Alle retningslinjer Nye og ændrede retningslinjer  

Numerisk | Alfabetisk

Nye 4-benede kryds bør ikke etableres på trafikveje.

 

Omkring 40 % af alle færdselsuheldene i kommunen sker i kryds. Derfor bør vejnettet planlægges, så antallet af kryds begrænses mest muligt. De 4-benede kryds er generelt de farligste - her er antallet af konfliktpunkter mellem trafikstrømmene langt større end i et 3-benet kryds. Som regel er det mere sikkert at lave 2 kryds med 3 ben i stedet for 1 kryds med 4 ben. I visse tilfælde er det en fordel at lave en rundkørsel i stedet for. Vejreglerne henstiller, at prioriterede 4 benede kryds ikke må etableres ved nyanlæg, og eksisterende 4 benede kryds bør om muligt ændres til en anden krydstype.

Affaldsbehandlingsanlæggene er placeret som vist på kort.

Der udlægges ikke arealer til udvidelse af eksisterende affaldsbehandlingsanlæg.

Der udlægges ikke arealer til etablering af nye affaldsbehandlingsanlæg.

Der kan i overensstemmelse med VVM-redegørelsen, som er bilag til kommuneplantillæg nr. 22, etableres et havbundssedimentdepot/spulefelt til forurenet havnesediment på Hirtshals Østhavn, som det fremgår af figur 3.

Figur 3
Figur 3


 

Sideløbende med udarbejdelsen af Kommuneplan 2013 arbejder AVV med ønsker om udvidelser med forventet omfang på ca. 3,6 ha af eksisterende arealer til deponi af affald. Disse udvidelser forudsætter udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan.

Afstanden mellem vindmøller og beboelse skal være min. 4 x vindmøllens totalhøjde. Hvis afstanden er under 500 meter, skal der redegøres for placeringen.

Afstanden mellem to vindmølleparkers mølleområder bør være min. 28 x vindmøllernes totalhøjde, dog kan lokale forhold og resultatet af visualiseringer betyde, at afstanden kan fraviges.

Den indbyrdes afstand mellem vindmøller i en vindmøllepark bør være 3-4 x rotordiameteren og må ikke overstige 5 x rotordiameteren.

Vindmøller må ikke placeres nærmere end 1 gange møllens totalhøjde fra eksisterende veje og planlagte motorveje og overordnede veje samt banestrækning. I en afstand fra vindmøller på mellem 1 til 1,7 gange møllens totalhøjde til eksisterende veje og planlagte motorveje og overordnede veje samt banestrækning kan Vejdirektoratet eller Banedanmark dog komme med specifikke begrundelse for at vindmøllen skal stå længere væk end 1 gange vindmøllens totalhøjde. Vindmøller må ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. 

Afstanden til vindmølleejers egen bolig skal være min. 2 x vindmøllens totalhøjde.

Ved planlægning af nye vindmøller skal det så vidt muligt sikres, at boliger til helårsbeboelse ikke udsættes for skygge i mere end 10 timer (reel skyggetid) om året.

 

Den visuelle effekt af flere vindmølleparker i det samme landskabsrum kan blive for markant, og afstanden mellem vindmølleparker bør være min. 28 x vindmøllernes totalhøjde, for at vindmølleparkerne kan opfattes som adskilte anlæg (ved 150 m høje vindmøller svarer det til 4,2 km svarende til nærzonen i visualiseringer).

For at kombinere ønsket om stor effekt og mindst mulig landskabelig påvirkning stilles krav om maksimal afstand mellem møllerne inden for den enkelte vindmøllepark. En indbyrdes afstand mellem vindmøller i en vindmøllepark på 3-4 x rotordiameteren virker mest harmonisk, og lævirkning og turbulens undgås. Ved en afstand over 5 x rotordiameteren fremstår vindmøllerne ikke længere som en klart sammenhængende enhed.

Hensigten med at fastlægge en minimumsafstand fra det overordnede vej- og banenet er primært at undgå forstyrrelser for trafikken og trafiksikkerheden, herunder minimere risikoen for nedblæsning af is. Hvis vindmøller eksempelvis står i forlængelse af et retlinet vejstykke, kan det risikeres, at trafikanter mister fokus på vejen i en kurve, da vindmøller virker som optisk ledelinje.

Jf. reglerne om støj fra vindmøller, må bolig ikke udsættes for støj over en vis grænse. Dette gælder dog ikke for vindmølleejerens egen bolig og kun for vindmølleejer der har en væsentlig indflydelse på vindmøllens drift. Det er således ikke nok at ejer blot ejer nogle få andele af en vindmølle.

Gener fra vindmøller i form af skyggevirkning er vokset markant i de senere år, i takt med at møllerne er blevet større. Der er ikke indført danske normer for, hvor meget en vindmølle må skygge, men Miljøministeriet anbefaler, at der fastsættes en maksimumsgrænse på 10 timer (reel skyggetid) om året, som er en beregnet værdi korrigeret for meteorologiske forhold. Vindmøllerne kan programmeres til at stoppe, så denne tidsgrænse ikke overskrides.

Ved planlægning for placering af vindmøller gøres der desuden opmærksom på følgende hensyn, der skal overvejes:
• Radiokæder og flyvepladser
• Naturgasledninger
• Højspændingsledninger

Anlæg til akvakultur med recirkulation kan etableres i tilknytning til Hirtshals Havn på arealer på østsiden af Willemoesvej, jf. udpegning på nedenstående kort.

Produktionsanlægget i form af opdrætsbassiner og primære vandrensningsanlæg skal etableres i lukkede bygninger. Der kan i tilknytning til produktionsanlægget etableres nødvendigt anlæg for nedsivning af tag- og overfladevand samt renset procesvand.

Tanke og siloer til foder, kulstofkilder til renseanlæg, gasarter og lignende skal placeres i sammenhæng med bygningerne.

Bassiner, der anvendes til opbevaring af rent og/eller renset vand, eller anvendes i forbindelse med vandrensning f.eks. klaringsbassin, kan etableres udenfor bygningerne.

Beholdere til opbevaring af slam kan også etableres udendørs, men skal være overdækket.

 

Med akvakultur forstås i bred forstand salt- og ferskvandsbaseret produktion af vandlevende organismer f.eks. fiskeopdræt.

Saltvandsbaseret fiskeopdræt, der etableres indenfor et område udlagt til fiskeopdræt i kommuneplanen eller vandplanen, er undtaget for VVM-pligt, jf. Bekendtgørelse om VVM.

Søer og vandløb kan anvendes til fritidsfiskeri efter gældende regler for adgang med fisketegn.

Det er tilladt at sejle med småfartøjer uden motor i vandløb. På Uggerby Å er registreringsnummer påkrævet.

 

Fritidsfiskeri i vandløb og søer forudsætter gyldigt statsligt fisketegn og tilladelse/fiskekort fra lodsejer eller lystfiskerforening. Generelt er det tilladt at sejle med småfartøjer uden motor som robåde, kajakker og kanoer på vandløbene i Hjørring Kommune.

For Uggerby Å gælder der særlige regler, idet sejladsen her er begrænset. Isætning og optagning af fartøjer udenfor anviste landingssteder kræver bredejerens tilladelse. På Uggerby Å skal fartøjet have et synligt registreringsnummer fastgjort på forstavnen. Registreringen er begrænset til en særlig personkreds som bredejer og friluftsorganisationer mv. fra Hjørring Kommune. Gæstesejlere, som medbringer eget fartøj, kan dog mod depositum og gebyr købe et gæstekort på turistbureauet i Sindal. Gæstekortet påhæftes båden og giver adgang til sejlads i eget fartøj i en nærmere aftalt periode.

Efter endt råstofudnyttelse skal arealerne – som udgangspunkt - anvendes som angivet på kort nedenfor.

 

Hjørring Kommune ønsker at kunne tilgodese hensynet til naturen, miljøet og befolkningens sundhedstilstand og rekreative naturinteresser. Hvor der graves i områder med grundvands og/eller naturinteresser, bør færdiggravede arealer af hensyn til risikoen for grundvandsforurening, naturens tilbagegang, befolkningens sundhed og friluftsliv efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller ekstensivt skovdrift, der ikke udgør nogen forureningsrisiko.

Den fremtidige arealanvendelse for de af regionen udlagte råstofområder fastlægges, som angivet på kortet ovenfor. Indvindingsområderne er vist med skravering. Det underliggende lag (særligt værdifulde landbrugsområder, særligt værdifulde naturområder, værdifulde landbrugsområder, værdifulde naturområder) fastlægger arealanvendelsen efter endt råstofgravning. Når råstofressourcerne er udnyttet, skal arealerne efterbehandles og derefter overgå til anden anvendelse.

Overgangen til anvendelse som en bestemt arealtype sker, når råstofferne er udnyttet, og den enkelte råstofgrav er færdig. Efterbehandlingen af råstofgraven skal tilrettelægges, allerede inden gravningen starter. Ved efterbehandling af råstofgrave skal det sikres, at de fremtidige forhold sker ud fra en samlet vurdering af interesserne i området, blandt andet med fokus på de landskabelige forhold og at risikoen for forurening af grundvandsressourcen skal minimeres. Graveområderne indgår derfor i kommuneplanens øvrige udpegninger og herved klarlægges, hvilke retningslinjer der gælder for arealanvendelsen, efter at råstofferne er indvundet. Det betyder for eksempel, at hvis den overgår til at være værdifuldt naturområde, gælder kommuneplanens retningslinjer for værdifulde naturområder for det efterbehandlede areal.

Jordbrugsformål vil fortsat være det typiske i områder, som allerede har karakter af udprægede jordbrugsarealer uden drikkevandsinteresser. Efterbehandling til intensive jordbrugsformål kan kun ske, hvis den fremtidige drift kan ske uden risiko for forurening. Naturformål eller rekreative formål vil derimod være typiske i områder, hvor gravens placering i forhold til omgivelserne taler herfor.

Naturen og diversiteten i landskaberne er trængt. Råstofgravning kan her give et positivt løft til naturen ved at sikre, at der sker en tilgang af naturarealer, ved at skabe sammenhæng mellem de eksisterende og ved at give nye næringsfattige naturområder en mulighed for at starte forfra på næringsfattig jordbund som næsten ikke findes andetsteds i det danske landskab. Dette vil kræve, at der stilles vilkår om efterbehandling af råstofgrave til naturformål, hvilket kan skabe en tilgang af naturarealer fra de oftest intensivt drevne landbrugsarealer. Desuden bør der tages hensyn til befolkningens friluftsinteresser i efterbehandlingen ved at sørge for offentlig adgang og rekreative stisystemer.

Man kan skabe naturområder og indpasse aktiviteter, som ikke ville kunne placeres andre steder. Et eksempel herpå er at anlægge en sø i et søfattigt område eller anlæg af en skydebane i et område, hvor man mangler velegnede placeringsmuligheder.

Små søer eller damme kan desuden etableres på arealer, hvor grundvandsstanden vil stå højt ved efterbehandlingens afslutning, eller hvor der i forbindelse med indvindingen er gravet under grundvandsspejlet.

Administration, planlægning og anlægsvirksomhed mv. må ikke føre til dispositioner, der hindrer mulighed for at realisere planerne for nye vejanlæg. Linjeføringer for reservation af vejanlæg er vist på nedenstående kort.

Der kan etableres en indfaldsvej til Hirtshals Havn som beskrevet i VVM-redegørelsen vedlagt kommuneplantillæg nr. 22, og som det fremgår af figur 2. Vejreservationen udlægges i 30 meters bredde.


Der skal etableres en niveaufri passage af de rekreative stier ved Lilleheden Skovvej og ved rundkørslen.


Der etableres tilslutning af Lilleheden Skovvej og Niels Juelsvej.


Kløvermarkens tilslutning til rundkørslen lukkes, og Kløvermarken tilsluttes i stedet indfaldsvejen.


Vejens kote holdes tæt på det naturlige terræn og kan etableres op til 1½ m over terræn, hvis det er nødvendigt af hensyn til sikring af vejen i forhold til grundvandsforhold.


Banereservationen opretholdes med den nuværende udformning frem til landudvidelsen med de nye havnearealer. Inden for landudvidelsen reserveres 8 meter til jernbanen parallelt med og nordøst for indfaldsvejen.

Figur 2
Figur 2


 

Retningslinjen sikrer mulighed for at realisere planerne for nye vejanlæg, men der er ikke taget stilling til, hvornår de enkelte anlæg skal gennemføres. Der kan uden kommuneplantillæg foretages mindre justeringer af de angive arealreservationer, såfremt der opnås accept fra berørte myndigheder.

De anførte anlæg kan ikke alle forventes gennemført i planperioden. Vejprojekterne skal vurderes i forhold til VVM-pligt og udarbejdelse af et kommuneplantillæg.

Reservationer i Hjørring:
• En omfartsvej sydvest om Hjørring by skal sikre afviklingen af den regionale trafik og muliggøre en aflastning af bymidten for gennemkørende trafik.

• En vejforbindelse fra Øster Hedevej til Vester Hedevej skal dels understøtte byudviklingen dels medvirke til en aflastning af Frederikshavnsvej.

• Et tilslutningsanlæg til motorvej E39 ved Skibsbyvej samt forlægning af Skibsbyvej nord om Skibsby skal skabe bedre forbindelse for Hjørring nord til motorvejen

• En vejforbindelse fra Skagensvej ved Primulavej til Ringvejen ved Vellingshøjvej skal aflaste Skagensvej.

• En forlængelse af Tørholmsvej til Ringvejen. Projektet forudsætter, at Spangkærsvejs tilslutning til Ringvejen lukkes.

• En vejforbindelse mellem Sprogøvej og Sæbyvej og med tilslutning til Fuglsigvej og videre til Ålborgvej skal ses som del af erhvervsudviklingen.

• En vejforbindelse mellem Farøvej og Sæbyvej i forbindelse med udbygning af industriområdet vest for Ringvejen skal ses som del af erhvervsudviklingen.

Reservationer i Hirtshals:
En vejforbindelse fra rundkørslen ved Dalsagervej/Ålborgvej til Østhavnen til sikring af en effektiv trafikbetjening af erhvervsområde med havnerelaterede erhverv.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges et areal på ca. 0,4 ha vest for byen ved Aalborgvej til erhverv, jf. kortet.

 

Der udlægges ikke nye arealer til boligformål, da de ledige arealer til boliger vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Erhvervsarealet udlægges i forbindelse med eksisterende erhverv (Krone Vinduer) ved Aalborgvej, som har behov for udvidelse. Virksomheden er en såkaldt ”Liste 2 virksomhed”. 

Grundvandsinteresser
Arealudlægget ligger i udpeget OSD 1446 (område med særlige drikkevandsinteresser) og indvindingsopland til Hæstrup Vandværk, det er kortlagt med nogen sårbarhed overfor nitrat (NFI) - se kortbilag i margen.

Der er ingen muligheder for at udvide virksomheden i andre retninger uden for OSD og NFI-indvindingsopland, idet virksomheden er omgivet af grundvandsinteresser. Det giver ikke mening, at flytte hele virksomheden, for at den kan udvide.

Det bemærkes, at Krone Vinduer er med i NBE (Netværk for Bæredygtig Erhverv), og virksomheden er en af de førende virksomheder på miljøområdet i Nordjylland, og de arbejder for at sikre miljø bedst muligt.

Indvindingsoplandet til Hæstrup Vandværk er på ca. 8.240 km2, og det grundvandsdannende opland er på ca. 2.183 km2. Byudviklingsområdet er på 4.000 m2 = 0,004 km2 og udgør altså kun 1/2.060.000 del af det samlede indvindingsopland.

De geologiske forhold giver en middel beskyttelse med nogen sårbarhed overfor nitrat.

Byudviklingsarealet ligger uden for grundvandsdannende opland, og der er i kortlægningen kun vurderet en lille nedadgående gradient.

De primære forureningsstoffer, der truer denne grundvandsressource, er pesticider og nitrat.

Forsyningssituationen
På mange af kildepladserne er der udfordringer med nitrat og pesticider som følge af nitratfølsomme områder. Det er også gældende for dette område, men som beskrevet ligger byudviklingsområdet uden for grundvandsdannende opland, og det er ikke en aktivitet, hvor der anvendes pesticider eller nitrat. Derfor anses dette byudviklingsområdet ikke som et problem i forhold til forsyningen fra Hæstrup og Harken Vandværk. 

Forholdet til vandplaner, kommunale handleplaner og indsatsplaner
Vandplanerne skal overordnet sikre god grundvandskvalitet og tilstrækkelig kvantitet. Begge dele vil for det aktuelle byudviklingsområde ikke blive påvirket. Der sker som udgangspunkt ikke aktiviteter, der kan forurene grundvandet, og oplag af kemikalier og afledning af spildevand er styret efter BAT. En udvidelse med grundvandstruende aktiviteter (malevirksomhed) udløser, at virksomheden skal have en miljøgodkendelse. I forbindelse med denne vil der blive stillet krav om anvendelse af bedst anvendelig teknologi. I forhold til kvantitet er arealets størrelse ubetydelig, og der sker kun lidt eller ingen grundvandsdannelse indenfor området.

I den kommende indsatsplan vil byudviklingsområdet ikke have nogen speciel prioritet, da det ligger udenfor de primære indsatsområder, der er BNBO og grundvandsdannende oplande.

Selvom området ligger i NFI og OSD, vil det lille område med den nuværende aktivitet ikke give anledning til speciel grundvandsbeskyttelse udover de normale forhold som oplag af kemikalier og fokus på olietanke og ubenyttede boringer.

Befæstelsesgrad
Byudviklingsområdet ligger ikke i grundvandsdannende opland, og der er kun en lille nedadrettet gradient. Det har således ingen betydning for den samlede grundvandsdannelse, at området bliver befæstet. 

Konsekvens af en konkret anvendelse i NFI
Byudviklingsområdet ligger 330 m fra to vandværksboringer tilhørende Harken Vandværk, men området ligger nedstrøms og udenfor indvindingsopland. Området ligger dog i indvindingsoplandet til Hæstrup Vandværk, men mere end 2 km fra boringer og udenfor grundvandsdannende opland. Se i øvrigt tidligere beskrivelser om grundvandspotentiale, geologi og sårbarhed mv. 

Se rammeområde 901.3120.05.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

Der udtages et mindre areal til erhverv på 0,7 ha ved Møjensvej, jf. kortet.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Erhvervsarealet ved Møjensvej udtages af planlægningen, da det har en uhensigtsmæssig placering i forhold til beboelse.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægges et areal på ca. 3 ha ved Klosterbakken til boliger, jf. kortet.

Der udtages et areal til boliger på ca. 2 ha ved Tørvekæret, jf. kortet, og arealet tilbageføres til landzone.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Arealudlægget til boliger ved Klosterbakken i den sydlige del af Tårs ligger i tilknytning til det eksisterende boligområde ved Klosterbakken.

Boligarealet ved Tørvekæret i den nordlige del af Tårs udtages af kommuneplanens rammer, idet der ikke er efterspørgsel på boliggrunde i denne del af byen.

Se rammeområde 500.1110.02.

Der udlægges ikke nye arealer til erhvervsformål, da de ledige arealer til erhverv vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægget ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægges ikke nye arealer til boliger.

Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.

 

Der udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.

Der udlægges et areal på ca. 7 ha ved Teglgårdsvej til boliger, jf. kortet.

Der udlægges et areal på ca. 22 ha nord for Vellingshøjvej til boliger, jf. kortet.

Der udlægges et areal på ca. 1 ha syd for Halvorsmindevej til boliger, jf. kortet.

Der udlægges en enkelt parcelhus grund ved Bagterpvej, jf. kortet.

 

Der udtages et areal til offentlige formål på ca. 20 ha ved Åstrupvej, jf. kortet, og arealet tilbageføres til landzone.

 

Teglgårdsvej
Området er den sidste etape af et større byudviklingsområde syd for Løkkensvej i den vestlige del af byen. Området rummer ikke særlige beskyttelsesinteresser.

Se rammeområde 105.1140.07.

Vellingshøjvej
Området er første etape af et nyt større byudviklingsområde på ca. 55 ha. Byudviklingsområdet er en naturlig afrunding af den nordlige del af bydelen Højene nord for Vellingshøjvej og afgrænses mod vest af Hirtshalsbanen.

Området skal udlægges som en ny grøn og bæredygtig bydel med nytænkte bebyggelsesstrukturer, arkitektur, grønne områder, rekreativ anvendelse af regn- og overfladevand samt trafikdifferentiering. Området rummer ikke særlige beskyttelsesinteresser.

Se rammeområde 107.1140.19.

Halvorsmindevej
Området er en huludfyldning og grænser mod nord op til den eksisterende bebyggelse langs sydsiden af Halvorsmindevej. Der skal skabes sammenhæng mellem boligområdet og den eksisterende bebyggelse langs Halvorsmindevej. Området afgrænses mod vest og syd af landbrugsarealer. Mod øst grænser området op til enkelte boliger og længere mod øst en erhvervsejendom, der anvendes til håndværksvirksomhed.

Se rammeområde 104.1110.23.

Bagterpvej
Boligområdet i Sct. Knudsby i Hjørring udvides med en enkelt parcelhusgrund ved Bagterpvej 39.

Se rammeområde 104.1140.17.

Åstrupvej
Arealet ved Åstrupvej udtages af kommuneplanens rammer, idet området ikke er blevet udnyttet til kirkegårdsformål som byplanvedtægten giver mulighed for, og der ikke længere er behov for at have arealet udlagt til det formål.

Der udlægges et areal på ca. 2 ha syd for Vrenstedvej til boliger, jf. kortet.

 

Arealudlægget til boliger ved Vrenstedvej i den sydøstlige del af byen udgør 3. etape af byudviklingsområdet mellem Vrenstedvej og Golfbanen. Området ligger inden for kystnærhedszone C, men bag eksisterende by. Det vurderes derfor, at byudviklingen ikke vil påvirke kystlandskabet. 

For at sikre at den fremtidige byudvikling sker indefra og ud er der fastlagt en rækkefølgebestemmelse, der først muliggør udbygning af ferie-fritidsområdet (600.5130.59) ved Vrenstedvej, når dette boligområde er udstykket, hvorved boligområdet skaber kontakt mellem byen og ferie-fritidsområdet.

Se rammeområde 600.1140.57.

Der udtages et areal på ca. 1 ha ved Johs. E. Rasmussensvej til erhverv, jf. kortet.

 

Erhvervsarealet ved Johs. E Rasmussens Vej udtages af den kommunale planlægning, da der er konstateret en stor bestand af fredede orkideer inden for området. Det udtagne areal bliver en del af et sammenhængende grønt område på i alt ca. 8 ha.

