvarebutik, og i tilknytning til helrsboliger kan etableres mindre udvalgsvarebutik, galleri og lignende.

Gennem kommuneplantillg nr. 34 udvides afgrnsningen af bymidten i Hirtshals med Rdhusgrunden og Rdhusgrnningen.

Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksforml i planperioden 2013-2017 fremgr af retningslinje 3.6.

 

Der er omkring Hjrring og de 5 omrdebyer naturlige indkbsoplande samt deloplande omkring de 3 lokalbyer. Udpegning af bymidte i de 3 lokalbyer skal ses i forhold til, at der i disse byer i dag er en detailhandel, der har et omfang og variation i udbud, der i forhold til byernes strrelse er speciel.

Udvidelsen af bymidten i Lnstrup skal ses i sammenhng med den eksisterende detailhandel med kunstbutikker, smykkesmede, gallerier og lignende, der har udviklet sig i byen, og nsket om at fastholde dette brede udbud af disse srlige butikker. Der er nske om at kunne etablere en ny dagligvarebutik i byen, og med en placering i tilknytning til Egelunds Camping og Motel kan den nuvrende butik udvides og fortsat ligge i bymidten, hvor den kan medvirke til at fastholde og udvide bymidten som et attraktivt centeromrde.

Udvidelsen af bymidten i Hirtshals sker for at realisere planerne om at erstatte en del af Rdhusbygningerne med en dagligvarebutik og for p sigt ogs at muliggre etablering af en eventuel butik p Rdhusgrnningen.

I disse bymidter skal detailhandlen primrt lokaliseres med henblik p etablering af attraktive bymidter med et varieret butiksudbud og let tilgngelighed, der kan tiltrkke kunder fra byen, oplandet samt turister.

Afgrnsning af bymidte i Hjrring, Hirtshals, Lkken, Vr, Trs, Sindal, Bindslev og Tversted er undret i forhold til Kommuneplan 2009.

Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksforml i planperioden 2013-2017 fremgr af retningslinje 3.6.

Retningslinjen er udget p grund af lovndring den 11. april 2013.

 

Retningslinjen er udget p grund af lovndring den 11. april 2013.

Der udpeges - som vist p kortet - bydelscentre i Hjrring med henblik p etablering af detailhandel:
Hjene
Kvgtorvet ved strupvej
Bispensgade

Der kan i hver af de 3 bydelscentre etableres i alt 5.000 m bruttoetageareal med henblik p detailhandel, herunder max. 3.500 m for den enkelte butik, der slger dagligvarer, og max. 2.000 m for den enkelte butik, der slger udvalgsvarer.

Bydelscentret Kvgtorvet ved strupvej udvides geografisk i forhold til Kommuneplan 2009.

Bydelscentret Hjene udvides geografisk gennem kommuneplantillg nr. 42.


Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksforml i planperioden 2013-2017 fremgr af retningslinje 3.6.

 

Jf. Planloven kan der i byer med 20.000 indbyggere og derover udlgges arealer til butiksforml i den centrale del af en bydel. De 3 bydelscentre blev udpeget i Helhedsplan 2005 og er viderefrt i Kommuneplan 2009.

Bydelscenter Kvgtorvet har i dag en afgrnsning, der blot giver mulighed for etablering af de nuvrende 2 dagligvarebutikker med et areal p ca. 2.000 m. Bydelscentret udvides geografisk i forhold til Kommuneplan 2009, s det kan rumme et detailhandelsareal svarende til planlovens maksimum. Efter udvidelsen omfatter bydelscentret alle ejendomme mellem strupvej og Sct. Cathrine Vej op til boligejendommene p sydsiden af Rolighedsvej samt ejendommene p stsiden af strupvej fra rundkrslen til viadukten dog undtagen boligejendommene. Der er i planperioden 2013-2017 begrnsede muligheder for etablering af nye butiksarealer se retningslinje 3.6.

Afgrnsningen af bydelscenter ved Bispensgade er undret i forhold til Kommuneplan Hjrring 2009.

Med kommuneplantillg nr. 42 udvides bydelscenter ved Hjene, s det ogs omfatter ejendommen p sydsiden af Krokusvej.

De fastsatte rammer for max. detailhandelsareal i det enkelte centeromrde og strrelse p den enkelte butik er fastsat i Planloven.

Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksforml i planperioden 2013-2017 fremgr af retningslinje 3.6.

Der udpeges - som vist p kortet - lokalcentre med henblik p etablering af detailhandel:

Hjrring
Idrts All
Frilandsvej
Nordens All

Hirtshals
Fangade/Margrethevej
Sndergade/Margrethevej

Lkken
Industrivej/Lkkensvej

Lokalbyer
Astrup, Bjergby, Harken, Horne, Hundelev, Hrmested, Lendum, Lrslev, Mosbjerg, Poulstrup, Rakkeby, Snderlev, Tolne, Tornby, Vrensted og byen.
I Tversted udgr det hidtidige lokalcenter p sydst-siden af rundkrslen ved Skagensvej. Omrdet har tidligere rummet en dagligvarebutik, der er flyttet til nye lokaler i bymidten.

Der kan i det enkelte lokalcenter etableres max. 3.000 m bruttoetageareal med henblik p detailhandel, herunder max. 1.000 m for den enkelte butik, der slger dagligvarer eller udvalgsvarer.

Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksforml i planperioden 2013-2017 fremgr af retningslinje 3.6.

 

Jf. Planloven kan der udlgges arealer til butiksforml (daglig- og udvalgsvarer) i et lokalcenter, som alene betjener en begrnset del af en by eller en bydel, landsby, et sommerhusomrde eller lignende.

Med henblik p, at brugerne af sommerhusene understtter detailhandelen i byerne udlgges ikke lokalcentre i sommerhusomrderne. For butik, der allerede er etableret i sommerhusomrderne glder, at den kan udvides med udgangspunkt i retningslinje 3.8 vedr. enkeltstende butik.

I byen, Horne, Hrmested, Hundelev, Rakkeby, Snderlev og Vrensted er der ikke udpeget detailhandelsomrder:

  • I byen gives mulighed for etablering af butikker med facade til Allingdamvej.
  • I Horne gives mulighed for etablering af butikker med facade til Stendyssevej.
  • I Hrmested gives mulighed for etablering af butikker med facade til Hrmestedvej.
  • I Hundelev gives mulighed for etablering af butikker med facade til Lkkensvej og Vennebjergvej.
  • I Lrslev gives mulighedfor etablering af butikker med facade til Ugiltvej.
  • I Rakkebygives der mulighed etablering af butikker med facade til Rakkebyvej, Harkensvej og Munkedalsvej.
  • I Snderlevgives der mulighed etablering af butikker med facade til Skallerupvej.
  • I Vrenstedgives der mulighed etablering af butikker med facade til Vrenstedvej, Brnderslevvej, Bdstedhedevej og Stationsvej.

I Tversted udgr det hidtidige lokalcenter p sydst-siden af rundkrslen ved Skagensvej. Omrdet har tidligere rummet en dagligvarebutik, der er flyttet til nye lokaler i bymidten. Alle vrige udpegninger er undrede i forhold til Kommuneplan 2009.

Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksforml i planperioden 2013-2017 fremgr af retningslinje 3.6.

Der udpeges - som vist p kortet - omrder til srlig pladskrvende varegrupper i Hjrring, omrdebyerne samt lokalbyen Bindslev:

Hjrring:
Begge sider af Frederikshavnsvej fra Sprogvej i st til Frederikshavnsvejs overgang til Parallelvej i vest.
Ejendommen Sct. Cathrine Vej 23 i tilknytning til bydelscenter Kvgtorvet. Ejendommen kan anvendes med henblik p salg af biler.

Hirtshals: Vestsiden af Dalsagervej.

Sindal: Vestlige del af Ved Banen.

Vr: Sdr. Alle/Vester Ringvej.

Trs: Nordlige side af Industrivej.

Lkken: Begge sider af Industrivej fra Egevej i syd til rundkrslen ved Lkkensvej i nord.

Bindslev: Begge sider af Industrivej samt st- og nordsiden af Vester.

 

Pladskrvende varegrupper omfatter jf. loven: biler, lystbde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tmmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt mbler. Listen er udtmmende.

Butikker, der slger srligt pladskrvende varegrupper, m alene slge disse varer. Dog kan der i butik, der forhandler tmmer og byggematerialer, etableres et srligt afsnit med et bruttoetageareal p maksimum 2.000 m med varer, der ikke er srligt pladskrvende, men som anvendes i forbindelse med tmmer og byggematerialer.

Ejendommen Sct. Cathrine Vej 23 kan tages i brug med henblik p salg af biler. Alle vrige udpegninger er undret i forhold til Kommuneplan 2009.

For mbler glder, at der i hvert enkelt tilflde skal redegres for, hvorfor den pgldende butik ikke kan placeres i bymidte eller sekundrt i bydelscenter. Se generelle overvejelser nedenfor.


Redegrelse vedr. etablering af mbelbutikker udenfor Hjrring bymidte og bydelscentre:

I omrdet til pladskrvende varegrupper langs Frederikshavnsvej i Hjrring gives mulighed for etablering af mbelbutikker p baggrund af nedenstende redegrelse.

Jf. Planlovens 11 e, stk. 7 skal der for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for etablering af mbelbutikker uden for bymidten f.eks. i et omrde til pladskrvende varegrupper redegres for, hvorfor en placering i bymidten, et bydelscenter eller et aflastningsomrde ikke er mulig.

Hjrring bymidte afspejler byens historie som kbstad. Bymidten, der samtidig udgr byens ldste del, er prget af fine gamle gadeforlb med velbevarede kbmandsgrde og anden bebyggelse fra 1800- og 1900-tallet. Det er karakteristisk for byomrdet, at den oprindelige struktur med forhus og baghuse mange steder er velbevaret og danner fine grdmiljer. Omrdet rummer en rkke fredede huse samt flere bevaringsvrdige huse. Dele af omrdet er omfattet af en bevarende lokalplan, der har til forml at fastholde de srlige arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, herunder at bevare den lokale byggetradition.

Der vurderes ikke i bymidteomrdet eller umiddelbart uden for dette omrde at kunne etableres sammenhngende arealer f.eks. i forbindelse med byomdannelse, der kan give mulighed for etablering af et strre byggeri, der kan rumme en velassorteret, strre mbelbutik.

Der er som byomdannelse etableret butikscenter: Metropol og Bispetorv. Planlgningen giver for Metropol mulighed for etablering af udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal p max. 1.500 m og for Bispetorv mulighed for tilsvarende butikker med et bruttoetageareal p max. 2.000 m. De 2 centre giver sledes ikke mulighed for placering af strre mbelbutikker. Begge centre er i 2012 stort set fuldt udbyggede i forhold til de fastsatte maksimale butiksarealer.

Der er i Hjrring udpeget 3 bydelscentre: Hjene, Kvgtorvet ved strupvej og Bispensgade. Der vurderes for Hjene og Bispensgade ikke at vre mulighed for etablering af strre mbelbutik, da en vsentlig del af det max. bruttoetageareal p 5.000 m allerede er anvendt til n eller flere dagligvarebutikker.

Det aflastningsomrde, der i Regionplan 2005 er udpeget omkring den inderste del af Frederikshavnsvej, er sammenfaldende med omrdet til pladskrvende varegrupper langs Frederikshavnsvej for s vidt angr den inderste halvdel af omrdet.

Det er vurderingen, at den begrnsede mulighed for etablering af mbelbutik i bymidten og de 3 bydelscentre, der er beskrevet i det ovenstende, ikke giver en tilfredsstillende udviklingsmulighed for denne butikstype i Hjrring.

Der er i dag (juni 2012) 4 butikker, der forhandler mbler helt eller delvist, i det udlagte omrde til pladskrvende varegrupper langs Frederikshavnsvej.

Der faststtes for planperioden 2013-2017 rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksforml, som fremgr af detailhandelsskema 3.6, der kan ses i hjre side.

Rammerne faststtes for bymidter, bydelscentre og lokalcentre samt for omrder udlagt til pladskrvende varegrupper.

 

Planloven faststter, at kommuneplanen skal indeholde en oversigt over eksisterende arealer, der anvendes til detailhandelsforml. Oversigten skal opdeles i bymidter, bydelscentre, lokalcentre og omrder til pladskrvende varegrupper. Tallene i oversigten er tilvejebragt p baggrund af Detailhandelsanalysens baggrundsmateriale samt BBR-oplysninger.

For dele af omrderne faststtes der en flles ramme med henblik p etablering af nye butiksarealer til dagligvarer eller udvalgsvarer. For andre omrder er rammen fastsat med henblik p enten dagligvarer eller udvalgsvarer.

I forbindelse med detailhandelsanalysen er det i vinteren 2011-2012 vurderet, at 5.000-6.000 m butikslokaler stod tomme i Hjrring bymidte (i dette areal indgr de ca. 2.500 m i stueetagen af det nye rdhus ved Springvandspladsen). For at styrke udviklingen i Hjrring bymidte faststtes en begrnset ramme for etablering af nye butiksarealer i bydelscenteret ved Kvgtorvet. Det betyder, at der i planperioden kun kan ske om- og tilbygninger af eksisterende butikker i bydelscentret ved Kvgtorvet. Bydelscentrets restrummelig p ca. 3.000 m kan dermed ikke anvendes til etablering af nye butikker.

Udvidelsen af Hjrring bymidte med etableringen af Metropol og Bispetorv er i dag stort set udnyttet. I Metropol er der en meget begrnset restrummelighed op til de max. 18.000 m, som lokalplanen giver mulighed for. P Bispetorv har lokalplanen en restrummelighed p ca. 2.200 m op til de fastsatte max. 12.000 m. Det vurderes ikke at vre muligt at udnytte denne restrummelighed p grund af omrdets konkrete udformning. Restrummelighed for Metropol og Bispetorv samt mulighed for etablering af butik i stueetagen i det nye rdhus indgr ikke i de fastsatte rammer i skemaet.

Det er i forbindelse med udarbejdelse af nyt plangrundlag for bydelscenteret i Hjene konstateret, at det eksisterende detailhandelsareal, der fremgr af skemaet til retningslinje 3.6, for bydelscenteret i Hjene p 2.150 m er fejlregisteret, da der i omrdet aktuelt er etableret et bruttoetageareal p ca. 3.070 m der anvendes til detailhandel. For planperioden 2013-2017 faststtes der for bydelscenteret i Hjene en ny ramme for udvidelse og nyetablering p 1.930 m med henblik p dagligvarer og udvalgsvarer, heraf kan max. 500 m anvendes til udvalgsvarebutik. Dermed er den samlede ramme for bydelscenteret p max. 5.000 m bruttoetageareal disponeret (OBS. Skemaet er ikke tilrettet i forhold til denne ndring). Det vurderes, at etablering af et yderligere bruttoetageareal p 1.930 m i bydelscenteret i Hjene hvoraf max. 500 m kan anvendes til udvalgsvarer i form af n butik ikke har nogen vsentlig betydning for den fortsatte udvikling af Hjrring bymidte og de vrige centeromrder i Hjrring by bl.a. p grund af afstanden fra bydelscenteret i Hjene til de andre centeromrde, og da der kun gives mulighed for etablering af n udvalgsvarebutik med et bruttoetageareal p max. 500 m. Derimod kan det forventes at den enkeltliggende dagligvarebutik (Aldi), der er etableret p stsiden af Skagensvej ca. midt mellem Hjrring bymidte og bydelscenteret vil blive udsat for get konkurrence fra et bydelscenter med flere butikker og styrket profil.


I Hirtshals er der lokalplanlagt for en ny stor dagligvarebutik p max. 3.500 m p Sporviften. Denne rummelighed indgr ikke i den fastsatte ramme i skemaet.

I Sindal er der en rummelighed i omrdet Ved Banen p sydsiden af Hjrringvej i omrdets vestlige del. Denne rummelighed er fastsat til 1.000 m og er omfattet af den fastsatte ramme i skemaet.

Der gives mulighed for 50.000 m til pladskrvende varegrupper ved Frederikshavnsvej i Hjrring samt 10.000 m i hver af omrdebyerne.

I Hjrring by kan der i perioden 2013-2017 planlgges for n butik med et bruttoetageareal p indtil 12.000 m og to butikker med et bruttoetageareal p indtil 8.000 m.

 

Kommunen faststter selv arealstrrelser for butikker, der forhandler srlig pladskrvende varegrupper.

For omrde til srligt pladskrvende varegrupper langs Frederikshavnsvej gives der mulighed for, at der i perioden 2013-2017 kan planlgges for 3 butikker med strre bruttoetageareal med mulighed for tiltrkning af strre butikker af regional betydning.

Der skal for detailhandelscentre, enkelt butik mv., der p grund af strrelsen har regional betydning, udarbejdes VVM-redegrelse.

Der kan i Hjrring, omrdebyerne, lokalbyerne og landsbyerne etableres enkeltstende butikker, der alene betjener lokalomrdets daglige forsyning med et max. bruttoetageareal p 1.000 m.

Nye enkeltstende butikker med et bruttoetageareal strre end 250 m skal etableres i en afstand p min. 500 m til bymidte, bydelscenter, lokalcenter og andre enkeltstende butikker med et lignende vareudbud og et bruttoetageareal strre end 250 m.

 

Retningslinjen regulerer enkeltstende butikker, som alene betjener en begrnset del af en by eller en bydel, landsby, sommerhusomrde eller lignende. Den maksimale arealstrrelse for denne butikstype svarer til den i loven fastsatte.

Enkeltstende butikker m jf. planloven alene tjene til lokalomrdets daglige forsyning. For at der reelt er tale om enkeltstende butik, betyder det i praksis, at nye enkeltstende butikker som udgangspunkt skal placeres med en indbyrdes afstand p mindst 500 m i luftlinje til alle andre enkeltstende butikker eller til omrder udlagt til butiksforml. Afstandskravet kan mindskes i situationer, hvor en fysisk barriere gr, at den reelle afstand er strre for biler, cyklende og gende f.eks. strre vej eller jernbane uden mulighed for krydsning.

Der kan i tilknytning til tankstation, togstation, stadion, fritliggende turistattraktion o.lign., der ligger uden for omrder udlagt til bymidte, bydelscenter, og lokalcenter, og til brug for de kunder, der benytter det pgldende anlg p grund af dets primre funktion, etableres butik med et bruttoetageareal p indtil 200 m. Ophrer driften af det srlige anlg, skal driften af butikken samtidig ophre.

I tilknytning til Hirtshals Transport Center kan der etableres butik med et samlet areal p max. 500 m, dog et salgsareal p max. 250 m.

 

Kommunen faststter selv butiksstrrelse for disse butikker. Da der jf. loven ikke m vre tale om en selvstndig butik, men blot butik, der servicerer de kunder, der besger stedet p grund af hovedaktiviteten, vurderes en butiksstrrelse p maks. 200 m at opfylde dels lovens krav og dels at give mulighed for etablering af en bredygtig butik.

Det er dog vurderet, at der p grund af Hirtshals Transport Centers srlige placering og brugergruppe med bl.a. et stort antal lastbilchauffrer kan etableres en butik med et strre areal med henblik p salg af de srlige varer, som bl.a. lastbilchauffrer eftersprger.

I tilknytning til produktionsvirksomhed kan der etableres en butik med et bruttoetageareal p indtil 200 m med henblik p salg af egne varer.

 

Kommunen faststter selv butiksstrrelse for disse butikker med henblik p salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Da der jf. loven er tale om mindre butik med salg af egne producerede varer, vurderes det, at en butiksstrrelse p max. 200 m imdekommer dels lovens intention dels virksomhedens nske om etablering af en bredygtig butik. Denne butiksstrrelse indgr allerede i mange lokalplaner for erhvervsomrder.

Det udlagte aflastningsomrde ved Frederikshavnsvej - som vist p kortet - fastholdes med mulighed for etablering af dagligvarebutikker med et samlet areal p 4.800 m og udvalgsvarebutikker med et samlet bruttoetageareal p maksimum 8.000 m.

De 4.800 m til dagligvarebutik er knyttet til matr. nr. 26a og 26 au, Hjrring Markjorder, og kan ikke, helt eller delvist, flyttes til anden lokalitet.

 

Omrdet omfatter den inderste del af Frederikshavnsvej - fra Ringvejen i st til Lille stergade i vest.

Der er i omrdet over tid udviklet et alternativt butiksomrde, som i en vis udstrkning fungerer som aflastning for bymidten. Der er her lokaliseret en strre dagligvarebutik og butikker, der forhandler varer, der tidligere var omfattet af planlovens bestemmelser vedr. pladskrvende varegrupper, samt strre specialbutikker bl.a. kontor- og bilartikler, babyudstyr, kkkener samt tpper/gulve. I et vist omfang er der ogs etableret almindelige udvalgsvarebutikker i omrdet.

I Regionplan 2005 var der fastsat en ramme for omrdets samlede bruttoetageareal til detailhandelsforml p henholdsvis 4.800 m til dagligvarer og 8.000 m til udvalgsvarer.

Eksisterende dagligvarebutik beliggende Frederikshavnsvej 42 med et bruttoetageareal p ca. 4.800 m kan ikke udvides, da der jf. planloven ikke kan etableres dagligvarebutik med et bruttoetageareal strre end 3.500 m.

Ved nyetablering af butik p baggrund af eksisterende lokalplan, hvor der i planen ikke er fastsat butiksstrrelse, faststtes der for bymidter og bydelscentre et bruttoetageareal for dagligvarebutik p max. 3.500 m og udvalgsvarebutik p max. 2.000 m og for butikker til et lokalomrdets forsyning (lokalcenter, enkeltstende butik m.v.) et bruttoetageareal p max. 1.000 m.

 

Det prciseres, at det er en del af forudstningerne bag Planlovens regulering af detailhandlen, at det er hensigten at hindre, at eksisterende lokalplaner, der giver mulighed for butiksstrrelser, der er strre end de, der nu gives mulighed for i loven, udnyttes.

Vejnettet i Hjrring Kommune er inddelt i 5 klasser, jf. kortet:
Klasse 1: Overordnede trafikveje
Klasse 2: Trafikveje
Klasse 3: Overordnede lokalveje
Klasse 4: Lokalveje
Klasse 5: vrige vejarealer

 

Vejene er klassificeret blandt andet ud fra deres betydning i det kommunale bymnster, deres trafikale funktion og trafikbelastningen.

Administration, planlgning og anlgsvirksomhed mv. m ikke fre til dispositioner, der hindrer mulighed for at realisere planerne for nye vejanlg. Linjefringer for reservation af vejanlg er vist p nedenstende kort.

Der kan etableres en indfaldsvej til Hirtshals Havn som beskrevet i VVM-redegrelsen vedlagt kommuneplantillg nr. 22, og som detfremgr af figur 2. Vejreservationen udlgges i 30 meters bredde.