Der udlægges et areal på ca. 3 ha ved Egevej til erhverv, jf. kortet.

Der udlægges et areal på ca. 3 ha ved Løkkensvej til erhverv, jf. kortet.

 

Egevej
Arealudlægget til erhverv ved Egevej ligger øst for det eksisterende erhvervsområde. Det nye arealudlæg ligger udenfor kystnærhedszonen.

Se rammeområde 600.3120.23.

Løkkensvej

Arealudlægget til erhverv ved Løkkensvej ligger nord for det eksisterende erhvervsområde. Arealudlægget ligger inden for kystnærhedszone A.

Arealudlægget ligger i forlængelse af eksisterende byzone, og der er ingen visuel forbindelse mellem det udlagte område og kysten. Arealudlægget fremstår med sin beliggenhed, øst for Løkkensvej, som værende uden tilknytning til kystnærhedszonen. Dette kan også begrundes landskabs- og naturmæssigt, idet arealet vest for Løkkensvej har karakter af et åbent marint landskab, hvorimod arealet øst for Løkkensvej har mere karakter af landbrugsarealer. Arealet er da også den eneste udpegning til kystnærhedszone A øst for Løkkensvej. 

Løkken spiller en central rolle i kommunens satsning på turisterhvervet, og der er behov for arealer til serviceerhverv i forbindelse med turisterhverv, herunder forlystelseserhverv, i tilknytning til eksisterende anlæg. Ved at placere arealudlægget til turisterhverv i tilknytning til en eksisterende større turistattraktion, udnyttes den bynære placering og en successiv udbygning af turistattraktionen, ligesom de eksisterende infrastrukturelle anlæg forventes at kunne understøtte udbygningen. Ved at understøtte turistattraktionens mulighed for udbygning, understøttes Løkkens lokale udviklings- og beskæftigelseshensyn, idet turistattraktionen satser på helårsturisme. 

Området har tidligere været anvendt til pelsdyrfarme, hvilket har efterladt et skæmmende visuelt indtryk i form af tiloversblevne minkhaller og driftsbygninger. Arealudlægget giver mulighed for en omdannelse og forskønnelse af området, der tager hensyn til den kystnære placering. Med formulering af retningslinjerne og rammen for lokalplanlægningen sikres det, at der sker en indpasning af et fremtidigt byggeri i landskabet, så arealerne vest for Løkkensvej i mindst muligt omfang påvirkes af byggeriet. I rammen er det fastlagt, at byggeriets højde begrænses, og højden nedtrappes mod Løkkensvej, ligesom byggeriet skal holdes i afdæmpede farver. Det fastlægges også, at der skal etableres slørende beplantning mod Løkkensvej i et 10 m bredt bælte. Endelig skal udbygningen ske på baggrund af en samlet plan for området, som skal suppleres af visualiseringer, som viser, hvordan bebyggelsen m.v. skal tilpasses landskabet. 

Det vurderes, at byudviklingen ikke vil påvirke kystlandskabet. 

Se rammeområde 600.3160.63.

Kystvandene langs kommunens kyststrækning udlægges som badevand, dog undtages strækninger ved udløbene fra Liver Å og Uggerby Å samt ved Hirtshals Havn.

 

Kommunen har nogle af landets allerbedste og mest udsøgte badestrande, og rent badevand er en særdeles værdifuld naturressource. Badevandet langs kommunens kyster opfylder – med få hundrede meters undtagelse såvel de nationale som de internationale vandkvalitetskrav. Derfor har Byrådet udlagt havet langs kommunens kyst til badevand.

Der arbejdes for at reducere udledninger og indretninger, som giver anledning til forringet badevandskvalitet. Der vil være specielt fokus på at registrere og reducere forhold, som giver anledning til bakteriologisk forurening ved de to store åers udløb, Liver Å og Uggerby Å.

Kildeopsporinger har indikeret, at den bakteriologiske belastning, der er ved Uggerby Å og Liver Ås udløb, stammer fra mennesker og drøvtyggere. Dette betyder, at der skal være særligt fokus på udledninger fra overfaldsbygværker, renseanlæg, regnvandsudledninger (herunder fejlkoblinger) og direkte udledninger fra beboelser i det åbne land. Endvidere skal der gøres en ekstra indsats for at forhindre kreaturers adgang til vandløbene.

Der udlægges område til biogasanlæg nordøst for Vrå med følgende retningslinjer om beliggenheden og udformningen af anlægget:

  • Adgang fra offentlig vej til området skal ske fra et femte ben i rundkørslen Ålborgvej/Vrå vej/Vrejlev Klostervej
  • Der skal etableres et min. 5,0 m bredt plantebælte omkring biogasanlægget.
  • Der skal etableres en afskærmende vold på mellem 1,5 m og 2,0 m omkring biogasanlægget.
  • Udvendige bygningssider, tage og anlæg på biogasanlægget skal udføres i en grå nuance inden for følgende:
    - NCS: S-0500-N - S-5500-N
    - RAL: RAL 7035 - RAL 7040, RAL 7042, RAL 9002 og RAL 9018
    - Beton i dets naturlige farve
  • Skorstene skal udføres i RAL 9018 eller tilsvarende.

Områdets afgrænsning fremgår af kortet herunder:

Biogas Vrå

 

Med retningslinjen fastlægges i overensstemmelse med Planlovens § 11g retningslinje om beliggenheden og udformningen af anlægget med henblik på tilhørende redegørelse (VVMpligt).

Retningslinjen sikrer, at der i en lokalplan for området fastlægges bestemmelser om etablering af vold og beplantning omkring biogasanlægget, bestemmelser om farver inden for nærmere definerede farvekoder og bestemmelse om vejadgangen til området.

Indenfor arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser eller af fredning skal beskyttelsen af natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres.

Principperne i kommunens naturplanlægningssystem anvendes til fastlæggelse af arealernes naturkvalitet. Gennem planlægning og administration skal sikres, at arealerne opnår målsætningen.

På fredede arealer og på kommunalt ejede beskyttede naturarealer skal der foretages naturpleje.

 

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper, fredninger og bygge- og beskyttelseslinjer er væsentlige forudsætninger for administration og planlægning i kommunen. Bestemmelserne i loven er forbudsbestemmelser, hvor der kun i særlige tilfælde kan dispenseres.

De beskyttede naturtyper i Hjørring Kommune omfatter heder, overdrev, ferske enge, moser og lignende, søer og vandløb. Også ret små naturområder er beskyttet.

For naturtyperne heder, overdrev, ferske enge, moser samt søer er der tale om en vejledende registrering foretaget i 1995. Arealerne kan derfor være ændret siden, da nogle områder kan have udviklet sig, så de nu opfylder betingelserne for beskyttelse (naturindhold og størrelse), eller de kan omvendt have mistet de kvaliteter, der førte til registreringen. Beskyttelsen betyder, at arealerne ikke må opdyrkes, tilplantes, omlægges mv. Desuden må der ikke foretages terrænreguleringer. Hjørring Kommune skal altid kontaktes, hvis man planlægger indgreb på beskyttede arealer.

De beskyttede vandløb er specifikt udpegede, og registreringen er her ikke kun vejledende.

Beskyttelseslinjer har til formål at sikre særlige landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier. Bygge- og beskyttelseslinjer findes langs strande, søer og åer og omkring skove, fortidsminder og kirker. Desuden findes klitfredningslinjen i dele af kystområderne.

Fredninger er af central betydning, hvor man én gang for alle ønsker at sikre et område. Det gælder især, hvor landskabelige, geologiske, biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier skal sikres. Bestemmelserne i de gældende fredninger skal respekteres.

Ved administration af naturbeskyttelsesloven lægges der vægt på at tage et samlet hensyn, så naturforholdene ikke forringes, men søges forbedret.

Kommunen vil arbejde for at der gennem naturplejen skabes synlige forbedringer for natur- og landskab på de fredede områder. Der lægges særlig vægt på de lysåbne naturtyper og arealer med rekreativ værdi.

Inden for de særligt værdifulde landbrugsområder, som er udpeget på kortet, må der ikke inddrages arealer til egentlig byudvikling, arealer til betydende teknisk anlæg herunder veje og energiforsyningsanlæg samt arealer til ferie- og fritidsanlæg af overordnet betydning med mindre de er optaget i kommuneplanen eller fremmer kommuneplanens overordnede målsætninger. Dog må der inddrages arealer til det rekreative stinet.

 

Denne retningslinje betyder, at kommunen som udgangspunkt ikke må placere byudviklingen, betydende teknisk anlæg eller ferie- og fritidsanlæg af overordnet betydning inden for de særlige værdifulde landbrugsområder.

Retningslinjen er ikke et forbud mod ny bebyggelse eller ændret arealanvendelse i de særligt værdifulde landbrugsområder, men angiver, at visse former for arealanvendelse og byggeri kan være uforeneligt med målsætningen. Det kan være vejanlæg, byvækst og rekreative formål. En placering af byudvikling, betydende teknisk anlæg eller ferie- og fritidsanlæg af overordnet betydning kan komme på tale, hvis de er så betydningsfulde for samfundet, at det bør føre til en nedprioritering af interesserne i det åbne land og at anvendelse ikke kan placeres andre steder.

Retningslinjen åbner mulighed for, at et tekniske anlæg eller lignende kan planlægges i et særligt værdifuldt landbrugsområde, hvis det ikke på væsentlig måde forringer arealernes anvendelse som dyrkningsjord.

Mindre anlæg, der optager og påvirker et meget lille areal, som f.eks. vindmøller, transformerstationer, vandværker og boringer, kan placeres inden for de særligt værdifulde landbrugsområder, hvis der tages hensyn til den fortsatte landbrugsdrift.

Undtaget fra retningslinjen er det overordnede rekreative stinet, som kan indpasses i områderne. Det omfatter både cykel-, ride- og vandrestier og ruter med tilhørende støttepunkter i form af primitive overnatningspladser, formidling, landskabsskiltning og lignende. Kommunale stier og ruter kan også etableres i områderne.

Indenfor afgrænsningen af de værdifulde kulturmiljøer, jf. kortet, skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder.

 

De værdifulde kulturmiljøer er udpeget på baggrund af Regionplanen for Nordjyllands Amt og et samarbejde mellem Hjørring Kommune og Vendsyssel Historiske Museum.

Afgrænsninger og beskrivelser af de enkelte kulturmiljøer fremgår af Kulturmiljøer (udgivet af Nordjyllands Amt) og Kulturarvsrapporten (udgivet af Hjørring Kommune og Vendsyssel Historiske Museum).

Det skal i planlægningen og administrationen sikres, at hensynet til kirkernes fremtræden varetages.

 

Mange typer af anlæg kan virke dominerende eller skæmmende i kirkernes omgivelser, f.eks. landbrugsbygninger og -anlæg ude af proportioner med omgivelserne, eller byggeri i øvrigt, som lukker af for en vigtig indsigt til kirken. Ligeledes kan vejbelysning og skiltning skæmme kirkeomgivelserne.

Retningslinjen skal sikre, at der generelt i planlægningen tages det fornødne hensyn til de kulturværdier, som kirkerne og deres omgivelser rummer. Også i administrationen vedrørende byggeri, vejanlæg, skiltning osv. skal samspillet mellem de ønskede anlæg og kirkerne vurderes, så en uheldig virkning i forhold til kirken undgås. Da tilplantning også kan ødelægge en kirkes markante virkning, er der udpeget områder, hvor skovrejsning er uønsket i forbindelse med en række kirker, se retningslinje 12.2.

Retningslinjen gælder for kirker i det åbne land. Udpegningen af disse kirker følger naturbeskyttelseslovens (§ 19) definition: At en zone i en radius af 300 meter fra kirkebygningen ikke fuldt ud er udnyttet til bymæssig bebyggelse. Ifølge § 19 må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter i denne zone. Retningslinjen sikrer også kirkeomgivelser uden for 300 meter zonen.

Arealudlæg til byudvikling, herunder erhverv, tekniske anlæg m.v., kan normalt ikke ske i en beskyttelseszone omkring eksisterende og planlagte overordnede veje (Vejklasse 1). Beskyttelseszonen omfatter arealerne i en afstand af 300 meter fra motorveje og 150 meter fra andre overordnede veje. Tilsvarende gælder for byggeri og anlæg, der ikke er led i en egentlig byudvikling, jf. retningslinjen om landsbyer.

Ved den konkrete vurdering af beskyttelseszonernes udstrækning skal der tages hensyn til de øvrige arealinteresser i det åbne land og til trafiksikkerheden.

I forbindelse med planlægning for området mellem Farøvej og Sæbyvej i Hjørring kan beskyttelseszonen reduceres indtil 80 m under forudsætning af, at byudviklingen sker sammenhængende og indefra samt at den motorvejsnære arealanvendelse forbeholdes transporttunge erhverv.

 

For at sikre byernes tætte og letopfattelige struktur i landskabet og samtidig bibeholde den overordnede infrastrukturs enkle udtryk i både landskab og forbindelsesfunktion, ønskes fremtidige byudvikling holdt på afstand af de overordnede veje. Det er ikke ønsket, at forhindre den almindelig udvidelse af byer, der er udviklet omkring eller tæt på de overordnede veje eller de bymæssige ringveje, hvis dette i øvrigt opfylder kravene til en tæt og sammenhængende bystruktur.

Beskyttelseszonens udstrækning måles som udgangspunkt fra vejmidten.

Retningslinjen gælder for alle arealer, der ikke er byzone, uanset om de er omfattet af kommuneplanrammer. Der kan dog i visse tilfælde efter konkret vurdering fastlægges en mindre beskyttelseszone. Der skal ved konkret fastlæggelse af reducerede beskyttelseszoner etableres visuelt afdæmpende eller afskærmende beplantning til sikring af landskabelige og trafiksikkerhedsmæssige hensyn. På strækningen mellem Frederikshavnsvej og Farøvej er beskyttelseszonen indskrænket fra 300 m til 80 m. Reduktionen til 80 m fortsættes mod syd i forbindelse nyudlægget af erhvervsareal syd for Farøvej.

Ved transporttunge virksomheder forstås virksomheder, der genererer tung lastbiltrafik. Hensigten er at dels tilsikre de transporttunge virksomheder god og videre vejforbindelse til motorvejen.

Retningslinjen tilsigter endvidere at bremse en tiltagende visuel forurening, som følger af, at forretninger og virksomheder anvender de overordnede veje som udstillingsvindue ved at placere byggeri eller reklameskiltning orienteret mod vejen. Hermed forringes oplevelsen af de landskabelige værdier, som der ofte er taget betydelige hensyn til ved eksempelvis planlægningen af motorvejenes forløb.

Inden for nær- og fjernbeskyttelseszonerne omkring aftalekirkerne, jf. kortet, kan der ikke opføres bygninger, tekniske anlæg mv., medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og landsbymiljøet ikke herved tilsidesættes.

 

Retningslinjen bygger på registreringer foretaget i forbindelse med indgåelsen af frivillige aftaler til beskyttelse af kirkernes omgivelser i starten af 1980’erne (aftaleplaner). I kommunen findes syv kirker med aftaleplaner: Tornby Kirke, Tversted Kirke, Vennebjerg Kirke, Furreby Kirke, Lendum Kirke, Sindal Gl. Kirke og Ugilt Kirke. For disse kirker er der udpeget beskyttelseszoner for fjernvirkning i landskabet.

De udpegede bevaringsværdige bygninger, jf. kortet, skal i videst muligt omfang beskyttes mod bygningsmæssige indgreb, der i væsentlig grad vil forringe bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdi.

 

Ændret anvendelse af historisk værdifulde bygninger og anlæg bør kun finde sted med respekt for de særlige kulturtræk og er i overensstemmelse med øvrig planlægning og lovgivning.

Kommunen ønsker som udgangspunkt dialog med ejerne af de bevaringsværdige bygninger og vil derfor udvikle et rådgivningstilbud. Kommunen har kun begrænsede muligheder for at regulere om- og tilbygninger af de bevaringsværdige bygninger, med mindre kommunen udarbejder en bevarende lokalplan.

Bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen, er omfattet af en offentlighedsprocedure forud for påtænkt nedrivning.

Der kan i tilknytning til tankstation, togstation, stadion, fritliggende turistattraktion o.lign., der ligger uden for områder udlagt til bymidte, bydelscenter, og lokalcenter, og til brug for de kunder, der benytter det pågældende anlæg på grund af dets primære funktion, etableres butik med et bruttoetageareal på indtil 200 m². Ophører driften af det særlige anlæg, skal driften af butikken samtidig ophøre.

I tilknytning til Hirtshals Transport Center kan der etableres butik med et samlet areal på max. 500 m², dog et salgsareal på max. 250 m².

 

Kommunen fastsætter selv butiksstørrelse for disse butikker. Da der jf. loven ikke må være tale om en selvstændig butik, men blot butik, der servicerer de kunder, der besøger stedet på grund af hovedaktiviteten, vurderes en butiksstørrelse på maks. 200 m² at opfylde dels lovens krav og dels at give mulighed for etablering af en bæredygtig butik.

Det er dog vurderet, at der på grund af Hirtshals Transport Centers særlige placering og brugergruppe med bl.a. et stort antal lastbilchauffører kan etableres en butik med et større areal med henblik på salg af de særlige varer, som bl.a. lastbilchauffører efterspørger.

Der udpeges - som vist på kortet - bydelscentre i Hjørring med henblik på etablering af detailhandel:
• Højene
• Kvægtorvet ved Åstrupvej
• Bispensgade

Der kan i hver af de 3 bydelscentre etableres i alt 5.000 m² bruttoetageareal med henblik på detailhandel, herunder max. 3.500 m² for den enkelte butik, der sælger dagligvarer, og max. 2.000 m² for den enkelte butik, der sælger udvalgsvarer.

Bydelscentret Kvægtorvet ved Åstrupvej udvides geografisk i forhold til Kommuneplan 2009.

 

Bydelscentret Højene udvides geografisk gennem kommuneplantillæg nr. 42.


Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål i planperioden 2013-2017 fremgår af retningslinje 3.6.

 

Jf. Planloven kan der i byer med 20.000 indbyggere og derover udlægges arealer til butiksformål i den centrale del af en bydel. De 3 bydelscentre blev udpeget i Helhedsplan 2005 og er videreført i Kommuneplan 2009.

Bydelscenter Kvægtorvet har i dag en afgrænsning, der blot giver mulighed for etablering af de nuværende 2 dagligvarebutikker med et areal på ca. 2.000 m². Bydelscentret udvides geografisk i forhold til Kommuneplan 2009, så det kan rumme et detailhandelsareal svarende til planlovens maksimum. Efter udvidelsen omfatter bydelscentret alle ejendomme mellem Åstrupvej og Sct. Cathrine Vej op til boligejendommene på sydsiden af Rolighedsvej samt ejendommene på østsiden af Åstrupvej fra rundkørslen til viadukten dog undtagen boligejendommene. Der er i planperioden 2013-2017 begrænsede muligheder for etablering af nye butiksarealer – se retningslinje 3.6.

Afgrænsningen af bydelscenter ved Bispensgade er uændret i forhold til Kommuneplan Hjørring 2009. 

 

Med kommuneplantillæg nr. 42 udvides bydelscenter ved Højene, så det også omfatter ejendommen på sydsiden af Krokusvej.

De fastsatte rammer for max. detailhandelsareal i det enkelte centerområde og størrelse på den enkelte butik er fastsat i Planloven.

Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål i planperioden 2013-2017 fremgår af retningslinje 3.6.

Der udpeges - som vist på kortet - bymidter med henblik på etablering af detailhandel:

• Hovedby: Hjørring.
• Områdeby: Hirtshals, Løkken, Vrå, Tårs og Sindal.
• Lokalby: Bindslev, Tversted og Lønstrup.

I bymidter i hovedby og områdebyer må der etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på max. 3.500 m² og udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på max. 2.000 m² for den enkelte butik.

I bymidter i lokalbyer må der etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på max. 1.200 m² og udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på max. 1.000 m² for den enkelte butik.

Afgrænsningen af bymidten i Lønstrup udvides i forhold til Kommuneplan 2009 mod syd langs Rubjergvej med henblik på, at der i tilknytning til Egelunds Camping og Motel kan planlægges for en dagligvarebutik, og i tilknytning til helårsboliger kan etableres mindre udvalgsvarebutik, galleri og lignende.

Gennem kommuneplantillæg nr. 34 udvides afgrænsningen af bymidten i Hirtshals med Rådhusgrunden og Rådhusgrønningen.

 

Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål i planperioden 2013-2017 fremgår af retningslinje 3.6.

 

Der er omkring Hjørring og de 5 områdebyer naturlige indkøbsoplande samt deloplande omkring de 3 lokalbyer. Udpegning af bymidte i de 3 lokalbyer skal ses i forhold til, at der i disse byer i dag er en detailhandel, der har et omfang og variation i udbud, der i forhold til byernes størrelse er speciel.

Udvidelsen af bymidten i Lønstrup skal ses i sammenhæng med den eksisterende detailhandel med kunstbutikker, smykkesmede, gallerier og lignende, der har udviklet sig i byen, og ønsket om at fastholde dette brede udbud af disse særlige butikker. Der er ønske om at kunne etablere en ny dagligvarebutik i byen, og med en placering i tilknytning til Egelunds Camping og Motel kan den nuværende butik udvides og fortsat ligge i bymidten, hvor den kan medvirke til at fastholde og udvide bymidten som et attraktivt centerområde.

 

Udvidelsen af bymidten i Hirtshals sker for at  realisere planerne om at erstatte en del af Rådhusbygningerne med en dagligvarebutik og for på sigt også at muliggøre etablering af en eventuel butik på Rådhusgrønningen.

I disse bymidter skal detailhandlen primært lokaliseres med henblik på etablering af attraktive bymidter med et varieret butiksudbud og let tilgængelighed, der kan tiltrække kunder fra byen, oplandet samt turister.

Afgrænsning af bymidte i Hjørring, Hirtshals, Løkken, Vrå, Tårs, Sindal, Bindslev og Tversted er uændret i forhold til Kommuneplan 2009.

Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål i planperioden 2013-2017 fremgår af retningslinje 3.6.

Kommunens byer opdeles i et bymønster bestående af hovedby, områdebyer, lokalbyer og landsbyer. De enkelte byers indplacering i bymønstret kan kun ændres i forbindelse med en fremtidig kommuneplanrevision.

Hovedby
Hjørring er kommunens hovedby. Hovedbyen ligger i byzone.

Områdebyer
Områdebyerne er Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs og Løkken, som alle ligger i byzone.

Hirtshals har status som en særlig områdeby med udgangspunkt i byens betydning som havneby og for kommunens fremtidige erhvervsudvikling.

Lokalbyer
Lokalbyerne er Astrup, Bindslev, Bjergby, Harken, Horne, Hundelev, Hørmested, Lendum, Lønstrup, Lørslev, Mosbjerg, Poulstrup, Rakkeby, Sønderlev, Tolne, Tornby, Tversted, Vrensted og Åbyen.

Lokalbyerne ligger i byzone eller skal overføres til byzone gennem lokalplanlægning.

Landsbyer
Landsbyerne er Allingdam, Børglum, Dvergetved, Gjurup, Gl. Bjergby, Hæstrup, Ilbro, Linderum, Morild, Mygdal, Nr. Lyngby, Sdr. Bindslev, Sdr. Harritslev, Sdr. Rubjerg/Gølstrup, Skibsby, Stenhøj, Sæsing, Sønderskov, Tuen, Uggerby, Ugilt, Vennebjerg, Vidstrup, Vittrup og Vogn.

Landsbyerne ligger i landzone.

 

Bymønstret er en hierarkisk inddeling af kommunens byer på baggrund af byernes størrelse, funktioner, forudsætninger og særlige profil. Bymønstret er retningsgivende for udviklingen i kommunen.

Hovedby
Hjørring er kommunens hovedby og det vigtigste byområde, hvor arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, specialiseret udvalgsvarehandel og de overordnede servicefunktioner som f.eks. sygehus og domstol er placeret. Byen rummer funktioner og tilbud, som opfylder en almindelig hverdag for indbyggere og oplandet, som også rækker udover kommunegrænsen. Hovedbyen er en drivkraft i kommunen og i Vendsyssel.

Områdebyer
Områdebyerne er bysamfund med dagligvare- og udvalgsvarehandel, skole, erhverv, arbejdspladser, fritidstilbud samt offentlig og privat service. Byen rummer funktioner og tilbud, som opfylder en almindelig hverdag for indbyggere og oplandet. Der kan ske en udvikling til såvel boligformål som erhvervsformål.

Lokalbyer
Lokalbyerne spænder vidt i indbyggertal - fra Bindslev med ca. 1.150 indbyggere til Sønderlev med knap 200 indbyggere. De største lokalbyer rummer grundskole, dagligvareforsyning og lokale erhvervs- og håndværksvirksomheder, mens de mindre har servicetilbud i varierende omfang. På baggrund af den enkelte bys størrelse og potentialer er der mulighed for byudvikling til bolig- og erhvervsformål for at understøtte eksisterende tilbud og funktioner.

Landsbyer
Landsbyerne er hovedsageligt bosætningsbyer, oftest uden servicetilbud og dagligvarehandel, men med lokale samlingssteder. Byerne kan tilføres nye byggegrunde ved huludfyldning og afrunding af byen.

De bynære landskaber og grønne kiler friholdes fra byudvikling, tekniske anlæg og vejanlæg. Grænsen mellem by og natur/landskab i de grønne kiler skal entydigt afgrænses og sikres i planlægningen.

Nye bynære landskaber kan udpeges for sikre sammenhæng mellem eksisterende bynære landskaber/grønne kiler og det åbne land uden for byerne og samtidig bevare en tydelig grænse mellem byen og det åbne land.

Adgangen til de grønne kiler skal sikres ved etablering af stisystemer med fokus på handicapegnede stier.

 

De større byer i Hjørring Kommune er alle begunstiget med enestående grønne kiler og bynære landskaber, der hænger sammen med mere plejede grønne arealer såsom parker, kirkegårde og idrætsanlæg.

Disse arealer er af stor betydning for rekreative og sundhedsfremmende aktiviteter i byerne. Der er i forvejen et godt stinet, og med etableringen af flere stier vil flere målgrupper kunne få let adgang til den bynære natur.

På grænsen mellem by og land udspilles der en stadig kamp mellem ønsket om byudvidelse og sikringen af rekreative, landskabs- og naturmæssige interesser. For at sikre den bynære natur for fremtiden har det flere steder været nødvendigt med fredninger. Det er sket i Hjørring Bjerge og senest i 'Den grønne kile' ved Hirtshals. Ved at beskytte de grønne kiler får man mere attraktive eksisterende boliger.

De grønne kiler fungerer som spredningsveje for planter og dyr fra det åbne land. Selv midt i de større byer er der derfor forbavsende mange forskellige fugle og pattedyr. Denne artsrigdom bidrager til flere og rigere naturoplevelser i byen. Det er vigtigt, at disse korridorer ikke bliver spærret af bebyggelse eller vejanlæg, der vil forhindre spredningen af dyrelivet fra det åbne land til bymidten.

Ved forvaltningen og pasningen af den bynære natur og de grønne områder, er det vigtigt at satse på en så stor variation som muligt. Der skal være så mange plantearter som muligt. Der skal være kontraster mellem friseret og vild natur, og der skal både være områder med rekreative faciliteter og uberørte områder.

Denne variation vil være gavnlig for artsrigdommen i de bynære områder og dermed også for kvaliteten af naturoplevelser for brugerne af områderne.

Variationen vil også øge antallet af rekreative aktiviteter, der kan finde sted i de bynære områder.

Se også retningslinje 2.0.3 om byudvikling og nærrekreative områder under teamet 'By' i afsnittet om 'Byudvikling'.

Der udpeges ikke nye byomdannelsesområder i Hjørring.

 

Der er ikke i øjeblikket erhvervsområder, hvor byomdannelsesindsats er aktuel. 

Byudvikling skal tilrettelægges på en måde, der giver den bedste mulighed for en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, herunder mulighed for kollektiv trafikbetjening.

Byudvikling skal tage hensyn til de overordnede vejes funktion som sikre færdselsårer. Omfartsveje og motorvejen skal således udgøre grænsen for byudvikling.

 

Hovedsigtet med retningslinjen er at sikre mulighederne for bedst muligt at udnytte allerede foretagende investeringer i infrastrukturanlæg og kollektiv trafik. Der skal ved arealudlæg til byudvikling redegøres for de trafikale konsekvenser for den eksisterende trafikbetjening.

Det overordnede vejnet skal knytte byer sammen og give adgang til de øvrige dele af landet. For at sikre de overordnede forbindelsesveje er det nødvendigt med en integreret arealanvendelses- og vejplanlægning.

Byudvikling på begge sider af en overordnet vej vil medføre lokal trafik på langs og tværs af vejen, hvorved fremkommeligheden for den overordnede trafik nedsættes, og trafiksikkerheden forringes for specielt de bløde trafikanter. Samtidig kan der opstå unødige og betydelige miljøgener og barrierevirkninger i den omkringliggende bebyggelse. Omfarts- og motorveje skal derfor respekteres som en grænse for byudviklingen.

Byudvikling skal planlægges med respekt for de eksisterende grønne områder og grønne kiler i og ved byerne. Derudover skal der ved byudvikling ud i det åbne land indtænkes en videreførelse af de markante landskabelige træk.

 

Mange af kommunes byer har en stærk grøn struktur med nærrekreative områder, grønne kiler og grønne områder inde i byen. De grønne områder er vigtige af hensyn til plante- og dyrelivets spredningsmuligheder samt for befolkningens friluftsliv og sundhed.

Byudvikling skal være baseret på et bærende princip om bevarelse af byernes grønne kiler og strukturer. Med målet om at bevare byens grønne kiler og strukturer er det vigtigt, at der i byudvikling ud i det åbne land indtænkes en videreførelse af de markante landskabelige træk.

Der bør også arbejdes med mulighederne for etablering af bynære skove samt mulighed for stier for gående og cyklende.

Udlæg af areal til nye campingpladser skal ske i tilknytning til byer i bymønstret.

Campingpladser skal have en størrelse på mellem 100 og 500 enheder. Hvor der foreligger særlige omstændigheder, der gør det ubetænkeligt at tillade en mindre eller større kapacitet, vil beliggenheden i kommunen indgå som et væsentligt element i vurderingen.

 

Maksimumgrænsen for campingpladser er fastsat som en afvejning af hensynet til at kunne etablere økonomisk bæredygtige enheder og i de fleste tilfælde uden at tilsidesætte afgørende beskyttelsesinteresser. Enkelte steder vil en udvidelse ud over maksimumgrænsen kunne accepteres, f.eks. med baggrund i turistpolitiske overvejelser, afvejning med beskyttelsesinteresser og kommunens ønske om at kvalitetssikre eksisterende anlæg frem for at anlægge nye campingpladser.

Med henblik på at støtte udviklingen i landdistrikterne åbnes begrænset mulighed for etablering af campingpladser med en kapacitet på mindre end 100 enheder, jf. campingreglementet § 2, stk. 3, nr. 3.

Særlige begrundelser kan eksempelvis være tilknytning til en fiskepark eller et forsøg som en økologisk campingplads, dog forudsat at kommuneplanens lokaliseringskriterier i øvrigt er opfyldt.

Muligheden for mindre campingpladser forbeholdes de turisme- og friluftsområder, hvor der fortrinsvis satses på friluftsliv og naturoplevelser - det vil sige i forbindelse med stianlæg uden for kystnærhedszonen.

Antallet af hytter og hytternes størrelse samt vintercampering og vinteropbevaring reguleres af campingreglementet.

Det kommunale bymønster skal lægges til grund for planlægningen af det kollektive trafiknet. Bymønstret er væsentligt for strukturen i det kollektive trafiksystem. Hovedbyen og områdebyerne skal således indgå som knudepunkter i NTs regionale rutenet. Lokalbyerne bør betjenes med lokale busruter.

 

Retningslinjen er fastsat for at præcisere, at det er afgørende, at der er sammenhæng mellem det kommunale bymønster og planlægningen af den kollektive trafik på lokalt såvel som regionalt niveau.

Arealer til egentlig byudvikling kan udlægges ved hovedby, områdebyer og lokalbyer og overføres til byzone ved lokalplanlægning.

Egentlig byudvikling skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byområder efter princippet indefra og ud samt skal sikre en klar grænse mellem by og land. Ved arealudlæg til byudvikling skal der tages hensyn til særlige arealinteresser.

Arealforbrug til egentlig byudvikling skal begrænses mest muligt, og det skal vurderes om, der er mulighed for byomdannelse.

Arealudlæg skal understøtte byernes særlige karakterer, kvaliteter og potentialer som beskrevet i strategier for byudvikling for de enkelte byer.

 

Egentlig byudvikling betegnes som den byudvikling, der sker gennem udlæg af større nye arealer til boligformål, erhvervsformål, centerformål, offentlige formål, tekniske anlæg, havneformål og lignende. Huludfyldning og afrunding af landsbyer betegnes ikke som egentlig byudvikling.

For at sikre byernes tætte og letopfattelige struktur i landskabet og for at minimere arealforbruget skal den fremtidige byudvikling ske i tilknytning til og i forlængelse af de eksisterende byområder. Planlægningen af byudviklingen skal samtidig sikre sammenhængende byområder med klare grænser mod det omgivende land for at værne om landskabelige værdier, bykvaliteter og hensyn til landbrugserhvervets produktionsvilkår. Arealer, der rummer væsentlige landskabs- eller naturinteresser, skal sikres mod byudvikling og skal derfor fastholdes i landzone.

For byudvikling ved byer i kystnærhedszonen er der supplerende retningslinjer, se mere her: Kysten

Det samlede arealudlæg til byudvikling skal stå i rimeligt forhold til, hvor meget areal der forventeligt bliver udnyttet til byudviklingsformål i den kommende planperiode på 12 år. Dette er nødvendigt for at lette presset på det åbne land, for at kunne styre og prioritere udviklingen, samt for at sikre en hensigtsmæssig byudvikling.

Byerne skal bidrage forskelligt og hensigtsmæssigt til helheden og udviklingen på baggrund af byernes størrelse, særlige profil og udviklingspotentiale. Planlægningen for nye arealer i byerne eller for omdannelse af eksisterende arealer skal derfor fremme mål og strategier for de enkelte byer. Det betyder, at der ved planlægningen for byarealer skal tages konkret stilling til, om byens profil, særlig kvaliteter og potentialer understøttes, eller om udbygningen bør foregå andet sted for at understøtte byrådets mål for kommunen som helhed og for den enkelte by.

Der kan i Hjørring, områdebyerne, lokalbyerne og landsbyerne etableres enkeltstående butikker, der alene betjener lokalområdets daglige forsyning med et max. bruttoetageareal på 1.000 m².

Nye enkeltstående butikker med et bruttoetageareal større end 250 m² skal etableres i en afstand på min. 500 m til bymidte, bydelscenter, lokalcenter og andre enkeltstående butikker med et lignende vareudbud og et bruttoetageareal større end 250 m².

 

Retningslinjen regulerer enkeltstående butikker, som alene betjener en begrænset del af en by eller en bydel, landsby, sommerhusområde eller lignende. Den maksimale arealstørrelse for denne butikstype svarer til den i loven fastsatte.

Enkeltstående butikker må jf. planloven alene tjene til lokalområdets daglige forsyning. For at der reelt er tale om enkeltstående butik, betyder det i praksis, at nye enkeltstående butikker som udgangspunkt skal placeres med en indbyrdes afstand på mindst 500 m i luftlinje til alle andre enkeltstående butikker eller til områder udlagt til butiksformål. Afstandskravet kan mindskes i situationer, hvor en fysisk barriere gør, at den reelle afstand er større for biler, cyklende og gående f.eks. større vej eller jernbane uden mulighed for krydsning.

I eksisterende sommerhusområder i kystnærhedszonen kan dele af de udlagte fællesarealer inddrages til nye sommerhusgrunde som erstatning for de sommerhusgrunde, der forsvinder som følge af kysterosionen.

Det er en forudsætning, at nyudlægget sker i samråd med sommerhusområdets ejere.

 

Kysterosionen betyder, at der over tid forsvinder sommerhusgrunde. For at imødekomme de berørte sommerhusejere vil Hjørring Kommune arbejde for, at der kan udlægges erstatningsgrunde.

Der er i kommunen en række sommerhusområder, hvor det er muligt at fortætte det enkelte sommerhusområde gennem inddragelse af dele af fælles friarealer til erstatningsgrunde gennem en ny lokalplan for området, dvs. en fortætning af sommerhusområdet.

En sådan proces skal naturligvis gennemføres i en dialog med grundejerforeningen og de borgere, som bruger friarealerne.

Der må ikke foretages dispositioner, der hindrer opretholdelse af transmissionsledninger for fjernvarme.

 

Der er ingen redegørelse til retningslinjen.

På kommunale arealer skal invasive arter bekæmpes. Der må ikke anvendes pesticider med undtagelse af bekæmpelse af visse invasive plantearter.

For naturbeskyttede kommunale arealer gælder desuden:
• Der foretages græsning eller høslet, såfremt det er til gavn for naturtypen
• Der må ikke gødskes
• Nydræning må ikke foretages. Der foretages ikke vedligeholdelse af eksisterende dræn, såfremt dette ikke er til gene for andre lodsejere (som det står beskrevet i §6 i vandløbsloven). Ved evt. vedligeholdelse kontaktes kommunen først
• Der må ikke foregå jagt, medmindre kommunen vurderer, at det er fordelagtigt for området
• Der er fri adgang til arealer for færdsel til fods, medmindre kommunen vurderer, at det ikke er naturmæssigt eller sikkerhedsmæssigt forsvarligt
• Invasive plantearter bekæmpes så vidt muligt

Ved salg af arealer vurderer kommunen, om bestemmelserne vedrørende ovenstående skal tinglyses.

 

Retningslinjen har til formål at skabe en mere varieret og rig natur i de kommunalt ejede arealer, der vil kunne give naturoplevelser og bedre rekreative forhold for borgere og besøgende i kommunen.

Samtidig medvirker retningslinjen til at beskytte drikkevandet og vandet i kommunens åer, søer og havene omkring os. På lang sigt kan kommunen få et mere grønt image, som kan få turister og tilflyttere til at komme til kommunen og samtidig forøge værdien af ejendomme. På kommunale arealer, der ligger i drikkevandsområder (OSD) skal muligheden for skovrejsning eller konvertering til vedvarende græsarealer vurderes. Det anbefales, at man ikke gøder i disse områder, eller at arealerne bliver drevet økologisk.

I det åbne land skal friluftsinteresserne søges indpasset sammen med de øvrige interesser, og der lægges vægt på en flersidig anvendelse.

I de særligt værdifulde beskyttede områder kan der etableres mindre anlæg og støttepunkter til brug for friluftslivet, der efter kommunens vurdering ikke forringer naturværdierne.

 

Friluftslivets interesser får stadig højere prioritet og breder sig derfor også i det åbne land til en stadig større del af det åbne land. Anlæg af cykelstier, vandrerruter og ridestier med støttepunkter er et eksempel på, at friluftslivet bliver mere udbredt i hele det åbne land.

Med væksten i friluftslivet skal det være muligt at indpasse friluftsanlæg sammen med de øvrige interesser i det åbne land. Men friluftsanlæg indbyrdes skal også indgå i muligheder for flersidig arealanvendelse. Ved at samordne interesserne, så konflikter imødegås, kan friluftslivet opnå større indhold og kvalitet.

Mange former for friluftsaktiviteter er rettet mod de særligt værdifulde beskyttede interesseområder, blandt andet fordi disse områder indeholder meget spændende og varierede oplevelsesmuligheder. Nogle af de særligt værdifulde beskyttelses-områder ligger i tilknytning til bysamfund og sommerhusområder og er derfor attraktive for både daglig fritidsudøvelse og besøgende turister.

Retningslinjen giver mulighed for etablering af f.eks. primitive overnatningsanlæg og andre mindre anlæg og støttepunkter. Retningslinjen medfører, at Byrådet kan planlægge for en rekreativ udnyttelse af de særlige beskyttelsesområder, så disse bliver tilgængelige for en større offentlighed, uden at den fortsatte eksistens og egenart af disse værdier trues.

Ved inddragelse af landbrugsarealer til andet formål end landbrug skal generne for landbrugserhvervene begrænses mest muligt. Der skal redegøres for, hvordan den ændrede arealanvendelse påvirker landbrugsdriften, samt hvordan der er taget hensyn til landbrugets interesser. 

 

Gener for landbruget kan begrænses ved at tage hensyn til landbrugets produktionsinteresser. Interesserne omfatter jordens dyrkningssikkerhed, arealbesparelse, ejendommenes struktur- og arronderingsforhold og investeringsniveau samt forebyggelse af miljøkonflikter. Retningslinjen er hovedsagelig rettet mod anvendelse af arealer til byudvikling, ferie- og fritidsanlæg, infrastrukturanlæg og andre tekniske anlæg.

Retningslinjen er derimod ikke til hinder for, at der kan udarbejdes og gennemføres indsatsplaner for beskyttelsen af grundvandet. Der vil dermed kunne indføres begrænsninger for anvendelsen af gødning m.v. i de områder, hvor hensynet til drikkevandet måtte kræve det.

Kommunen lægger vægt på, at områder med de bedste jordtyper (lerjorde) fastholdes. På de mellemgode jordtyper afhænger jordbrugsinteresserne i høj grad af strukturforholdene. På den ringeste jord (grovsand) afhænger interesserne af, om der er en væsentlig husdyrproduktion.

Det er væsentligt i forhold til strukturudviklingen, at hensyn til bedrifter med store husdyrhold prioriteres højt. Placeringen af større husdyrproduktioner er ikke nødvendigvis sammenfaldene med de bedste dyrkningsjorder og husdyrproduktionerne kan give en øget efterspørgsel efter jord.

Ændret arealanvendelse skal planlægges og administreres således, at nyanlæg i fremtoning, størrelse og beliggenhed er tilpasset det omliggende landskabs skala og karaktertræk, herunder landskabets variationer og sammenhænge.

 

Andre landskaber end de, der er udpeget som 'særligt bevaringsværdige landskaber' kan rumme karakterfulde træk, som ikke må udviskes eller forringes. Områderne har hver deres skala bestemt af topografien og indholdet af enkeltelementer. Der er således stor forskel på det vidtstrakte åbne landskab med lange udsigter, og på landskaber i mindre skala med f.eks. en mosaik af vekslende naturtyper, områder hvor åbne og lukkede landskabsrum skifter, eller hvor en ådal tegner et velafgrænset landskabsrum.

Der skal for nye anlæg stilles sådanne vilkår, at anlæggene harmonerer med landskabets skala. Eksempler kan være:
• I det vidtstrakte åbne landbrugsland, hvor landbrugets produktionsbygninger og -anlæg ses over store afstande, skal bygningsanlæg søges samlet mest muligt (stalde, gyllebeholdere, biogasanlæg, siloer mv.)
• I landskaber af lille skala og med mange enkeltelementer og variationer skal dominerende bygninger og anlæg undgås.
• Hvor der opleves tydelige landskabsskel og -kontraster, f.eks. hvor landskabets højdedrag ses i kontrast til de vidtstrakte tilgrænsende flader af hævet havbund, må der ikke placeres anlæg, foretages større terrænændringer eller ske tilplantning, der kan udviske denne kontrast.

Hjørring Kommune har udarbejdet en visuel arkitekturguide for det åbne land, der er tænkt som et støtteredskab, som kan fremme en dialog om arkitektonisk og visuel kvalitet i det åbne land. Guiden er tænkt som inspiration til, hvordan nyt byggeri og andre anlæg kan placeres i det åbne land således, at der opstår et positivt samspil mellem byggeri og landskab.

Kommunen reviderer trafiksikkerhedsplanen hvert fjerde år.

 

Vejnettet gennemgås for at kortlægge de kryds og strækninger, hvor der sker trafikuheld, med henblik på etablering af mere trafiksikre krydsudformninger, f.eks. rundkørsler, indførelse af lokale hastighedsbegrænsninger og opsætning af stoptavler i udvalgte kryds. Muligheden for en sanering i antallet af vejtilslutninger bør også overvejes, og eventuelle vejlukninger gennemføres.

Da faste genstande er et generelt sikkerhedsproblem på strækninger, hvor hastigheden er høj, og da der er særlige koncentrationer af færdselsuheld i vejkurver uden for byzone, bør alle veje med en tilladt hastighed større end 50 km/t ligeledes gennemgås kritisk. Dette med henblik på fjernelse eller sikring af faste genstande samt forbedring af kurveforløb.

Der bør arbejdes med hastighedsdifferentiering i bymæssige områder.

Cyklisternes tryghed og sikkerhed kan fremmes ved hastighedsnedsættende tiltag (f.eks. bump, indsnævringer, fartviser og lign.), tiltag i kryds (f.eks. cykelfelter, ombygning af kryds og forsætning af kryds og lign.) og gennem kampagner. Hertil kommer forskellige tiltag, der er specielt rettet mod cyklistuheld, f.eks. cykelruteplanlægning, tilbagetrukne stoplinjer samt cykelfelter i kryds.