Der skal etableres en niveaufri passage af de rekreative stier ved Lilleheden Skovvej og ved rundkrslen.


Der etableres tilslutning af Lilleheden Skovvej og Niels Juelsvej.


Klvermarkens tilslutning til rundkrslen lukkes, og Klvermarken tilsluttes i stedet indfaldsvejen.


Vejens kote holdes tt p det naturlige terrn og kan etableres op til 1 m over terrn, hvis det er ndvendigt af hensyn til sikring afvejen i forhold til grundvandsforhold.


Banereservationen opretholdes med den nuvrende udformning frem til landudvidelsen med de nye havnearealer. Inden forlandudvidelsen reserveres 8 meter til jernbanen parallelt med og nordst for indfaldsvejen.

Figur 2
Figur 2


 

Retningslinjen sikrer mulighed for at realisere planerne for nye vejanlg, men der er ikke taget stilling til, hvornr de enkelte anlg skal gennemfres. Der kan uden kommuneplantillg foretages mindre justeringer af de angive arealreservationer, sfremt der opns accept fra berrte myndigheder.

De anfrte anlg kan ikke alle forventes gennemfrt i planperioden. Vejprojekterne skal vurderes i forhold til VVM-pligt og udarbejdelse af et kommuneplantillg.

Reservationer i Hjrring:
En omfartsvej sydvest om Hjrring by skal sikre afviklingen af den regionale trafik og muliggre en aflastning af bymidten for gennemkrende trafik.

En vejforbindelse fra ster Hedevej til Vester Hedevej skal dels understtte byudviklingen dels medvirke til en aflastning af Frederikshavnsvej.

Et tilslutningsanlg til motorvej E39 ved Skibsbyvej samt forlgning af Skibsbyvej nord om Skibsby skal skabe bedre forbindelse for Hjrring nord til motorvejen

En vejforbindelse fra Skagensvej ved Primulavej til Ringvejen ved Vellingshjvej skal aflaste Skagensvej.

En forlngelse af Trholmsvej til Ringvejen. Projektet forudstter, at Spangkrsvejs tilslutning til Ringvejen lukkes.

En vejforbindelse mellem Sprogvej og Sbyvej og med tilslutning til Fuglsigvej og videre til lborgvej skal ses som del af erhvervsudviklingen.

En vejforbindelse mellem Farvej og Sbyvej i forbindelse med udbygning af industriomrdet vest for Ringvejen skal ses som del af erhvervsudviklingen.

Reservationer i Hirtshals:
En vejforbindelse fra rundkrslen ved Dalsagervej/lborgvej til sthavnen til sikring af en effektiv trafikbetjening af erhvervsomrde med havnerelaterede erhverv.

Nye veje eller vejforlgninger skal placeres under hensyntagen til andre arealinteresser.

 

Retningslinjen vedrrer alle veje bde kommende og de i dag kendte vejprojekter. Ved placering af nye veje skal hensynet til fremkommeligheden afvejes i forhold til de arealinteresser, der knytter sig til byudvikling, anden bygge- og anlgsvirksomhed og arealinteresserne i det bne land - herunder eksempelvis landskabstrk og naturhensyn som blandt andet kologiske forbindelser.

Retningslinjen har til forml at sikre, at placering af veje og vejforlgninger vurderes i forhold til de vrige arealinteresser ud fra de overordnede hensyn om afvejning af arealinteresser.

Hovedby, omrdebyer og kystbyer skal sammenkdes med trafikstier. Det eksisterende og det planlagte trafikstinettet og det rekreative cykel- og vandrerutenet i Hjrring Kommune er udpeget p nedenstende kort.

Der skal etableres en niveaufri passage af de rekreative stier ved Lilleheden Skovvej og ved rundkrslen.

Der kan etableres en cykelsti som vist p figur 2.

Figur 2 Retningslinjer for indfaldsvej og cykelsti

Figur 2


 

Det samlede stinet i kommunen bestr af:

Trafikstinettet som primrt har til forml at betjene den daglige cykeltrafik mellem bysamfundene eller mellem funktionerne i byomrderne (boligomrder, skoler, handelscentre mv.). Hovedby og omrdebyer skal p sigt vre forbundet med trafikstier. Prioritering af anlgsmidler til trafikstinettet sker p baggrund af kommunens cykelstiplan ved den rlige budgetlgning.

Cykelrutenettet som skaber sammenhng mellem de rekreative omrder og bysamfundene. Ruterne benyttes primrt som fritidsaktivitet for kommunens borgere eller turister.

Mindre offentlige eller private stier som skaber sammenhng i nromrderne, f.eks. stier mellem boligomrder og stier som skaber adgang til strande, kirkestier mv.

Hirtshals Havn skal sikres ndvendige infrastrukturelle udviklingsmuligheder i form af kaj-, vej- og jernbaneanlg. Havnens afgrnsning mod Hirtshals by fastholdes.

Arealanvendelsen p havnen zoneres, sledes at bynre arealer friholdes for miljbelastende virksomheder. Arealanvendelsen forbeholdes havnerelaterede virksomheder.

Der kan etableres en landudvidelse med havbundssedimentdepot/spulefelt og tungt erhvervsomrde som beskrevet i VVM-redegrelsenvedlagt kommuneplantillg nr. 22, og som det fremgr af figur 3.
Erhvervsomrdet forbeholdes til havneforml.

Figur 3
Figur 3


 

Hirtshals Havn udgr med sine frgeforbindelser, godstransport og fiskerflde et vsentligt element i den overordnede infrastruktur. Havnens styrkeposition er den optimale geografiske beliggenhed og den gode tilknytning til motorvejsnettet og told- og trafikcenter. Det sikrer hurtig kvalificeret service og en effektiv tilslutning til det overordnede europiske vejnet. Muligheder for udvikling af godstransporten p jernbane skal sikres.

Erhvervsaktiviteterne p havnen skal forbeholdes havnerelaterede erhverv, og der skal i planlgningen sikres god afstand til bymssige og rekreative funktioner i Hirtshals for at imdeg miljkonflikter mellem havne- og byfunktioner. I den bynre del af havnen er de primre havneaktiviteter domineret af frgetrafikken til Norge.

Havneudvidelse er VVM-pligtig. Udvidelse af havnens anlg svrts skal ske i samarbejde med Kystdirektoratet, som er planmyndighed for sterritoriet.

Der skal sikres areal til etablering af en ny sporforbindelse mellem Hirtshalsbanen og Hirtshals Havn.

Der er, som vist p kortet, reserveret en 100 m bred planlgningszone til godssporsforbindelsen - fra standsningsted Emmersbk til havnen.

 

Sporforbindelsen, som ogs kaldes en shunt, skal give godstog fra havnen adgang til at kre direkte mod syd ad Hirtshalsbanen. Planlgningszonen er p en del af strkningen sammenfaldende med planlgningszone for ny vejforbindelse: Se retningslinje 4.2 om arealreservationer.

Anlgsprojektet forudsttes VVM-vurderet. Den 100 m brede planlgningszone gennemlber en rkke andre betydende beskyttede arealinteresser, bl.a. fredskov, srligt vrdifuldt naturomrde og kystnrhedszone.

Det er byrdets vurdering, at godssporsforbindelsen er af vsentlig samfundsmssig betydning, hvorfor der er opstillet vilkr om, at godssporsforbindelsen skal tles i udpegningen af den kologiske forbindelse, det srligt vrdifulde naturomrde, det beskyttede landskab og det srlige geologiske interesseomrde.

Afklaring af forholdet til reglerne om kystnrhedszonen og ophvelse af det fredede areal i planlgningszonen forudsttes forhandlet med de respektive myndigheder i forbindelse med udarbejdelse af VVM for projektet.

Der er, som vist p kortet, reserveret areal til etablering af et nyt standsningssted ved Frederikshavnsvej/Idrts All i Hjrring til bde de regionale og lokale togforbindelser.

 

Etablering af et nyt standsningssted ved Frederikshavnsvej/Idrts All i Hjrring vil betyde en forbedring af den kollektive trafikbetjening af uddannelsesinstitutionerne ved Frederikshavnsvej og for Sygehus Vendsyssel.

Generelt skal der ved stationer sikres gode muligheder for omstigning mellem tog og bus samt mulighed for, at passagerer i privatbiler kan sttes af med henblik p at skifte til toget eller bus.

Den statslige jernbanestrkning gennem kommunen br klassificeres som hovedbane og udbygges til en standard i overensstemmelse hermed. Der skal sikres areal til etablering af et ekstra jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn og mulighed for elektrificering.

 

BaneDanmark opererer med en inddeling af jernbanenettet i baneklasser, hvor de enkelte strkninger indplaceres efter det transportbehov, der dkkes af strkningen. Baneklasserne benyttes blandt andet ved prioritering af aktiviteter til vedligeholdelse og udvikling af banen. Den jyske lngdebane er frem til Aalborg klassificeret som hovedbane, mens strkningen fra Aalborg til Frederikshavn er klassificeret som regionalbane.

Arealreservationen skal vre med til at sikre, at hele banestrkningen frem til Frederikshavn kan opn status som hovedbane. Dette skal ske for at kunne opfylde ambitioner for jernbanetrafikken om at udbygge fjerntogsbetjeningen, udvide nrbanen til at omfatte strkningen mellem Lindholm og Hjrring samt muliggre godstogsbetjening i form af freeways (strkninger der kan indg i EUs prioriterede net af banestrkninger med fri adgang for godsoperatrer).

Forudstningen for at udvide nrbanedriften er, at der etableres et nyt signalsystem, som ogs er ndvendigt for at give plads til godstog i dagtimerne. Nrbanebetjening i Vendsyssel forudstter udbygning med blandt andet flere krydsningsmuligheder p den enkeltsporede strkning. P lngere sigt kan der blive behov for at etablere et dobbeltspor fra Aalborg til Frederikshavn.

Sindal Lufthavn er udpeget som betydende flyveplads. Der m ikke placeres anlg, der tiltrkker fugle, indenfor en afstand af 13 km fra flyvepladsen.

Der kan i tilknytning til eksisterende erhvervsbebyggelse p flyvepladsen etableres yderligere luftfartsrelateret erhvervsbebyggelse.

Der m ikke etableres luftfartshindringer, f.eks. bygninger, master eller bevoksning over 25 meter inden for en indflyvningsplan for en flyveplads, medmindre Trafikstyrelsen har accepteret det.

 

Sindal Lufthavn tilbyder erhvervsrelaterede og individuelle flyvninger, og lufthavnen er hjemsted for flyveklubber.

I forbindelse med flyvepladsens etablering deklareredes bestemmelser p ejendomme i omrdet om maksimale hjder for bebyggelser, master og bevoksning for at sikre flyveaktiviteterne.

Inden for flyvepladsen omrde kan der i tilknytning til eksisterende bebyggelse etableres ny erhvervsbebyggelse for luftfartsrelaterede erhverv.

Aktivitetsmulighederne sikres gennem udlg af stjkonsekvensomrder for at hindre konflikter med ny stjflsom arealanvendelse.

Der m ikke placeres anlg, der tiltrkker fugle, indenfor en afstand af 13 km fra flyvepladsen, sledes at der er risiko for, at fuglene overflyver flyvepladsen p vej mellem anlg, der tiltrkker fugle, og eventuelle yngle- og rastepladser.

Anlg, der tiltrkker fugle: Dambrug, foderpladser for fugle/pattedyr, fuglereservater, lossepladser, kunstigt anlagte ser, mergelgrave, minkfarme, vandfyldte grusgrave, udvidelse af eksisterende ser, vdomrder, rensningsanlg og lignende.

Se mere om:
Konkrete anvendelsesbestemmelser for omrdet p:
Erhvervsomrde Sindal Lufthavn (700.3130.03) - se under menuen 'Rammer

Lkken Lmole, fiskerihavnen og molelejet, som er vist p kortet, skal sikres mulighed for opretholdelse gennem en koordineret planlgning omfattende:

  • Renovering af Lkken Lmole.
  • Fastholdelse af havneaktiviteter og fiskerierhvervets faciliteter.
  • I tilknytning til fiskerierhvervets faciliteter skal der kunne opstilles/opfres mindre bygninger som service for strand- og badeliv og maritime sports- og fritidsaktiviteter. Herunder skal der sikres mulighed for at anlgge et befstet areal til forbedring af handicappedes adgang til at kunne g i vandet og komme ud p molen.

 

Lmolen skal renoveres for at kunne fortstte sin eksistens og funktion. Der er ivrksat et projekt for molens renovering. I den forbindelse er der nsker om at forbedre adgangs- og serviceforholdene til den brede strand for kystbyens borgere og de mange turister.

Lkken har en aktiv kystfiskerflde. Der fiskes som traditionelt ved Vestkysten med fartjer, der trkkes p land med spil. Lkken-fiskerne har egen bygning ved molelejet, et hummerhus og en spilbygning. Hele havnen og molelejet er omfattet klitfredning.

Retningslinjen giver mulighed for at koncentrere og forbedre adgangsforholdene til stranden via Sdr. Strandvej. Der er hensigten, at adgangen skal suppleres med en befstelse af stranden p et mindre areal til at sikre nye bade- og adgangsmuligheder for handicappede. Der gives ogs mulighed for at forbedre servicefaciliteterne ved en af landets mest besgte strande med bl.a. toiletter.

Der gives mulighed for en integreret planlgning af lmolens istandsttelse, opretholdelse af havneaktiviteterne og fiskerierhvervets bygninger, forbedring af adgangsforholdene til stranden, etablering af enkelte servicebygninger til strand- og badeliv og servicebygninger til maritime frilufts- og sportsaktiviteter. Servicebygningerne skal opstilles/opfres under hensyntagen til klitfredningsinteresserne. Opprioriteringen af Sdr. Strandvej vil medvirke til et mindre slid p omrdets vrige klitarealer.

Se nyt rammeomrde 600.3150.65 Havneerhverv, Lkken Moleleje.

Ved planlgning og etablering af kollektive solenergianlg skal der ske en vurdering i forhold til benyttelses- og beskyttelsesinteresser i omrdet samt nabohensyn.

 

De hensyn, der skal indg ved planlgning og etablering af kollektive solenergianlg, knytter sig blandt andet til flgende hensyn:

De landskabelige hensyn, herunder om landskabet kan bre et anlg af den strrelse, om anlgget kan indpasses i terrnet, og indsigten til anlgget.
De naturmssige hensyn.
Nabohensyn, herunder om indsigt og refleksion.
Offentligheden, herunder i forhold til brugen af rekreative arealer/stier og offentlig vej (refleksion) og indsigtsforholdene generelt.
Kulturarv, herunder afstand/nrhed mellem anlg og kulturarv og pvirkningen heraf.
vrige interesser, herunder arealer til byudvikling og eventuelle indbyrdes interesser mellem tekniske anlg.
Der skal ske en sammenfattende planlgning mellem den fysiske planlgning og energiplanlgningen.

De almene vandvrker og de ikke-almene vandvrker er placeret som vist p kortet.

Der udlgges areal til udvidelse af Rubjerg Vandvrk.

Der udlgges ikke arealer til etablering af nye vandvrker.

 

Det eksisterende rammeomrde 915.8110.03 for Rubjerg Vandvrk udvides.

Der m ikke foretages dispositioner, der hindrer opretholdelse af transmissionsledninger for vandforsyning.

 

Der er ingen redegrelse til retningslinjen.

Kraft-/varmevrker er placeret som vist p kortet.

Der udlgges ikke arealer til udvidelse af eksisterende kraft-/varmevrker.

Der udlgges ikke arealer til etablering af nye kraft-/varmevrker.

 

Der er ingen redegrelse til retningslinjen.

Der m ikke foretages dispositioner, der hindrer opretholdelse af transmissionsledninger for fjernvarme.

 

Der er ingen redegrelse til retningslinjen.

Ved planlgning for lokalisering af flles biogasanlg skal der tages flgende hovedhensyn:
Primrt beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag

Hertil kommer:
Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet
landskab
Kulturmiljer og fredede fortidsminder
Vej- og tilkrselsforhold
Distributionsledninger (naturgasnettet og lign.)
Nabohensyn

Placering af et flles biogasanlg i det bne land kan kun ske p baggrund af en planlgningsmssig begrundelse, ssom miljhensyn og funktionelle hensyn.

Hvis et flles biogasanlg har en sdan karakter, at det er omfattet af bekendtgrelse om kontrol med risiko for strre uheld med farlige stoffer (risikovirksomhed), skal det i den videre planlgning sikres, at der er tilstrkkelig afstand til naboarealer med flsom arealanvendelse.

 

I vurderingen af den bedste placering af et flles biogasanlg skal hensynet til landbrugsejendomme som gdningsleverandr, omgivelserne, tracer til veje og gasledninger indg. Omrder med srlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske vrdier sges friholdt ved udpegning af omrder til placering af flles biogasanlg.

Som udgangspunkt skal det bne land friholdes for anden bebyggelse end den, der er ndvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Men i forbindelse med placering af biogasanlg er der flere forhold, der planlgningsmssigt kan begrunde en placering i det bne land, f.eks. for at mindske transport af biomasse og af hensyn til naboer.

Et biogasanlg kan afhngigt af mngden af biogas - vre en risikovirksomhed, dvs. en virksomhed omfattet af bekendtgrelse om kontrol med risikoen for strre uheld med farligt stoffer. Planlgningen skal vre med til at minimere risikoen for mennesker, hvis der sker et uheld p en risikovirksomhed. Det sker ved at sikre afstand til omrder, hvor mennesker opholder sig. Det kan f.eks. vre et boligomrde.

Biogasudbygningen skal ske inden for specifikt udpegede omrder til etablering af flles biogasanlg.

Der er udpeget fire potentielle omrder jf.kortet til placering af flles biogasanlg, hvor der efterflgende skal foretages konkrete vurderinger af, om og hvordan biogasanlggene kan indpasses i landskabet og i forhold til natur og naboer efterfulgt af en konkret planlgning. Omrderne er beliggende ved Bindslev, Sindal, Vr og Hjrring.

 

Udpegningen af potentielle omrder betyder, at udpegningen af omrder ikke er endelig, men det vil kun vre de udpegede potentielle omrder, som senere kan inddrages i en konkret planlgning i form af kommuneplantillg, evt. VVM-redegrelse og lokalplan.Inden for omrderne skal der tages hensyn til de vrige arealinteresser.

De fire omrder er udpeget ud fra analyser af:

  • hvor der er afstningsmuligheder i form af varmevrker eller naturgasnetvrk,
  • hvor der er tilstrkkelig biomasse,
  • hvor der er en egnet infrastruktur, og
  • hvor beskyttelsesinteresser p forhnd vil udelukke et strre flles biogasanlg, herunder hensyn til naboer.

Der er i analysen ikke fundet andre mulige omrder til flles biogasanlg.

Ved planlgning for etablering af biogasanlg skal der laves visualiseringer i forbindelse med fastlggelse af den endelige placering. Visualiseringerne skal indeholde vurderinger i forhold til den visuelle pvirkning af landskabet bde tt p og langt fra biogasanlgget. For omrdet ved Sindal skal der foretages visualisering fra Gl. Sindal Kirke mod et biogasanlg. For omrdet ved Bindslev skal der foretages visualisering fra Bindslev Kirke mod et biogasanlg, og der skal foretages visualisering, som gr det muligt at vurdere et biogasanlgs betydning for oplevelsen af Bindslev Kirke i landskabet.

Visualiseringer skal udformes, s de giver et tilstrkkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets pvirkning i forhold til beboelse, naturomrder, landskaber kulturmiljer og infrastruktur (veje, hjspndingsanlg, bygningsanlg).

 

Visualiseringer skal benyttes til at dokumentere, at biogasanlggene kan indpasses uden at tilsidestte landskabs- og naturinteresserne. Samtidig giver visualiseringer den enkelte borger et godt grundlag for vurdering af et anlgs visuelle effekt p boliger og omgivelser. Visualiseringer skal udformes, s de giver et tilstrkkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets pvirkning i forhold til arealinteresser (beboelse, naturomrder, landskaber, kulturmiljer m.v.) og infrastruktur (veje, hjspndingsanlg, bygningsanlg).

Biogasanlg af denne strrelse vil kunne pvirke landskabet i stor afstand, afhngig af blandt andet landskabets form og hjdeforhold. I det forholdsvis flade nordjyske landskab vil et anlg ofte kunne ses over store afstande. Det krver derfor en nje planlgning, der i det enkelte tilflde skal sge at reducere fjernvirkningen svel p landskabet som p nromrdet.

Ved lokalisering af biogasanlg inden for de udpegede omrder, skal der sikres en hensigtsmssig trafikafvikling med hensyn til kapacitet, trafiksikkerhed og stj. Anlg skal som udgangspunkt placeres med tilkrsel til en trafikvej eller en vejklasse derover.

 

Transporten af gylle foregr normalt med store tankbiler, og til et strre flles biogasanlg kan der forventes mellem 15 og 80 ls pr. dgn. Derfor er det vigtigt, at vejnettet omkring anlgget har en kapacitet, som kan klare denne belastning.

Det enkelte anlg skal udformes under hensyntagen til det omkringliggende landskab med hensyn til placering, farver, bygningsmaterialer og dimensioner p bebyggelse.

 

Et flles biogasanlg er et teknisk anlg bestende af forskellige tanke, haller, oplagspladser, hje skorstene osv. P grund af anlggets strrelse vil et anlg i det bne land ofte virke dominerende og medfre visuelle gener.

Derfor er det vigtigt, at det i planlgningen nje overvejes, hvordan anlgget med hensyn til placering og arkitektur kan indpasning i netop det landskab, hvor det nskes placeret.

En konkret planlgning for placering af et biogasanlg i erhvervsomrdet ved Hjrring (omrde 4) kan kun ske p baggrund af en detaljeret kortlgning af grundvandsressourcen.

Desuden skal forureningsrisikoen fra anlgget kortlgges og der skal tages vidtgende hensyn til grundvandsbeskyttelsen.

 

Omrdet, som er udpeget ved Hjrring, er beliggende inden for et indvindingsopland for drikkevand. For at sikre en maksimal beskyttelse af grundvandet, skal der foretages en yderligere kortlgning af grundvandets prcise beliggenhed fr der kan planlgges for placering af et biogasanlg.

Vindmlleudbygningen skal ske i specifikt udpegede vindmlleparker, jf. kortet, bortset fra husstandsmller (se retningslinje 5.16). Vindmlleparkerne skal have en strrelse, der muliggr opstilling af min. 2 vindmller med en totalhjde p min. 125 m. Vindmlleparkerne skal placeres under hensyntagen til arealinteresserne i det bne land og sledes at omrder med srlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske vrdier friholdes ved udpegning af vindmlleomrder, og at der ikke planlgges for vindmller i kystnrhedszonen.
Vindressourcerne i den enkelte vindmllepark skal udnyttes bedst muligt under hensyntagen til arealinteresserne mv.