Der kan endelig peges på forbedret eller moderniseret vejbelysning, anvendelse af nye og mere sikre tværsnit på veje i åbent land som forslag til initiativer, der kan forbedre trafiksikkerheden.

Anlæg til fiske- og muslingeopdræt skal placeres under hensyntagen til Natura 2000-områder, miljømæssige, rekreative, landskabelige, sejlads og øvrige interesser i området.

 

Ved lokalisering af havbrug skal der tages udgangspunkt i kortbilaget til Fødevareministeriets ”Havbrugsrapport”. Det er Fødevareministeriet, der meddeler tilladelse til placering af opdrætsanlæg efter høring af berørte kommuner, andre myndigheder samt berørte foreninger. Byrådet vil i sin høringsvurdering lægge vægt på de miljømæssige, landskabelige og rekreative interesser samt hensynet til øvrige interesser i området.

Etablering af havbrug er VVM-pligtige og forudsætter udarbejdelse af VVM-redegørelse.

Boliger i kystbyerne Hirtshals, Lønstrup og Tversted skal opretholdes til helårsbeboelse. I Løkken skal boliger i nye lokalplanlagte boligområder anvendes til helårsbeboelse.

 

Eksisterende og nye boliger i byerne i kystnærhedszonen skal opretholdes som helårsboliger, hvilket betyder, at eksisterende lovlige forhold kan fortsætte, men nye boliger i nye lokalplanlagte boligområder skal anvendes til helårsbeboelse. Hensigten er at sikre en fortsat bosætning i kystbyerne og at undgå, at byerne ender som tomme kulissebyer udenfor feriesæsonen.

Lokalplaner for Hirtshals, Lønstrup, Tversted skal indeholde bestemmelser om, at boliger skal anvendes som helårsbeboelse. Lokalplaner for nyplanlagte boligområder i Løkken skal indeholde bestemmelser om helårsbeboelse.

Særligt for Løkken skal det bemærkes, at Løkken fortsat skal være en kombineret ferie- og bosætningsby, men at der skal ske en opbremsning i feriebyudviklingen. Der er iværksat helhedsplanarbejde for byen, hvor der bl.a. sættes særlig fokus på byens helt specielle potentialer. Helhedsplanen for Løkken vil endvidere belyse emner som: Fordele og ulemper ved helårsbeboelse, byens særlige bygningskultur, infrastruktur, bymidteudvikling/detailhandel, erhverv/turisme, boligudvikling mv.

Nye veje eller vejforlægninger skal placeres under hensyntagen til andre arealinteresser.

 

Retningslinjen vedrører alle veje både kommende og de i dag kendte vejprojekter. Ved placering af nye veje skal hensynet til fremkommeligheden afvejes i forhold til de arealinteresser, der knytter sig til byudvikling, anden bygge- og anlægsvirksomhed og arealinteresserne i det åbne land - herunder eksempelvis landskabstræk og naturhensyn som blandt andet økologiske forbindelser.

Retningslinjen har til formål at sikre, at placering af veje og vejforlægninger vurderes i forhold til de øvrige arealinteresser ud fra de overordnede hensyn om afvejning af arealinteresser.

Hirtshals Havn skal sikres nødvendige infrastrukturelle udviklingsmuligheder i form af kaj-, vej- og jernbaneanlæg. Havnens afgrænsning mod Hirtshals by fastholdes.

Arealanvendelsen på havnen zoneres, således at bynære arealer friholdes for miljøbelastende virksomheder. Arealanvendelsen forbeholdes havnerelaterede virksomheder.

Der kan etableres en landudvidelse med havbundssedimentdepot/spulefelt og tungt erhvervsområde som beskrevet i VVM-redegørelsen vedlagt kommuneplantillæg nr. 22, og som det fremgår af figur 3.
Erhvervsområdet forbeholdes til havneformål.

Figur 3
Figur 3


 

Hirtshals Havn udgør med sine færgeforbindelser, godstransport og fiskerflåde et væsentligt element i den overordnede infrastruktur. Havnens styrkeposition er den optimale geografiske beliggenhed og den gode tilknytning til motorvejsnettet og told- og trafikcenter. Det sikrer hurtig kvalificeret service og en effektiv tilslutning til det overordnede europæiske vejnet. Muligheder for udvikling af godstransporten på jernbane skal sikres.

Erhvervsaktiviteterne på havnen skal forbeholdes havnerelaterede erhverv, og der skal i planlægningen sikres god afstand til bymæssige og rekreative funktioner i Hirtshals for at imødegå miljøkonflikter mellem havne- og byfunktioner. I den bynære del af havnen er de primære havneaktiviteter domineret af færgetrafikken til Norge.

Havneudvidelse er VVM-pligtig. Udvidelse af havnens anlæg søværts skal ske i samarbejde med Kystdirektoratet, som er planmyndighed for søterritoriet.

Arealer til hotelformål inden for kystnærhedszonen eller de kystnære byzoneområder må udelukkende anvendes til hoteldrift.

Op til 50 % af værelseskapaciteten kan omdannes til almennyttige ferieboliger, hvis anlægget er opført før 1988.

De eksisterende hoteller og almennyttige feriecentre inden for kystnærhedszonen og de kystnære byzoneområder fremgår af skemaet i retningslinje 9.4.

Hvis der er tungtvejende grunde (ruin, vejflytning eller lignende), kan anvendelsen til hoteldrift tillades ændret til andet formål.

Undtaget for dette er Hotel Fyrklit, Hirtshals, hvor 164 hotellejligheder kan ændre anvendelse til boliger og og hvor der kan indrettes boliger i lokaler, der ikke længere anvendes til deres oprindelige hotelformål.

 

Baggrunden for retningslinjen er, at staten i 1979 indførte et hotelstop i de kystnære områder for at dæmme op for flere hoteller og feriecentre i strandkanten. Det førte samtidig til et krav om, at de eksisterende anlæg skulle fastholdes til hotelformål. Hotellerne og feriecentrene blev vurderet som en vigtig ressource, der ikke længere kunne erstattes med nye anlæg.

Alle hoteller og almennyttige feriecentre i kystnærhedszonen og de kystnære dele af byzonen sikres til hotelformål. Der er i disse områder pres på for at omdanne hotellerne til ”sommerhuse på højkant” med deraf følgende nyt behov for arealudlæg i de kystnære områder. Hvis der opstår tungtvejende grunde (ruin eller lignende), skal der være mulighed for en konkret vurdering. Et ønske om ”sommerhuse på højkant” vurderes ikke at være tungtvejende grunde. Som en mulighed åbnes op for, at op til 50 % af kapaciteten kan overgå til almennyttige ferieboliger.

Udenfor kystnærhedszonen kan der inddrages arealer til nye hoteller, og der er ikke hotelpligt.


Ved arealer til hoteller og almennyttige feriecentre forstås arealer med de anlæg, der i kommuneplanen er optaget på skemaet i retningslinje 9.4, eller på anden måde er udpeget eller anvendes til hotel og/eller almennyttigt feriecenter. Det vil sige arealer:

• der er i kommuneplanen udlagt til hotel og/eller almennyttigt feriecenter,
• hvor anvendelsen er fastlagt til hotel og/eller almennyttigt feriecenter i en lokalplan eller partiel byplanvedtægt,
• hvorpå der eksisterer et bygningsanlæg, der er opført og anvendes til hotel eller almennyttigt feriecenter.

Naturstyrelsen har i de senere år efter konkret ansøgning givet lov til, at enkelte hotellejligheder i feriecentre, der drives efter hotel- og restaurationsloven, kan købes af feriefonde - det vil sige følge reglerne for almennyttige feriebyer. Naturstyrelsen er indstillet på ikke at tillade en konvertering med flere almennyttige enheder (max. 50 %), end at anlægget som helhed stadig kan betragtes som hotel. I hvert enkelt tilfælde skal der indhentes en tilladelse Naturstyrelsen efter lov om sommerhuse og campering.

Undtaget for dette er Hotel Fyrklit, Hirtshals hvor 164 hotellejligheder kan ændre anvendelse til boliger, og hvor der kan indrettes indtil 10 boliger i lokaler, der ikke længere anvendes til deres oprindelige hotelformål. Undtagelsen gives med udgangspunkt i:

  • at den eksisterende planlægning for Hotel Fyrklit giver mulighed for udvidelse af det nuværende hotel med ca. 13.900 m² bebyggelse,
  • at der opretholdes en hotelfunktion med reception, restaurant med køkken, fællesrum med aktivitetsmuligheder samt min. 12 hotelværelser, samt
  • at der gennemføres en renovering af den samlede bebyggelse, hvor energiforbruget reduceres med ca. 65%.

 

Planlægningen for Hotel Fyrklit giver således mulighed for, at der på ejendommen kan opføres et hotelbyggeri af samme omfang, som den nuværende bebyggelse, hvis der i fremtiden opstår et behov for et hotelbyggeri. Samtidig er det en forudsætning for ændret anvendelse af hotellejlighederne, at der opretholdes en hotelfunktion på ejendommen med reception, restaurant med køkken samt værelser.

I en bræmme tæt på skrænten mellem by og havn kan der opføres op til 5 enkeltstående høje huse (punkthuse) i op til 21 meters højde, jf. udpegning på nedenstående kort.

 

Hirtshals’ bygningsstruktur udgøres af indbyrdes meget forskellige bygninger, materialer, højder og drøjder, hvilket giver en særlig mulighed og en særlig udfordring, når der skal bygges nyt.


Byens profil er derfor ikke sårbart overfor at tilføje enkeltstående høje huse. Enkeltstående høje bygninger (punkthuse) med velovervejet placering og med høj arkitektonisk kvalitet vurderes at kunne tilføre byen ny identitet. Muligheden for at bygge høje huse begrænses til arealer i en bræmme tæt på skrænten mellem by og havn.

 

 

Der er med tidligere gennemført lokalplanlægning åbnet mulighed for to 5 etagers huse på Vikingebanke, et 7 etagers byggeri ved Banegårdspladsen og et 6 etagers byggeri ved Hotel Hirtshals. Retningslinjen giver mulighed for planlægning af yderligere ét højt hus.

 

Der er ingen generel definition på, hvornår en bygning er et højt hus, da det afhænger af bygningens proportioner og udformning samt de omkringliggende bygningsstrukturer, bygningen indgår i. I Hirtshals bymidte vil en bygning, som er væsentligere højere end den omkringliggende bebyggelse på 3-4 etager opleves som et højt hus. 

Med denne retningslinje tilkendegiver Byrådet, at man er positiv overfor igangsættelse af planlægning for bebyggelse i op til 21 meter, svarende til ca. 7 etager, men den endelige højde på byggeriet afhænger af den aktuelle placering og udformning af byggeriet. Højden på den omkringliggende bebyggelse samt topografien i området er også afgørende, ligesom det pågældende byggeris påvirkning af nærområdet og af byen generelt. Den endelige højde skal således først fastlægges på baggrund af en konkret vurdering i hvert tilfælde.

Hvis projektet vurderes at kunne indpasses, skal der i den videre lokalplanlægning, som minimum redegøres for følgende:

  • Den visuelle påvirkning af omgivelserne. Ved hjælp af visualiseringer skal påvirkninger til og fra kysten belyses, herunder bl.a. hvordan bebyggelsen påvirker naboernes havudsigt, samt byggeriets påvirkning af de centrale dele af byen. 
  • Skyggepåvirkning. Visualiseringer skal vise hvordan byggeriets skygge påvirker omkringliggende bebyggelser og områder, samt påvirkningen af egne opholdsarealer. 
  • Byarkitekturen, herunder bygningens samspil med byens arkitektur, kulturmiljø og skala.
  • Udformningen af byrum og udearealer omkring det høje hus. 


Anvendelsen i det nye byggeri skal fastlægges til centerformål i form af boliger, liberale erhverv, offentlige og kulturelle formål.

I bymidtens kant kan der opføres høje huse i 6 etager og derover. Bykernen, handelsgaderne og Gl. Hjørring skal bevares og friholdes for byggeri af høje huse.

 

For Hjørring by gælder, at bymidten med dens særlige købstadskarakter skal bevares og friholdes for højt byggeri, der løfter sig over de eksisterende taghøjder. Det gælder både for bykernen, handelsgaderne og Gl. Hjørring.

Med henblik på at tilføre Hjørring ny identitetsskabende arkitektur, opnå tæthed og intensiv udnyttelse af byens centrale arealer og tilføre byen en ny koncentration af blandede funktioner, som kan understøtte bylivet, er der åbnet op for muligheden for at bygge høje huse på kanten af Hjørring bymidte.

Der er ingen generel definition på, hvornår en bygning er et højt hus, da det afhænger af bygningens proportioner og udformning, samt den sammenhæng, bygningen indgår i. I Hjørring vil en bygning, som er væsentligere højere end den omkringliggende bebyggelse (3- 4 etager) være et højt hus. Sådanne kan derfor defineres som bygninger på 6 etager og derover.

Høje huse er en bygningstype, som påvirker omgivelserne og byen i langt højere grad end traditionelt byggeri. Høje huse kræver omtanke, da de på grund af deres volumen kan ses på lang afstand og har stor indvirkning på den landskabelige og bymæssige skala. Men også på de nære omgivelser, som påvirkes af skyggekastning, reflekser, ændrede vindforhold og øget trafik. Det er vigtigt ikke alene at se højhuset som et vartegn, en arkitektonisk markering i byen, men se huset og dets funktioner i stueplan som en del af det omkringliggende byrum.

Retningslinjen skal sikre, at der i forbindelse med ansøgninger om byggeprojekter for høje huse, udarbejdes en redegørelse, i hvilken det vurderes, om det enkelte byggeprojekt kan finde indpas på den pågældende lokalitet.

Redegørelsen skal belyse følgende forhold:
• Projektets idé, funktioner og beliggenhed skal dokumenteres
• Projektet skal udformes med et arkitektonisk højt ambitionsniveau
• Projektet skal sikre etablering af rekreative arealer i bebyggelsen
• De trafikale forhold, som projektet genererer i og omkring området.

Hvis projektet vurderes at kunne indpasses, skal der i den videre lokalplanlægning, som minimum redegøres for følgende:

• Den visuelle påvirkning af næromgivelserne samt byggeriets påvirkning af de centrale dele af byen skal illustreres ved anvendelse af visualiseringer
• Skyggepåvirkning. Visualiseringer skal vise hvordan byggeriets skygge påvirker omkringliggende bebyggelser og områder, samt påvirkningen af egne opholdsarealer
• Byarkitekturen, herunder bygningens samspil med byens arkitektur, kulturmiljø og skala
• Udformningen af byrum og udearealer omkring det høje hus.
• Indbliksgener. Dokumentation for at eventuelle indbliksgener er løst.

Der må ikke foretages dispositioner, der hindrer etablering og opretholdelse af højspændingsforbindelser på 150 kV og derover.

Der er - som vist på kort - reserveret tracé til følgende 150 kV-forbindelser:

• Nordjyllandsværket-Hjørring
• Nordjyllandsværket-Frederikshavn
• Hjørring-Frederikshavn
• Højspændingsforbindelser på 60 kV og derunder skal udføres som jordkabler.

 

Reservationerne løber langs eksisterende ledninger og opretholdes af hensyn til mulighederne for at foretage ombygninger og forstærkninger i forbindelse med sanering af de eksisterende ledninger på strækningerne. Reservationerne opretholdes til eventuelle sanerings- og omstruktureringsmuligheder i Vestvendsyssel.

Højspændingsforbindelser på 150 kV skal som hovedregel etableres som jordkabler. Kun i ganske særlige tilfælde kan luftledninger overvejes – f.eks. som første trin i en senere 400/150 kV kombiledning og eventuelt i tilfælde med store behov for overføringsevne på 150 kV-niveau over større afstande - kan luftledninger overvejes.

Højspændingsforbindelser, der etableres til jævnstrøm, skal udføres som jordkabler.

I området ved Tolne-Mosbjerg er udlagt et ca. 27 km² stort indlandsferieområde, jf. kortet nederst og kortet i margen.

Indlandsferieområdet inddeles i 3 delområder (I, II og III), hvoraf delområde III er et særligt rekreativt ferie-fritidsområde.

Indenfor delområde I (ferieområdets østlige del) kan der etableres mindre betydende ferie- og fritidsanlæg, som rekreative overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger samt støttepunkter for friluftslivet jf. retningslinje 9.10.

Indenfor delområde II (ferieområdets vestlige del) kan der etableres mindre betydende ferie- og fritidsanlæg, som rekreative overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger og i til- eller nybygninger ved eksisterende landbrugsbygninger. Der kan yderligere etableres mindre teltpladser.

I delområde III (i tilknytning til Tolne), som er et særligt rekreative ferie- og fritidsområde, kan der etableres særligt betydende ferie- og fritidsanlæg som friluftscenter, ferielejligheder/-værelser (hotel), sommerhuse, campingplads og fællesanlæg. Udvidelse af eksisterende og udbygning med nye ferie- og fritidstilbud inden for de særlige rekreative planlægningsområder skal ske inden for en ramme på 450 sengepladser.

 

I ferieområdet gives der mulighed for en bred vifte af overnatningsmuligheder.

I indlandsferieområdet ligger en række land- og skovbrugsejendomme, hvor ferie på landet er eller kan blive en supplerende indtægtskilde.

Indlandsferieområdet inddeles i 3 delområder - se kortet i margen.

 

 

Delområde I (ferieområdets østlige del)
I delområde I indeholder landskabet højt prioriterede naturværdier. Det betyder, at der – foruden støttepunkter for friluftslivet jf. retningslinje 9.10 – i dette delområde kun kan etableres mindre betydende ferie- og fritidsanlæg indenfor eksisterende bygningsrammer. 

Delområde I omkranser Natura 2000-området Tolne Bakker (internationalt naturbeskyttelsesområde), hvor der jf. retningslinje 14.1 ikke kan vedtages planer eller besluttes projekter, der vil have en negativ påvirkning af de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte. Det betyder, at projekter i nærområdet til Natura 2000-området skal vurderes i forhold til udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

Delområde II (ferieområdets vestlige del)
I delområde II er der ikke de samme arealbindinger, og her giver retningslinjen mulighed for, at der kan opføres til- eller nybygninger til ferieværelser/-lejligheder, når det sker i tilknytning til eksisterende bebyggelse.
Det betyder, at der efter konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde kan tillades
• etableret et større antal overnatningsmuligheder end de generelle regler giver mulighed for
• og at det kan ske ved til- eller nybygninger, samt
• at der gives muligheder for - i tilknytning hertil - at skabe forskellige aktivitetsudbud

Der henvises som eksempel til ejendommen Højen, hvor der er landbrugsmuseum og naturskole.

Delområde III (i tilknytning til Tolne)
I delområde III kan etableres et samlingspunkt i form af et friluftscenter, som blandt andet kan varetage formidling af værelser og hytter samt informere turister om aktivitetstilbuddene i ferieområdet.

Udover friluftscentret kan der i delområde III etableres hotel med ferielejligheder eller værelser, sommerhuse, campingpladser og fællesanlæg. Der kan etableres op til 450 sengepladser i delområde III.

Detailplanlægning for delområdet sker gennem opfølgende lokalplanlægning.

Se mere i rammenr. 700.9160.27.

Ved lokalisering af biogasanlæg inden for de udpegede områder, skal der sikres en hensigtsmæssig trafikafvikling med hensyn til kapacitet, trafiksikkerhed og støj. Anlæg skal som udgangspunkt placeres med tilkørsel til en trafikvej eller en vejklasse derover.

 

Transporten af gylle foregår normalt med store tankbiler, og til et større fælles biogasanlæg kan der forventes mellem 15 og 80 læs pr. døgn. Derfor er det vigtigt, at vejnettet omkring anlægget har en kapacitet, som kan klare denne belastning.

Der må ikke inden for internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) jf. kortet træffes dispositioner, der strider imod de fastsatte hensigter og bestemmelser.

Der er forbud mod planlægning af bestemte aktiviteter indenfor Natura 2000 områder.

Der kan ikke vedtages planer eller besluttes projekter, der vil have en negativ påvirkning af de arter og naturtyper som Natura 2000 områderne er udpeget for at beskytte. Det gælder både planer og projekter i og udenfor Natura 2000 områderne.

Uanset ovennævnte kan der dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne.

I Natura 2000 områder skal ændrede aktiviteter anmeldes til kommunen.

 

Formålet med udpegningen er at sikre den biologiske mangfoldighed i EU ved at fokusere på habitatnaturtyper (eksempelvis rigkær, kalkoverdrev) og truede dyre- og plantearter (eksempelvis odder, bæklampret og orkideen mygblomst).

For hvert område er der lavet et udpegningsgrundlag, som området er udpeget for at bevare. Eksempelvis er Uggerby Klitplantage og Uggerby Å’s udløb udpeget for at bevare blandt andet odder og naturtyperne 'Grå/grønne klit' og 'Fugtige klitlavning'. Mens habitatområdet Rubjerg Knude og Lønstrup Klint er udpeget for at bevare 'Klinter eller klipper ved kysten' samt 'Kystklitter med havtorn'.

For at kunne opretholde eller genoprette en god økologisk tilstand af naturtyper samt af vilde dyre- og plantearter skal Kommunen gennem sin planlægning og administration sikre de internationale naturbeskyttelsesområder mod forurening, forringelser og forstyrrelser. Det gælder også for internationale naturbeskyttelsesområder, der er beliggende uden for kommunegrænsen. Det betyder, at der for planer eller projekter – uanset om de er beliggende inden for eller uden for de internationale naturbeskyttelsesområder – skal udarbejdes en konsekvensvurdering, hvis det ikke kan udelukkes, at der kan være en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper.

Hjørring Kommune har udarbejdet handleplaner for, hvordan Natura 2000-planerne vil blive realiseret i de enkelte Natura 2000 områder i kommunen. Den gør det muligt at få et klart billede af den fremtidige indsats for at beskytte eller genoprette naturtyper og levesteder for plante- og dyrearter.

Der skal sikres areal til etablering af en ny sporforbindelse mellem Hirtshalsbanen og Hirtshals Havn.

Der er, som vist på kortet, reserveret en 100 m bred planlægningszone til godssporsforbindelsen - fra standsningsted Emmersbæk til havnen.

 

Sporforbindelsen, som også kaldes en shunt, skal give godstog fra havnen adgang til at køre direkte mod syd ad Hirtshalsbanen. Planlægningszonen er på en del af strækningen sammenfaldende med planlægningszone for ny vejforbindelse: Se retningslinje 4.2 om arealreservationer.

Anlægsprojektet forudsættes VVM-vurderet. Den 100 m brede planlægningszone gennemløber en række andre betydende beskyttede arealinteresser, bl.a. fredskov, særligt værdifuldt naturområde og kystnærhedszone.

Det er byrådets vurdering, at godssporsforbindelsen er af væsentlig samfundsmæssig betydning, hvorfor der er opstillet vilkår om, at godssporsforbindelsen skal tåles i udpegningen af den økologiske forbindelse, det særligt værdifulde naturområde, det beskyttede landskab og det særlige geologiske interesseområde.

Afklaring af forholdet til reglerne om kystnærhedszonen og ophævelse af det fredede areal i planlægningszonen forudsættes forhandlet med de respektive myndigheder i forbindelse med udarbejdelse af VVM for projektet.

Udlæg af areal til nye kolonihaver kan kun ske i forbindelse med byudvikling i hovedbyen og områdebyerne.

 

Baggrunden for bestemmelsen er at kolonihaveområder ønskes integreret som en naturlig del af byudviklingen. Det vurderes, at der kun vil være behov for kolonihaver i hovedbyen og områdebyerne.

Varige kolonihaver:
Kolonihaveområderne i Danmark blev, med vedtagelse af Lov om Kolonihaver pr. 1. november 2001, varige med mindre ejeren inden denne dato havde meddelt Miljøministeriet, at kolonihaveområdet skulle være et ikke varigt kolonihaveområde. Formålet med denne lovgivning er at sikre, at kolonihaverne fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden. Med kolonihaveloven indførtes begrebet 'et varigt kolonihaveområde'.

Nedlæggelser af kolonihaver:
Et varigt kolonihaveområde kan kun nedlægges efter tilladelse givet af den kommune som kolonihaveområdet ligger i. Tilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet. Kommunerne kan kun give tilladelse til nedlæggelse af et varigt kolonihaveområde, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses et andet sted i kommunen. Samtidig skal der ? inden området ryddes ? tilvejebringes et nyt kolonihaveområde, som kan erstatte det område som nedlægges. Det understreges i loven, at væsentlige samfundsmæssige hensyn normalt ikke omfatter opførelse af boliger eller bebyggelse til nye erhvervsvirksomheder.

Kolonihaver i Hjørring Kommune:
Løjbjerg - ved Aalborgvej, Hirtshals
Bakkehøj* - ved Nejsthaven, Hirtshals
Eriks Minde - ved Hirtshalsvej, Hjørring
Brønderup - ved Karolinesvej, Hjørring
Teglgården* - ved Fredrikshavnsvej, Sindal
Farmen - i Åsendrup ved Løkken
*) ligger i byzone

Kraft-/varmeværker er placeret som vist på kortet.

Der udlægges ikke arealer til udvidelse af eksisterende kraft-/varmeværker.

Der udlægges ikke arealer til etablering af nye kraft-/varmeværker.

 

Der er ingen redegørelse til retningslinjen.

Kystnærhedszone A, jf. kortet, skal som hovedregel friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg m.v.

Der kan tillades etablering af primitive overnatningsanlæg samt støttepunkter for friluftslivet og formidlingsaktiviteter i eksisterende bygninger. Det er en forudsætning, at landskabelige og naturmæssige interesser ikke tilsidesættes.

Derudover kan der i beskedent omfang tillades byggeri i landsbyer, udvidelse af eksisterende campingpladser og byggeri til fiskerierhverv, hvor der er en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for kystnær lokalisering.

 

Kyststrækningerne er karakteriseret ved de lange, brede sandstrande med varierende bagland i form af klitlandskaber, plantageområder eller hedeområder brudt af dramatiske kystklinter og det barske klima påvirkning af kysten. Vestkysten er en udligningskyst, hvor havets transport af strandens materialer har skabt en meget lige kystlinje. De dramatiske klinter ses ved Lønstrup og Hirtshals Klint.

Kystnærhedszone A er de særlige værdifulde kystlandskaber uden bebyggelse og med markante landskabs- og naturinteresser og som hovedregel med visuel forbindelse med kysten. Som udgangspunkt er hele kommunens kyststrækning kystnærhedszone A.

Udpegningen af det særligt værdifulde kystlandskab omfatter:

• Fredede områder, nationale beskyttelsesområder og internationale beskyttelsesområder.
• Særligt værdifulde naturområder, øvrige særligt værdifulde landskaber, geologiske interesseområder og -beskyttelsesområder, kirkebeskyttelseszoner og kulturgeografiske beskyttelsesområder.
• Områder med høj landskabelig kvalitet, udpeget i amtets fredningsplan og sårbare områder, der opfattes som en del af kystlandskabet - eksempelvis visse rimme-/dobbelandskaber, indlandsklitter og lignende.
• Småarealer i tilknytning til områder med høj beskyttelsesværdi.
• Områder mellem punktvise bebyggelser i landskabet.
• Åbne, uberørte landskaber, grønne kiler, kulturmiljøer eller større sammenhængende områder uden markante landskabelige værdier, men med visuel kontakt til kysten, og som ikke ligger i tilknytning til eller er præget af større tekniske anlæg eller byudvikling.

Inden for kystnærhedszone A kan der som hovedregel ikke planlægges for byudvikling samt ferie- og fritidsanlæg. Arealudlæg til disse formål forudsætter, at der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse herfor.

Der kan ikke udlægges nye sommerhusområder, hoteller, campingpladser mv.

Særlige typer anlæg kan dog etableres inden for kystnærhedszone A, når der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse herfor, og hvis det sker uden at tilsidesætte landskabelige eller naturmæssige hensyn. Det drejer sig blandt andet om:

• Etablering af støttepunkter/mindre, rekreative anlæg i områder af stor naturmæssig, landskabelig og rekreativ værdi.
• Aktiviteter, der sigter på formidling af væsentlige natur-, landskabs-, kulturhistoriske eller geologiske værdier, kan etableres inden for eksisterende bygningsrammer, hvis det er foreneligt med hensynet til arealinteresserne og er planlægningsmæssigt og funktionelt begrundet.
• Begrænset landværts byggemulighed efter konkret vurdering i form af huludfyldning i mindre landsbyer, som ikke er særskilt afgrænset eller omfattet af landzonelokalplan.
• For særskilt afgrænsede landsbyer eller lokalplanlagte landsbyer kan der ske mindre byudvikling i form af huludfyldning og afrunding.
• Udvidelse af eksisterende campingpladser.
• Faciliteter der er nødvendige for fiskerierhvervet.

Retningslinjen er ikke til hinder for, at eksisterende bygninger kan udnyttes i overensstemmelse med kommuneplanens øvrige retningslinjer.

Kystnærhedszone B, jf. kortet, omfatter planlagte arealer til byudvikling, ferie- og fritidsanlæg, tekniske anlæg, råstofindvinding, sommerhusbebyggelse samt vindmølleparker, jf. korttema. Det enkelte areal kan kun udnyttes i overensstemmelse med den planlagte anvendelse.

Herudover omfatter kystnærhedszone B landsbyer, der er omfattet af landzonelokalplaner eller er entydigt afgrænset i kommuneplanramme. Inden for afgrænsningen kan der fortsat ske en begrænset udvikling i form af huludfyldning og afrunding.

Med Kommuneplan 2013 giver mulighed for, at nedenstående arealer gennem lokalplanlægning kan overføres til kystnærhedszone B.

• Løkken: ca. 2 ha syd for Vrenstedvej (kystnærhedszone C)
• Løkken: ca. 3 ha til erhvervsformål ved Løkkensvej (kystnærhedszone A)

Nærmere beskrivelser og begrundelser fremgår af byudviklingsafsnittet om Løkken under teamet 'By'.

Området ved Hirtshals Østhavn overføres ved lokalplan til byzone og vises fremover som planlagt byzone område inden for Kystnærhedszonen.

 

Det planlagte kystlandskab omfatter allerede planlagte arealreservationer og områder, der kræver nærmere planlægning, samt tracéer eller områder uden markante, særligt værdifulde landskabs- eller naturinteresser. Det drejer sig typisk om værdifulde natur- eller landbrugsområder og bynære områder uden markante landskabs- eller naturinteresser.

Område B omfatter følgende anvendelser:

• Kommuneplanramme (bolig, erhverv og offentlige formål)
• Afgrænsningsby eller lokalplanlagt by i landzone
• Særlige ferie- og fritidsanlæg
• Vindmølleparker
• Sommerhusområder
• Tekniske anlæg og trafikanlæg
• Campingpladser
• Hirtshals Havn
• Udvidelser af erhvervsområde ved Hirtshals

Fremtidig byudvikling søges drejet væk fra kysten for at sikre så lange, åbne kyststrækninger som muligt og lokaliseres derfor i tilknytning til og bag eksisterende bebyggelse.

Tekniske anlæg skal så vidt muligt placeres landværts på indersiden af og i tilknytning til eksisterende anlæg eller byzone.

Eksisterende campingpladser kan udvides, hvis det er visuelt, landskabeligt og miljømæssigt ubetænkeligt.

Hirtshals Havn er beliggende inden for kystnærhedszonen. Arealanvendelsen af de eksisterende havnearealer er fastlagt i kommuneplanens rammebestemmelser for Hirtshals.

I kystnærhedszone C, jf. kortet, kan der ske byudvikling og opføres byggeri og anlæg efter kommuneplanens retningslinjer for benyttelse og beskyttelse af det åbne land, såfremt der er en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelser herfor, og såfremt den visuelle påvirkning er begrænset.

 

Kystnærhedszone C er kystlandskaber uden markante landskabs- og naturinteresser, og hvor den visuelle kontakt med kysten oftest er begrænset. Imidlertid vil etablering af anlæg eller ændret anvendelse mange steder kunne ses over store afstande afhængig af terræn, beplantning og bebyggelse.

Da kystnærhedszone C primært omfatter ubebyggede dele af kystnærhedszonen, skal det sikres, og gennem visualiseringer belyses, at anvendelsen kun får lokal og begrænset visuel påvirkning. Derfor bør eventuelle anlæg tilpasses eksisterende bebyggelse og anlæg i området såvel i højde, udstrækning som anvendelse, så den visuelle påvirkning af omgivelserne bliver mindst muligt, og eventuel visuel påvirkning af kysten undgås.

I landzone kan byggeri til boligformål, lokale erhvervs- og serviceformål samt detailhandel, der alene betjener lokalområdets daglige forsyning, som hovedregel kun ske ved huludfyldning i landsbyer og som mindre afrunding af landsbyer.

 

Landsbyer ligger i landzone, og der må ikke ske en egentlig byudvikling. Af flere grunde kan det dog være ønskeligt at sikre afrundinger og udfyldninger i de mindre bysamfund i landzone.

Udfyldning i eller afrunding af en landsby betyder, at ny bebyggelse skal placeres i tæt tilknytning til eksisterende bebyggelse og på en sådan måde, at der bygges videre ud fra bebyggelsesmønstre og gadeforløb, der er karakteristiske for byen. Huludfyldning skal ske inden for den eksisterende kommuneplanramme. Afrunding af en landsby kræver som udgangspunkt en landzonelokalplan.

Konsekvenserne af byggeri i landsbyerne bør nøje overvejes, da det er vigtigt ikke at svække grundlaget for at opretholde service i lokalbyerne. I planlægningen bør der desuden tages hensyn til bevarelse af landsbymiljøernes kvaliteter, eksisterende landbrug samt andre eksisterende, mindre erhvervsvirksomheder.

Retningslinjen omfatter ikke byggeri til jordbrugs- og skoverhverv.

Langs Frederikshavnsvej på strækningen fra Vendiavej og ud til motorvejen gives der mulighed for etablering af liberale erhverv i begrænset omfang på i alt 2.500 m2 bebygget areal.

 

Frederikshavnsvej spiller en væsentlig rolle i opfattelsen af Hjørrings identitet. Der er en mulighed for, at liberale erhverv kan lokalisere sig langs Frederikshavnsvej, blandt håndværk, industri og forretninger med pladskrævende varegrupper. Baggrunden herfor er, at denne erhvervstype kan være med til at forskønne indfaldsvejen. Modsat kan liberale erhverv langs Frederikshavnsvej være med til at udtynde bylivet i bymidten, hvorfor der kun er en begrænset mulighed for etablering af sådanne erhverv på Frederikshavnsvej.
Retningslinjen giver mulighed for etablering af liberale erhverv i begrænset omfang svarende til i alt 2.500 m2 bebygget areal på Frederikshavnsvej.

Kvoten på de 2.500 m2 opgøres i et regnskab i kommuneplanen, som angiver den aktuelle rummelighed: 

Ledige kvadratmeter i kvoten = 2000 m(pr. 7. marts 2013)

 

I planlægning af nye byudviklingsområder skal der redegøres for lokal afledning af regnvand.

 

For nye områder skal der tages stilling til håndtering af regn- og overfladevand, herunder reservation af arealer til nedsivning, forsinkelse eller andre LAR-løsninger i forbindelse med nye byudviklingsplaner og lokalplaner. Formålet er at imødekomme de forventede øgede regnmængder, så vandet bliver vendt fra at være et problem til et potentiale. Lavninger i nye byområder skal som udgangspunkt friholdes for bebyggelse og anvendes som nærrekreative områder også til håndtering af overfladevand.

Der udpeges - som vist på kortet - lokalcentre med henblik på etablering af detailhandel:

Hjørring
• Idræts Allé
• Frilandsvej
• Nordens Allé

Hirtshals
• Fanøgade/Margrethevej
• Søndergade/Margrethevej

Løkken
• Industrivej/Løkkensvej

Lokalbyer
• Astrup, Bjergby, Harken, Horne, Hundelev, Hørmested, Lendum, Lørslev, Mosbjerg, Poulstrup, Rakkeby, Sønderlev, Tolne, Tornby, Vrensted og Åbyen.
• I Tversted udgår det hidtidige lokalcenter på sydøst-siden af rundkørslen ved Skagensvej. Området har tidligere rummet en dagligvarebutik, der er flyttet til nye lokaler i bymidten.

Der kan i det enkelte lokalcenter etableres max. 3.000 m² bruttoetageareal med henblik på detailhandel, herunder max. 1.000 m² for den enkelte butik, der sælger dagligvarer eller udvalgsvarer.

Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål i planperioden 2013-2017 fremgår af retningslinje 3.6.

 

Jf. Planloven kan der udlægges arealer til butiksformål (daglig- og udvalgsvarer) i et lokalcenter, som alene betjener en begrænset del af en by eller en bydel, landsby, et sommerhus¬område eller lignende.

Med henblik på, at brugerne af sommerhusene understøtter detailhandelen i byerne udlægges ikke lokalcentre i sommerhusområderne. For butik, der allerede er etableret i sommerhusområderne gælder, at den kan udvides med udgangspunkt i retningslinje 3.8 vedr. enkeltstående butik.

I Åbyen, Horne, Hørmested, Hundelev, Rakkeby, Sønderlev og Vrensted er der ikke udpeget detailhandelsområder:

  • I Åbyen gives mulighed for etablering af butikker med facade til Allingdamvej.
  • I Horne gives mulighed for etablering af butikker med facade til Stendyssevej.
  • I Hørmested gives mulighed for etablering af butikker med facade til Hørmestedvej.
  • I Hundelev gives mulighed for etablering af butikker med facade til Løkkensvej og Vennebjergvej.
  • I Lørslev gives mulighed for etablering af butikker med facade til Ugiltvej.
  • I Rakkeby gives der mulighed etablering af butikker med facade til Rakkebyvej, Harkensvej og Munkedalsvej.
  • I Sønderlev gives der mulighed etablering af butikker med facade til Skallerupvej.
  • I Vrensted gives der mulighed etablering af butikker med facade til Vrenstedvej, Brønderslevvej, Bådstedhedevej og Stationsvej.

I Tversted udgår det hidtidige lokalcenter på sydøst-siden af rundkørslen ved Skagensvej. Området har tidligere rummet en dagligvarebutik, der er flyttet til nye lokaler i bymidten. Alle øvrige udpegninger er uændrede i forhold til Kommuneplan 2009.

Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål i planperioden 2013-2017 fremgår af retningslinje 3.6.

I lokalplaner, der omfatter udpegede værdifulde kulturmiljøer jf .kortet, skal der redegøres for, hvordan der er taget hensyn til kulturmiljøerne, og hvis nødvendigt kan lokalplanerne indeholde bevarende bestemmelser.

 

Lokalplanernes formål vil ofte være at muliggøre opførelse af nyt byggeri, og det bør sikres, at planerne også varetager beskyttelsesinteresserne i de udpegede værdifulde kulturmiljøer.

Af hensyn til muligheden for at bedømme, om lokalplanens mål og bestemmelser er forenelige med hensynet til kulturværdierne, er det vigtigt, at den foreliggende viden bliver inddraget i planlægningen.

Lokalplanlægning med bevarende sigte må ikke indeholde bindinger, som vil hindre fortsat landbrugsdrift efter tidssvarende metoder.

Belysning i form af dominerende lysreklamer, lysende vartegn, projektører og lignende må ikke etableres i det åbne land.

 

Naturbeskyttelseslovens generelle forbud mod friluftsreklamer, herunder også lysreklamer, i det åbne land er suppleret med denne retningslinje. I forbindelse med lokalplanlægning i det åbne land kan der stilles bestemmelser om placering og afskærmning af lyskilder.

Baggrunden for retningslinjen er, at lys fra kraftige lyskilder kan genere og ødelægge oplevelsen af natur- og landskabsværdierne. Der ses en tendens til, at lyskanoner og belysning af siloer, vindmøller, store husgavle og lignende breder sig i det åbne land som vartegn og indirekte reklamer for virksomheder og institutioner. På samme måde kan lysprojektører ved sportsbaner og genbrugspladser i det åbne land belaste omgivelserne med lys til gene for trafikanter og omboende.

Vindmøller, master og lignende må kun forsynes med lys i form af afmærkning, der er nødvendig af hensyn til fly- og sejladssikkerheden.

Der må hverken i by eller i det åbne land over længere perioder opstilles lyskanoner med laserstråler, da det forstyrrer oplevelsen af nattehimlen.

Diskret belysning af kirker og andre kulturelementer kan ske som led i synliggørelsen af kulturarven.

Løkken Læmole, fiskerihavnen og molelejet, som er vist på kortet, skal sikres mulighed for opretholdelse gennem en koordineret planlægning omfattende:

  • Renovering af Løkken Læmole.
  • Fastholdelse af havneaktiviteter og fiskerierhvervets faciliteter.
  • I tilknytning til fiskerierhvervets faciliteter skal der kunne opstilles/opføres mindre bygninger som service for strand- og badeliv og maritime sports- og fritidsaktiviteter. Herunder skal der sikres mulighed for at anlægge et befæstet areal til forbedring af handicappedes adgang til at kunne gå i vandet og komme ud på molen.

 

Læmolen skal renoveres for at kunne fortsætte sin eksistens og funktion. Der er iværksat et projekt for molens renovering. I den forbindelse er der ønsker om at forbedre adgangs- og serviceforholdene til den brede strand for kystbyens borgere og de mange turister.

Løkken har en aktiv kystfiskerflåde. Der fiskes som traditionelt ved Vestkysten med fartøjer, der trækkes på land med spil. Løkken-fiskerne har egen bygning ved molelejet, et hummerhus og en spilbygning. Hele havnen og molelejet er omfattet klitfredning.

Retningslinjen giver mulighed for at koncentrere og forbedre adgangsforholdene til stranden via Sdr. Strandvej. Der er hensigten, at adgangen skal suppleres med en befæstelse af stranden på et mindre areal til at sikre nye bade- og adgangsmuligheder for handicappede. Der gives også mulighed for at forbedre servicefaciliteterne ved en af landets mest besøgte strande med bl.a. toiletter.

Der gives mulighed for en integreret planlægning af læmolens istandsættelse, opretholdelse af havneaktiviteterne og fiskerierhvervets bygninger, forbedring af adgangsforholdene til stranden, etablering af enkelte servicebygninger til strand- og badeliv og servicebygninger til maritime frilufts- og sportsaktiviteter. Servicebygningerne skal opstilles/opføres under hensyntagen til klitfredningsinteresserne. Opprioriteringen af Sdr. Strandvej vil medvirke til et mindre slid på områdets øvrige klitarealer.

Se nyt rammeområde 600.3150.65 Havneerhverv, Løkken Moleleje.

Antallet af antennemaster skal begrænses mest muligt. Opsætning af nye antennesystemer skal som udgangspunkt ske på eksisterende master, eksisterende bygninger eller konstruktioner som f.eks. siloer, vandtårne, skorstene, højspændingsmaster og høje bygninger.

Opsætning af master kan, når planlægningsmæssige og visuelle hensyn giver mulighed herfor, ske, når alle andre opsætningsmuligheder for antenner er udtømte. Udskiftning af eksisterende master frem for opførelse af nye er som udgangspunkt at foretrække.

Master skal som udgangspunkt placeres i erhvervsområder, når det er dækningsmæssigt muligt.

Master i landzone skal placeres i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer eller høje træer i området.

Der skal ved placering af master og antennesystemer ske indpasning, således at anlægget gives en sådan placering og ydre udformning, at der søges opnået en god helhedsvirkning i forhold til omgivelserne.

 

Opstilling af master og antennesystemer til radiokommunikationsformål kan ske på baggrund af en konkret vurdering hos kommunens landzonemyndighed og/eller bygningsmyndighed.

Opsætning af master og antennesystemer reguleres af byggelovgivningen, planloven og masteloven.

IT- og Telestyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) har i 2010 udsendt en vejledning om placering af master og antennesystemer til brug for kommunens behandling af ansøgninger herom.

Hjørring kommune har udarbejdet administrationspraksis/vejledning for opsætning af master og antennesystemer, som bygningsmyndigheden og landzonemyndigheden administrerer efter.

I tilknytning til produktionsvirksomhed kan der etableres en butik med et bruttoetageareal på indtil 200 m² med henblik på salg af egne varer.

 

Kommunen fastsætter selv butiksstørrelse for disse butikker med henblik på salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Da der jf. loven er tale om mindre butik med salg af egne producerede varer, vurderes det, at en butiksstørrelse på max. 200 m² imødekommer dels lovens intention dels virksomhedens ønske om etablering af en bæredygtig butik. Denne butiksstørrelse indgår allerede i mange lokalplaner for erhvervsområder.

Mindre vindmøller, herunder husstandsmøller, minimøller og mikromøller, med maksimal totalhøjde på 25 meter tillades kun opstillet i egentlige erhvervsområder i byzone og hvor en konkret vurdering finder det uproblematisk.

Møller skal opføres i direkte tilknytning til eksisterende erhvervsbebyggelse.