Inden for vindmlleparkens beskyttelsesomrde m der ikke etableres ny stjflsom bebyggelse og arealanvendelse. Der kan ikke opfres andre vindmller eller strre tekniske anlg inden for vindmlleparkerne.

For at sikre fortsat hj effektivitet af nye vindmller er etablering af skov i et omrde indenfor en afstand p 500 m til mller med en total hjde over 125 m unsket. Unsket skovrejsningsomrde udpeges omkring den udlagte vindmllepark mellem Snderskov og Ugilt jf. retningslinje 12.2.

Der er udpeget vindmlleomrde mellem Snderskov og Ugilt med henblik p opstilling af max. 6 vindmller.

Der udpeges i forbindelse med kommuneplanrevisionen 5 nye potentielle omrder til vindmlleparker jf. kortet, hvor der efterflgende skal foretages konkrete vurderinger og visualiseringer af, om og hvordan vindmllerne kan indpasses i landskabet og i forhold til naboer efterfulgt af en konkret planlgning. 3 af omrderne er nye vindmlleomrder og 2 omrder er eksisterende vindmlleparker, hvor der vurderes at vre mulighed for udskiftning med strre mller. Herudover nsker Byrdet, at 2 omrder jf. kortet der ikke indgik i kommuneplanforslaget undersges nrmere p tilsvarende vis som de nye potentielle omrder.

3 potentielle vindmlleomrder overfrt fra Kommuneplan 2009:
- Omrde mellem Snder Harritslev og Rakkeby
- Omrde mellem Hstrup Mejeriby og Snder Harritslev

5 potentielle vindmlleomrder udlagt med Kommuneplan 2013:
- Omrde syd for byen
- Omrde syd for Frederikshavnsvej ved Flsiggrd
- Omrde nord for Trs-Vr afkrslen ved Hgsted
- Omrde ved Grestrup
- Omrde mellem Vejby og Sdr. Rugbjerg

2 omrder der skal undersges nrmere:
- Omrde syd for Tollestrup
- Omrde ved kommende udvidelse af Hirtshals Havn

 

Vindmlleparkernes placering skal tilpasses jordbrugs-, vindenergi-, landskabs- og de kulturhistoriske interesser i omrderne. I omrder med nedenstende arealinteresser kan der ikke udpeges potentielle vindmlleomrder.
Kystnrhedszonen
Natura2000-omrder (EF-fuglebeskyttelses-, EF-habitat- og Ramsar omrder)
Kirkebeskyttelse (300 m)
Kirkebeskyttelse (aftalekirker)
Srlig bevaringsvrdige landskaber
Strre uforstyrrede landskaber
Fredninger (inkl. forslag til fredninger)
Srligt vrdifulde geologiskeomrder
Srligt vrdifulde naturomrder
Vrdifulde kulturmiljer, hvor der kan vre konflikt i forhold til udpegningsgrundlaget,

For at begrnse det samlede antal vindmller og de arealer, som skal udlgges til vindmlleparker, nskes effektive og dermed hje vindmller med en hjde p max. 150 m. Hjden kan reduceres i forbindelse med den konkrete planlgning af den enkelte vindmllepark, hvis de konkrete forhold taler herfor. Der skal opstilles s mange vindmller som muligt i den enkelte park, og det skal vurderes om vindmlleomrdet kan udvides ved nedlggelse af en eller flere nabobeboelser.

Ved at samle vindmlleudbygningen i hensigtsmssigt placerede vindmlleparker kan store landskabsrum friholdes for vindmller. For at reducere behovet for inddragelse af nye arealer til vindenergiforml skal vindenergiressourcen i de udpegede vindmlleparker udnyttes optimalt. Det betyder blandt andet, at der i omrder med god vindenergi skal placeres s mange store og effektive vindmller som muligt. De strste og mest effektive, tilgngelige mlletyper skal anvendes.

Vindmlleparkerne inddeles i mlleomrder og beskyttelsesomrder. Beskyttelsesomrdet udlgges for at sikre den landskabelige helhed og de bedste vindenergiforhold for vindmlleparken. I beskyttelsesomrderne kan der ikke placeres vindmller, strre tekniske anlg uden relation til vindmlleparken eller foretages skovrejsning. Dog kan det vurderes konkret, om sdanne anlg kan placeres ved eksisterende bebyggelse. Almindelig landbrugsdrift med dertil hrende bygninger samt vejanlg omfattes ikke af retningslinjen.

Udpegningen af potentielle vindmlleomrder og de to omrder - der skal undersges nrmere - betyder, at udpegningen i kommuneplanen af omrderne ikke er endelig bl.a. med mulighed for at det enkelte omrde kan udvides og dermed rumme en eller flere mller ved at en eller flere boliger p naboejendom nedlgges. Der udpeges i forbindelse med kommuneplanrevisionen 5 nye potentielle vindmlleomrder, som senere kan inddrages i en konkret planlgning i form af kommuneplantillg, VVM-redegrelse og lokalplan.

Omrderne ligger tt ved motorvejen eller i en afstand p min. 1,5 km til stjflsom anvendelse i form af by eller landsby. Derudover nsker Byrdet at undersge mulighederne for vindmller i forbindelse med kommende havneudvidelse af Hirtshals Havn.

Der kan p baggrund af retningslinjen udpeges yderligere omrder efter konkret ansgning.

Ved planlgning for vindmlleparker skal der laves visualiseringer i forbindelse med fastlggelse af antallet af vindmller i parken og den konkrete placering af vindmllerne. Visualiseringerne skal indeholde vurdering i forhold til nrzonen, mellemzonen og fjernzonen, jf. uddybende oplysninger om visuelle konsekvenser.
Hvis der er tale om store, bne landskaber, hvor vindmlleparken kan opleves sammen med andre eksisterende eller planlagte vindmlleparker, skal dette fremg af visualiseringen.

 

Visualiseringer skal benyttes til at dokumentere, at vindmller kan indpasses uden at tilsidestte landskabs- og naturinteresserne. Samtidig giver visualiseringer den enkelte borger et godt grundlag for vurdering af en kommende vindmlleparks visuelle effekt p boliger og omgivelser, jf. uddybende oplysninger om visuelle konsekvenser. Visualiseringer skal udformes, s de giver et tilstrkkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets pvirkning i forhold til arealinteresser (beboelse, naturomrder, landskaber, kulturmiljer m.v.), infrastruktur (veje, hjspndingsanlg, bygningsanlg), andre vindmller og vindmlleparker m.v.

Store vindmller vil pvirke landskabet i stor afstand, afhngig af blandt andet landskabets form og hjdeforhold. De store vindmller vil vre hjere end landskabselementerne, og selv i forbindelse med tekniske anlg og industrianlg vil de fremtrde markante i landskabet. Vindmllerne vil i det forholdsvis flade nordjyske landskab ofte kunne ses over store afstande. Det krver derfor en nje planlgning, der i det enkelte tilflde skal sge at reducere fjernvirkningen svel p landskabet som p nromrdet.

Afstanden mellem vindmller og beboelse skal vre min. 4 x vindmllens totalhjde. Hvis afstanden er under 500 meter, skal der redegres for placeringen.

Afstanden mellem to vindmlleparkers mlleomrder br vre min. 28 x vindmllernes totalhjde, dog kan lokale forhold og resultatet af visualiseringer betyde, at afstanden kan fraviges.

Den indbyrdes afstand mellem vindmller i en vindmllepark br vre 3-4 x rotordiameteren og m ikke overstige 5 x rotordiameteren.

Vindmller m ikke placeres nrmere end 1 gange mllens totalhjde fra eksisterende veje og planlagte motorveje og overordnede veje samt banestrkning. I en afstand fra vindmller p mellem 1 til 1,7 gange mllens totalhjde til eksisterende veje og planlagte motorveje og overordnede veje samt banestrkning kan Vejdirektoratet eller Banedanmark dog komme med specifikke begrundelse for at vindmllen skal st lngere vk end 1 gange vindmllens totalhjde. Vindmller m ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmrksomhed fra vejen og dens forlb.

Afstanden til vindmlleejers egen bolig skal vre min. 2 x vindmllens totalhjde.

Ved planlgning af nye vindmller skal det s vidt muligt sikres, at boliger til helrsbeboelse ikke udsttes for skygge i mere end 10 timer (reel skyggetid) om ret.

 

Den visuelle effekt af flere vindmlleparker i det samme landskabsrum kan blive for markant, og afstanden mellem vindmlleparker br vre min. 28 x vindmllernes totalhjde, for at vindmlleparkerne kan opfattes som adskilte anlg (ved 150 m hje vindmller svarer det til 4,2 km svarende til nrzonen i visualiseringer).

For at kombinere nsket om stor effekt og mindst mulig landskabelig pvirkning stilles krav om maksimal afstand mellem mllerne inden for den enkelte vindmllepark. En indbyrdes afstand mellem vindmller i en vindmllepark p 3-4 x rotordiameteren virker mest harmonisk, og lvirkning og turbulens undgs. Ved en afstand over 5 x rotordiameteren fremstr vindmllerne ikke lngere som en klart sammenhngende enhed.

Hensigten med at fastlgge en minimumsafstand fra det overordnede vej- og banenet er primrt at undg forstyrrelser for trafikken og trafiksikkerheden, herunder minimere risikoen for nedblsning af is. Hvis vindmller eksempelvis str i forlngelse af et retlinet vejstykke, kan det risikeres, at trafikanter mister fokus p vejen i en kurve, da vindmller virker som optisk ledelinje.

Jf. reglerne om stj fra vindmller, m bolig ikke udsttes for stj over en vis grnse. Dette glder dog ikke for vindmlleejerens egen bolig og kun for vindmlleejer der har en vsentlig indflydelse p vindmllens drift. Det er sledes ikke nok at ejer blot ejer nogle f andele af en vindmlle.

Gener fra vindmller i form af skyggevirkning er vokset markant i de senere r, i takt med at mllerne er blevet strre. Der er ikke indfrt danske normer for, hvor meget en vindmlle m skygge, men Miljministeriet anbefaler, at der faststtes en maksimumsgrnse p 10 timer (reel skyggetid) om ret, som er en beregnet vrdi korrigeret for meteorologiske forhold. Vindmllerne kan programmeres til at stoppe, s denne tidsgrnse ikke overskrides.

Ved planlgning for placering af vindmller gres der desuden opmrksom p flgende hensyn, der skal overvejes:
Radiokder og flyvepladser
Naturgasledninger
Hjspndingsledninger

I vindmlleparker skal mllerne vre ens af strrelse, udseende og materialevalg. Mller skal opstilles p en lige linje, dog ved parker med mere end 6 mller eventuelt i letopfattelige geometriske opstillingsmnstre.

Vindmller skal opfres med rrtrne i en lysegr farve, skal vre refleksfri og forsynet med 3-bladede rotorer.

Forholdet mellem navhjde og rotordiameter skal ligge mellem 1:1,1 og 1:1,35, og vingernes omdrejningsretning skal vre med uret (betragtet med vinden i ryggen).

P baggrund af en konkret vurdering af de landskabelige forhold ved Grestrup kan der opstilles vindmller med et harmoniforhold mellem 1:1,1 1:1,45. Vurderingen skal fremg af miljrapporten.

Mllerne m ikke forsynes med reklamer ud over firmanavn p mllehuset. Der m ikke etableres belysning af mller bortset fra evt. afmrkning, der er ndvendig af hensyn til fly- og sejladssikkerhed.

 

For at en vindmllepark kan opfattes som en helhed, er det vsentligt, at mllerne er ensartede. Vindmller skal placeres, s de belaster det omgivende landskab mindst muligt. Normalt opns dette gennem opstilling p rette linjer med samme indbyrdes afstand. Der kan dog vre tilflde, hvor landskabsformerne kan tale for et andet mnster f.eks. en svag bue, der flger landskabselement. Dette skal i givet fald pvises gennem visualisering.

Erfaringer viser, at rrtrne passer bedst i landskabet. Der skal for hvert enkelt projekt for vindmller p 100150 m foretages en vurdering af forholdet mellem navhjde og rotordiameter, som normalt vil ligge mellem 1:1,1 og max 1:1,35.

Mindre vindmller, herunder husstandsmller, minimller og mikromller, med maksimal totalhjde p 25 meter kan efter konkret vurdering opstilles i direkte tilknytning til eksisterende bebyggelse.


Mllerne skal fortrinsvis opstilles i de omrder, der i kommuneplanen er udlagt som vrdifulde og srligt vrdifulde landbrugsomrder.

Mindre vindmller skal kunne indpasses i omkringliggende landskab og bebyggelse, og der skal sledes ved placeringen sges opnet en god helhedsvirkning i forhold til omgivelserne.

Der m alene opfres sm mller, hvor det kan ske under nje varetagelse af kommuneplanens vrige retningslinjer om kystnrhedszone, landskab, natur og kulturarv mv. Mindre vindmller m ikke opstilles sledes, at de hindre opstilling af strer mller.

 

Mindre vindmller er enkeltstende vindmller med en totalhjde p 25 m eller derunder.

Mller med et rotorareal op til 1 m betegnes mikromller.
Mller med et rotorareal op til 5 m betegnes minimller.

Forud for opstilling af mindre mller er pkrvede flgende tilladelser:
Skal vre type-godkendte under Energistyrelsens godkendelsesordning
Skal anmeldes i henhold til bygningsreglementet
Skal anmeldes i henhold til bekendtgrelse om stj fra vindmller
Landzonetilladelse

Mindre vindmller, herunder husstandsmller, minimller og mikromller, med maksimal totalhjde p 25 meter tillades kun opstillet i egentlige erhvervsomrder i byzone og hvor en konkret vurdering finder det uproblematisk.

Mller skal opfres i direkte tilknytning til eksisterende erhvervsbebyggelse.

Hvis der opstilles flere mller p samme ejendom, skal mller vre ens af strrelse, udseende og materialevalg og skal opstilles p en lige linje.

 

Mindre vindmller er vindmller med en totalhjde p 25 m eller derunder.

Mller med et rotorareal op til 1 m betegnes mikromller.
Mller med et rotorareal op til 5 m betegnes minimller.

Pkrvede tilladelser fr opstilling:
Skal vre type-godkendte under Energistyrelsens godkendelsesordning
Skal anmeldes i henhold til bygningsreglementet
Skal anmeldes i henhold til bekendtgrelse om stj fra vindmller

Mindre vindmller br i udgangspunktet vre enkeltstende, dog giver retningslinjen mulighed for harmonisk at indpasse flere mller, nr disse er ens i udformning, strrelse og opstilles p en lige linje.

Hvis en vindmlle i mere end 1 r ikke har vret anvendt til energiproduktion, skal mllen med tilhrende fundament, kranplads og adgangsvej fjernes.

 

Vindmller er markante elementer i landskaber, og de skal derfor fjernes efter endt brug. Kravet om fjernelse om af mlle med tilhrende fundament, kranplads og adgangsvej indskrives i de pgldende lokalplaner, som ligeledes kan indeholde bestemmelser om den fremtidige arealanvendelse efter nedtagningen af mllerne. Nr mllerne er nedtages aflyses lokalplanen, hvis den ikke regulerer andre forhold end opstilling af mller.

Antallet af antennemaster skal begrnses mest muligt. Opstning af nye antennesystemer skal som udgangspunkt ske p eksisterende master, eksisterende bygninger eller konstruktioner som f.eks. siloer, vandtrne, skorstene, hjspndingsmaster og hje bygninger.

Opstning af master kan, nr planlgningsmssige og visuelle hensyn giver mulighed herfor, ske, nr alle andre opstningsmuligheder for antenner er udtmte. Udskiftning af eksisterende master frem for opfrelse af nye er som udgangspunkt at foretrkke.

Master skal som udgangspunkt placeres i erhvervsomrder, nr det er dkningsmssigt muligt.

Master i landzone skal placeres i tilknytning til eksisterende hje bygningselementer eller hje trer i omrdet.

Der skal ved placering af master og antennesystemer ske indpasning, sledes at anlgget gives en sdan placering og ydre udformning, at der sges opnet en god helhedsvirkning i forhold til omgivelserne.

 

Opstilling af master og antennesystemer til radiokommunikationsforml kan ske p baggrund af en konkret vurdering hos kommunens landzonemyndighed og/eller bygningsmyndighed.

Opstning af master og antennesystemer reguleres af byggelovgivningen, planloven og masteloven.

IT- og Telestyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) har i 2010 udsendt en vejledning om placering af master og antennesystemer til brug for kommunens behandling af ansgninger herom.

Hjrring kommune har udarbejdet administrationspraksis/vejledning for opstning af master og antennesystemer, som bygningsmyndigheden og landzonemyndigheden administrerer efter.

Der m ikke foretages dispositioner, der hindrer etablering og opretholdelse af hjspndingsforbindelser p 150 kV og derover.

Der er - som vist p kort - reserveret trac til flgende 150 kV-forbindelser:

Nordjyllandsvrket-Hjrring
Nordjyllandsvrket-Frederikshavn
Hjrring-Frederikshavn
Hjspndingsforbindelser p 60 kV og derunder skal udfres som jordkabler.

 

Reservationerne lber langs eksisterende ledninger og opretholdes af hensyn til mulighederne for at foretage ombygninger og forstrkninger i forbindelse med sanering af de eksisterende ledninger p strkningerne. Reservationerne opretholdes til eventuelle sanerings- og omstruktureringsmuligheder i Vestvendsyssel.

Hjspndingsforbindelser p 150 kV skal som hovedregel etableres som jordkabler. Kun i ganske srlige tilflde kan luftledninger overvejes f.eks. som frste trin i en senere 400/150 kV kombiledning og eventuelt i tilflde med store behov for overfringsevne p 150 kV-niveau over strre afstande - kan luftledninger overvejes.

Hjspndingsforbindelser, der etableres til jvnstrm, skal udfres som jordkabler.

Der m ikke foretages dispositioner, der hindrer opretholdelse af transmissionsledninger for naturgas som vist p kort.

 

Der er ingen redegrelse til retningslinjen.

Affaldsbehandlingsanlggene er placeret som vist p kort.

Der udlgges ikke arealer til udvidelse af eksisterende affaldsbehandlingsanlg.

Der udlgges ikke arealer til etablering af nye affaldsbehandlingsanlg.

Der kan i overensstemmelse med VVM-redegrelsen, som er bilag til kommuneplantillg nr. 22, etableres et havbundssedimentdepot/spulefelt til forurenet havnesediment p Hirtshals sthavn, som det fremgr af figur 3.

Figur 3
Figur 3


 

Sidelbende med udarbejdelsen af Kommuneplan 2013 arbejder AVV med nsker om udvidelser med forventet omfang p ca. 3,6 ha af eksisterende arealer til deponi af affald. Disse udvidelser forudstter udarbejdelse af kommuneplantillg og lokalplan.

Anlg til forbrnding af affald skal placeres, s den producerede energi kan udnyttes effektivt. Det skal dokumenteres, at energien fra affaldsforbrnding kan nyttiggres p en hensigtsmssig mde i sammenhng med vrig energiforsyning. Der skal sledes forelgge aftaler om en stabil afstning af den forventede produktion af bde el og varme.

 

Jf. miljbeskyttelseslovens 50 b m kommunalbestyrelsen kun godkende nye affaldsforbrndingsanlg eller udvidelsen af eksisterende affaldsforbrndingsanlg efter varmeforsyningsloven eller efter regler udstedt i henhold til varmeforsyningsloven, hvis miljministeren har godkendt, at det forndne affaldsgrundlag er til stede i omrdet, hvorfra anlgget forventes at modtage affald.

Nye deponeringsanlg skal placeres under hensyntagen til milj-, landskabs- og naturinteresser, herunder grundvandsinteresser.

Anlg til deponering kan af hensyn til grundvandsinteresser placeres kystnrt, hvis der ikke findes andre omrder. Placeringen m dog ikke tilsidestte hensyn til natur, landskab og milj.

Der udlgges ikke arealer til etablering af nye affaldsdeponier.

 

Ved etablering af nye anlg skal det godtgres, at placeringen ikke strider mod milj- og naturinteresser, herunder grundvandsinteresser, og at der er andre forhold (f.eks. transport), der taler for en anden placering.

I Hjrring Kommune vil en kystnr placering af deponier ikke vre hensigtsmssig grundet hensynet til natur- og landskabsvrdier. Derudover vil en kystnr placering krve get transport.
Nye affaldsdeponeringsanlg kan kun placeres efter forudgende kommuneplanlgning med
Vurdering af anlggets Virkning p Miljet (VVM-redegrelse).

Som led i at dkke behovet for yderligere deponeringskapacitet er der mulighed for at genbne de deponeringsanlg, der ikke er fyldt op, og som samtidig opfylder miljkravene.

Rensningsanlggene er placeret som vist p kortet.

Der udlgges ikke arealer til udvidelse af eksisterende rensningsanlg.

Der udlgges ikke arealer til etablering af nye rensningsanlg.

 

Der er ingen redegrelse til retningslinjen.

Der m ikke foretages dispositioner, der hindrer opretholdelse af transmissionsledninger for spildevand som vist p kort.

 

Der er ingen redegrelse til retningslinjen.

Regnvands- og forsinkelsesbassiner og reservationer til disse bassiner er placeret som vist p kortet.

Der udlgges ikke arealer til udvidelse af eksisterende forsinkelsesbassiner eller etablering af nye forsinkelsesbassiner.

Der udlgges ikke arealer til udvidelse af eksisterende regnvandsbassiner. Der udlgges arealer til etablering af nye 10 regnvandsbassiner i Brglum, Lendum, Lkken, Sdr. Bindslev og Vrensted.

 

Der er udarbejdet rammebestemmelser for de 10 nye arealer til regnvandsbassiner:

Brglum:
910.8150.05 Teknisk anlg, regnvandsbassiner ved Fristrupvej, Brglum (nyt rammeomrde)
910.8150.06 Teknisk anlg, regnvandsbassiner ved Brglumvej, Brglum (nyt rammeomrde)

Lendum:
802.8150.11 Teknisk anlg, regnvandsbassiner ved Trsvej, Lendum (nyt rammeomrde)
802.8150.12 Teknisk anlg, regnvandsbassiner ved Sndergade, Lendum (nyt rammeomrde)
802.8150.13 Teknisk anlg, regnvandsbassiner ved Nygrdsvej, Lendum (nyt rammeomrde)

Lkken:
600.8150.66 Teknisk anlg, regnvandsbassiner ved Lkkensvej, Lkken (nyt rammeomrde)
600.8150.67 Teknisk anlg, regnvandsbassiner ved Furreby Kirkevej, Lkken (nyt rammeomrde)

Arealudlgget ved Furreby Kirkevej ligger i kystnrhedszone A. Placeringen er valgt, da der er behov for et areal til regnvandsbassin i den nordlige del af Lkken. Arealet ligger lavt og er i forbindelsen med Bluespot kortlgning, som det eneste areal i den nordlige del af Lkken, vurderet til at have stor risiko for at blive oversvmmet i forbindelse med kraftige regnskyl. Dermed er der en funktionel begrundelse for placering af et regnvandsbassin her.