Hvis der opstilles flere møller på samme ejendom, skal møller være ens af størrelse, udseende og materialevalg og skal opstilles på en lige linje.

 

Mindre vindmøller er vindmøller med en totalhøjde på 25 m eller derunder.

Møller med et rotorareal op til 1 m² betegnes mikromøller.
Møller med et rotorareal op til 5 m² betegnes minimøller.

Påkrævede tilladelser før opstilling:
• Skal være type-godkendte under Energistyrelsens godkendelsesordning
• Skal anmeldes i henhold til bygningsreglementet
• Skal anmeldes i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller

Mindre vindmøller bør i udgangspunktet være enkeltstående, dog giver retningslinjen mulighed for harmonisk at indpasse flere møller, når disse er ens i udformning, størrelse og opstilles på en lige linje.

Mindre vindmøller, herunder husstandsmøller, minimøller og mikromøller, med maksimal totalhøjde på 25 meter kan efter konkret vurdering opstilles i direkte tilknytning til eksisterende bebyggelse.


Møllerne skal fortrinsvis opstilles i de områder, der i kommuneplanen er udlagt som værdifulde og særligt værdifulde landbrugsområder.

Mindre vindmøller skal kunne indpasses i omkringliggende landskab og bebyggelse, og der skal således ved placeringen søges opnået en god helhedsvirkning i forhold til omgivelserne.

Der må alene opføres små møller, hvor det kan ske under nøje varetagelse af kommuneplanens øvrige retningslinjer om kystnærhedszone, landskab, natur og kulturarv mv. Mindre vindmøller må ikke opstilles således, at de hindre opstilling af stører møller.

 

Mindre vindmøller er enkeltstående vindmøller med en totalhøjde på 25 m eller derunder.

Møller med et rotorareal op til 1 m² betegnes mikromøller.
Møller med et rotorareal op til 5 m² betegnes minimøller.

Forud for opstilling af mindre møller er påkrævede følgende tilladelser:
• Skal være type-godkendte under Energistyrelsens godkendelsesordning
• Skal anmeldes i henhold til bygningsreglementet
• Skal anmeldes i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller
• Landzonetilladelse

Der må ikke foretages dispositioner, der hindrer opretholdelse af transmissionsledninger for naturgas som vist på kort.

 

Der er ingen redegørelse til retningslinjen.

Hvis en vindmølle i mere end 1 år ikke har været anvendt til energiproduktion, skal møllen med tilhørende fundament, kranplads og adgangsvej fjernes.

 

Vindmøller er markante elementer i landskaber, og de skal derfor fjernes efter endt brug. Kravet om fjernelse om af mølle med tilhørende fundament, kranplads og adgangsvej indskrives i de pågældende lokalplaner, som ligeledes kan indeholde bestemmelser om den fremtidige arealanvendelse efter nedtagningen af møllerne. Når møllerne er nedtages aflyses lokalplanen, hvis den ikke regulerer andre forhold end opstilling af møller.

Der må ikke udlægges nye arealer til byudvikling i områder, der er oversvømmelsestruede, med mindre særlige foranstaltninger sikrer byggeriet.

 

Hensigten med retningslinjen er at minimere værditab som følge af oversvømmelse. Derfor er udgangspunktet, at arealer, der er oversvømmelsestruede, ikke må bebygges. Retningslinjen må samtidig ikke være til hinder for nytænkende arkitektur og tekniske løsninger, som kan vende udfordringen ved et vådt miljø til et potentiale.

Ved nyetablering af butik på baggrund af eksisterende lokalplan, hvor der i planen ikke er fastsat butiksstørrelse, fastsættes der for bymidter og bydelscentre et bruttoetageareal for dagligvarebutik på max. 3.500 m² og udvalgsvarebutik på max. 2.000 m² og for butikker til et lokalområdets forsyning (lokalcenter, enkeltstående butik m.v.) et bruttoetageareal på max. 1.000 m².

 

Det præciseres, at det er en del af forudsætningerne bag Planlovens regulering af detailhandlen, at det er hensigten at hindre, at eksisterende lokalplaner, der giver mulighed for butiksstørrelser, der er større end de, der nu gives mulighed for i loven, udnyttes.

Der er, som vist på kortet, reserveret areal til etablering af et nyt standsningssted ved Frederikshavnsvej/Idræts Allé i Hjørring til både de regionale og lokale togforbindelser.

 

Etablering af et nyt standsningssted ved Frederikshavnsvej/Idræts Allé i Hjørring vil betyde en forbedring af den kollektive trafikbetjening af uddannelsesinstitutionerne ved Frederikshavnsvej og for Sygehus Vendsyssel.

Generelt skal der ved stationer sikres gode muligheder for omstigning mellem tog og bus samt mulighed for, at passagerer i privatbiler kan sættes af med henblik på at skifte til toget eller bus.

Inden for kystnærhedszonen, jf. kortet, skal offentlighedens adgang til og langs kysten sikres og udbygges. Adgang til kysten skal sikres med størst mulig tilgængelighed for alle.

 

Adgangen til kysten skal generelt sikres og udbygges. Specielt i forbindelse med ændret anvendelse af eksisterende bygninger / anlæg, der hidtil har haft offentlig adgang, må den offentlige adgang til kystværdierne ikke forringes.

Formidlingen af en forbedret tilgængelighed for alle vil naturlig ske i forbindelse med den generelle formidling af det rekreative stinet.

Der er udpeget områder, hvor skovrejsning er uønsket, jf. kort. Inden for disse områder må der ikke plantes ny skov.

For at sikre fortsat høj effektivitet af nye store vindmøller er etablering af skov i et område indenfor en afstand på 500 m til møllerne uønsket. Det betyder, at der indenfor dette område ikke kan plantes skov på landbrugsjord.

 

 

Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket, betyder, at der i disse områder ikke kan plantes skov på landbrugsjord. Eksisterende, lovligt anlagte skove og fredskovspligtige arealer berøres ikke af udpegningen. Skovloven indeholder definitionen af skov, og eksempelvis læhegn og juletræer er ikke omfattet af forbuddet.

Byrådet kan i visse tilfælde og efter konkret vurdering fravige retningslinjen i forhold til forbuddet mod tilplantning i områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Udpegningen er begrundet i ønsket om at friholde landskabelige sammenhænge, geologiske spor, natur- og kulturværdier mv. for tilplantning. Den omfatter eksempelvis de internationale naturbeskyttelsesområder, mange fredede områder og en række kirkers og andre kulturspors omgivelser. Endvidere er en del af de udpegede områder, hvor skovrejsning er uønsket, begrundet i, at områderne er udpeget til byudvikling mv.

Indtil råstofforekomsterne er indvundet, er de regionale råstofområder udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket. Efter råstofindvinding overgår de til en ny status jf. retningslinje 22.1 om arealanvendelse efter endt råstofgravning.

Uønsket skovrejsningsområde udpeges omkring den i retningslinje 5.31 udlagte vindmøllepark mellem Sønderskov og Ugilt i en afstand til møllerne på 500 m. Det område, der berøres af uønsket skov er landbrugsjord tilhørende den ejendom, der får mulighed for at opstille vindmøller, ejendomme, der er opkøbt med henblik på realisering af vindmølleprojektet og omkringliggende naboer. Mod nord er naboarealer langs Uggerby å allerede omfattet af forbud mod skovrejsning som følge af åbeskyttelseslinjen jf. Naturbeskyttelsesloven. Mod syd er der i kommuneplanen udlagt et område omkring Ugilt kirke, hvor skovrejsning er uønsket med henblik på at sikre indkik til kirken fra bl.a. de omkringliggende veje. Retningslinjen vedrører kun etablering af sammenhængende skov med et areal over 0,5 ha. Det vil sige at der ikke er forbud mod etablering af mindre beplantninger f.eks. vildtremiser.

 

Der udpeges - som vist på kortet - områder til særlig pladskrævende varegrupper i Hjørring, områdebyerne samt lokalbyen Bindslev:

Hjørring:
• Begge sider af Frederikshavnsvej fra Sprogøvej i øst til Frederikshavnsvejs overgang til Parallelvej i vest.
• Ejendommen Sct. Cathrine Vej 23 i tilknytning til bydelscenter Kvægtorvet. Ejendommen kan anvendes med henblik på salg af biler.

Hirtshals: Vestsiden af Dalsagervej.

Sindal: Vestlige del af Ved Banen.

Vrå: Sdr. Alle/Vester Ringvej.

Tårs: Nordlige side af Industrivej.

Løkken: Begge sider af Industrivej fra Egevej i syd til rundkørslen ved Løkkensvej i nord.

Bindslev: Begge sider af Industrivej samt øst- og nordsiden af Vesterå.

 

Pladskrævende varegrupper omfatter jf. loven: biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Listen er udtømmende.

Butikker, der sælger særligt pladskrævende varegrupper, må alene sælge disse varer. Dog kan der i butik, der forhandler tømmer og byggematerialer, etableres et særligt afsnit med et bruttoetageareal på maksimum 2.000 m² med varer, der ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer.

Ejendommen Sct. Cathrine Vej 23 kan tages i brug med henblik på salg af biler. Alle øvrige udpegninger er uændret i forhold til Kommuneplan 2009.

For møbler gælder, at der i hvert enkelt tilfælde skal redegøres for, hvorfor den pågældende butik ikke kan placeres i bymidte eller sekundært i bydelscenter. Se generelle overvejelser nedenfor.


Redegørelse vedr. etablering af møbelbutikker udenfor Hjørring bymidte og bydelscentre:

I området til pladskrævende varegrupper langs Frederikshavnsvej i Hjørring gives mulighed for etablering af møbelbutikker på baggrund af nedenstående redegørelse.

Jf. Planlovens § 11 e, stk. 7 skal der for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for etablering af møbelbutikker uden for bymidten f.eks. i et område til pladskrævende varegrupper redegøres for, hvorfor en placering i bymidten, et bydelscenter eller et aflastningsområde ikke er mulig.

Hjørring bymidte afspejler byens historie som købstad. Bymidten, der samtidig udgør byens ældste del, er præget af fine gamle gadeforløb med velbevarede købmandsgårde og anden bebyggelse fra 1800- og 1900-tallet. Det er karakteristisk for byområdet, at den oprindelige struktur med forhus og baghuse mange steder er velbevaret og danner fine gårdmiljøer. Området rummer en række fredede huse samt flere bevaringsværdige huse. Dele af området er omfattet af en bevarende lokalplan, der har til formål at fastholde de særlige arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, herunder at bevare den lokale byggetradition.

Der vurderes ikke i bymidteområdet eller umiddelbart uden for dette område at kunne etableres sammenhængende arealer f.eks. i forbindelse med byomdannelse, der kan give mulighed for etablering af et større byggeri, der kan rumme en velassorteret, større møbelbutik.

Der er som byomdannelse etableret butikscenter: Metropol og Bispetorv. Planlægningen giver for Metropol mulighed for etablering af udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på max. 1.500 m² og for Bispetorv mulighed for tilsvarende butikker med et bruttoetageareal på max. 2.000 m². De 2 centre giver således ikke mulighed for placering af større møbelbutikker. Begge centre er i 2012 stort set fuldt udbyggede i forhold til de fastsatte maksimale butiksarealer.

Der er i Hjørring udpeget 3 bydelscentre: Højene, Kvægtorvet ved Åstrupvej og Bispensgade. Der vurderes for Højene og Bispensgade ikke at være mulighed for etablering af større møbelbutik, da en væsentlig del af det max. bruttoetageareal på 5.000 m² allerede er anvendt til én eller flere dagligvarebutikker.

Det aflastningsområde, der i Regionplan 2005 er udpeget omkring den inderste del af Frederikshavnsvej, er sammenfaldende med området til pladskrævende varegrupper langs Frederikshavnsvej for så vidt angår den inderste halvdel af området.

Det er vurderingen, at den begrænsede mulighed for etablering af møbelbutik i bymidten og de 3 bydelscentre, der er beskrevet i det ovenstående, ikke giver en tilfredsstillende udviklingsmulighed for denne butikstype i Hjørring.

Der er i dag (juni 2012) 4 butikker, der forhandler møbler helt eller delvist, i det udlagte område til pladskrævende varegrupper langs Frederikshavnsvej.

Det skal tilstræbes, at de naturgivne forhold i kystområderne opretholdes.

Der må ikke fjernes kystmateriale, der tjener til den naturlige beskyttelse af strandene, og der må ikke foretages aktiviteter, der fremmer kysterosion.

Det eksisterende kystbeskyttelsesanlæg ved kystfremspringet ved Lønstrup by kan opretholdes for at sikre de landværts beliggende helårsbeboelser og infrastrukturanlæg.

På erosionskyster uden eksisterende kystbeskyttelsesanlæg må der ikke etableres kystbeskyttelse med faste konstruktioner. Kystbeskyttelsesanlæg kan på visse kyststrækninger dog foretages, hvis en grundejer opnår tilladelse fra Kystdirektoratet i henhold til § 16 i Kystbeskyttelsesloven.

Ved oprensning af sejlrende og tilsejlingsområde til Hirtshals Havn med læsideerosion skal uforurenet sediment (aflejret materiale) så vidt muligt føres ind til erosionsområderne på havnens læside - enten ved udpumpning på strandbredden eller ved udlægning på lav vanddybde. Eventuel anvendelse af sediment til kystfodring sker efter konkret vurdering af de naturmæssige, kystdynamiske og økonomiske konsekvenser.

 

Formålet med bestemmelsen er i videst muligt omfang at opretholde de naturgivne forhold i kystområderne, så de dynamiske processer, f.eks. erosion og pålejring kan forløbe uhindret, og væsentlige hensyn til sårbar flora og fauna respekteres.

Kommunens kyststrækning er dynamisk og meget varieret. Formen og foranderligheden er primært en følge af landskabet samt vind- og bølgepåvirkninger. Det er derfor naturligt og påregneligt, at kystlinjen fortsat ændrer sig. Det er af afgørende betydning for bevarelsen af kystområdernes særlige dynamik, geologi, landskabsværdier samt plante- og dyreliv, at kystprocesserne har mulighed for at udfolde sig frit.

Det må forventes, at globale klimaændringer bevirker langtidsændringer af vindretninger, hyppigere storme og hævet havvandspejl, hvorfor forandringsprocesserne i fremtiden vil øges.

Kystbeskyttelsen af helårsbeboelser og infrastrukturanlæg ved Lønstrup er etableret for at modvirke erosion på kysten. Erosionstruslen vil fortsat bestå, og en virksom kystbeskyttelse vil derfor løbende skulle vedligeholdes.

Kommunen er som udgangspunkt myndighed for kystbeskyttelsen. På visse kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden sammenhængende landvegetation, meddeles tilladelse til kystsikring af Kystdirektoratet.

Anlæg til forbrænding af affald skal placeres, så den producerede energi kan udnyttes effektivt. Det skal dokumenteres, at energien fra affaldsforbrænding kan nyttiggøres på en hensigtsmæssig måde i sammenhæng med øvrig energiforsyning. Der skal således forelægge aftaler om en stabil afsætning af den forventede produktion af både el og varme.

 

Jf. miljøbeskyttelseslovens § 50 b må kommunalbestyrelsen kun godkende nye affaldsforbrændingsanlæg eller udvidelsen af eksisterende affaldsforbrændingsanlæg efter varmeforsyningsloven eller efter regler udstedt i henhold til varmeforsyningsloven, hvis miljøministeren har godkendt, at det fornødne affaldsgrundlag er til stede i området, hvorfra anlægget forventes at modtage affald.

En konkret planlægning for placering af et biogasanlæg i erhvervsområdet ved Hjørring (område 4) kan kun ske på baggrund af en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen.

Desuden skal forureningsrisikoen fra anlægget kortlægges og der skal tages vidtgående hensyn til grundvandsbeskyttelsen.

 

Området, som er udpeget ved Hjørring, er beliggende inden for et indvindingsopland for drikkevand. For at sikre en maksimal beskyttelse af grundvandet, skal der foretages en yderligere kortlægning af grundvandets præcise beliggenhed før der kan planlægges for placering af et biogasanlæg.

De områder, der jf. kortet er udpeget til placering af driftsbygninger og driftsanlæg til store husdyrbrug, er hensigtsmæssige i forhold til nærhed til områder udpeget til biogasanlæg og nærhed til overordnede trafikveje og vejklasser derover.

Ved placeringen skal der herudover tages hensyn til natur- og landskabsfredninger, beskyttet natur og beskyttet landskab samt nabohensyn.

 

Retningslinjen betyder, at kommunen i forbindelse med miljøgodkendelse af udvidelse af husdyrbrug, hvor der opføres nye store anlæg eller bygninger i sagsbehandlingen skal tage udgangspunkt i, at lokalisering er velegnet, hvis anlægget ligger indenfor de udpegede områder. Ved store husdyrbrug menes der husdyrbrug med over 500 DE.


Det er vigtigt, at der er nærhed til det overordnede vejnet, da der vil være en del trafik til de store husdyrbrug. Der er en nærhed til det ordnede vejnet, når husdyrbruget ligger indenfor en kort tilkørselsafstand til en overordnet vej, og der er gode adgangsforhold til vejen. Det vil sige, at der ikke sker væsentlig trafik forbi naboer eller igennem landsbyer, hvis trafikken sker på mindre veje. Overordnede trafikveje og vejklasser derover kan ses i retningslinje 4.1.


Det er vigtigt, at der er nærhed til biogasanlæg, fordi det vil skabe gode muligheder for at afsætte gylle fra husdyrbruget og for at minimere trafik mellem landbruget og biogasanlægget. Nærhed til biogasanlæg eller potentielle områder til biogasanlæg betyder, at husdyrbruget skal ligge indenfor en kort tilkørselsafstand, og der skal være gode adgangsforhold hen til biogasanlægget.


Nærhed til biogasanlæg er samtidig vigtig, så der skabes mulighed for etablering af rørledning til transport af gylle mellem husdyrbruget og biogasanlægget. Potentielle områder til biogasanlæg kan ses i retningslinje 5.7.

Hjørring Kommune har i Visuel Arkitekturguide for det åbne land udarbejdet en række anbefalinger for beliggenhed og udformning af bebyggelse i det åbne land.

Nye deponeringsanlæg skal placeres under hensyntagen til miljø-, landskabs- og naturinteresser, herunder grundvandsinteresser.

Anlæg til deponering kan af hensyn til grundvandsinteresser placeres kystnært, hvis der ikke findes andre områder. Placeringen må dog ikke tilsidesætte hensyn til natur, landskab og miljø.

Der udlægges ikke arealer til etablering af nye affaldsdeponier.

 

Ved etablering af nye anlæg skal det godtgøres, at placeringen ikke strider mod miljø- og naturinteresser, herunder grundvandsinteresser, og at der er andre forhold (f.eks. transport), der taler for en anden placering.

I Hjørring Kommune vil en kystnær placering af deponier ikke være hensigtsmæssig grundet hensynet til natur- og landskabsværdier. Derudover vil en kystnær placering kræve øget transport.
Nye affaldsdeponeringsanlæg kan kun placeres efter forudgående kommuneplanlægning med
Vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet (VVM-redegørelse).

Som led i at dække behovet for yderligere deponeringskapacitet er der mulighed for at genåbne de deponeringsanlæg, der ikke er fyldt op, og som samtidig opfylder miljøkravene.

Arealer til nye hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater skal lokaliseres i tilknytning til byer i bymønstret.

Dog kan der i det åbne land efter konkret vurdering og uden for kystnærhedszonen etableres kroer og pensionater med op til 10 værelser inden for eksisterende bygningsrammer.

 

Retningslinjen understreger målet om at knytte arealer til eventuelle nye betydende overnatningsanlæg til byer frem for en spredning i det åbne land, som påvirker natur og landskab. Hermed opnås samtidig en understøtning af den service, som findes i de pågældende byer.

I Tolne-Mosbjerg området er udpeget et særligt ferie- og fritidsområde. Der er her en række konkrete muligheder for udbygning med overnatningsanlæg, som fremgår af retningslinje 9.6.

Udlæg af areal til nye særligt betydende ferie- og fritidsanlæg skal ske i tilknytning til byer i bymønstret.

Undtaget herfra er arealudlæg til stedbundne særligt betydende ferie- og fritidsanlæg.

 

Særligt betydende ferie- og fritidsanlæg er sommerhuse, hoteller, moteller, vandrerhjem, campingpladser, feriecentre, feriebyer, og andre større anlæg med overnatningsmulighed. Endvidere større attraktions- og aktivitetsanlæg, der har mere end et lokalt kundeopland. Det drejer sig f.eks. om golfbaner, motorbaner, forlystelsesparker, dyreparker/funfarme og anlæg med servering.

Udlæg af areal til nye særligt betydende ferie- og fritidsanlæg skal ske i tilknytning til byer i bymønstret for at medvirke til at understøtte servicen i disse byer.

Ved placering af særligt betydende ferie- og fritidsanlæg skal der ske en afvejning med de øvrige arealinteresser i det åbne land - det vil bl.a. sige landbrug, råstofudnyttelse, vandindvinding, beskyttelse af landskab og natur, kulturmiljø, kystinteresser samt alment friluftsliv.

Nye særligt betydende ferie- og fritidsanlæg skal afpasses i størrelse efter det pågældende lokalsamfund, blandt andet af hensyn til lokalbefolkningen.

Nye arealudlæg til stedbundne særligt betydende ferie- og fritidsanlæg vil typisk fordele sig mellem oplevelsestilbud og kulturarv. Det er i den sammenhæng særligt vigtigt at iagttage kommunens beskyttelsesinteresser.

Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages følgende hovedhensyn:
• Primært beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag

Hertil kommer:
• Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet
• landskab
• Kulturmiljøer og fredede fortidsminder
• Vej- og tilkørselsforhold
• Distributionsledninger (naturgasnettet og lign.)
• Nabohensyn

Placering af et fælles biogasanlæg i det åbne land kan kun ske på baggrund af en planlægningsmæssig begrundelse, såsom miljøhensyn og funktionelle hensyn.

 

Hvis et fælles biogasanlæg har en sådan karakter, at det er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risiko for større uheld med farlige stoffer (risikovirksomhed), skal det i den videre planlægning sikres, at der er tilstrækkelig afstand til naboarealer med følsom arealanvendelse.

 

I vurderingen af den bedste placering af et fælles biogasanlæg skal hensynet til landbrugsejendomme som gødningsleverandør, omgivelserne, tracéer til veje og gasledninger indgå. Områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier søges friholdt ved udpegning af områder til placering af fælles biogasanlæg.

Som udgangspunkt skal det åbne land friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Men i forbindelse med placering af biogasanlæg er der flere forhold, der planlægningsmæssigt kan begrunde en placering i det åbne land, f.eks. for at mindske transport af biomasse og af hensyn til naboer.

 

Et biogasanlæg kan – afhængigt af mængden af biogas - være en risikovirksomhed, dvs. en virksomhed omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farligt stoffer. Planlægningen skal være med til at minimere risikoen for mennesker, hvis der sker et uheld på en risikovirksomhed. Det sker ved at sikre afstand til områder, hvor mennesker opholder sig. Det kan f.eks. være et boligområde.

Ved planlægning og etablering af kollektive solenergianlæg skal der ske en vurdering i forhold til benyttelses- og beskyttelsesinteresser i området samt nabohensyn.

 

De hensyn, der skal indgå ved planlægning og etablering af kollektive solenergianlæg, knytter sig blandt andet til følgende hensyn:

• De landskabelige hensyn, herunder om landskabet kan ”bære” et anlæg af den størrelse, om anlægget kan indpasses i terrænet, og indsigten til anlægget.
• De naturmæssige hensyn.
• Nabohensyn, herunder om indsigt og refleksion.
• Offentligheden, herunder i forhold til brugen af rekreative arealer/stier og offentlig vej (refleksion) og indsigtsforholdene generelt.
• Kulturarv, herunder afstand/nærhed mellem anlæg og kulturarv og påvirkningen heraf.
• Øvrige interesser, herunder arealer til byudvikling og eventuelle indbyrdes interesser mellem tekniske anlæg.
• Der skal ske en sammenfattende planlægning mellem den fysiske planlægning og energiplanlægningen.

Vindmølleudbygningen skal ske i specifikt udpegede vindmølleparker, jf. kortet, bortset fra husstandsmøller (se retningslinje 5.16). Vindmølleparkerne skal have en størrelse, der muliggør opstilling af min. 2 vindmøller med en totalhøjde på min. 125 m. Vindmølleparkerne skal placeres under hensyntagen til arealinteresserne i det åbne land og således at områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier friholdes ved udpegning af vindmølleområder, og at der ikke planlægges for vindmøller i kystnærhedszonen.
Vindressourcerne i den enkelte vindmøllepark skal udnyttes bedst muligt under hensyntagen til arealinteresserne mv.

Inden for vindmølleparkens beskyttelsesområde må der ikke etableres ny støjfølsom bebyggelse og arealanvendelse. Der kan ikke opføres andre vindmøller eller større tekniske anlæg inden for vindmølleparkerne.

For at sikre fortsat høj effektivitet af nye vindmøller er etablering af skov i et område indenfor en afstand på 500 m til møller med en total højde over 125 m uønsket. Uønsket skovrejsningsområde udpeges omkring den udlagte vindmøllepark mellem Sønderskov og Ugilt jf. retningslinje 12.2.

Der er udpeget vindmølleområde mellem Sønderskov og Ugilt med henblik på opstilling af max. 6 vindmøller.

Der udpeges i forbindelse med kommuneplanrevisionen 5 nye potentielle områder til vindmølleparker jf. kortet, hvor der efterfølgende skal foretages konkrete vurderinger og visualiseringer af, om og hvordan vindmøllerne kan indpasses i landskabet og i forhold til naboer efterfulgt af en konkret planlægning. 3 af områderne er nye vindmølleområder og 2 områder er eksisterende vindmølleparker, hvor der vurderes at være mulighed for udskiftning med større møller. Herudover ønsker Byrådet, at 2 områder jf. kortet – der ikke indgik i kommuneplanforslaget – undersøges nærmere på tilsvarende vis som de nye potentielle områder.

3 potentielle vindmølleområder overført fra Kommuneplan 2009:
- Område mellem Sønder Harritslev og Rakkeby
- Område mellem Hæstrup Mejeriby og Sønder Harritslev

5 potentielle vindmølleområder udlagt med Kommuneplan 2013:
- Område syd for Åbyen
- Område syd for Frederikshavnsvej ved Fælsiggård
- Område nord for Tårs-Vrå afkørslen ved Høgsted
- Område ved Gårestrup
- Område mellem Vejby og Sdr. Rugbjerg

2 områder der skal undersøges nærmere:
- Område syd for Tollestrup
- Område ved kommende udvidelse af Hirtshals Havn

 

Vindmølleparkernes placering skal tilpasses jordbrugs-, vindenergi-, landskabs- og de kulturhistoriske interesser i områderne. I områder med nedenstående arealinteresser kan der ikke udpeges potentielle vindmølleområder.
• Kystnærhedszonen
• Natura2000-områder (EF-fuglebeskyttelses-, EF-habitat- og Ramsar områder)
• Kirkebeskyttelse (300 m)
• Kirkebeskyttelse (aftalekirker)
• Særlig bevaringsværdige landskaber
• Større uforstyrrede landskaber
• Fredninger (inkl. forslag til fredninger)
• Særligt værdifulde geologiskeområder
• Særligt værdifulde naturområder
• Værdifulde kulturmiljøer, hvor der kan være konflikt i forhold til udpegningsgrundlaget,

For at begrænse det samlede antal vindmøller og de arealer, som skal udlægges til vindmølleparker, ønskes effektive og dermed høje vindmøller med en højde på max. 150 m. Højden kan reduceres i forbindelse med den konkrete planlægning af den enkelte vindmøllepark, hvis de konkrete forhold taler herfor. Der skal opstilles så mange vindmøller som muligt i den enkelte park, og det skal vurderes om vindmølleområdet kan udvides ved nedlæggelse af en eller flere nabobeboelser.

Ved at samle vindmølleudbygningen i hensigtsmæssigt placerede vindmølleparker kan store landskabsrum friholdes for vindmøller. For at reducere behovet for inddragelse af nye arealer til vindenergiformål skal vindenergiressourcen i de udpegede vindmølleparker udnyttes optimalt. Det betyder blandt andet, at der i områder med god vindenergi skal placeres så mange store og effektive vindmøller som muligt. De største og mest effektive, tilgængelige mølletyper skal anvendes.

Vindmølleparkerne inddeles i mølleområder og beskyttelsesområder. Beskyttelsesområdet udlægges for at sikre den landskabelige helhed og de bedste vindenergiforhold for vindmølleparken. I beskyttelsesområderne kan der ikke placeres vindmøller, større tekniske anlæg uden relation til vindmølleparken eller foretages skovrejsning. Dog kan det vurderes konkret, om sådanne anlæg kan placeres ved eksisterende bebyggelse. Almindelig landbrugsdrift med dertil hørende bygninger samt vejanlæg omfattes ikke af retningslinjen.

Udpegningen af potentielle vindmølleområder og de to områder - der skal undersøges nærmere - betyder, at udpegningen i kommuneplanen af områderne ikke er endelig bl.a. med mulighed for at det enkelte område kan udvides og dermed rumme en eller flere møller ved at en eller flere boliger på naboejendom nedlægges. Der udpeges i forbindelse med kommuneplanrevisionen 5 nye potentielle vindmølleområder, som senere kan inddrages i en konkret planlægning i form af kommuneplantillæg, VVM-redegørelse og lokalplan.

Områderne ligger tæt ved motorvejen eller i en afstand på min. 1,5 km til støjfølsom anvendelse i form af by eller landsby. Derudover ønsker Byrådet at undersøge mulighederne for vindmøller i forbindelse med kommende havneudvidelse af Hirtshals Havn.

Der kan på baggrund af retningslinjen udpeges yderligere områder efter konkret ansøgning.

Retningslinjen er udgået på grund af lovændring den 11. april 2013.

 

Retningslinjen er udgået på grund af lovændring den 11. april 2013.

I Hjørring by kan der i perioden 2013-2017 planlægges for én butik med et bruttoetageareal på indtil 12.000 m² og to butikker med et bruttoetageareal på indtil 8.000 m².

 

Kommunen fastsætter selv arealstørrelser for butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper.

For område til særligt pladskrævende varegrupper langs Frederikshavnsvej gives der mulighed for, at der i perioden 2013-2017 kan planlægges for 3 butikker med større bruttoetageareal med mulighed for tiltrækning af større butikker af regional betydning.

Der skal for detailhandelscentre, enkelt butik mv., der på grund af størrelsen har regional betydning, udarbejdes VVM-redegørelse.

For hvert enkelt af de potentielle naturområder, som er udpeget på kortet, skal kommunen fastlægge mål for hvilken naturtype, der skal opnås i det pågældende område (se tabel). De potentielle naturområder skal friholdes for byudvikling. Der må ikke etableres tekniske anlæg eller foregå råstofudnyttelse, som kan forhindre, at området opnår den naturtype, som er fastlagt af kommunen.

 

I de potentielle naturområder skal der enten skabes nye naturområder eller genskabes forsvundne naturområder. De potentielle naturområder skal på længere sigt indgå i kommunens naturnetværk og omklassificeres til værdifulde og eller særligt værdifulde naturområder efter vurdering fra kommunen. Ofte ligger disse områder i jordbrugsområder eller i råstofudnyttelsesområder.

Kommunen mål for de udpegede områder beskriver hvilken naturtype, der skal opnås, og hvilken strategi der skal bruges for at skabe netop denne naturtype. Målene kan også beskrive, hvilke dyre- og plantearter den pågældende naturtype kan forbedre forholdene for. Områderne er ofte potentielle økologiske forbindelser, som indeholder de samme kvalitetsmål.

Dræningen af Gårdbo sø og Ingstrup sø har fjernet de to største søer i Vendsyssel fra landkortet. En eventuel genskabelse af disse søer vil føre til at mange forsvundne dyr og fugle vil geninvandre til området. Desuden vil det medføre store rekreative muligheder og naturoplevelser, der kan bidrage til helårsturismen i områderne.

Et andet problem er at naturområderne i højere grad bliver isoleret i forhold til hinanden. Små isolerede naturområder er langt mere sårbare over for forstyrrelser, og forsvundne arter kan ikke genindvandre. Flere potentielle naturområder vil derfor binde små naturområder sammen og danne basis for eksisterende eller potentielle økologiske forbindelser.

 

Oversigt over potentielle naturområder og hvilken naturtype kommunen skal arbejde for

Lokalitet

Ønsket naturtype

Begrundelse

Gårdbo sø

Sø og eng

Før dræningen var det Vendsyssels største sø på 1400 ha. Genskabelsen af søen vil tiltrække flere arter som vi er internationalt forpligtiget til at forbedre levestederne for.

Forudsætter samarbejde med Frederikshavn kommune.

Ingstrup sø

Sø og eng

Engang den næststørste sø i Vendsyssel. Genskabelsen vil øge den biologiske mangfoldighed.

Forudsætter samarbejde med Jammerbugt og Brønderslev kommune.

Teglhøj

(nordvest for Sindal)

Overdrev

Dette råstofområde kunne i efterbehandlingsfasen overgå til overdrevsområde, der vil forbinde de isolerede overdrevsområder på begge sider og så der bliver etableret en ny økologisk forbindelse.

Tegldalen

(sydøst for Tårs)

Løvskov

Den økologiske forbindelse mellem skovene syd for Tårs bliver suppleret og udbygget efter kvalitetsmålene.

Hjørring Bjerge

Overdrev

Udvidelse af det eksisterende overdrevsområde.

Forøgede muligheder for friluftsliv og bynære naturoplevelser.

Område omkring Skallerup indlandsklitter

Overdrev

Udvidelse af overdrevsområdet i indlandsklitterne for at skabe en bufferzone indtil de områder der er følsomme overfor næringsstoffer.

Gammel Sindal

Løvskov og eng

Udbygning og etablering af økologisk forbindelse mellem Slotved skov og skovpartier mod Tolne skov.

Der fastsættes for planperioden 2013-2017 rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, som fremgår af detailhandelsskema 3.6, der kan ses i højre side.

Rammerne fastsættes for bymidter, bydelscentre og lokalcentre samt for områder udlagt til pladskrævende varegrupper.

 

 

Planloven fastsætter, at kommuneplanen skal indeholde en oversigt over eksisterende arealer, der anvendes til detailhandelsformål. Oversigten skal opdeles i bymidter, bydelscentre, lokalcentre og områder til pladskrævende varegrupper. Tallene i oversigten er tilvejebragt på baggrund af Detailhandelsanalysens baggrundsmateriale samt BBR-oplysninger.

For dele af områderne fastsættes der en fælles ramme med henblik på etablering af nye butiksarealer til dagligvarer eller udvalgsvarer. For andre områder er rammen fastsat med henblik på enten dagligvarer eller udvalgsvarer.

I forbindelse med detailhandelsanalysen er det i vinteren 2011-2012 vurderet, at 5.000-6.000 m² butikslokaler stod tomme i Hjørring bymidte (i dette areal indgår de ca. 2.500 m² i stueetagen af det nye rådhus ved Springvandspladsen). For at styrke udviklingen i Hjørring bymidte fastsættes en begrænset ramme for etablering af nye butiksarealer i bydelscenteret ved Kvægtorvet. Det betyder, at der i planperioden kun kan ske om- og tilbygninger af eksisterende butikker i bydelscentret ved Kvægtorvet. Bydelscentrets restrummelig på ca. 3.000 m² kan dermed ikke anvendes til etablering af nye butikker.

Udvidelsen af Hjørring bymidte med etableringen af Metropol og Bispetorv er i dag stort set udnyttet. I Metropol er der en meget begrænset restrummelighed op til de max. 18.000 m², som lokalplanen giver mulighed for. På Bispetorv har lokalplanen en restrummelighed på ca. 2.200 m² op til de fastsatte max. 12.000 m². Det vurderes ikke at være muligt at udnytte denne restrummelighed på grund af områdets konkrete udformning. Restrummelighed for Metropol og Bispetorv samt mulighed for etablering af butik i stueetagen i det nye rådhus indgår ikke i de fastsatte rammer i skemaet.

Det er i forbindelse med udarbejdelse af nyt plangrundlag for bydelscenteret i Højene konstateret, at det eksisterende detailhandelsareal, der fremgår af skemaet til retningslinje 3.6, for bydelscenteret i Højene på 2.150 m² er fejlregisteret, da der i området aktuelt er etableret et bruttoetageareal på ca. 3.070 m² der anvendes til detailhandel. For planperioden 2013-2017 fastsættes der for bydelscenteret i Højene en ny ramme for udvidelse og nyetablering på 1.930 m² med henblik på dagligvarer og udvalgsvarer, heraf kan max. 500 m² anvendes til udvalgsvarebutik. Dermed er den samlede ramme for bydelscenteret på max. 5.000 m² bruttoetageareal disponeret (OBS. Skemaet er ikke tilrettet i forhold til denne ændring). Det vurderes, at etablering af et yderligere bruttoetageareal på 1.930 m² i bydelscenteret i Højene hvoraf max. 500 m² kan anvendes til udvalgsvarer i form af én butik ikke har nogen væsentlig betydning for den fortsatte udvikling af Hjørring bymidte og de øvrige centerområder i Hjørring by bl.a. på grund af afstanden fra bydelscenteret i Højene til de andre centerområde, og da der kun gives mulighed for etablering af én udvalgsvarebutik med et bruttoetageareal på max. 500 m². Derimod kan det forventes at den enkeltliggende dagligvarebutik (Aldi), der er etableret på østsiden af Skagensvej ca. midt mellem Hjørring bymidte og bydelscenteret vil blive udsat for øget konkurrence fra et bydelscenter med flere butikker og styrket profil.

 


I Hirtshals er der lokalplanlagt for en ny stor dagligvarebutik på max. 3.500 m² på Sporviften. Denne rummelighed indgår ikke i den fastsatte ramme i skemaet.

I Sindal er der en rummelighed i området Ved Banen på sydsiden af Hjørringvej i områdets vestlige del. Denne rummelighed er fastsat til 1.000 m² og er omfattet af den fastsatte ramme i skemaet.

Der gives mulighed for 50.000 m² til pladskrævende varegrupper ved Frederikshavnsvej i Hjørring samt 10.000 m² i hver af områdebyerne.

Regnvands- og forsinkelsesbassiner og reservationer til disse bassiner er placeret som vist på kortet.

Der udlægges ikke arealer til udvidelse af eksisterende forsinkelsesbassiner eller etablering af nye forsinkelsesbassiner.

Der udlægges ikke arealer til udvidelse af eksisterende regnvandsbassiner. Der udlægges arealer til etablering af nye 10 regnvandsbassiner i Børglum, Lendum, Løkken, Sdr. Bindslev og Vrensted.

 

Der er udarbejdet rammebestemmelser for de 10 nye arealer til regnvandsbassiner:

Børglum:
910.8150.05 Teknisk anlæg, regnvandsbassiner ved Fristrupvej, Børglum (nyt rammeområde)
910.8150.06 Teknisk anlæg, regnvandsbassiner ved Børglumvej, Børglum (nyt rammeområde)

Lendum:
802.8150.11 Teknisk anlæg, regnvandsbassiner ved Tårsvej, Lendum (nyt rammeområde)
802.8150.12 Teknisk anlæg, regnvandsbassiner ved Søndergade, Lendum (nyt rammeområde)
802.8150.13 Teknisk anlæg, regnvandsbassiner ved Nygårdsvej, Lendum (nyt rammeområde)

Løkken:
600.8150.66 Teknisk anlæg, regnvandsbassiner ved Løkkensvej, Løkken (nyt rammeområde)
600.8150.67 Teknisk anlæg, regnvandsbassiner ved Furreby Kirkevej, Løkken (nyt rammeområde)

Arealudlægget ved Furreby Kirkevej ligger i kystnærhedszone A. Placeringen er valgt, da der er behov for et areal til regnvandsbassin i den nordlige del af Løkken. Arealet ligger lavt og er i forbindelsen med Bluespot kortlægning, som det eneste areal i den nordlige del af Løkken, vurderet til at have stor risiko for at blive oversvømmet i forbindelse med kraftige regnskyl. Dermed er der en funktionel begrundelse for placering af et regnvandsbassin her. 

Det er endvidere vurderet, at et regnvandsbassin ikke vil påvirke kystlandskabet. Der er ingen visuel forbindelse til selve kysten, og arealet ligger bag et eksisterende sommerhusområde. Endvidere vil et regnvandsbassin kun have en begrænset synlighed, da der normalt er tale om en lavning i jorden sammen med evt. hegn og mindre teknikbygning. 

Sdr. Bindslev:
714.8130.02 Teknisk anlæg, Renseanlæg ved Åsenvej, Sdr. Bindslev (udvidelse af eksisterende rammeområde)

Vrensted:
909.8150.12 Teknisk anlæg, forsinkelses- og regnvandsbassiner ved Vrenstedvej, Vrensted (udvidelse af eksisterende rammeområde)
909.8150.13 Teknisk anlæg, regnvandsbassiner ved Vrenstedvej, Vrensted (nyt rammeområde)

Sideløbende med udarbejdelse af Kommuneplan 2013 er Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab A/S ved at undersøge, om der er behov for yderligere arealreservationer til regnvandsbassiner.

Rensningsanlæggene er placeret som vist på kortet.

Der udlægges ikke arealer til udvidelse af eksisterende rensningsanlæg.

Der udlægges ikke arealer til etablering af nye rensningsanlæg.

 

Der er ingen redegørelse til retningslinjen.

Gennem planlægning og administration skal de ikke-udpegede værdifulde kulturmiljøer og kulturhistoriske enkeltelementer sikres bevaret. Hertil hører også en sikring af de markante fortidsminder og de fredede bygningsanlæg som tydelige kendingsmærker i landskabet samt jord- og stendiger.

 

Opmærksomhed skal ikke blot rettes mod samlede kulturmiljøer, men også mod indsatsen for at beskytte de kulturhistoriske enkeltelementer og spor. Hvad angår de kulturhistoriske elementers fremtræden i landskabet, har opmærksomheden været rettet mod kirkerne, men en vigtig opgave er også at sikre de markante fortidsminder og de markante, fredede bygningsanlægs synlighed i landskabet.

Beskyttelsen kan ske ved gennem planlægning og administration at hindre forhold, der visuelt kan sløre eller forringe oplevelsen af de kulturhistoriske anlæg i landskabet. Eksempler er skovrejsning, telemaster, vindmøller, siloer eller højspændingsanlæg, der på lang afstand kan forstyrre herregårde, sømærker, fyr, gamle vind- og vandmøller, gravhøje og lignende.

Sindal Lufthavn er udpeget som betydende flyveplads. Der må ikke placeres anlæg, der tiltrækker fugle, indenfor en afstand af 13 km fra flyvepladsen.

Der kan i tilknytning til eksisterende erhvervsbebyggelse på flyvepladsen etableres yderligere luftfartsrelateret erhvervsbebyggelse.

Der må ikke etableres luftfartshindringer, f.eks. bygninger, master eller bevoksning over 25 meter inden for en indflyvningsplan for en flyveplads, medmindre Trafikstyrelsen har accepteret det.

 

Sindal Lufthavn tilbyder erhvervsrelaterede og individuelle flyvninger, og lufthavnen er hjemsted for flyveklubber.

I forbindelse med flyvepladsens etablering deklareredes bestemmelser på ejendomme i området om maksimale højder for bebyggelser, master og bevoksning for at sikre flyveaktiviteterne.

Inden for flyvepladsen område kan der i tilknytning til eksisterende bebyggelse etableres ny erhvervsbebyggelse for luftfartsrelaterede erhverv.

Aktivitetsmulighederne sikres gennem udlæg af støjkonsekvensområder for at hindre konflikter med ny støjfølsom arealanvendelse.

Der må ikke placeres anlæg, der tiltrækker fugle, indenfor en afstand af 13 km fra flyvepladsen, således at der er risiko for, at fuglene overflyver flyvepladsen på vej mellem anlæg, der tiltrækker fugle, og eventuelle yngle- og rastepladser.

Anlæg, der tiltrækker fugle: Dambrug, foderpladser for fugle/pattedyr, fuglereservater, lossepladser, kunstigt anlagte søer, mergelgrave, minkfarme, vandfyldte grusgrave, udvidelse af eksisterende søer, vådområder, rensningsanlæg og lignende.

Se mere om:
Konkrete anvendelsesbestemmelser for området på:
Erhvervsområde Sindal Lufthavn (700.3130.03) - se under menuen 'Rammer

Der er udpeget skovrejsningsområder, jf. kort. I skovrejsningsområderne søges skovrejsning fremmet.

Af hensyn til trafiksikkerhed og eventuelle udvidelser af statsveje må der ikke foretages skovrejsning nærmere end 30 m fra motorvejenes skel og nærmere end 10 m fra de øvrige statsvejes skel.