Det er endvidere vurderet, at et regnvandsbassin ikke vil pvirke kystlandskabet. Der er ingen visuel forbindelse til selve kysten, og arealet ligger bag et eksisterende sommerhusomrde. Endvidere vil et regnvandsbassin kun have en begrnset synlighed, da der normalt er tale om en lavning i jorden sammen med evt. hegn og mindre teknikbygning.

Sdr. Bindslev:
714.8130.02 Teknisk anlg, Renseanlg ved senvej, Sdr. Bindslev (udvidelse af eksisterende rammeomrde)

Vrensted:
909.8150.12 Teknisk anlg, forsinkelses- og regnvandsbassiner ved Vrenstedvej, Vrensted (udvidelse af eksisterende rammeomrde)
909.8150.13 Teknisk anlg, regnvandsbassiner ved Vrenstedvej, Vrensted (nyt rammeomrde)

Sidelbende med udarbejdelse af Kommuneplan 2013 er Hjrring Kommune og Hjrring Vandselskab A/S ved at undersge, om der er behov for yderligere arealreservationer til regnvandsbassiner.

Der udlgges omrde til biogasanlg nordst for Vr med flgende retningslinjer om beliggenheden og udformningen af anlgget:

  • Adgang fra offentlig vej til omrdet skal ske fra et femte ben i rundkrslen lborgvej/Vr vej/Vrejlev Klostervej
  • Der skal etableres et min. 5,0 m bredt planteblte omkring biogasanlgget.
  • Der skal etableres en afskrmende vold p mellem 1,5 m og 2,0 m omkring biogasanlgget.
  • Udvendige bygningssider, tage og anlg p biogasanlgget skal udfres i en gr nuance inden for flgende:
    - NCS: S-0500-N - S-5500-N
    - RAL: RAL 7035 - RAL 7040, RAL 7042, RAL 9002 og RAL 9018
    - Beton i dets naturlige farve
  • Skorstene skal udfres i RAL 9018 eller tilsvarende.

Omrdets afgrnsning fremgr af kortet herunder:



 

Med retningslinjen fastlgges i overensstemmelse med Planlovens 11g retningslinje om beliggenheden og udformningen af anlgget med henblik p tilhrende redegrelse (VVMpligt).

Retningslinjen sikrer, at der i en lokalplan for omrdet fastlgges bestemmelser om etablering af vold og beplantning omkring biogasanlgget, bestemmelser om farver inden for nrmere definerede farvekoder og bestemmelse om vejadgangen til omrdet.

Der er efter konkret planlgning udlagt specifikt udpegede vindmlleomrder i flgende omfang:

  • Vindmlleomrde ved Hgsted med mulighed for opstilling af max. 5 vindmller med en hjde p max. 150 m.
  • Vindmlleomrde ved Grestrup med mulighed for opstilling af max. 3 vindmller med en hjde p max. 150 m.

Der udlgges stjkonsekvenszone omkring hvert enkelt vindmlleomrde svarende til det areal, der omfattes af 37 og 39 dB(A)-stjlinjerne i forhold til stjflsom arealanvendelse jf. Bekendtgrelse om stj fra vindmller. Der kan ikke etableres ny stjflsom arealanvendelse indenfor udpegningen.

Der udlgges stjberegningszone omkring vindmlleomrdet svarende til det areal der omfattes af 22 dB(A)-stjlinjen. Fr en ny mlle kan stilles op indenfor stjberegningszonen skal det jf. Bekendtgrelse om stj fra vindmller sikres at nabobeboelse ikke udsttes for samlet stj fra omkringliggende vindmller herunder stj fra vindmller i de planlagte vindmlleomrder, der ligger over grnsevrdierne. Udsttes nabobeboelse for stj over grnsevrdierne kan den aktuelle mlle ikke stilles op med den pgldende placering; men kan mske flyttes til en anden placering, hvor der fortsat er overensstemmelse med planlovens landzonebestemmelser og strre afstand til naboens beboelse.

Stjkonsekvenszonen og stjberegningszonen for det enkelte vindmlleomrde fastlgges endeligt, nr der meddeles byggetilladelse til det enkelte vindmlleomrde.

 

Stjkonsekvenszonen er en forbudszone, der skal sikre, at der ikke etableres ny bolig eller ny stjflsom arealanvendelse (f.eks. samlet boligbebyggelse, institution, camping- eller kolonihave-forml) indenfor det omrde, hvor grnsevrdierne for stj kan overskrides.

Stjberegningszonen er en tilladelseszone, der skal sikre at nabobolig til ny mlle ikke udsttes for samlet stj fra omkringliggende vindmller, der ligger over de gldende grnsevrdier. Stjberegningszonen angiver det areal, hvor stjen fra mllerne i det enkelte vindmlleomrde skal medregnes ved beregning af den samlede vindmllestj i forhold til nabobolig f.eks. beregning af stjen ved nabobolig ved opstilling af en husstandsmlle. Stjen fra andre mller har ingen betydning for ejeren af den aktuelle vindmlle, da ejeren af en vindmlle er undtaget for stjreglerne jf. Bekendtgrelse om stj fra vindmller. Det er ansger af den nye mlle, der skal udarbejde en beregning af den samlede vindmllestj eventuelt i samarbejde med de omkringliggende vindmlleejere.

Der udlgges vindmlleomrde mellem Snderskov og Ugilt med flgende retningslinjer om beliggenheden og udformningen af anlgget:

  • Mllerne skal have en minimums effekt p 3,0 MW pr. mlle.
  • Mllerne kan have en hjde p maksimum 150,0 m mlt fra terrn til vingespids i topposition.
  • Der skal opstilles minimum 4 og maksimum 6 mller.
  • Mllerne skal opstilles p en ret linje med samme indbyrdes afstand.
  • Adgang fra offentlig vej til vindmlleomrdet sker fra Egebjergvej og landbrugsejendommen Egebjerg.
  • Omrdets afgrnsning fremgr af rammeomrde nr. 800.8111.08 "Vindmlleomrde mellem Snderskov og Ugilt".

Der udlgges stjkonsekvenszone omkring vindmlleomrdet svarende til det areal, der omfattes af 37 og 39 dB(A)stjlinjerne i forhold til stjflsom arealanvendelse jf. Bekendtgrelse om stj fra vindmller.

Der udlgges stjberegningszone omkring vindmlleomrdet svarende til det areal der omfattes af 22 dB(A)stjlinjen. Fr en ny mlle kan stilles op indenfor stjberegningszonen skal det jf. Bekendtgrelse om stj fra vindmller sikres at nabobeboelse ikke udsttes for samlet stj fra omkringliggende vindmller herunder mllerne mellem Snderskov og Ugilt, der ligger over grnsevrdierne. Udsttes nabobeboelse for stj over grnsevrdierne kan den aktuelle mlle ikke stilles op med den pgldende placering; men kan mske flyttes til en anden placering, hvor der fortsat er overensstemmelse med planlovens landzonebestemmelser og strre afstand til naboens beboelse. Stjberegningszonen fastlgges endeligt, nr der meddeles byggetilladelse til vindmllerne mellem Snderskov og Ugilt.

 

Stjkonsekvenszonen er en forbudszone, der skal sikre, at der ikke etableres ny bolig eller ny stjflsom arealanvendelse (f.eks. samlet boligbebyggelse, institution, camping eller kolonihaveforml) indenfor det omrde, hvor grnsevrdierne for stj kan overskrides.

Stjberegningszonen er en tilladelseszone, der skal sikre at nabobeboelse til ny mlle ikke udsttes for samlet stj fra omkringliggende vindmller, der ligger over grnsevrdierne. I beregningen skal indg alle mller, hvis stj ligger max. 15 dB(A) under grnsevrdierne, herunder ogs eventuel husstandsmlle. Stjberegningszonen angiver det areal, hvor stjen fra mllerne mellem Snderskov og Ugilt skal medregnes ved opstilling af andre mller. Beregningen har ikke betydning for ejeren af den aktuelle vindmlle, da ejer er undtaget for stjreglerne jf. Bekendtgrelse om stj fra vindmller. Det er ansger af den nye mlle, der skal udarbejde beregningen eventuelt i samarbejde med de omkringliggende vindmlleejere.

Etablering af kollektive solcelleanlg skal ske inden for specifikt udpegede omrder.


Der udpeges jf. kortet seks potentielle omrder til placering af kollektive solcelleanlg, hvor der efterflgende skal foretages konkrete vurderinger af, hvordan anlggene kan indpasses i landskabet og i forhold til natur og naboer efterfulgt af en konkret planlgning.

Der kan etableres kollektive solcelleanlg udenfor de udpegede omrder, hvis der er en funktionel eller planlgningsmssig begrundelse for placeringen.

 

Udpegningen af potentielle omrder betyder, at udpegningen af omrder ikke er endelig. Som udgangspunkt vil det kun vre de udpegede potentielle omrder, som senere kan inddrages i en konkret planlgning. Hvis der er en funktionel eller planlgningsmssig begrundelse kan kollektive solcelleanlg dog placeres udenfor de potentielle omrder.

Eksempler p en funktionel begrundelse er et anlg, hvor det er afgrende, at placeringen er tt p forbrugeren eller nettet, som aftager energien eller hvor det af hensyn til driftskonomi og under hensyntagen til andre interesser giver mening at lave en mindre udvidelse af et potentielt omrde. Et eksempel p en planlgningsmssig begrundelse kan vre et overfldigt erhvervsareal i tilknytning til en by, og hvor solenergianlgget ikke vurderes at udgre en barriere for byens udvikling.

Kollektive solfangeranlg kan placeres udenfor de potentielle omrder.

Det enkelte kollektive solenergianlg skal udformes under hensyntagen til det omkringliggende landskab. Placeringen af panellerne skal ske i rette rkker og med samme hjde og hldning. Panellerne skal vre antirefleksbehandlet. Der skal etableres beplantning omkring de samlede anlg.

Ved ophr af produktion skal solenergianlgget fjernes.

 

Et kollektivt solenergianlg er et teknisk anlg bestende solpaneller p rkker. Desuden er der ofte en eller flere mindre teknikbygninger. Anlggene har en stor udbredelse kan derfor virke dominerende i landskabet.

Derfor er det vigtig, at der i planlgning overvejes, hvordan anlgget kan indpasses i landskabet.

I forbindelse med en konkret planlgning for solenergianlgget skal der stilles krav om, at anlgget fjernes, nr produktionen ophrer.

Kommuneplanen reserverer ikke srlige arealer til forurenende virksomhed med srlige beliggenhedskrav.

 

Der findes ikke omrder til virksomheder med srlige beliggenhedskrav i Hjrring Kommune. Der er p nuvrende tidspunkt ikke behov for udlg af yderligere omrder til virksomheder med srlige beliggenhedskrav. Efterflgende udlg af omrder til virksomheder med srlige beliggenhedskrav krver udarbejdelse af kommuneplantillg.

Der kan etableres en landudvidelse med havbundssedimentdepot/spulefelt og tungt erhvervsomrde som beskrevet i VVM-redegrelsen vedlagt kommuneplantillg nr. 22, og som det fremgr af figur 3.

Der m ikke planlgges for flsom anvendelse i nrheden af erhvervsomrdet, der kan pvirke mulighederne for at etablere tunge erhverv. Erhvervsomrdet skal forbeholdes til havneforml.

Figur 3
Figur 3

 

Retningslinjen skal sikre at flsom anvendelse ikke kan etableres i nrheden af tungt erhverv og havnesedimentdepot p Hirtshals Havn.

Hvis virksomheder med srlige beliggenhedskrav nskes placeret p Hirtshals Havn skal der igennem planlgning sikres en sdan afstand til boliger og anden miljflsom arealanvendelse, at der ikke opstr stj, lugt og andre forureningsgener, og sdan at der sikres tilfredsstillende sikkerhedsmssige forhold.

Stjbelastede arealer i landzone m ikke udlgges til stjflsom anvendelse.

 

Stjbelastede arealer i landzone m ikke udlgges til stjflsom anvendelse, medmindre den fremtidige arealanvendelse kan sikres mod stjgener. Miljstyrelsen accepterer/anbefaler i forbindelse med stjforurening, at der skelnes imellem forskellige grader af flsomhed.

Stjflsomme arealanvendelser er eksempelvis boligforml, legepladser, brnehaver, campingpladser eller rekreative omrder. Det kan ogs omfatte andre anvendelsesforml, hvor ro og fred er et vsentligt element i stedets totaloplevelse.

Stjbelastede arealer i landzone forekommer typisk omkring jernbaner, veje, lufthavne, skydebaner og motorsportsbaner.

For jernbaner har Miljstyrelsen udarbejdet en anvisning til brug ved planlgning af ny bebyggelse langs jernbaner og ved indgreb overfor stj fra jernbaner. Der skal i konkrete tilflde tages udgangspunkt i Miljstyrelsens vejledninger.

For flyvepladser kan arealer beliggende i en afstand p op til 3.000 meter fra banerne afhngigt af de konkrete forhold vre berrt af vsentlig stj. Stjkonsekvensomrdet omkring Sindal Lufthavn er vist p korttema vedr. stjkonsekvensomrder.

I forbindelse med etablering af stjflsomme aktiviteter i nrheden af skydebaner og motorsportsbaner skal disse arealanvendelser vurderes stjmssigt p baggrund af gldende vejledninger for henholdsvis skyde- og motorsportsbaner.

Arealer beliggende i en afstand af op til 1.500 meter fra skyde- og motorsportsbaner kan afhngigt af de konkrete forhold vre berrt af stj, der ligger over de vejledende grnsevrdier for visse stjflsomme aktiviteter. Stjkonsekvenszoner omkring skydebanerne er vist p korttema vedr. stjkonsekvensomrder.

Skydepladser, hvor der max. skydes 5 gange rligt, indgr ikke kortgrundlaget for kommuneplanens retningslinjer for stjkonsekvensomrder i landzone. Det vurderes p baggrund af Miljstyrelsens vejledning om skydebaner, at der ikke er grundlag for at indlgge en stjkonsekvenszone med en radius p 1.500 meter omkring skydepladser, jf. definitionen p skydepladser beskrevet i afsnit 1.2 i miljstyrelsens vejledning om skydebaner.

Stjbelastet areal ved Godsbaneterminalen jf. kortet m ikke udlgges til stjflsom anvendelse.

 

Det stjbelastede areal m ikke udlgges til stjflsom anvendelse, medmindre den fremtidige arealanvendelse kan sikres mod stjgener.
Stjflsomme arealanvendelser er eksempelvis boligforml, legepladser, brnehaver, campingpladser eller rekreative omrder. Det kanogs omfatte andre anvendelsesforml, hvor ro og fred er et vsentligt element i stedets totaloplevelse.


I omrdet er der planlagt en godsbaneterminal, som der vil komme stj fra. Samtidig er der i dag tog ogtrafikstj fra Hirtshalsbanen,lborgvej og Sndergade i skoven p begge sider af Hirtshalsbanen.

Udlg af areal til nye srligt betydende ferie- og fritidsanlg skal ske i tilknytning til byer i bymnstret.

Undtaget herfra er arealudlg til stedbundne srligt betydende ferie- og fritidsanlg.

 

Srligt betydende ferie- og fritidsanlg er sommerhuse, hoteller, moteller, vandrerhjem, campingpladser, feriecentre, feriebyer, og andre strre anlg med overnatningsmulighed. Endvidere strre attraktions- og aktivitetsanlg, der har mere end et lokalt kundeopland. Det drejer sig f.eks. om golfbaner, motorbaner, forlystelsesparker, dyreparker/funfarme og anlg med servering.

Udlg af areal til nye srligt betydende ferie- og fritidsanlg skal ske i tilknytning til byer i bymnstret for at medvirke til at understtte servicen i disse byer.

Ved placering af srligt betydende ferie- og fritidsanlg skal der ske en afvejning med de vrige arealinteresser i det bne land - det vil bl.a. sige landbrug, rstofudnyttelse, vandindvinding, beskyttelse af landskab og natur, kulturmilj, kystinteresser samt alment friluftsliv.

Nye srligt betydende ferie- og fritidsanlg skal afpasses i strrelse efter det pgldende lokalsamfund, blandt andet af hensyn til lokalbefolkningen.

Nye arealudlg til stedbundne srligt betydende ferie- og fritidsanlg vil typisk fordele sig mellem oplevelsestilbud og kulturarv. Det er i den sammenhng srligt vigtigt at iagttage kommunens beskyttelsesinteresser.

Ved udlg af arealer til ferie- og fritidsanlg skal der sikres tilgngelighed til anlgget for alle befolkningsgrupper.

 

Retningslinjen glder bde i forbindelse med de srligt betydende og de mindre betydende ferie-fritidsanlg.

Arealer til nye hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater skal lokaliseres i tilknytning til byer i bymnstret.

Dog kan der i det bne land efter konkret vurdering og uden for kystnrhedszonen etableres kroer og pensionater med op til 10 vrelser inden for eksisterende bygningsrammer.

 

Retningslinjen understreger mlet om at knytte arealer til eventuelle nye betydende overnatningsanlg til byer frem for en spredning i det bne land, som pvirker natur og landskab. Hermed opns samtidig en understtning af den service, som findes i de pgldende byer.

I Tolne-Mosbjerg omrdet er udpeget et srligt ferie- og fritidsomrde. Der er her en rkke konkrete muligheder for udbygning med overnatningsanlg, som fremgr af retningslinje 9.6.

Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater kan ske op til flgende maksimumstrrelser:

Ingen maksimumgrnser i Hjrring og Hirtshals.
150 enheder (svarende til 150-750 sengepladser) i hver af omrdebyerne Lkken, Sindal, Trs og Vr
450 sengepladser i indlandsferieomrdet Tolne-Mosbjerg se retningslinje 9.6.
De eksisterende kroer og pensionater uden for hovedbyen og omrdebyerne kan udvide op til 50 sengepladser.
De eksisterende hoteller uden for hovedbyen og omrdebyerne kan udvide, som det fremgr af nedenstende skema.

 

For at overnatningsanlggene ikke skal virke for dominerende, skal antallet af sengepladser tilpasses byernes strrelse. Enhedsstrrelserne udgr planlgningsforudstninger, som dog kan fraviges, hvis det er begrundet i kommunens turismepolitik, samt hvis andre forhold taler herfor. Dertil kommer, at der i Hjrring og Hirtshals ikke er sdanne forudstninger for enhedsstrrelser.

Hvis der skal etableres strre enkeltanlg i kommunen, skal det foreg i en af disse byer eller i tilknytning til en infrastrukturakse mellem disse.

Maksimumstrrelserne er fastsat ud fra et ml om udvikling af turismen i kommunen. Nr der fastlgges en begrnsning, skyldes det frst og fremmest hensynet til lokalbefolkningen i ferieomrderne. Maksimumstrrelserne er ikke en rettighed. Der skal altid foretages en konkret vurdering, der kan medfre, at hensyn til lokalbefolkningen, landskabet, naturen eller kulturmiljet begrnser anlgsstrrelsen.

Detailplanlgning for hoteller og lignende i hovedby og omrdebyer skal i lokalplanbestemmelser rumme anlggenes strrelse angivet i antal enheder. For hoteller og lignende uden for hovedby og omrdebyer angives strrelse i antal sengepladser.

I skemaet er rammen fastsat efter en generel vurdering af, at en udvidelse er fundet acceptabel i forhold til lokalbefolkning samt landskabs-, natur- og kulturmiljinteresserne.

Hoteller, feriecentre, kroer og pensionater i kystnrhedszonen Hotelpligt og maksimal kapacitet

Lokalitet

I hovedby og omrdebyer

Uden for hovedby og omrdebyer

Hoteller og feriecentre

Hoteller og feriecentre

Kroer og pensionater

Max. senge ( )

Max. 100 senge

Max. 50 senge

Hirtshals

Danland Feriehotel Fyrklit (780)

Hotel Hirtshals(108)

Skaga Hotel (274)

Smandshjemmet + anneks (82)

Motel Nordsen (141)

Lkken

Hotel Klitbakken (40)

Hotel Litorina ((44)

Kallehavegrd Badehotel (80)

Lkken Badehotel (148)

Lkken Strandgrd (120+120 timeshare)

Petima House (24)

Vestkysten Garni (14)

Villa Strandly (13)

Lkken Strandpavilion (25+20 timeshare)

Pension Sommerlyst (22)

Brogrd Apartments (30)

Lnstrup

Feriecenter Klitgrden (60)

Hotel Marinella (84)

Hotel Lnstruphus (40)

Hotel Kirkedal (31)

Tversted

Feriehotel Tannishus (550)

Tversted Kro (20)

Landdistriktet

Skallerup Klit Feriecenter (1700)

Hotel Strandlyst (87)

Munchs Badehotel (18)

Lyngby Mlle (280)

Ledetgrd Motel (38)

Arealer til hotelforml inden for kystnrhedszonen eller de kystnre byzoneomrder m udelukkende anvendes til hoteldrift.

Op til 50 % af vrelseskapaciteten kan omdannes til almennyttige ferieboliger, hvis anlgget er opfrt fr 1988.

De eksisterende hoteller og almennyttige feriecentre inden for kystnrhedszonen og de kystnre byzoneomrder fremgr af skemaet i retningslinje 9.4.

Hvis der er tungtvejende grunde (ruin, vejflytning eller lignende), kan anvendelsen til hoteldrift tillades ndret til andet forml.

Undtaget for dette er Hotel Fyrklit, Hirtshals, hvor 164 hotellejligheder kan ndre anvendelse til boliger og og hvor der kan indrettes boliger i lokaler, der ikke lngere anvendes til deres oprindelige hotelforml.

 

Baggrunden for retningslinjen er, at staten i 1979 indfrte et hotelstop i de kystnre omrder for at dmme op for flere hoteller og feriecentre i strandkanten. Det frte samtidig til et krav om, at de eksisterende anlg skulle fastholdes til hotelforml. Hotellerne og feriecentrene blev vurderet som en vigtig ressource, der ikke lngere kunne erstattes med nye anlg.

Alle hoteller og almennyttige feriecentre i kystnrhedszonen og de kystnre dele af byzonen sikres til hotelforml. Der er i disse omrder pres p for at omdanne hotellerne til sommerhuse p hjkant med deraf flgende nyt behov for arealudlg i de kystnre omrder. Hvis der opstr tungtvejende grunde (ruin eller lignende), skal der vre mulighed for en konkret vurdering. Et nske om sommerhuse p hjkant vurderes ikke at vre tungtvejende grunde. Som en mulighed bnes op for, at op til 50 % af kapaciteten kan overg til almennyttige ferieboliger.

Udenfor kystnrhedszonen kan der inddrages arealer til nye hoteller, og der er ikke hotelpligt.


Ved arealer til hoteller og almennyttige feriecentre forsts arealer med de anlg, der i kommuneplanen er optaget p skemaet i retningslinje 9.4, eller p anden mde er udpeget eller anvendes til hotel og/eller almennyttigt feriecenter. Det vil sige arealer:

der er i kommuneplanen udlagt til hotel og/eller almennyttigt feriecenter,
hvor anvendelsen er fastlagt til hotel og/eller almennyttigt feriecenter i en lokalplan eller partiel byplanvedtgt,
hvorp der eksisterer et bygningsanlg, der er opfrt og anvendes til hotel eller almennyttigt feriecenter.

Naturstyrelsen har i de senere r efter konkret ansgning givet lov til, at enkelte hotellejligheder i feriecentre, der drives efter hotel- og restaurationsloven, kan kbes af feriefonde - det vil sige flge reglerne for almennyttige feriebyer. Naturstyrelsen er indstillet p ikke at tillade en konvertering med flere almennyttige enheder (max. 50 %), end at anlgget som helhed stadig kan betragtes som hotel. I hvert enkelt tilflde skal der indhentes en tilladelse Naturstyrelsen efter lov om sommerhuse og campering.

Undtaget for dette er Hotel Fyrklit, Hirtshals hvor 164 hotellejligheder kan ndre anvendelse til boliger, og hvor der kan indrettes indtil 10 boliger i lokaler, der ikke lngere anvendes til deres oprindelige hotelforml. Undtagelsen gives med udgangspunkt i:

  • at den eksisterende planlgning for Hotel Fyrklit giver mulighed for udvidelse af det nuvrende hotel med ca. 13.900 m bebyggelse,
  • at der opretholdes en hotelfunktion med reception, restaurant med kkken, fllesrum med aktivitetsmuligheder samt min. 12 hotelvrelser, samt
  • at der gennemfres en renovering af den samlede bebyggelse, hvor energiforbruget reduceres med ca. 65%.

Planlgningen for Hotel Fyrklit giver sledes mulighed for, at der p ejendommen kan opfres et hotelbyggeri af samme omfang, som den nuvrende bebyggelse, hvis der i fremtiden opstr et behov for et hotelbyggeri. Samtidig er det en forudstning for ndret anvendelse af hotellejlighederne, at der opretholdes en hotelfunktion p ejendommen med reception, restaurant med kkken samt vrelser.

I omrdet ved Tolne-Mosbjerg er udlagt et ca. 27 km stort indlandsferieomrde, jf. kortet nederst og kortet i margen.

Indlandsferieomrdet inddeles i 3 delomrder (I, II og III), hvoraf delomrde III er et srligt rekreativt ferie-fritidsomrde.

Indenfor delomrde I (ferieomrdets stlige del) kan der etableres mindre betydende ferie- og fritidsanlg, som rekreative overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger samt stttepunkter for friluftslivet jf. retningslinje 9.10.

Indenfor delomrde II (ferieomrdets vestlige del) kan der etableres mindre betydende ferie- og fritidsanlg, som rekreative overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger og i til- eller nybygninger ved eksisterende landbrugsbygninger. Der kan yderligere etableres mindre teltpladser.

I delomrde III (i tilknytning til Tolne), som er et srligt rekreative ferie- og fritidsomrde, kan der etableres srligt betydende ferie- og fritidsanlg som friluftscenter, ferielejligheder/-vrelser (hotel), sommerhuse, campingplads og fllesanlg. Udvidelse af eksisterende og udbygning med nye ferie- og fritidstilbud inden for de srlige rekreative planlgningsomrder skal ske inden for en ramme p 450 sengepladser.

 

I ferieomrdet gives der mulighed for en bred vifte af overnatningsmuligheder.

I indlandsferieomrdet ligger en rkke land- og skovbrugsejendomme, hvor ferie p landet er eller kan blive en supplerende indtgtskilde.

Indlandsferieomrdet inddeles i 3 delomrder - se kortet i margen.

Delomrde I (ferieomrdets stlige del)
I delomrde Iindeholder landskabet hjt prioriterede naturvrdier. Det betyder, at der foruden stttepunkter for friluftslivet jf. retningslinje 9.10 i dette delomrde kun kan etableres mindre betydende ferie- og fritidsanlg indenfor eksisterende bygningsrammer.

Delomrde I omkranser Natura 2000-omrdet Tolne Bakker (internationalt naturbeskyttelsesomrde), hvor der jf. retningslinje 14.1 ikke kan vedtages planer eller besluttes projekter, der vil have en negativ pvirkning af de arter og naturtyper, som Natura 2000-omrderne er udpeget for at beskytte. Det betyder, at projekter i nromrdet til Natura 2000-omrdet skal vurderes i forhold til udpegningsgrundlaget for Natura 2000-omrdet.

Delomrde II (ferieomrdets vestlige del)
I delomrde IIer der ikke de samme arealbindinger, og her giver retningslinjen mulighed for, at der kan opfres til- eller nybygninger til ferievrelser/-lejligheder, nr det sker i tilknytning til eksisterende bebyggelse.
Det betyder, at der efter konkret vurdering i hvert enkelt tilflde kan tillades
etableret et strre antal overnatningsmuligheder end de generelle regler giver mulighed for
og at det kan ske ved til- eller nybygninger, samt
at der gives muligheder for - i tilknytning hertil - at skabe forskellige aktivitetsudbud

Der henvises som eksempel til ejendommen Hjen, hvor der er landbrugsmuseum og naturskole.

Delomrde III (i tilknytning til Tolne)
I delomrde III kan etableres et samlingspunkt i form af et friluftscenter, som blandt andet kan varetage formidling af vrelser og hytter samt informere turister om aktivitetstilbuddene i ferieomrdet.

Udover friluftscentret kan der i delomrde III etableres hotel med ferielejligheder eller vrelser, sommerhuse, campingpladser og fllesanlg. Der kan etableres op til 450 sengepladser i delomrde III.

Detailplanlgning for delomrdet sker gennem opflgende lokalplanlgning.

Se mere i rammenr. 700.9160.27.

P infrastrukturaksen mellem Hjrring og Hirtshals kan der gennemfres planlgning for et nyt ferie- og fritidsomrde. Omrdet forventes at indeholde ferieboliger, hotel og attraktionsanlg.

I den videre planlgning skal der arbejdes for, at omrdets placering og afgrnsning afvejes og indpasses i forhold til bevaringsinteresser i form af srlige naturomrder, landskab og dale, kologiske forbindelser og srlige drikkevandsomrder mv.

 

Der ses et udviklingspotentiale i udlg af et strre ferie-fritidsomrde p aksen mellem Hirtshals og Hjrring, som skal rumme en blanding af overnatningsmuligheder, oplevelser, aktiviteter. Etablering af et nyt omrde med ferie- og fritidsanlg skal desuden ske med henblik p at aflaste de mest besgte kystomrder og for at styrke balancen mellem kystomrder og aktiviteter i indlandet.

Ferie- og fritidsomrde forventes at rumme ferieboliger, hotel- og kongresfunktioner og attraktionsanlg. Planlgningen af ferie- og fritidsomrdet skal ske gennem udarbejdelse af kommuneplantillg med miljvurdering og lokalplanlgning. Som en del af planlgningsprocessen skal indg forholdet til den overordnede Turismepolitik og indpasning med respekt for omgivelserne.

Udlg af areal til nye campingpladser skal ske i tilknytning til byer i bymnstret.

Campingpladser skal have en strrelse p mellem 100 og 500 enheder. Hvor der foreligger srlige omstndigheder, der gr det ubetnkeligt at tillade en mindre eller strre kapacitet, vil beliggenheden i kommunen indg som et vsentligt element i vurderingen.

 

Maksimumgrnsen for campingpladser er fastsat som en afvejning af hensynet til at kunne etablere konomisk bredygtige enheder og i de fleste tilflde uden at tilsidestte afgrende beskyttelsesinteresser. Enkelte steder vil en udvidelse ud over maksimumgrnsen kunne accepteres, f.eks. med baggrund i turistpolitiske overvejelser, afvejning med beskyttelsesinteresser og kommunens nske om at kvalitetssikre eksisterende anlg frem for at anlgge nye campingpladser.

Med henblik p at sttte udviklingen i landdistrikterne bnes begrnset mulighed for etablering af campingpladser med en kapacitet p mindre end 100 enheder, jf. campingreglementet 2, stk. 3, nr. 3.

Srlige begrundelser kan eksempelvis vre tilknytning til en fiskepark eller et forsg som en kologisk campingplads, dog forudsat at kommuneplanens lokaliseringskriterier i vrigt er opfyldt.

Muligheden for mindre campingpladser forbeholdes de turisme- og friluftsomrder, hvor der fortrinsvis satses p friluftsliv og naturoplevelser - det vil sige i forbindelse med stianlg uden for kystnrhedszonen.

Antallet af hytter og hytternes strrelse samt vintercampering og vinteropbevaring reguleres af campingreglementet.

Udlg af areal til nye kolonihaver kan kun ske i forbindelse med byudvikling i hovedbyen og omrdebyerne.

 

Baggrunden for bestemmelsen er at kolonihaveomrder nskes integreret som en naturlig del af byudviklingen. Det vurderes, at der kun vil vre behov for kolonihaver i hovedbyen og omrdebyerne.

Varige kolonihaver:
Kolonihaveomrderne i Danmark blev, med vedtagelse af Lov om Kolonihaver pr. 1. november 2001, varige med mindre ejeren inden denne dato havde meddelt Miljministeriet, at kolonihaveomrdet skulle vre et ikke varigt kolonihaveomrde. Formlet med denne lovgivning er at sikre, at kolonihaverne fortsat kan vre en vsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskftigelse i fritiden. Med kolonihaveloven indfrtes begrebet 'et varigt kolonihaveomrde'.

Nedlggelser af kolonihaver:
Et varigt kolonihaveomrde kan kun nedlgges efter tilladelse givet af den kommune som kolonihaveomrdet ligger i. Tilladelsen kan pklages til Naturklagenvnet. Kommunerne kan kun give tilladelse til nedlggelse af et varigt kolonihaveomrde, hvis vsentlige samfundsmssige hensyn gr det ndvendigt at disponere over arealet til et forml, der ikke kan tilgodeses et andet sted i kommunen. Samtidig skal der ? inden omrdet ryddes ? tilvejebringes et nyt kolonihaveomrde, som kan erstatte det omrde som nedlgges. Det understreges i loven, at vsentlige samfundsmssige hensyn normalt ikke omfatter opfrelse af boliger eller bebyggelse til nye erhvervsvirksomheder.

Kolonihaver i Hjrring Kommune:
Ljbjerg - ved Aalborgvej, Hirtshals
Bakkehj* - ved Nejsthaven, Hirtshals
Eriks Minde - ved Hirtshalsvej, Hjrring
Brnderup - ved Karolinesvej, Hjrring
Teglgrden* - ved Fredrikshavnsvej, Sindal
Farmen - i sendrup ved Lkken
*) ligger i byzone

I det bne land skal friluftsinteresserne sges indpasset sammen med de vrige interesser, og der lgges vgt p en flersidig anvendelse.

I de srligt vrdifulde beskyttede omrder kan der etableres mindre anlg og stttepunkter til brug for friluftslivet, der efter kommunens vurdering ikke forringer naturvrdierne.

 

Friluftslivets interesser fr stadig hjere prioritet og breder sig derfor ogs i det bne land til en stadig strre del af det bne land. Anlg af cykelstier, vandrerruter og ridestier med stttepunkter er et eksempel p, at friluftslivet bliver mere udbredt i hele det bne land.

Med vksten i friluftslivet skal det vre muligt at indpasse friluftsanlg sammen med de vrige interesser i det bne land. Men friluftsanlg indbyrdes skal ogs indg i muligheder for flersidig arealanvendelse. Ved at samordne interesserne, s konflikter imdegs, kan friluftslivet opn strre indhold og kvalitet.

Mange former for friluftsaktiviteter er rettet mod de srligt vrdifulde beskyttede interesseomrder, blandt andet fordi disse omrder indeholder meget spndende og varierede oplevelsesmuligheder. Nogle af de srligt vrdifulde beskyttelses-omrder ligger i tilknytning til bysamfund og sommerhusomrder og er derfor attraktive for bde daglig fritidsudvelse og besgende turister.

Retningslinjen giver mulighed for etablering af f.eks. primitive overnatningsanlg og andre mindre anlg og stttepunkter. Retningslinjen medfrer, at Byrdet kan planlgge for en rekreativ udnyttelse af de srlige beskyttelsesomrder, s disse bliver tilgngelige for en strre offentlighed, uden at den fortsatte eksistens og egenart af disse vrdier trues.

I eksisterende sommerhusomrder i kystnrhedszonen kan dele af de udlagte fllesarealer inddrages til nye sommerhusgrunde som erstatning for de sommerhusgrunde, der forsvinder som flge af kysterosionen.

Det er en forudstning, at nyudlgget sker i samrd med sommerhusomrdets ejere.

 

Kysterosionen betyder, at der over tid forsvinder sommerhusgrunde. For at imdekomme de berrte sommerhusejere vil Hjrring Kommune arbejde for, at der kan udlgges erstatningsgrunde.

Der er i kommunen en rkke sommerhusomrder, hvor det er muligt at forttte det enkelte sommerhusomrde gennem inddragelse af dele af flles friarealer til erstatningsgrunde gennem en ny lokalplan for omrdet, dvs. en forttning af sommerhusomrdet.

En sdan proces skal naturligvis gennemfres i en dialog med grundejerforeningen og de borgere, som bruger friarealerne.

Planlgning og udbygning af skyde- og motorsportsbaner skal som hovedregel ske med udgangspunkt i, at hver enkelt bane udnyttes bedst muligt, at der opns en hensigtsmssig geografisk placering, og at ndringer hviler p et bredygtigt grundlag.

 

Ved en skydebane forsts et landareal, der regelmssigt benyttes til skydning med hndvben med skarp ammunition. Ved regelmssigt forsts, at det samme areal benyttes mere end 5 dage om ret. Skydebaner skal miljgodkendes efter kapitel 5 i miljbeskyttelsesloven. Sjldent benyttede skydepladser skal ikke miljgodkendes, men reguleres derimod efter miljbeskyttelseslovens 42.

Ved sjldent benyttede skydepladser forsts:
Pladser, der kun anvendes i op til 5 dage om ret inden for tidsrummet kl. 7 21 p hverdage eller kl. 9-16 p lrdage, og
Kun samtidigt benyttes af f personer (op til 20 personer pr. dag), og som ligger i en rimelig afstand, hvilket i dette tilflde vil sige 300 meter fra den nrmeste bolig og dennes udendrs opholdsarealer i retning mod det til skydningen benyttede areal, og
Hvor der ikke er faste baneanlg

Som et eksempel p en skydeplads kan nvnes en plads, der anvendes til jagtprver og lignende.

Ved planlgning eller udbygning af motorsportsbaner skal der foreligge konsekvensberegninger af stjniveauet ved de nrmeste og mest belastede boliger. Beregningerne skal desuden vise udstrkningen af stjkonsekvensomrdet.

Ved inddragelse af landbrugsarealer til andet forml end landbrug skal generne for landbrugserhvervene begrnses mest muligt. Der skal redegres for, hvordan den ndrede arealanvendelse pvirker landbrugsdriften, samt hvordan der er taget hensyn til landbrugets interesser.

 

Gener for landbruget kan begrnses ved at tage hensyn til landbrugets produktionsinteresser. Interesserne omfatter jordens dyrkningssikkerhed, arealbesparelse, ejendommenes struktur- og arronderingsforhold og investeringsniveau samt forebyggelse af miljkonflikter. Retningslinjen er hovedsagelig rettet mod anvendelse af arealer til byudvikling, ferie- og fritidsanlg, infrastrukturanlg og andre tekniske anlg.

Retningslinjen er derimod ikke til hinder for, at der kan udarbejdes og gennemfres indsatsplaner for beskyttelsen af grundvandet. Der vil dermed kunne indfres begrnsninger for anvendelsen af gdning m.v. i de omrder, hvor hensynet til drikkevandet mtte krve det.

Kommunen lgger vgt p, at omrder med de bedste jordtyper (lerjorde) fastholdes. P de mellemgode jordtyper afhnger jordbrugsinteresserne i hj grad af strukturforholdene. P den ringeste jord (grovsand) afhnger interesserne af, om der er en vsentlig husdyrproduktion.

Det er vsentligt i forhold til strukturudviklingen, at hensyn til bedrifter med store husdyrhold prioriteres hjt. Placeringen af strre husdyrproduktioner er ikke ndvendigvis sammenfaldene med de bedste dyrkningsjorder og husdyrproduktionerne kan give en get eftersprgsel efter jord.

Inden for de srligt vrdifulde landbrugsomrder, som er udpeget p kortet, m der ikke inddrages arealer til egentlig byudvikling, arealer til betydende teknisk anlg herunder veje og energiforsyningsanlg samt arealer til ferie- og fritidsanlg af overordnet betydning med mindre de er optaget i kommuneplanen eller fremmer kommuneplanens overordnede mlstninger. Dog m der inddrages arealer til det rekreative stinet.

 

Denne retningslinje betyder, at kommunen som udgangspunkt ikke m placere byudviklingen, betydende teknisk anlg eller ferie- og fritidsanlg af overordnet betydning inden for de srlige vrdifulde landbrugsomrder.

Retningslinjen er ikke et forbud mod ny bebyggelse eller ndret arealanvendelse i de srligt vrdifulde landbrugsomrder, men angiver, at visse former for arealanvendelse og byggeri kan vre uforeneligt med mlstningen. Det kan vre vejanlg, byvkst og rekreative forml. En placering af byudvikling, betydende teknisk anlg eller ferie- og fritidsanlg af overordnet betydning kan komme p tale, hvis de er s betydningsfulde for samfundet, at det br fre til en nedprioritering af interesserne i det bne land og at anvendelse ikke kan placeres andre steder.

Retningslinjen bner mulighed for, at et tekniske anlg eller lignende kan planlgges i et srligt vrdifuldt landbrugsomrde, hvis det ikke p vsentlig mde forringer arealernes anvendelse som dyrkningsjord.

Mindre anlg, der optager og pvirker et meget lille areal, som f.eks. vindmller, transformerstationer, vandvrker og boringer, kan placeres inden for de srligt vrdifulde landbrugsomrder, hvis der tages hensyn til den fortsatte landbrugsdrift.

Undtaget fra retningslinjen er det overordnede rekreative stinet, som kan indpasses i omrderne. Det omfatter bde cykel-, ride- og vandrestier og ruter med tilhrende stttepunkter i form af primitive overnatningspladser, formidling, landskabsskiltning og lignende. Kommunale stier og ruter kan ogs etableres i omrderne.

I vrdifulde landbrugsomrder, som er udpeget p kortet, skal hensynet til jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de vrige ben land interesser og byudviklingsinteresser mv.

I vrdifulde landbrugsomrder kan der ske en ndret arealanvendelse til bl.a. rstofindvinding, naturgenopretningsprojekter og til fremme af friluftslivets udfoldelsesmuligheder, under den forudstning, at ndringen ikke fjerner grundlaget for opretholdelse af srligt vrdifulde landskaber og srlige kulturtrk.

 

I vrdifulde landbrugsomrder skal andre interesser tilgodeses, men hovedhensynet er jordens dyrkningsmuligheder, landbrugets investeringer i produktionsapparat og mulighederne for en rationel landbrugsdrift. Retningslinjen prciserer, at byudvikling og lignende skal tage hensyn til blandt andet jordbrugsinteresserne i det bne land.

For landbruget glder isr, at arealforbruget af landbrugsjord ved byudvikling skal sges begrnset, samt at der skal tages hensyn til landbrugets fortsatte driftsmuligheder og struktur.

I konkrete tilflde skal der ske en afvejning af benyttelses- og beskyttelsesinteresserne. Interesserne skal s vidt muligt afbjes mod hinanden ud fra princippet om flersidig arealanvendelse. Flersidig arealanvendelse betyder, at der inden for omrderne kan finde andre aktiviteter sted uden at den vsentlige interesse udpeget i kommuneplanen nedprioriteres. Det glder sledes byudvikling, veje, tekniske anlg, naturgenopretning, recipient og rstofindvinding osv.

Hvor interesserne ikke kan forenes, m der ske en prioritering ud fra en samlet afvejning med hovedvgten p langsigtede og bredygtige jordbrugsinteresser.

De omrder, der jf. kortet er udpeget til placering af driftsbygninger og driftsanlg til store husdyrbrug, er hensigtsmssige i forhold til nrhed til omrder udpeget til biogasanlg og nrhed til overordnede trafikveje og vejklasser derover.

Ved placeringen skal der herudover tages hensyn til natur- og landskabsfredninger, beskyttet natur og beskyttet landskab samt nabohensyn.

 

Retningslinjen betyder, at kommunen i forbindelse med miljgodkendelse af udvidelse af husdyrbrug, hvor der opfres nye store anlg eller bygninger i sagsbehandlingen skal tage udgangspunkt i, at lokalisering er velegnet, hvis anlgget ligger indenfor de udpegede omrder. Ved store husdyrbrug menes der husdyrbrug med over 500 DE.


Det er vigtigt, at der er nrhed til det overordnede vejnet, da der vil vre en del trafik til de store husdyrbrug. Der er en nrhed til det ordnede vejnet, nr husdyrbruget ligger indenfor en kort tilkrselsafstand til en overordnet vej, og der er gode adgangsforhold til vejen. Det vil sige, at der ikke sker vsentlig trafik forbi naboer eller igennem landsbyer, hvis trafikken sker p mindre veje. Overordnede trafikveje og vejklasser derover kan ses i retningslinje 4.1.


Det er vigtigt, at der er nrhed til biogasanlg, fordi det vil skabe gode muligheder for at afstte gylle fra husdyrbruget og for at minimere trafik mellem landbruget og biogasanlgget. Nrhed til biogasanlg eller potentielle omrder til biogasanlg betyder, at husdyrbruget skal ligge indenfor en kort tilkrselsafstand, og der skal vre gode adgangsforhold hen til biogasanlgget.


Nrhed til biogasanlg er samtidig vigtig, s der skabes mulighed for etablering af rrledning til transport af gylle mellem husdyrbruget og biogasanlgget. Potentielle omrder til biogasanlg kan ses i retningslinje 5.7.

Hjrring Kommune har i Visuel Arkitekturguide for det bne land udarbejdet en rkke anbefalinger for beliggenhed og udformning af bebyggelse i det bne land.

Der er udpeget skovrejsningsomrder, jf. kort. I skovrejsningsomrderne sges skovrejsning fremmet.

Af hensyn til trafiksikkerhed og eventuelle udvidelser af statsveje m der ikke foretages skovrejsning nrmere end 30 m fra motorvejenes skel og nrmere end 10 m fra de vrige statsvejes skel.

 

Skovrejsningsomrderne er de omrder, hvor rejsning af ny skov srligt fremmes. Udpegningen af skovrejsningsomrder har betydning for tilskud til privat skovrejsning og for den statslige skovtilplantning.

Skovrejsningsomrderne er ikke forbeholdt skovbrug. nsket om inddragelse af disse arealer til anden anvendelse skal behandles ud fra en helhedsvurdering af de forskelligartede arealinteresser. Der skal sledes ske en afvejning af interesserne, herunder land- og skovbrugshensyn. Tilplantningen er frivillig for lodsejere, og skovrejsning gr ikke forud for fortsat landbrugsdrift.

Arealreservationer til veje, ledningsanlg og andre forml, der er omfattet af kommuneplanlgningen, og som ligger i skovrejsningsomrder, vil ikke blive ndret af hensyn til skovrejsningen. Denne m tilpasses disse anlg.

Arealer indenfor skovrejsningsomrderne, kan vre omfattet af bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Derfor vil de enkelte skovrejsningsprojekter krve en konkret vurdering i forhold til bygge- og beskyttelseslinjer mm.

Hovedformlene ved udpegning af skovrejsningsomrder er:
1. Grundvandsbeskyttelse
2. Rekreative forml
3. Sammenhngende skov
4. Bynre rekreative skovarealer

5. get biodiversitet

Der er udpeget omrder, hvor skovrejsning er unsket, jf. kort. Inden for disse omrder m der ikke plantes ny skov.

For at sikre fortsat hj effektivitet af nye store vindmller er etablering af skov i et omrde indenfor en afstand p 500 m til mllerne unsket. Det betyder, at der indenfor dette omrde ikke kan plantes skov p landbrugsjord.

 

Udpegningen af omrder, hvor skovrejsning er unsket, betyder, at der i disse omrder ikke kan plantes skov p landbrugsjord. Eksisterende, lovligt anlagte skove og fredskovspligtige arealer berres ikke af udpegningen. Skovloven indeholder definitionen af skov, og eksempelvis lhegn og juletrer er ikke omfattet af forbuddet.

Byrdet kan i visse tilflde og efter konkret vurdering fravige retningslinjen i forhold til forbuddet mod tilplantning i omrder, hvor skovrejsning er unsket.

Udpegningen er begrundet i nsket om at friholde landskabelige sammenhnge, geologiske spor, natur- og kulturvrdier mv. for tilplantning. Den omfatter eksempelvis de internationale naturbeskyttelsesomrder, mange fredede omrder og en rkke kirkers og andre kulturspors omgivelser. Endvidere er en del af de udpegede omrder, hvor skovrejsning er unsket, begrundet i, at omrderne er udpeget til byudvikling mv.

Indtil rstofforekomsterne er indvundet, er de regionale rstofomrder udpeget som omrder, hvor skovrejsning er unsket. Efter rstofindvinding overgr de til en ny status jf. retningslinje 22.1 om arealanvendelse efter endt rstofgravning.

Unsket skovrejsningsomrde udpeges omkring den i retningslinje 5.31 udlagte vindmllepark mellem Snderskov og Ugilt i en afstand til mllerne p 500 m. Det omrde, der berres af unsket skov er landbrugsjord tilhrende den ejendom, der fr mulighed for at opstille vindmller, ejendomme, der er opkbt med henblik p realisering af vindmlleprojektet og omkringliggende naboer. Mod nord er naboarealer langs Uggerby allerede omfattet af forbud mod skovrejsning som flge af beskyttelseslinjen jf. Naturbeskyttelsesloven. Mod syd er der i kommuneplanen udlagt et omrde omkring Ugilt kirke, hvor skovrejsning er unsket med henblik p at sikre indkik til kirken fra bl.a. de omkringliggende veje. Retningslinjen vedrrer kun etablering af sammenhngende skov med et areal over 0,5 ha. Det vil sige at der ikke er forbud mod etablering af mindre beplantninger f.eks. vildtremiser.

Der m ikke inden for internationale naturbeskyttelsesomrder (Natura 2000 omrder) jf. kortet trffes dispositioner, der strider imod de fastsatte hensigter og bestemmelser.

Der er forbud mod planlgning af bestemte aktiviteter indenfor Natura 2000 omrder.

Der kan ikke vedtages planer eller besluttes projekter, der vil have en negativ pvirkning af de arter og naturtyper som Natura 2000 omrderne er udpeget for at beskytte. Det glder bde planer og projekter i og udenfor Natura 2000 omrderne.

Uanset ovennvnte kan der dog planlgges for foranstaltninger, som vil medfre forbedringer af naturforholdene i omrderne.

I Natura 2000 omrder skal ndrede aktiviteter anmeldes til kommunen.

 

Formlet med udpegningen er at sikre den biologiske mangfoldighed i EU ved at fokusere p habitatnaturtyper (eksempelvis rigkr, kalkoverdrev) og truede dyre- og plantearter (eksempelvis odder, bklampret og orkideen mygblomst).

For hvert omrde er der lavet et udpegningsgrundlag, som omrdet er udpeget for at bevare. Eksempelvis er Uggerby Klitplantage og Uggerby Œs udlb udpeget for at bevare blandt andet odder og naturtyperne 'Gr/grnne klit' og 'Fugtige klitlavning'. Mens habitatomrdet Rubjerg Knude og Lnstrup Klint er udpeget for at bevare 'Klinter eller klipper ved kysten' samt 'Kystklitter med havtorn'.

For at kunne opretholde eller genoprette en god kologisk tilstand af naturtyper samt af vilde dyre- og plantearter skal Kommunen gennem sin planlgning og administration sikre de internationale naturbeskyttelsesomrder mod forurening, forringelser og forstyrrelser. Det glder ogs for internationale naturbeskyttelsesomrder, der er beliggende uden for kommunegrnsen. Det betyder, at der for planer eller projekter uanset om de er beliggende inden for eller uden for de internationale naturbeskyttelsesomrder skal udarbejdes en konsekvensvurdering, hvis det ikke kan udelukkes, at der kan vre en vsentlig pvirkning af arter og naturtyper.

Hjrring Kommune har udarbejdet handleplaner for, hvordan Natura 2000-planerne vil blive realiseret i de enkelte Natura 2000 omrder i kommunen. Den gr det muligt at f et klart billede af den fremtidige indsats for at beskytte eller genoprette naturtyper og levesteder for plante- og dyrearter.

Indenfor arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser eller af fredning skal beskyttelsen af natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres.

Principperne i kommunens naturplanlgningssystem anvendes til fastlggelse af arealernes naturkvalitet. Gennem planlgning og administration skal sikres, at arealerne opnr mlstningen.

P fredede arealer og p kommunalt ejede beskyttede naturarealer skal der foretages naturpleje.

 

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper, fredninger og bygge- og beskyttelseslinjer er vsentlige forudstninger for administration og planlgning i kommunen. Bestemmelserne i loven er forbudsbestemmelser, hvor der kun i srlige tilflde kan dispenseres.

De beskyttede naturtyper i Hjrring Kommune omfatter heder, overdrev, ferske enge, moser og lignende, ser og vandlb. Ogs ret sm naturomrder er beskyttet.

For naturtyperne heder, overdrev, ferske enge, moser samt ser er der tale om en vejledende registrering foretaget i 1995. Arealerne kan derfor vre ndret siden, da nogle omrder kan have udviklet sig, s de nu opfylder betingelserne for beskyttelse (naturindhold og strrelse), eller de kan omvendt have mistet de kvaliteter, der frte til registreringen. Beskyttelsen betyder, at arealerne ikke m opdyrkes, tilplantes, omlgges mv. Desuden m der ikke foretages terrnreguleringer. Hjrring Kommune skal altid kontaktes, hvis man planlgger indgreb p beskyttede arealer.

De beskyttede vandlb er specifikt udpegede, og registreringen er her ikke kun vejledende.

Beskyttelseslinjer har til forml at sikre srlige landskabelige, kulturhistoriske og naturmssige vrdier. Bygge- og beskyttelseslinjer findes langs strande, ser og er og omkring skove, fortidsminder og kirker. Desuden findes klitfredningslinjen i dele af kystomrderne.

Fredninger er af central betydning, hvor man n gang for alle nsker at sikre et omrde. Det glder isr, hvor landskabelige, geologiske, biologiske, kulturhistoriske og rekreative vrdier skal sikres. Bestemmelserne i de gldende fredninger skal respekteres.

Ved administration af naturbeskyttelsesloven lgges der vgt p at tage et samlet hensyn, s naturforholdene ikke forringes, men sges forbedret.

Kommunen vil arbejde for at der gennem naturplejen skabes synlige forbedringer for natur- og landskab p de fredede omrder. Der lgges srlig vgt p de lysbne naturtyper og arealer med rekreativ vrdi.

I de srligt vrdifulde naturomrder, som er udpeget p kortet, m der ikke ske arealanvendelser eller etableres byggerier og tekniske anlg, der forringer naturvrdierne. Omrderne skal friholdes for byudvikling, og hvis der tillades rstofindvinding, skal indvindingsomrderne retableres som natur efter endt brug.

Efter kommunens vurdering kan der etableres mindre anlg ssom stier og shelters til brug for friluftsliv og turisme.

I de srligt vrdifulde naturomrder skal kommunen arbejde for at forbedre naturtilstanden, beskytte eksisterende natur, fremme udviklingen af ny natur og skabe sammenhng mellem de enkelte eksisterende naturomrder.

 

De srligt vrdifulde naturomrder er af stor betydning for turisme, bostning, biodiversitet, forskning, undervisning, oplevelser og friluftsliv. Omrderne rummer kommunens vigtigste naturomrder af international og national betydning og kder dem sammen i et naturnetvrk. Dele af de srligt vrdifulde naturomrder har srlig national og international betydning som levesteder for dyr og planter, og alle fredede omrder, natura 2000 omrder og store dele af de arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven 3, ligger i de srligt vrdifulde naturomrder. I mellem de beskyttede naturomrder ligger der en mosaik dyrkede arealer, beboelse og sm naturomrder s som hegn, krat, grftekanter, der ikke er beskyttede.

Afgrelser om arealanvendelse der forringer naturvrdierne i de srligt vrdifulde naturomrder, vil derfor medfre tab af vsentlige og oftest uerstattelige vrdier. Danmark er forpligtet af EUs mlstning til at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. En af de strste trusler mod biodiversiteten er tilfrsel af nringsstoffer, men ogs fragmenteringen af naturomrder er en trussel mod opretholdelsen af stabile bestande. For at opretholde et alsidigt dyre- og planteliv er det af afgrende betydning, at der findes strre sammenhngende omrder.

Kommunen kan planlgge for en rekreativ anvendelse af de srligt vrdifulde naturomrder ved at give mulighed for etablering af f.eks. primitive overnatningsanlg, stier og andre mindre anlg, uden at den fortsatte eksistens og egenart af disse vrdier trues.

Nr der laves planlgning eller gives tilladelser i de srligt vrdifulde naturomrder er det vigtigt at vre opmrksom p bde de forhold, som kan fremme naturvrdierne, og de forhold, som kan forringe naturvrdier.

Eksempler p tiltag, der kan fremme naturvrdier i forbindelse med tilladelser og planer:

Beplantninger med hjemmehrende trer og buske (eg, rn, birk, el, hvidtjrn, fuglekirsebr)

Ved anlg af volde, rabatter, skrnter m.m. skal det mest nringsfattige materiale fra stedet bruges som afslutning. Dette giver det mindste vedligehold og fremmer artsrige plantesamfund.

Bevar eller lav nye smbiotoper f.eks. stendynger, smenge, skrnter med blottet sand, krat, gamle trer og vandhuller, der kan fungere som levesteder for bl.a. internationalt beskyttede arter ssom flagermus, markfirben og padder.

Ingen gdskning. Gdskning er direkte eller indirekte skyld i tilbagegangen for en meget stor del af de truede plante- og dyrearter.

Ingen sprjtning med pesticider. Dette er altid vigtigt i forhold til naturvrdierne, men er ogs vigtigt ift. grundvandsbeskyttelse. Der er indget aftale om at der ikke m sprjtes p kommunale arealer (se retningslinje om forvaltning af kommunale arealer).

Naturpleje i form af slning eller grssende dyr, der sikrer, at arealer forbliver lysbne, eller hslet, hvor den slede vegetation fjernes og derved reducerer nringsstofferne i jorden.

Eksempler p tekniske anlg eller arealanvendelser, der kan forringe naturvrdier:

Stjende anlg (motorbaner, skydebaner, lufthavne, veje, forlystelsesparker, koncertpladser, vindmller).

Anlg der giver markant get frdsel i naturen (strre ferie- og fritidsanlg, stier med megen trafik, forhindringsbaner i skove, mountainbikeruter, hundeskove)

Anlg der har miljmssige pvirkninger isr ved udledning af nringsstoffer (biogasanlg, gyllebeholdere),

Anlg der direkte kan skade isr fugleliv (hjspndingsledninger, vindmller)

Anlg der danner barrierer for spredningen af dyr og planter (se retningslinje om kologiske forbindelser)

Tilplantning eller tilgroning der forringer levevilkrene for lyskrvende planter og dyr.

De vrdifulde naturomrder, som er udpeget p kortet, skal s vidt muligt friholdes for byudvikling, eller byudviklingen skal tilpasses naturen. Hvis der tillades rstofindvinding, skal indvindingsomrderne retableres som natur efter endt brug. Tekniske anlg, der forringer naturvrdierne, skal undgs eller tilpasses s forringelsen minimeres.

I de vrdifulde naturomrder skal naturinteresserne varetages i balance med de vrige interesser i det bne land. Kommunen skal arbejde for at forbedre naturtilstanden og udviklingen af ny natur og skabe sammenhng mellem de enkelte eksisterende naturomrder.

 

Naturinteresserne knytter sig til flere forskellige naturtyper, der ofte ligger som fragmenter i landbrugsomrderne. De vrdifulde naturomrder kan dog ogs vre kulturlandskaber og bynr natur. Interesserne varetages s vidt muligt ud fra princippet om flersidig anvendelse.

De vrdifulde naturomrder rummer i dag en tt mosaik af naturtyper og smbiotoper af varierende karakter. En indsats for at sikre denne mosaik er pkrvet set i forhold til udviklingen inden for jordbruget.

Udpegningen af de vrdifulde naturomrder bidrager ogs til bevaring af kulturhistoriske trk, der viser menneskenes pvirkning af naturen gennem tiden.

De vrdifulde naturomrder rummer mulighed for en get anvendelse til friluftsliv og rekreative aktiviteter. Dele af de vrdifulde naturomrder er udpeget p grund af deres indhold og beliggenhed i forhold til bysamfund og sommerhusomrder. Det er hensigten at arbejde for at forbedre borgernes rekreative muligheder sledes at eventuelle anlg udformes og gennemfres, s de tager strst muligt hensyn bde til natur og landbrug.

De vrdifulde naturomrder danner et naturnetvrk sammen med omrderne med srlige vrdifuld natur og omrderne med kologiske forbindelser.

For hvert enkelt af de potentielle naturomrder, som er udpeget p kortet, skal kommunen fastlgge ml for hvilken naturtype, der skal opns i det pgldende omrde (se tabel). De potentielle naturomrder skal friholdes for byudvikling. Der m ikke etableres tekniske anlg eller foreg rstofudnyttelse, som kan forhindre, at omrdet opnr den naturtype, som er fastlagt af kommunen.

 

I de potentielle naturomrder skal der enten skabes nye naturomrder eller genskabes forsvundne naturomrder. De potentielle naturomrder skal p lngere sigt indg i kommunens naturnetvrk og omklassificeres til vrdifulde og eller srligt vrdifulde naturomrder efter vurdering fra kommunen. Ofte ligger disse omrder i jordbrugsomrder eller i rstofudnyttelsesomrder.

Kommunen ml for de udpegede omrder beskriver hvilken naturtype, der skal opns, og hvilken strategi der skal bruges for at skabe netop denne naturtype. Mlene kan ogs beskrive, hvilke dyre- og plantearter den pgldende naturtype kan forbedre forholdene for. Omrderne er ofte potentielle kologiske forbindelser, som indeholder de samme kvalitetsml.

Drningen af Grdbo s og Ingstrup s har fjernet de to strste ser i Vendsyssel fra landkortet. En eventuel genskabelse af disse ser vil fre til at mange forsvundne dyr og fugle vil geninvandre til omrdet. Desuden vil det medfre store rekreative muligheder og naturoplevelser, der kan bidrage til helrsturismen i omrderne.

Et andet problem er at naturomrderne i hjere grad bliver isoleret i forhold til hinanden. Sm isolerede naturomrder er langt mere srbare over for forstyrrelser, og forsvundne arter kan ikke genindvandre. Flere potentielle naturomrder vil derfor binde sm naturomrder sammen og danne basis for eksisterende eller potentielle kologiske forbindelser.

Oversigt over potentielle naturomrder og hvilken naturtype kommunen skal arbejde for

Lokalitet

nsket naturtype

Begrundelse

Grdbo s

S og eng

Fr drningen var det Vendsyssels strste s p 1400 ha. Genskabelsen af sen vil tiltrkke flere arter som vi er internationalt forpligtiget til at forbedre levestederne for.

Forudstter samarbejde med Frederikshavn kommune.

Ingstrup s

S og eng

Engang den nststrste s i Vendsyssel. Genskabelsen vil ge den biologiske mangfoldighed.

Forudstter samarbejde med Jammerbugt og Brnderslev kommune.

Teglhj

(nordvest for Sindal)

Overdrev

Dette rstofomrde kunne i efterbehandlingsfasen overg til overdrevsomrde, der vil forbinde de isolerede overdrevsomrder p begge sider og s der bliver etableret en ny kologisk forbindelse.

Tegldalen

(sydst for Trs)

Lvskov

Den kologiske forbindelse mellem skovene syd for Trs bliver suppleret og udbygget efter kvalitetsmlene.

Hjrring Bjerge

Overdrev

Udvidelse af det eksisterende overdrevsomrde.

Forgede muligheder for friluftsliv og bynre naturoplevelser.

Omrde omkring Skallerup indlandsklitter

Overdrev

Udvidelse af overdrevsomrdet i indlandsklitterne for at skabe en bufferzone indtil de omrder der er flsomme overfor nringsstoffer.

Gammel Sindal

Lvskov og eng

Udbygning og etablering af kologisk forbindelse mellem Slotved skov og skovpartier mod Tolne skov.

I de kologiske forbindelser, jf. kort, m der ikke ske byudvikling eller anlg af veje og andre tekniske anlg, der kan danne barrierer for spredningen af dyr og planter. Ved etableringen af nye anlg med barrierevirkning, skal virkningen reduceres mest muligt ved hjlp af faunapassager eller projekttilpasninger.

Det skal sikres, at arealanvendelsen og tilstanden forbedrer levesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter i de kologiske forbindelser, og at tilstanden dermed lever op til kvalitetsmlene for de kologiske forbindelser (se kvalitetsmlene i redegrelsen).

I kvalitetsmlene kan man for hver enkelt forbindelse lse hvilken naturtype eller art, der skal tages hensyn til, og man kan lse, om der er tale om en potentiel kologisk forbindelse, hvor der mangler spredningsmuligheder.

 

De kologiske forbindelser skal sikre, at der er sammenhng mellem eksisterende naturomrder, og at der er muligheder for vandring og spredning af arter af vilde dyr og planter, og de er en del af det samlede naturnetvrk i kommunen. De kologiske forbindelser fungerer sledes som bindeled mellem Natura 2000 omrder, fredede omrder og strre arealer med beskyttet natur, og derfor er der er udpeget store overordnede forbindelser mellem disse omrder.

De kologiske forbindelser kan best af mindre beskyttede naturomrder, beskyttede diger eller fortidsminder, men det er lige s tit ubeskyttede arealer ssom grftekanter, lhegn, smskove, gamle trer og brakmarker der udgr spredningsmulighederne. Hvis der ikke er natur eller optimale spredningsmuligheder, er der tale om en potentiel kologisk forbindelse. Her skal kommunen arbejde for at lave ny natur og spredningsmuligheder efter kvalitetsmlene for den pgldende kologiske forbindelse.

Barrierer for planters og dyrs spredning kan vre vidt forskellige. Planters spredning kan bremses af bebyggede eller dyrkede arealer, mens tekniske anlg som veje og jernbaner kan udgre barrierer for mange dyr.

Hvor nye tekniske anlg ndvendigvis m krydse en kologisk forbindelse skal barrierevirkningen vre mindst mulig, f.eks. ved etablering af effektive faunapassager. I visse tilflde kan der ogs vre behov for hegning af vejanlg, s dyrene ledes til de egnede passagemuligheder. Faunapassagerne skal tillade de vilde dyr at passere vejen i strst muligt omfang, bde for at undg at de i stedet gr over vejen og bliver drbt, men ogs for at sikre at vejen ikke kommer til at opdele de vilde bestande kunstigt. Sm isolerede bestande bukker nemlig alt for let under.

For at de kologiske forbindelser har den tilsigtede effekt er der udarbejdet kvalitetsml for hver enkelt forbindelse. De kologiske forbindelser og de tilhrende kvalitetsml kan ses nedenfor:

Kvalitetsmlene kan vre baseret p en bestemt naturtype, der skal sammenbinde isolerede naturomrder, men det kan ogs vre baseret p at skabe forbindelse til levesteder for bestemte arter, som f.eks. padder, sommerfugle eller sjldne planter.

I forvaltningen af de kologiske forbindelser er det vigtigt at vurdere, om en ptnkt ndring i arealanvendelsen eller tilstanden er forenelig med de naturtyper og arter, forbindelsen skal sikre. En ndring i form af f.eks. tilplantning kan vre gavnlig for en skovforbindelse, men er unsket i forbindelse med lysbne naturarealer som enge, heder og overdrev.

De udpegede kologiske forbindelser kan opdeles i overordnede typer alt efter hvilken naturtype der nskes sammenkdet. Der kan ofte vre flere forskellige typer i et omrde f.eks. en mosaik af skove og overdrev eller rimme-doppesystemerne, der bestr af bde heder, overdrev og moser.

Kvalitetsml for de kologiske forbindelser

Vde kologiske forbindelser:
nskede naturtyper: Vandlb, bredzoner, enge, moser, sumpe, ser.
Arter: vandflagermus, Trane, Sangsvane, Pibesvane, Hjejle, Rrhg, Tinksmed , Mosehornugle, Isfugl, Spidssnudet fr, Strandtudse, Lgfr, Stor vandsalamander, Bklampret , Havlampret, Hedepletvinge, Bred vandkalv Mygblomst
Trusler: Vandlbssprringer, vej- og jernbanedmninger, opdyrkning, gdskning, nringsstoffer, sprjtning, invasive arter (isr bjrneklo), tilgroning, drning, vandlbsvedligeholdelse, energiafgrder
Strategi: Faunapassager, genslyngninger, vdomrder, nye vandhuller, brmmer, grsning, hslet, rydning af trer og buske, hjere vandstand, retablering af hjmose, sgenopretning.

Trre kologiske forbindelser:
nskede naturtyper: Heder, overdrev, klitter, blottet sand, stendiger
Arter: Rd glente, Hedelrke, Rdrygget tornskade, Markfirben, Hedepletvinge,
Trusler: Tilgroning, nringsstoffer, fragmentering
Strategi: Afgrsning, konvertering af dyrket jord til overdrev eller evt. naturnre sommerhusomrder,, blottelse af sand, udlgning af stendynger, rydning af isr rynket rose og nletrer, sanddmpningsstop, ingen tilplantning i sommerhusomrder, lysninger og lysbne spredningskorridorer i klitplantager, brug nringsfattig jord eller sand omkring nye anlg.

Skov kologiske forbindelser:
nskede naturtyper: Lvskove, skovbryn, skrntskove og krat.
Arter: Hvepsevge, Rd glente, Sortsptte, Natravn, Hedelrke, Dvrgflagermus, Brunflagermus.
Trusler: Fldning, drning, ikke hjemmehrende arter, forstyrrelser
Strategi: Lad dde trer blive stende/liggende, lysninger med hslet eller afgrsning, glidende overgange mellem skov og bent land, plant hjemmehrende trer og buske, fld kun om efterret (rugende fugle, flagermus).

P kommunale arealer skal invasive arter bekmpes. Der m ikke anvendes pesticider med undtagelse af bekmpelse af visse invasive plantearter.

For naturbeskyttede kommunale arealer glder desuden:
Der foretages grsning eller hslet, sfremt det er til gavn for naturtypen
Der m ikke gdskes
Nydrning m ikke foretages. Der foretages ikke vedligeholdelse af eksisterende drn, sfremt dette ikke er til gene for andre lodsejere (som det str beskrevet i 6 i vandlbsloven). Ved evt. vedligeholdelse kontaktes kommunen frst
Der m ikke foreg jagt, medmindre kommunen vurderer, at det er fordelagtigt for omrdet
Der er fri adgang til arealer for frdsel til fods, medmindre kommunen vurderer, at det ikke er naturmssigt eller sikkerhedsmssigt forsvarligt
Invasive plantearter bekmpes s vidt muligt

Ved salg af arealer vurderer kommunen, om bestemmelserne vedrrende ovenstende skal tinglyses.

 

Retningslinjen har til forml at skabe en mere varieret og rig natur i de kommunalt ejede arealer, der vil kunne give naturoplevelser og bedre rekreative forhold for borgere og besgende i kommunen.

Samtidig medvirker retningslinjen til at beskytte drikkevandet og vandet i kommunens er, ser og havene omkring os. P lang sigt kan kommunen f et mere grnt image, som kan f turister og tilflyttere til at komme til kommunen og samtidig forge vrdien af ejendomme. P kommunale arealer, der ligger i drikkevandsomrder (OSD) skal muligheden for skovrejsning eller konvertering til vedvarende grsarealer vurderes. Det anbefales, at man ikke gder i disse omrder, eller at arealerne bliver drevet kologisk.

Indenfor afgrnsningen af de vrdifulde kulturmiljer, jf. kortet, skal de kulturhistoriske vrdier beskyttes. Byggeri, anlgsarbejder og andre indgreb, der i vsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske vrdier, m ikke finde sted i disse omrder.

 

De vrdifulde kulturmiljer er udpeget p baggrund af Regionplanen for Nordjyllands Amt og et samarbejde mellem Hjrring Kommune og Vendsyssel Historiske Museum.

Afgrnsninger og beskrivelser af de enkelte kulturmiljer fremgr af Kulturmiljer (udgivet af Nordjyllands Amt) og Kulturarvsrapporten (udgivet af Hjrring Kommune og Vendsyssel Historiske Museum).

Gennem planlgning og administration skal de ikke-udpegede vrdifulde kulturmiljer og kulturhistoriske enkeltelementer sikres bevaret. Hertil hrer ogs en sikring af de markante fortidsminder og de fredede bygningsanlg som tydelige kendingsmrker i landskabet samt jord- og stendiger.

 

Opmrksomhed skal ikke blot rettes mod samlede kulturmiljer, men ogs mod indsatsen for at beskytte de kulturhistoriske enkeltelementer og spor. Hvad angr de kulturhistoriske elementers fremtrden i landskabet, har opmrksomheden vret rettet mod kirkerne, men en vigtig opgave er ogs at sikre de markante fortidsminder og de markante, fredede bygningsanlgs synlighed i landskabet.

Beskyttelsen kan ske ved gennem planlgning og administration at hindre forhold, der visuelt kan slre eller forringe oplevelsen af de kulturhistoriske anlg i landskabet. Eksempler er skovrejsning, telemaster, vindmller, siloer eller hjspndingsanlg, der p lang afstand kan forstyrre herregrde, smrker, fyr, gamle vind- og vandmller, gravhje og lignende.

I lokalplaner, der omfatter udpegede vrdifulde kulturmiljer jf .kortet, skal der redegres for, hvordan der er taget hensyn til kulturmiljerne, og hvis ndvendigt kan lokalplanerne indeholde bevarende bestemmelser.

 

Lokalplanernes forml vil ofte vre at muliggre opfrelse af nyt byggeri, og det br sikres, at planerne ogs varetager beskyttelsesinteresserne i de udpegede vrdifulde kulturmiljer.

Af hensyn til muligheden for at bedmme, om lokalplanens ml og bestemmelser er forenelige med hensynet til kulturvrdierne, er det vigtigt, at den foreliggende viden bliver inddraget i planlgningen.

Lokalplanlgning med bevarende sigte m ikke indeholde bindinger, som vil hindre fortsat landbrugsdrift efter tidssvarende metoder.

De udpegede bevaringsvrdige bygninger, jf. kortet, skal i videst muligt omfang beskyttes mod bygningsmssige indgreb, der i vsentlig grad vil forringe bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske vrdi.

 

ndret anvendelse af historisk vrdifulde bygninger og anlg br kun finde sted med respekt for de srlige kulturtrk og er i overensstemmelse med vrig planlgning og lovgivning.

Kommunen nsker som udgangspunkt dialog med ejerne af de bevaringsvrdige bygninger og vil derfor udvikle et rdgivningstilbud. Kommunen har kun begrnsede muligheder for at regulere om- og tilbygninger af de bevaringsvrdige bygninger, med mindre kommunen udarbejder en bevarende lokalplan.

Bygninger, der er udpeget som bevaringsvrdige i kommuneplanen, er omfattet af en offentlighedsprocedure forud for ptnkt nedrivning.

Det skal i planlgningen og administrationen sikres, at hensynet til kirkernes fremtrden varetages.

 

Mange typer af anlg kan virke dominerende eller skmmende i kirkernes omgivelser, f.eks. landbrugsbygninger og -anlg ude af proportioner med omgivelserne, eller byggeri i vrigt, som lukker af for en vigtig indsigt til kirken. Ligeledes kan vejbelysning og skiltning skmme kirkeomgivelserne.

Retningslinjen skal sikre, at der generelt i planlgningen tages det forndne hensyn til de kulturvrdier, som kirkerne og deres omgivelser rummer. Ogs i administrationen vedrrende byggeri, vejanlg, skiltning osv. skal samspillet mellem de nskede anlg og kirkerne vurderes, s en uheldig virkning i forhold til kirken undgs. Da tilplantning ogs kan delgge en kirkes markante virkning, er der udpeget omrder, hvor skovrejsning er unsket i forbindelse med en rkke kirker, se retningslinje 12.2.

Retningslinjen glder for kirker i det bne land. Udpegningen af disse kirker flger naturbeskyttelseslovens ( 19) definition: At en zone i en radius af 300 meter fra kirkebygningen ikke fuldt ud er udnyttet til bymssig bebyggelse. Iflge 19 m der ikke opfres bebyggelse med en hjde over 8,5 meter i denne zone. Retningslinjen sikrer ogs kirkeomgivelser uden for 300 meter zonen.

Inden for nr- og fjernbeskyttelseszonerne omkring aftalekirkerne, jf. kortet, kan der ikke opfres bygninger, tekniske anlg mv., medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og landsbymiljet ikke herved tilsidesttes.

 

Retningslinjen bygger p registreringer foretaget i forbindelse med indgelsen af frivillige aftaler til beskyttelse af kirkernes omgivelser i starten af 1980erne (aftaleplaner). I kommunen findes syv kirker med aftaleplaner: Tornby Kirke, Tversted Kirke, Vennebjerg Kirke, Furreby Kirke, Lendum Kirke, Sindal Gl. Kirke og Ugilt Kirke. For disse kirker er der udpeget beskyttelseszoner for fjernvirkning i landskabet.

ndret arealanvendelse skal planlgges og administreres sledes, at nyanlg i fremtoning, strrelse og beliggenhed er tilpasset det omliggende landskabs skala og karaktertrk, herunder landskabets variationer og sammenhnge.

 

Andre landskaber end de, der er udpeget som 'srligt bevaringsvrdige landskaber' kan rumme karakterfulde trk, som ikke m udviskes eller forringes. Omrderne har hver deres skala bestemt af topografien og indholdet af enkeltelementer. Der er sledes stor forskel p det vidtstrakte bne landskab med lange udsigter, og p landskaber i mindre skala med f.eks. en mosaik af vekslende naturtyper, omrder hvor bne og lukkede landskabsrum skifter, eller hvor en dal tegner et velafgrnset landskabsrum.

Der skal for nye anlg stilles sdanne vilkr, at anlggene harmonerer med landskabets skala. Eksempler kan vre:
I det vidtstrakte bne landbrugsland, hvor landbrugets produktionsbygninger og -anlg ses over store afstande, skal bygningsanlg sges samlet mest muligt (stalde, gyllebeholdere, biogasanlg, siloer mv.)
I landskaber af lille skala og med mange enkeltelementer og variationer skal dominerende bygninger og anlg undgs.
Hvor der opleves tydelige landskabsskel og -kontraster, f.eks. hvor landskabets hjdedrag ses i kontrast til de vidtstrakte tilgrnsende flader af hvet havbund, m der ikke placeres anlg, foretages strre terrnndringer eller ske tilplantning, der kan udviske denne kontrast.

Hjrring Kommune har udarbejdet en visuel arkitekturguide for det bne land, der er tnkt som et sttteredskab, som kan fremme en dialog om arkitektonisk og visuel kvalitet i det bne land. Guiden er tnkt som inspiration til, hvordan nyt byggeri og andre anlg kan placeres i det bne land sledes, at der opstr et positivt samspil mellem byggeri og landskab.

De srligt bevaringsvrdige landskaber, som er udpeget p kortet, skal s vidt muligt friholdes for byggeri og/eller anvendelse, der kan skmme landskabet. Strre og/eller dominerende byggeri og anlg samt strre veje og tekniske anlg, som eksempelvis husstandsmller og antenner, skal s vidt muligt undgs.

vrigt byggeri og anlg, herunder erhvervsmssigt ndvendigt byggeri for landbrug, skovbrug og fiskeri, skal placeres og udformes under srlig hensyntagen til landskabets skala og karaktertrk.

Terrnregulering, der ndrer den landskabelige karakteristik, m ikke finde sted.

 

De srligt bevaringsvrdige landskaber i Hjrring Kommune er udpeget i de storbakkede omrder, de skovrige omrder, dale og vdomrder, herregrdslandskaberne, udsigtspunkterne, de kystnre landskaber med strande, klinter og klitplantager samt de egnskarakteristiske indlandsklitter og rimmer-/ dopperlandskaber.

Udover at beskytte disse landskaber mod byggeri, anlg og lignende, er det vigtigt, at deres karakteristiske trk ikke udviskes, f.eks. ved at undg at tilslre markante landskabselementer eller kulturspor ved plantning af skov eller lhegn, eller ved at sikre at strre sammenhngende landskabsrum ikke opdeles visuelt.

Hjrring Kommune har udarbejdet en visuel arkitekturguide for det bne land, der er tnkt som et sttteredskab, som kan fremme en dialog om arkitektonisk og visuel kvalitet i det bne land. Guiden er tnkt som inspiration til, hvordan nyt byggeri og andre anlg kan placeres i det bne land sledes, at der opstr et positivt samspil mellem byggeri og landskab.

De strre uforstyrrede landskaber, som er udpeget p kortet, skal s vidt muligt friholdes for etablering eller udvidelse af anlg og stjkilder med en stor pvirkning af omgivelserne. Kan et anlg ikke undgs, skal det placeres og udformes, s det prger landskabet mindst muligt.

 

Strre uforstyrrede landskaber er omrder uden visuelt forstyrrende elementer, som master, grupper af vindmller, sommerhusomrder m.m. Udpegningen af disse landskaber bevarer den rekreative ressource, der ligger i at lade blikket vandre over et sammenhngende natur- og kulturlandskab uden forstyrrende elementer.

Store dele af det bne land er i dag pvirket af trafik-, energi-, produktions- eller rekreationsanlg. Det er f steder, hvor man kan opleve et uforstyrret landskab fri for visuelt dominerende eller stjende anlg og aktiviteter. Med retningslinjen sges det sikret, at der ikke sker indgreb i de tilbagevrende strre landskaber, der er upvirkede af sdanne anlg. Nye anlg m i stedet lokaliseres i mere robuste landskaber, der allerede er pvirket af tekniske anlg.

De uforstyrrede landskaber er blandt andet en rekreativ ressource. Her kan man bevge sig over store afstande uden at blive bremset af barrierer som motorveje eller f blikket over landskabet domineret af anlg, som tager opmrksomheden fra helheden i naturen og kulturlandskabet. Spredningsmulighederne for en rkke dyrearter kan ogs vre bedre her, fordi der ikke er barrierer som store vejanlg og ttte bebyggelser i omrderne.

De strre uforstyrrede landskaber er afgrnset ved at udvlge typer af anlg, der har en betydelig visuel, stjmssig og/eller barriereskabende virkning. Alt efter virkningens omfang er der fastlagt en indflydelseszone for anlggene, typisk fra 0-2 km. For nogle anlg er de vejledende stjkonsekvensomrder lagt til grund ved afgrnsningen.

De strre anlg omfatter: trafikerede veje og jernbaner, strre el-ledninger, grupper af vindmller (5 eller flere), master, byer over 1.500 indbyggere, strre sommerhusomrder/feriebyer og lignende, skydebaner m.v. Planlagte anlg er medtaget, hvis de str foran realisering eller indgr i kommuneplanen.

De uforstyrrede landskaber er generelt almindelige omrder prget af land- og skovbrug, landsbyer, smveje osv. Udpegningen afhnger ikke af srlig landskabelig sknhed. Det kendetegnende er fravret af dominerende anlg, der tjener regionale eller nationale forml, men de rummer lokalt orienterede anlg, det vil sige ogs forsyningsanlg, virksomheder osv. knyttet til lokalsamfundet.

Strrelsen p de udpegede landskaber er minimum 100 km. Pga. strrelsen p de udpegede landskaber kan omrderne strkke sig ind i nabokommunerne.

P den baggrund er der udpeget et omrde i kommunens nordvestlige hjrne der bl.a. omfatter Mstrup Mose og Tversted Rimmer. Omrdet strkker sig videre ind i Frederikshavn Kommune. Udpegningen er identisk med udpegningen i Regionplan 2005 fra Nordjyllands Amt.

De bynre landskaber og grnne kiler friholdes fra byudvikling, tekniske anlg og vejanlg. Grnsen mellem by og natur/landskab i de grnne kiler skal entydigt afgrnses og sikres i planlgningen.

Nye bynre landskaber kan udpeges for sikre sammenhng mellem eksisterende bynre landskaber/grnne kiler og det bne land uden for byerne og samtidig bevare en tydelig grnse mellem byen og det bne land.

Adgangen til de grnne kiler skal sikres ved etablering af stisystemer med fokus p handicapegnede stier.

 

De strre byer i Hjrring Kommune er alle begunstiget med enestende grnne kiler og bynre landskaber, der hnger sammen med mere plejede grnne arealer ssom parker, kirkegrde og idrtsanlg.

Disse arealer er af stor betydning for rekreative og sundhedsfremmende aktiviteter i byerne. Der er i forvejen et godt stinet, og med etableringen af flere stier vil flere mlgrupper kunne f let adgang til den bynre natur.

P grnsen mellem by og land udspilles der en stadig kamp mellem nsket om byudvidelse og sikringen af rekreative, landskabs- og naturmssige interesser. For at sikre den bynre natur for fremtiden har det flere steder vret ndvendigt med fredninger. Det er sket i Hjrring Bjerge og senest i 'Den grnne kile' ved Hirtshals. Ved at beskytte de grnne kiler fr man mere attraktive eksisterende boliger.

De grnne kiler fungerer som spredningsveje for planter og dyr fra det bne land. Selv midt i de strre byer er der derfor forbavsende mange forskellige fugle og pattedyr. Denne artsrigdom bidrager til flere og rigere naturoplevelser i byen. Det er vigtigt, at disse korridorer ikke bliver sprret af bebyggelse eller vejanlg, der vil forhindre spredningen af dyrelivet fra det bne land til bymidten.

Ved forvaltningen og pasningen af den bynre natur og de grnne omrder, er det vigtigt at satse p en s stor variation som muligt. Der skal vre s mange plantearter som muligt. Der skal vre kontraster mellem friseret og vild natur, og der skal bde vre omrder med rekreative faciliteter og uberrte omrder.

Denne variation vil vre gavnlig for artsrigdommen i de bynre omrder og dermed ogs for kvaliteten af naturoplevelser for brugerne af omrderne.

Variationen vil ogs ge antallet af rekreative aktiviteter, der kan finde sted i de bynre omrder.

Se ogs retningslinje 2.0.3 om byudvikling og nrrekreative omrder under teamet 'By' i afsnittet om 'Byudvikling'.

Belysning i form af dominerende lysreklamer, lysende vartegn, projektrer og lignende m ikke etableres i det bne land.

 

Naturbeskyttelseslovens generelle forbud mod friluftsreklamer, herunder ogs lysreklamer, i det bne land er suppleret med denne retningslinje. I forbindelse med lokalplanlgning i det bne land kan der stilles bestemmelser om placering og afskrmning af lyskilder.

Baggrunden for retningslinjen er, at lys fra kraftige lyskilder kan genere og delgge oplevelsen af natur- og landskabsvrdierne. Der ses en tendens til, at lyskanoner og belysning af siloer, vindmller, store husgavle og lignende breder sig i det bne land som vartegn og indirekte reklamer for virksomheder og institutioner. P samme mde kan lysprojektrer ved sportsbaner og genbrugspladser i det bne land belaste omgivelserne med lys til gene for trafikanter og omboende.

Vindmller, master og lignende m kun forsynes med lys i form af afmrkning, der er ndvendig af hensyn til fly- og sejladssikkerheden.

Der m hverken i by eller i det bne land over lngere perioder opstilles lyskanoner med laserstrler, da det forstyrrer oplevelsen af nattehimlen.

Diskret belysning af kirker og andre kulturelementer kan ske som led i synliggrelsen af kulturarven.

De srligt vrdifulde geologiske omrder, som er udpeget p kortet, skal friholdes for byggeri, tekniske anlg, skovtilplantning, rstofindvinding, kystsikring og andet, der vil slre eller delgge mulighederne for at kunne erkende den geologiske dannelse, som er grundlaget for udpegningen.

 

Hjrring Kommune rummer seks srligt vrdifulde geologiske omrder, som er udpeget af staten.
Lnstrup Klint - er som det eneste udpeget som GeoSite, der er en geologisk lokalitet af international videnskabelig betydning (ls mere under 'Beskrivelse'). Klintprofilet i bde Lnstrup klint viser de forskellige aflejringer i Nordjylland. Den naturlige kysterosion holder profilerne bne. Denne tilstand skal opretholdes.

Hirtshals klint er sammen med kystlandskabet fra Tornby til Lkken udpeget som nationale kystlandskaber af staten.

I det nationale geologiske interesseomrde Mstrup-Jerup fladen er der et veludviklet rimme-doppesystem af gamle strandvolde. Her er overpljning og tilgroning unsket, da det slrer relieffet af rimme-doppesystemerne og stenalderkystskrnten. Dannelsen af denne strandvoldslette og dermed Skagen Odde startede i stenalderen.

Kystlandskabet fra Hirtshals til Skiveren er udpeget af staten som vrdifuldt geologisk omrde. Dette gr sig ogs gldende for Skeen Mllebk og den nedre del af Uggerby , hvor en har skret en over 10 meter dyb slugt i det hvede landskab.

I de vrdifulde geologiske interesseomrder, som er udpeget p kortet, skal tekniske anlg og strre ndringer i landskabet indpasses, s det ikke tilslrer eller delgger de landskabelige trk eller den geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen.

 

I Hjrring Kommune er hele omrdet nord for en linje, der gr fra Hirtshals gennem Uggerby, nord for Bindslev, Mosbjerg og Tolne udpeget som et vrdifuldt geologisk omrde. Omrdet er udpeget, fordi verdens strste odde-dannelse, Skagen Odde, starter her. Hele omrdet illustrerer denne odde-dannelse, og det er vigtigt at bevare landskabsformerne med det bne prg, som bevirker, at udviklingsforlbet kan ses.

Dele af Skagen Odde er udpeget som srligt vrdifuldt geologisk omrde.

Ser og vandlb kan anvendes til fritidsfiskeri efter gldende regler for adgang med fisketegn.

Det er tilladt at sejle med smfartjer uden motor i vandlb. P Uggerby er registreringsnummer pkrvet.

 

Fritidsfiskeri i vandlb og ser forudstter gyldigt statsligt fisketegn og tilladelse/fiskekort fra lodsejer eller lystfiskerforening. Generelt er det tilladt at sejle med smfartjer uden motor som robde, kajakker og kanoer p vandlbene i Hjrring Kommune.

For Uggerby glder der srlige regler, idet sejladsen her er begrnset. Istning og optagning af fartjer udenfor anviste landingssteder krver bredejerens tilladelse. P Uggerby skal fartjet have et synligt registreringsnummer fastgjort p forstavnen. Registreringen er begrnset til en srlig personkreds som bredejer og friluftsorganisationer mv. fra Hjrring Kommune. Gstesejlere, som medbringer eget fartj, kan dog mod depositum og gebyr kbe et gstekort p turistbureauet i Sindal. Gstekortet phftes bden og giver adgang til sejlads i eget fartj i en nrmere aftalt periode.

Kystvandene langs kommunens kyststrkning udlgges som badevand, dog undtages strkninger ved udlbene fra Liver og Uggerby samt ved Hirtshals Havn.

 

Kommunen har nogle af landets allerbedste og mest udsgte badestrande, og rent badevand er en srdeles vrdifuld naturressource. Badevandet langs kommunens kyster opfylder med f hundrede meters undtagelse svel de nationale som de internationale vandkvalitetskrav. Derfor har Byrdet udlagt havet langs kommunens kyst til badevand.

Der arbejdes for at reducere udledninger og indretninger, som giver anledning til forringet badevandskvalitet. Der vil vre specielt fokus p at registrere og reducere forhold, som giver anledning til bakteriologisk forurening ved de to store ers udlb, Liver og Uggerby .

Kildeopsporinger har indikeret, at den bakteriologiske belastning, der er ved Uggerby og Liver s udlb, stammer fra mennesker og drvtyggere. Dette betyder, at der skal vre srligt fokus p udledninger fra overfaldsbygvrker, renseanlg, regnvandsudledninger (herunder fejlkoblinger) og direkte udledninger fra beboelser i det bne land. Endvidere skal der gres en ekstra indsats for at forhindre kreaturers adgang til vandlbene.

Anlg til fiske- og muslingeopdrt skal placeres under hensyntagen til Natura 2000-omrder, miljmssige, rekreative, landskabelige, sejlads og vrige interesser i omrdet.

 

Ved lokalisering af havbrug skal der tages udgangspunkt i kortbilaget til Fdevareministeriets Havbrugsrapport. Det er Fdevareministeriet, der meddeler tilladelse til placering af opdrtsanlg efter hring af berrte kommuner, andre myndigheder samt berrte foreninger. Byrdet vil i sin hringsvurdering lgge vgt p de miljmssige, landskabelige og rekreative interesser samt hensynet til vrige interesser i omrdet.

Etablering af havbrug er VVM-pligtige og forudstter udarbejdelse af VVM-redegrelse.

Kystnrhedszone A, jf. kortet, skal som hovedregel friholdes for byudvikling, strre tekniske anlg, ferie- og fritidsanlg m.v.

Der kan tillades etablering af primitive overnatningsanlg samt stttepunkter for friluftslivet og formidlingsaktiviteter i eksisterende bygninger. Det er en forudstning, at landskabelige og naturmssige interesser ikke tilsidesttes.

Derudover kan der i beskedent omfang tillades byggeri i landsbyer, udvidelse af eksisterende campingpladser og byggeri til fiskerierhverv, hvor der er en funktionel eller planlgningsmssig begrundelse for kystnr lokalisering.

 

Kyststrkningerne er karakteriseret ved de lange, brede sandstrande med varierende bagland i form af klitlandskaber, plantageomrder eller hedeomrder brudt af dramatiske kystklinter og det barske klima pvirkning af kysten. Vestkysten er en udligningskyst, hvor havets transport af strandens materialer har skabt en meget lige kystlinje. De dramatiske klinter ses ved Lnstrup og Hirtshals Klint.

Kystnrhedszone A er de srlige vrdifulde kystlandskaber uden bebyggelse og med markante landskabs- og naturinteresser og som hovedregel med visuel forbindelse med kysten. Som udgangspunkt er hele kommunens kyststrkning kystnrhedszone A.

Udpegningen af det srligt vrdifulde kystlandskab omfatter:

Fredede omrder, nationale beskyttelsesomrder og internationale beskyttelsesomrder.
Srligt vrdifulde naturomrder, vrige srligt vrdifulde landskaber, geologiske interesseomrder og -beskyttelsesomrder, kirkebeskyttelseszoner og kulturgeografiske beskyttelsesomrder.
Omrder med hj landskabelig kvalitet, udpeget i amtets fredningsplan og srbare omrder, der opfattes som en del af kystlandskabet - eksempelvis visse rimme-/dobbelandskaber, indlandsklitter og lignende.
Smarealer i tilknytning til omrder med hj beskyttelsesvrdi.
Omrder mellem punktvise bebyggelser i landskabet.
bne, uberrte landskaber, grnne kiler, kulturmiljer eller strre sammenhngende omrder uden markante landskabelige vrdier, men med visuel kontakt til kysten, og som ikke ligger i tilknytning til eller er prget af strre tekniske anlg eller byudvikling.

Inden for kystnrhedszone A kan der som hovedregel ikke planlgges for byudvikling samt ferie- og fritidsanlg. Arealudlg til disse forml forudstter, at der foreligger en srlig planlgningsmssig eller funktionel begrundelse herfor.

Der kan ikke udlgges nye sommerhusomrder, hoteller, campingpladser mv.

Srlige typer anlg kan dog etableres inden for kystnrhedszone A, nr der foreligger en srlig planlgningsmssig eller funktionel begrundelse herfor, og hvis det sker uden at tilsidestte landskabelige eller naturmssige hensyn. Det drejer sig blandt andet om:

Etablering af stttepunkter/mindre, rekreative anlg i omrder af stor naturmssig, landskabelig og rekreativ vrdi.
Aktiviteter, der sigter p formidling af vsentlige natur-, landskabs-, kulturhistoriske eller geologiske vrdier, kan etableres inden for eksisterende bygningsrammer, hvis det er foreneligt med hensynet til arealinteresserne og er planlgningsmssigt og funktionelt begrundet.
Begrnset landvrts byggemulighed efter konkret vurdering i form af huludfyldning i mindre landsbyer, som ikke er srskilt afgrnset eller omfattet af landzonelokalplan.
For srskilt afgrnsede landsbyer eller lokalplanlagte landsbyer kan der ske mindre byudvikling i form af huludfyldning og afrunding.
Udvidelse af eksisterende campingpladser.
Faciliteter der er ndvendige for fiskerierhvervet.

Retningslinjen er ikke til hinder for, at eksisterende bygninger kan udnyttes i overensstemmelse med kommuneplanens vrige retningslinjer.

Kystnrhedszone B, jf. kortet, omfatter planlagte arealer til byudvikling, ferie- og fritidsanlg, tekniske anlg, rstofindvinding, sommerhusbebyggelse samt vindmlleparker, jf. korttema. Det enkelte areal kan kun udnyttes i overensstemmelse med den planlagte anvendelse.

Herudover omfatter kystnrhedszone B landsbyer, der er omfattet af landzonelokalplaner eller er entydigt afgrnset i kommuneplanramme. Inden for afgrnsningen kan der fortsat ske en begrnset udvikling i form af huludfyldning og afrunding.

Med Kommuneplan 2013 giver mulighed for, at nedenstende arealer gennem lokalplanlgning kan overfres til kystnrhedszone B.

Lkken: ca. 2 ha syd for Vrenstedvej (kystnrhedszone C)
Lkken: ca. 3 ha til erhvervsforml ved Lkkensvej (kystnrhedszone A)

Nrmere beskrivelser og begrundelser fremgr af byudviklingsafsnittet om Lkken under teamet 'By'.

Omrdet ved Hirtshals sthavn overfres ved lokalplan til byzone og vises fremover som planlagt byzone omrde inden forKystnrhedszonen.

 

Det planlagte kystlandskab omfatter allerede planlagte arealreservationer og omrder, der krver nrmere planlgning, samt tracer eller omrder uden markante, srligt vrdifulde landskabs- eller naturinteresser. Det drejer sig typisk om vrdifulde natur- eller landbrugsomrder og bynre omrder uden markante landskabs- eller naturinteresser.

Omrde B omfatter flgende anvendelser:

Kommuneplanramme (bolig, erhverv og offentlige forml)
Afgrnsningsby eller lokalplanlagt by i landzone
Srlige ferie- og fritidsanlg
Vindmlleparker
Sommerhusomrder
Tekniske anlg og trafikanlg
Campingpladser
Hirtshals Havn
Udvidelser af erhvervsomrde ved Hirtshals

Fremtidig byudvikling sges drejet vk fra kysten for at sikre s lange, bne kyststrkninger som muligt og lokaliseres derfor i tilknytning til og bag eksisterende bebyggelse.

Tekniske anlg skal s vidt muligt placeres landvrts p indersiden af og i tilknytning til eksisterende anlg eller byzone.

Eksisterende campingpladser kan udvides, hvis det er visuelt, landskabeligt og miljmssigt ubetnkeligt.

Hirtshals Havn er beliggende inden for kystnrhedszonen. Arealanvendelsen af de eksisterende havnearealer er fastlagt i kommuneplanens rammebestemmelser for Hirtshals.

I kystnrhedszone C, jf. kortet, kan der ske byudvikling og opfres byggeri og anlg efter kommuneplanens retningslinjer for benyttelse og beskyttelse af det bne land, sfremt der er en planlgningsmssig eller funktionel begrundelser herfor, og sfremt den visuelle pvirkning er begrnset.

 

Kystnrhedszone C er kystlandskaber uden markante landskabs- og naturinteresser, og hvor den visuelle kontakt med kysten oftest er begrnset. Imidlertid vil etablering af anlg eller ndret anvendelse mange steder kunne ses over store afstande afhngig af terrn, beplantning og bebyggelse.

Da kystnrhedszone C primrt omfatter ubebyggede dele af kystnrhedszonen, skal det sikres, og gennem visualiseringer belyses, at anvendelsen kun fr lokal og begrnset visuel pvirkning. Derfor br eventuelle anlg tilpasses eksisterende bebyggelse og anlg i omrdet svel i hjde, udstrkning som anvendelse, s den visuelle pvirkning af omgivelserne bliver mindst muligt, og eventuel visuel pvirkning af kysten undgs.

Inden for kystnrhedszonen, jf. kortet, skal offentlighedens adgang til og langs kysten sikres og udbygges. Adgang til kysten skal sikres med strst mulig tilgngelighed for alle.

 

Adgangen til kysten skal generelt sikres og udbygges. Specielt i forbindelse med ndret anvendelse af eksisterende bygninger / anlg, der hidtil har haft offentlig adgang, m den offentlige adgang til kystvrdierne ikke forringes.

Formidlingen af en forbedret tilgngelighed for alle vil naturlig ske i forbindelse med den generelle formidling af det rekreative stinet.

Det skal tilstrbes, at de naturgivne forhold i kystomrderne opretholdes.

Der m ikke fjernes kystmateriale, der tjener til den naturlige beskyttelse af strandene, og der m ikke foretages aktiviteter, der fremmer kysterosion.

Det eksisterende kystbeskyttelsesanlg ved kystfremspringet ved Lnstrup by kan opretholdes for at sikre de landvrts beliggende helrsbeboelser og infrastrukturanlg.

P erosionskyster uden eksisterende kystbeskyttelsesanlg m der ikke etableres kystbeskyttelse med faste konstruktioner. Kystbeskyttelsesanlg kan p visse kyststrkninger dog foretages, hvis en grundejer opnr tilladelse fra Kystdirektoratet i henhold til 16 i Kystbeskyttelsesloven.

Ved oprensning af sejlrende og tilsejlingsomrde til Hirtshals Havn med lsideerosion skal uforurenet sediment (aflejret materiale) s vidt muligt fres ind til erosionsomrderne p havnens lside - enten ved udpumpning p strandbredden eller ved udlgning p lav vanddybde. Eventuel anvendelse af sediment til kystfodring sker efter konkret vurdering af de naturmssige, kystdynamiske og konomiske konsekvenser.

 

Formlet med bestemmelsen er i videst muligt omfang at opretholde de naturgivne forhold i kystomrderne, s de dynamiske processer, f.eks. erosion og plejring kan forlbe uhindret, og vsentlige hensyn til srbar flora og fauna respekteres.

Kommunens kyststrkning er dynamisk og meget varieret. Formen og foranderligheden er primrt en flge af landskabet samt vind- og blgepvirkninger. Det er derfor naturligt og pregneligt, at kystlinjen fortsat ndrer sig. Det er af afgrende betydning for bevarelsen af kystomrdernes srlige dynamik, geologi, landskabsvrdier samt plante- og dyreliv, at kystprocesserne har mulighed for at udfolde sig frit.

Det m forventes, at globale klimandringer bevirker langtidsndringer af vindretninger, hyppigere storme og hvet havvandspejl, hvorfor forandringsprocesserne i fremtiden vil ges.

Kystbeskyttelsen af helrsbeboelser og infrastrukturanlg ved Lnstrup er etableret for at modvirke erosion p kysten. Erosionstruslen vil fortsat best, og en virksom kystbeskyttelse vil derfor lbende skulle vedligeholdes.

Kommunen er som udgangspunkt myndighed for kystbeskyttelsen. P visse kyststrkninger, hvor der ikke findes sammenhngende grnsvr eller anden sammenhngende landvegetation, meddeles tilladelse til kystsikring af Kystdirektoratet.

Efter endt rstofudnyttelse skal arealerne som udgangspunkt - anvendes som angivet p kort nedenfor.

 

Hjrring Kommune nsker at kunne tilgodese hensynet til naturen, miljet og befolkningens sundhedstilstand og rekreative naturinteresser. Hvor der graves i omrder med grundvands og/eller naturinteresser, br frdiggravede arealer af hensyn til risikoen for grundvandsforurening, naturens tilbagegang, befolkningens sundhed og friluftsliv efterbehandles til rekreative forml, naturforml, ekstensiv landbrugsdrift eller ekstensivt skovdrift, der ikke udgr nogen forureningsrisiko.

Den fremtidige arealanvendelse for de af regionen udlagte rstofomrder fastlgges, som angivet p kortet ovenfor. Indvindingsomrderne er vist med skravering. Det underliggende lag (srligt vrdifulde landbrugsomrder, srligt vrdifulde naturomrder, vrdifulde landbrugsomrder, vrdifulde naturomrder) fastlgger arealanvendelsen efter endt rstofgravning. Nr rstofressourcerne er udnyttet, skal arealerne efterbehandles og derefter overg til anden anvendelse.

Overgangen til anvendelse som en bestemt arealtype sker, nr rstofferne er udnyttet, og den enkelte rstofgrav er frdig. Efterbehandlingen af rstofgraven skal tilrettelgges, allerede inden gravningen starter. Ved efterbehandling af rstofgrave skal det sikres, at de fremtidige forhold sker ud fra en samlet vurdering af interesserne i omrdet, blandt andet med fokus p de landskabelige forhold og at risikoen for forurening af grundvandsressourcen skal minimeres. Graveomrderne indgr derfor i kommuneplanens vrige udpegninger og herved klarlgges, hvilke retningslinjer der glder for arealanvendelsen, efter at rstofferne er indvundet. Det betyder for eksempel, at hvis den overgr til at vre vrdifuldt naturomrde, glder kommuneplanens retningslinjer for vrdifulde naturomrder for det efterbehandlede areal.

Jordbrugsforml vil fortsat vre det typiske i omrder, som allerede har karakter af udprgede jordbrugsarealer uden drikkevandsinteresser. Efterbehandling til intensive jordbrugsforml kan kun ske, hvis den fremtidige drift kan ske uden risiko for forurening. Naturforml eller rekreative forml vil derimod vre typiske i omrder, hvor gravens placering i forhold til omgivelserne taler herfor.

Naturen og diversiteten i landskaberne er trngt. Rstofgravning kan her give et positivt lft til naturen ved at sikre, at der sker en tilgang af naturarealer, ved at skabe sammenhng mellem de eksisterende og ved at give nye nringsfattige naturomrder en mulighed for at starte forfra p nringsfattig jordbund som nsten ikke findes andetsteds i det danske landskab. Dette vil krve, at der stilles vilkr om efterbehandling af rstofgrave til naturforml, hvilket kan skabe en tilgang af naturarealer fra de oftest intensivt drevne landbrugsarealer. Desuden br der tages hensyn til befolkningens friluftsinteresser i efterbehandlingen ved at srge for offentlig adgang og rekreative stisystemer.

Man kan skabe naturomrder og indpasse aktiviteter, som ikke ville kunne placeres andre steder. Et eksempel herp er at anlgge en s i et sfattigt omrde eller anlg af en skydebane i et omrde, hvor man mangler velegnede placeringsmuligheder.

Sm ser eller damme kan desuden etableres p arealer, hvor grundvandsstanden vil st hjt ved efterbehandlingens afslutning, eller hvor der i forbindelse med indvindingen er gravet under grundvandsspejlet.

Trafiksikkerhedsrevision br gennemfres ved nyanlg, ombygning af veje samt ved etablering af nye vejtilslutninger.

 

Trafiksikkerhedsrevision kan anvendes p svel sm som store projekter og kan foretages p flere trin - fra planlgning til udfrt projekt. Som udgangspunkt br alle projekter gennemg en revision.

En trafiksikkerhedsrevision udfres af en revisor, som har gennemfrt den pkrvede uddannelse. Liste over trafiksikkerhedsrevisorer findes p Vejsektorens hjemmeside.

Nye vejadgange og vejtilslutninger br ikke etableres p trafikveje.

 

Af hensyn til trafiksikkerheden nskes antallet af vejadgange til strre trafikveje begrnset mest muligt. Eksisterende vejtilslutninger, som eventuelt ombygges, br s vidt muligt benyttes. Hjrring Kommune vil normalt ikke godkende ansgninger om nye adgange/tilslutninger til trafikveje fra enkelte ejendomme, hvis antallet af overkrsler derved forges.

Nye 4-benede kryds br ikke etableres p trafikveje.

 

Omkring 40 % af alle frdselsuheldene i kommunen sker i kryds. Derfor br vejnettet planlgges, s antallet af kryds begrnses mest muligt. De 4-benede kryds er generelt de farligste - her er antallet af konfliktpunkter mellem trafikstrmmene langt strre end i et 3-benet kryds. Som regel er det mere sikkert at lave 2 kryds med 3 ben i stedet for 1 kryds med 4 ben. I visse tilflde er det en fordel at lave en rundkrsel i stedet for. Vejreglerne henstiller, at prioriterede 4 benede kryds ikke m etableres ved nyanlg, og eksisterende 4 benede kryds br om muligt ndres til en anden krydstype.

Kommunen reviderer trafiksikkerhedsplanen hvert fjerde r.

 

Vejnettet gennemgs for at kortlgge de kryds og strkninger, hvor der sker trafikuheld, med henblik p etablering af mere trafiksikre krydsudformninger, f.eks. rundkrsler, indfrelse af lokale hastighedsbegrnsninger og opstning af stoptavler i udvalgte kryds. Muligheden for en sanering i antallet af vejtilslutninger br ogs overvejes, og eventuelle vejlukninger gennemfres.

Da faste genstande er et generelt sikkerhedsproblem p strkninger, hvor hastigheden er hj, og da der er srlige koncentrationer af frdselsuheld i vejkurver uden for byzone, br alle veje med en tilladt hastighed strre end 50 km/t ligeledes gennemgs kritisk. Dette med henblik p fjernelse eller sikring af faste genstande samt forbedring af kurveforlb.

Der br arbejdes med hastighedsdifferentiering i bymssige omrder.

Cyklisternes tryghed og sikkerhed kan fremmes ved hastighedsnedsttende tiltag (f.eks. bump, indsnvringer, fartviser og lign.), tiltag i kryds (f.eks. cykelfelter, ombygning af kryds og forstning af kryds og lign.) og gennem kampagner. Hertil kommer forskellige tiltag, der er specielt rettet mod cyklistuheld, f.eks. cykelruteplanlgning, tilbagetrukne stoplinjer samt cykelfelter i kryds.

Der kan endelig peges p forbedret eller moderniseret vejbelysning, anvendelse af nye og mere sikre tvrsnit p veje i bent land som forslag til initiativer, der kan forbedre trafiksikkerheden.

Det kommunale bymnster skal lgges til grund for planlgningen af det kollektive trafiknet. Bymnstret er vsentligt for strukturen i det kollektive trafiksystem. Hovedbyen og omrdebyerne skal sledes indg som knudepunkter i NTs regionale rutenet. Lokalbyerne br betjenes med lokale busruter.

 

Retningslinjen er fastsat for at prcisere, at det er afgrende, at der er sammenhng mellem det kommunale bymnster og planlgningen af den kollektive trafik p lokalt svel som regionalt niveau.

Ved jernbanestationerne i hovedbyen og omrdebyerne br der planlgges med henblik p at ge benyttelsen af de regionale togforbindelser. Der skal planlgges for bedre muligheder for kombinations-rejser - det vil sige skift fra individuel til kollektiv trafik.

 

Ved at lokalisere isr kontorerhverv og strre, ttte boligbebyggelser nr ved stationerne gres togbetjeningen attraktiv for en strre kundekreds. Derved understttes mulighederne for at yde en god togbetjening, som kan vinde markedsandele fra den individuelle biltrafik, hvorved miljproblemerne fra transport begrnses.

Indretningen af terminaler er ogs med til at gre den kollektive trafik mere attraktiv og fremmer mulighederne for at udvikle et sammenhngende trafiknet, hvor bde bus-, tog-, bil- og cykeltrafik integreres. Terminalerne br indrettes, s de tilbyder skiftemuligheder med korte, bekvemme og sikre gangveje. Terminalerne skal i videst muligt omfang integreres i det omgivende byomrde med gode og trafiksikre gang- og cykelforbindelser mellem terminalen og nroplandet, herunder sikring af arealer til parkeringsforml.

Vsentlige byfunktioner skal placeres hensigtsmssigt for handicappede og i forhold til betjening med kollektiv trafik og for de transportformer, som i vrigt er vsentlige for de pgldende funktioner og brugergrupperne.

 

God tilgngelighed i forhold til vsentlige byfunktioner betyder, at alle borgere har mulighed for at komme hen til f.eks. bibliotek og indkbsmuligheder, uanset om borgeren har et handicap, kommer gende, cyklende eller krende.

Det er vsentligt, at byerne indrettes, s tilgngelighed ikke alene mles p, om byfunktionerne kan ns i bil. Isr indkbsmuligheder, uddannelsesinstitutioner, offentlige kontorer og fritidstilbud skal placeres med mulighed for adgang for alle befolkningsgrupper, s befolkningsgrupper uden bil (brn, unge og ldre) ogs har adgang til disse funktioner.

Det er vsentligt, at der ogs fokuseres p stier og cykelstier som supplement til den kollektive trafik og biltrafikken.