 

Skovrejsningsområderne er de områder, hvor rejsning af ny skov særligt fremmes. Udpegningen af skovrejsningsområder har betydning for tilskud til privat skovrejsning og for den statslige skovtilplantning.

Skovrejsningsområderne er ikke forbeholdt skovbrug. Ønsket om inddragelse af disse arealer til anden anvendelse skal behandles ud fra en helhedsvurdering af de forskelligartede arealinteresser. Der skal således ske en afvejning af interesserne, herunder land- og skovbrugshensyn. Tilplantningen er frivillig for lodsejere, og skovrejsning går ikke forud for fortsat landbrugsdrift.

Arealreservationer til veje, ledningsanlæg og andre formål, der er omfattet af kommuneplanlægningen, og som ligger i skovrejsningsområder, vil ikke blive ændret af hensyn til skovrejsningen. Denne må tilpasses disse anlæg.

Arealer indenfor skovrejsningsområderne, kan være omfattet af bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Derfor vil de enkelte skovrejsningsprojekter kræve en konkret vurdering i forhold til bygge- og beskyttelseslinjer mm.

Hovedformålene ved udpegning af skovrejsningsområder er:
1. Grundvandsbeskyttelse
2. Rekreative formål
3. Sammenhængende skov
4. Bynære rekreative skovarealer

5. Øget biodiversitet

Planlægning og udbygning af skyde- og motorsportsbaner skal som hovedregel ske med udgangspunkt i, at hver enkelt bane udnyttes bedst muligt, at der opnås en hensigtsmæssig geografisk placering, og at ændringer hviler på et bæredygtigt grundlag.

 

Ved en skydebane forstås et landareal, der regelmæssigt benyttes til skydning med håndvåben med skarp ammunition. Ved regelmæssigt forstås, at det samme areal benyttes mere end 5 dage om året. Skydebaner skal miljøgodkendes efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven. Sjældent benyttede skydepladser skal ikke miljøgodkendes, men reguleres derimod efter miljøbeskyttelseslovens § 42.

Ved sjældent benyttede skydepladser forstås:
• Pladser, der kun anvendes i op til 5 dage om året inden for tidsrummet kl. 7 – 21 på hverdage eller kl. 9-16 på lørdage, og
• Kun samtidigt benyttes af få personer (op til 20 personer pr. dag), og som ligger i en rimelig afstand, hvilket i dette tilfælde vil sige 300 meter fra den nærmeste bolig og dennes udendørs opholdsarealer i retning mod det til skydningen benyttede areal, og
• Hvor der ikke er faste baneanlæg

Som et eksempel på en skydeplads kan nævnes en plads, der anvendes til jagtprøver og lignende.

Ved planlægning eller udbygning af motorsportsbaner skal der foreligge konsekvensberegninger af støjniveauet ved de nærmeste og mest belastede boliger. Beregningerne skal desuden vise udstrækningen af støjkonsekvensområdet.

Der må ikke foretages dispositioner, der hindrer opretholdelse af transmissionsledninger for spildevand som vist på kort.

 

Der er ingen redegørelse til retningslinjen.

Ved jernbanestationerne i hovedbyen og områdebyerne bør der planlægges med henblik på at øge benyttelsen af de regionale togforbindelser. Der skal planlægges for bedre muligheder for kombinations-rejser - det vil sige skift fra individuel til kollektiv trafik.

 

Ved at lokalisere især kontorerhverv og større, tætte boligbebyggelser nær ved stationerne gøres togbetjeningen attraktiv for en større kundekreds. Derved understøttes mulighederne for at yde en god togbetjening, som kan vinde markedsandele fra den individuelle biltrafik, hvorved miljøproblemerne fra transport begrænses.

Indretningen af terminaler er også med til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv og fremmer mulighederne for at udvikle et sammenhængende trafiknet, hvor både bus-, tog-, bil- og cykeltrafik integreres. Terminalerne bør indrettes, så de tilbyder skiftemuligheder med korte, bekvemme og sikre gangveje. Terminalerne skal i videst muligt omfang integreres i det omgivende byområde med gode og trafiksikre gang- og cykelforbindelser mellem terminalen og næroplandet, herunder sikring af arealer til parkeringsformål.

Støjbelastede arealer i landzone må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse.

 

Støjbelastede arealer i landzone må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige arealanvendelse kan sikres mod støjgener. Miljøstyrelsen accepterer/anbefaler i forbindelse med støjforurening, at der skelnes imellem forskellige grader af følsomhed.

Støjfølsomme arealanvendelser er eksempelvis boligformål, legepladser, børnehaver, campingpladser eller rekreative områder. Det kan også omfatte andre anvendelsesformål, hvor ro og fred er et væsentligt element i stedets totaloplevelse.

Støjbelastede arealer i landzone forekommer typisk omkring jernbaner, veje, lufthavne, skydebaner og motorsportsbaner.

For jernbaner har Miljøstyrelsen udarbejdet en anvisning til brug ved planlægning af ny bebyggelse langs jernbaner og ved indgreb overfor støj fra jernbaner. Der skal i konkrete tilfælde tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledninger.

For flyvepladser kan arealer beliggende i en afstand på op til 3.000 meter fra banerne – afhængigt af de konkrete forhold – være berørt af væsentlig støj. Støjkonsekvensområdet omkring Sindal Lufthavn er vist på korttema vedr. støjkonsekvensområder.

I forbindelse med etablering af støjfølsomme aktiviteter i nærheden af skydebaner og motorsportsbaner skal disse arealanvendelser vurderes støjmæssigt på baggrund af gældende vejledninger for henholdsvis skyde- og motorsportsbaner.

Arealer beliggende i en afstand af op til 1.500 meter fra skyde- og motorsportsbaner kan – afhængigt af de konkrete forhold – være berørt af støj, der ligger over de vejledende grænseværdier for visse støjfølsomme aktiviteter. Støjkonsekvenszoner omkring skydebanerne er vist på korttema vedr. støjkonsekvensområder.

Skydepladser, hvor der max. skydes 5 gange årligt, indgår ikke kortgrundlaget for kommuneplanens retningslinjer for støjkonsekvensområder i landzone. Det vurderes på baggrund af Miljøstyrelsens vejledning om skydebaner, at der ikke er grundlag for at indlægge en støjkonsekvenszone med en radius på 1.500 meter omkring skydepladser, jf. definitionen på skydepladser beskrevet i afsnit 1.2 i miljøstyrelsens vejledning om skydebaner.

Støjbelastet areal ved Godsbaneterminalen jf. kortet må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse.

 

Det støjbelastede areal må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige arealanvendelse kan sikres mod støjgener.
Støjfølsomme arealanvendelser er eksempelvis boligformål, legepladser, børnehaver, campingpladser eller rekreative områder. Det kan også omfatte andre anvendelsesformål, hvor ro og fred er et væsentligt element i stedets totaloplevelse.


I området er der planlagt en godsbaneterminal, som der vil komme støj fra. Samtidig er der i dag tog og trafikstøj fra Hirtshalsbanen, Ålborgvej og Søndergade i skoven på begge sider af Hirtshalsbanen.

Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater kan ske op til følgende maksimumstørrelser:

• Ingen maksimumgrænser i Hjørring og Hirtshals.
• 150 enheder (svarende til 150-750 sengepladser) i hver af områdebyerne Løkken, Sindal, Tårs og Vrå
• 450 sengepladser i indlandsferieområdet Tolne-Mosbjerg – se retningslinje 9.6.
• De eksisterende kroer og pensionater uden for hovedbyen og områdebyerne kan udvide op til 50 sengepladser.
• De eksisterende hoteller uden for hovedbyen og områdebyerne kan udvide, som det fremgår af nedenstående skema.

 

For at overnatningsanlæggene ikke skal virke for dominerende, skal antallet af sengepladser tilpasses byernes størrelse. Enhedsstørrelserne udgør planlægningsforudsætninger, som dog kan fraviges, hvis det er begrundet i kommunens turismepolitik, samt hvis andre forhold taler herfor. Dertil kommer, at der i Hjørring og Hirtshals ikke er sådanne forudsætninger for enhedsstørrelser.

Hvis der skal etableres større enkeltanlæg i kommunen, skal det foregå i en af disse byer eller i tilknytning til en infrastrukturakse mellem disse.

Maksimumstørrelserne er fastsat ud fra et mål om udvikling af turismen i kommunen. Når der fastlægges en begrænsning, skyldes det først og fremmest hensynet til lokalbefolkningen i ferieområderne. Maksimumstørrelserne er ikke en rettighed. Der skal altid foretages en konkret vurdering, der kan medføre, at hensyn til lokalbefolkningen, landskabet, naturen eller kulturmiljøet begrænser anlægsstørrelsen.

Detailplanlægning for hoteller og lignende i hovedby og områdebyer skal i lokalplanbestemmelser rumme anlæggenes størrelse angivet i antal enheder. For hoteller og lignende uden for hovedby og områdebyer angives størrelse i antal sengepladser.

I skemaet er rammen fastsat efter en generel vurdering af, at en udvidelse er fundet acceptabel i forhold til lokalbefolkning samt landskabs-, natur- og kulturmiljøinteresserne.

 

Hoteller, feriecentre, kroer og pensionater i kystnærhedszonen Hotelpligt og maksimal kapacitet

Lokalitet

I hovedby og områdebyer

Uden for hovedby og områdebyer

 

Hoteller og feriecentre

Hoteller og feriecentre

Kroer og pensionater

 

 

Max. senge ( )

Max. 100 senge

Max. 50 senge

Hirtshals

Danland Feriehotel Fyrklit (780)

 

 

 

 

Hotel Hirtshals(108)

 

 

 

 

Skaga Hotel (274)

 

 

 

 

Sømandshjemmet + anneks (82)

 

 

 

 

Motel Nordsøen (141)

 

 

 

Løkken

Hotel Klitbakken (40)

 

 

 

 

Hotel Litorina ((44)

 

 

 

 

Kallehavegård Badehotel (80)

 

 

 

 

Løkken Badehotel (148)

 

 

 

 

Løkken Strandgård (120+120 timeshare)

 

 

 

 

Petima House (24)

 

 

 

 

Vestkysten Garni (14)

 

 

 

 

Villa Strandly (13)

 

 

 

 

Løkken Strandpavilion (25+20 timeshare)

 

 

 

 

Pension Sommerlyst (22)

 

 

 

 

Brogård Apartments (30)

 

 

 

Lønstrup

 

Feriecenter Klitgården (60)

 

 

 

 

Hotel Marinella (84)

 

 

 

 

Hotel Lønstruphus (40)

 

 

 

 

 

Hotel Kirkedal (31)

 

Tversted

 

Feriehotel Tannishus (550)

 

 

 

 

 

 

Tversted Kro (20)

Landdistriktet

 

Skallerup Klit Feriecenter (1700)

 

 

 

 

 

Hotel Strandlyst (87)

 

 

 

 

 

Munchs Badehotel (18)

 

 

Lyngby Mølle (280)

 

 

 

 

 

 

Ledetgård Motel (38)

 

De større uforstyrrede landskaber, som er udpeget på kortet, skal så vidt muligt friholdes for etablering eller udvidelse af anlæg og støjkilder med en stor påvirkning af omgivelserne. Kan et anlæg ikke undgås, skal det placeres og udformes, så det præger landskabet mindst muligt.

 

Større uforstyrrede landskaber er områder uden visuelt forstyrrende elementer, som master, grupper af vindmøller, sommerhusområder m.m. Udpegningen af disse landskaber bevarer den rekreative ressource, der ligger i at lade blikket vandre over et sammenhængende natur- og kulturlandskab uden forstyrrende elementer.

Store dele af det åbne land er i dag påvirket af trafik-, energi-, produktions- eller rekreationsanlæg. Det er få steder, hvor man kan opleve et uforstyrret landskab fri for visuelt dominerende eller støjende anlæg og aktiviteter. Med retningslinjen søges det sikret, at der ikke sker indgreb i de tilbageværende større landskaber, der er upåvirkede af sådanne anlæg. Nye anlæg må i stedet lokaliseres i mere robuste landskaber, der allerede er påvirket af tekniske anlæg.

De uforstyrrede landskaber er blandt andet en rekreativ ressource. Her kan man bevæge sig over store afstande uden at blive bremset af barrierer som motorveje eller få blikket over landskabet domineret af anlæg, som tager opmærksomheden fra helheden i naturen og kulturlandskabet. Spredningsmulighederne for en række dyrearter kan også være bedre her, fordi der ikke er barrierer som store vejanlæg og tætte bebyggelser i områderne.

De større uforstyrrede landskaber er afgrænset ved at udvælge typer af anlæg, der har en betydelig visuel, støjmæssig og/eller barriereskabende virkning. Alt efter virkningens omfang er der fastlagt en indflydelseszone for anlæggene, typisk fra 0-2 km. For nogle anlæg er de vejledende støjkonsekvensområder lagt til grund ved afgrænsningen.

De større anlæg omfatter: trafikerede veje og jernbaner, større el-ledninger, grupper af vindmøller (5 eller flere), master, byer over 1.500 indbyggere, større sommerhusområder/feriebyer og lignende, skydebaner m.v. Planlagte anlæg er medtaget, hvis de står foran realisering eller indgår i kommuneplanen.

De uforstyrrede landskaber er generelt ”almindelige” områder præget af land- og skovbrug, landsbyer, småveje osv. Udpegningen afhænger ikke af særlig landskabelig skønhed. Det kendetegnende er fraværet af dominerende anlæg, der tjener regionale eller nationale formål, men de rummer lokalt orienterede anlæg, det vil sige også forsyningsanlæg, virksomheder osv. knyttet til lokalsamfundet.

Størrelsen på de udpegede landskaber er minimum 100 km². Pga. størrelsen på de udpegede landskaber kan områderne strække sig ind i nabokommunerne.

På den baggrund er der udpeget et område i kommunens nordvestlige hjørne der bl.a. omfatter Måstrup Mose og Tversted Rimmer. Området strækker sig videre ind i Frederikshavn Kommune. Udpegningen er identisk med udpegningen i Regionplan 2005 fra Nordjyllands Amt.

Det udlagte aflastningsområde ved Frederikshavnsvej - som vist på kortet - fastholdes med mulighed for etablering af dagligvarebutikker med et samlet areal på 4.800 m² og udvalgsvarebutikker med et samlet bruttoetageareal på maksimum 8.000 m².

De 4.800 m² til dagligvarebutik er knyttet til matr. nr. 26a og 26 au, Hjørring Markjorder, og kan ikke, helt eller delvist, flyttes til anden lokalitet.

 

Området omfatter den inderste del af Frederikshavnsvej - fra Ringvejen i øst til Lille Østergade i vest.

Der er i området over tid udviklet et alternativt butiksområde, som i en vis udstrækning fungerer som aflastning for bymidten. Der er her lokaliseret en større dagligvarebutik og butikker, der forhandler varer, der tidligere var omfattet af planlovens bestemmelser vedr. pladskrævende varegrupper, samt større specialbutikker bl.a. kontor- og bilartikler, babyudstyr, køkkener samt tæpper/gulve. I et vist omfang er der også etableret almindelige udvalgsvarebutikker i området.

I Regionplan 2005 var der fastsat en ramme for områdets samlede bruttoetageareal til detailhandelsformål på henholdsvis 4.800 m² til dagligvarer og 8.000 m² til udvalgsvarer.

Eksisterende dagligvarebutik beliggende Frederikshavnsvej 42 med et bruttoetageareal på ca. 4.800 m² kan ikke udvides, da der jf. planloven ikke kan etableres dagligvarebutik med et bruttoetageareal større end 3.500 m².

De særligt bevaringsværdige landskaber, som er udpeget på kortet, skal så vidt muligt friholdes for byggeri og/eller anvendelse, der kan skæmme landskabet. Større og/eller dominerende byggeri og anlæg samt større veje og tekniske anlæg, som eksempelvis husstandsmøller og antenner, skal så vidt muligt undgås.

Øvrigt byggeri og anlæg, herunder erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrug, skovbrug og fiskeri, skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabets skala og karaktertræk.

Terrænregulering, der ændrer den landskabelige karakteristik, må ikke finde sted.

 

De særligt bevaringsværdige landskaber i Hjørring Kommune er udpeget i de storbakkede områder, de skovrige områder, ådale og vådområder, herregårdslandskaberne, udsigtspunkterne, de kystnære landskaber med strande, klinter og klitplantager samt de egnskarakteristiske indlandsklitter og rimmer-/ dopperlandskaber.

Udover at beskytte disse landskaber mod byggeri, anlæg og lignende, er det vigtigt, at deres karakteristiske træk ikke udviskes, f.eks. ved at undgå at tilsløre markante landskabselementer eller kulturspor ved plantning af skov eller læhegn, eller ved at sikre at større sammenhængende landskabsrum ikke opdeles visuelt.

Hjørring Kommune har udarbejdet en visuel arkitekturguide for det åbne land, der er tænkt som et støtteredskab, som kan fremme en dialog om arkitektonisk og visuel kvalitet i det åbne land. Guiden er tænkt som inspiration til, hvordan nyt byggeri og andre anlæg kan placeres i det åbne land således, at der opstår et positivt samspil mellem byggeri og landskab.

På infrastrukturaksen mellem Hjørring og Hirtshals kan der gennemføres planlægning for et nyt ferie- og fritidsområde. Området forventes at indeholde ferieboliger, hotel og attraktionsanlæg.

I den videre planlægning skal der arbejdes for, at områdets placering og afgrænsning afvejes og indpasses i forhold til bevaringsinteresser i form af særlige naturområder, landskab og ådale, økologiske forbindelser og særlige drikkevandsområder mv.

 

Der ses et udviklingspotentiale i udlæg af et større ferie-fritidsområde på aksen mellem Hirtshals og Hjørring, som skal rumme en blanding af overnatningsmuligheder, oplevelser, aktiviteter. Etablering af et nyt område med ferie- og fritidsanlæg skal desuden ske med henblik på at aflaste de mest besøgte kystområder og for at styrke balancen mellem kystområder og aktiviteter i indlandet.

Ferie- og fritidsområde forventes at rumme ferieboliger, hotel- og kongresfunktioner og attraktionsanlæg. Planlægningen af ferie- og fritidsområdet skal ske gennem udarbejdelse af kommuneplantillæg med miljøvurdering og lokalplanlægning. Som en del af planlægningsprocessen skal indgå forholdet til den overordnede Turismepolitik og indpasning med respekt for omgivelserne.

De særligt værdifulde geologiske områder, som er udpeget på kortet, skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg, skovtilplantning, råstofindvinding, kystsikring og andet, der vil sløre eller ødelægge mulighederne for at kunne erkende den geologiske dannelse, som er grundlaget for udpegningen.

 

Hjørring Kommune rummer seks særligt værdifulde geologiske områder, som er udpeget af staten.
Lønstrup Klint - er som det eneste udpeget som GeoSite, der er en geologisk lokalitet af international videnskabelig betydning (læs mere under 'Beskrivelse'). Klintprofilet i både Lønstrup klint viser de forskellige aflejringer i Nordjylland. Den naturlige kysterosion holder profilerne åbne. Denne tilstand skal opretholdes.

Hirtshals klint er sammen med kystlandskabet fra Tornby til Løkken udpeget som nationale kystlandskaber af staten.

I det nationale geologiske interesseområde Måstrup-Jerup fladen er der et veludviklet rimme-doppesystem af gamle strandvolde. Her er overpløjning og tilgroning uønsket, da det slører relieffet af rimme-doppesystemerne og stenalderkystskrænten. Dannelsen af denne strandvoldslette og dermed Skagen Odde startede i stenalderen.

Kystlandskabet fra Hirtshals til Skiveren er udpeget af staten som værdifuldt geologisk område. Dette gør sig også gældende for Skeen Møllebæk og den nedre del af Uggerby å, hvor åen har skåret en over 10 meter dyb slugt i det hævede landskab.

I de særligt værdifulde naturområder, som er udpeget på kortet, må der ikke ske arealanvendelser eller etableres byggerier og tekniske anlæg, der forringer naturværdierne. Områderne skal friholdes for byudvikling, og hvis der tillades råstofindvinding, skal indvindingsområderne retableres som natur efter endt brug.

Efter kommunens vurdering kan der etableres mindre anlæg såsom stier og shelters til brug for friluftsliv og turisme.

I de særligt værdifulde naturområder skal kommunen arbejde for at forbedre naturtilstanden, beskytte eksisterende natur, fremme udviklingen af ny natur og skabe sammenhæng mellem de enkelte eksisterende naturområder.

 

De særligt værdifulde naturområder er af stor betydning for turisme, bosætning, biodiversitet, forskning, undervisning, oplevelser og friluftsliv. Områderne rummer kommunens vigtigste naturområder af international og national betydning og kæder dem sammen i et naturnetværk. Dele af de særligt værdifulde naturområder har særlig national og international betydning som levesteder for dyr og planter, og alle fredede områder, natura 2000 områder og store dele af de arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3, ligger i de særligt værdifulde naturområder. I mellem de beskyttede naturområder ligger der en mosaik dyrkede arealer, beboelse og små naturområder så som hegn, krat, grøftekanter, der ikke er beskyttede.

Afgørelser om arealanvendelse der forringer naturværdierne i de særligt værdifulde naturområder, vil derfor medføre tab af væsentlige og oftest uerstattelige værdier. Danmark er forpligtet af EU’s målsætning til at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. En af de største trusler mod biodiversiteten er tilførsel af næringsstoffer, men også fragmenteringen af naturområder er en trussel mod opretholdelsen af stabile bestande. For at opretholde et alsidigt dyre- og planteliv er det af afgørende betydning, at der findes større sammenhængende områder.

Kommunen kan planlægge for en rekreativ anvendelse af de særligt værdifulde naturområder ved at give mulighed for etablering af f.eks. primitive overnatningsanlæg, stier og andre mindre anlæg, uden at den fortsatte eksistens og egenart af disse værdier trues.

Når der laves planlægning eller gives tilladelser i de særligt værdifulde naturområder er det vigtigt at være opmærksom på både de forhold, som kan fremme naturværdierne, og de forhold, som kan forringe naturværdier.

Eksempler på tiltag, der kan fremme naturværdier i forbindelse med tilladelser og planer:

• Beplantninger med hjemmehørende træer og buske (eg, røn, birk, el, hvidtjørn, fuglekirsebær)

• Ved anlæg af volde, rabatter, skrænter m.m. skal det mest næringsfattige materiale fra stedet bruges som afslutning. Dette giver det mindste vedligehold og fremmer artsrige plantesamfund.

• Bevar eller lav nye småbiotoper f.eks. stendynger, småenge, skrænter med blottet sand, krat, gamle træer og vandhuller, der kan fungere som levesteder for bl.a. internationalt beskyttede arter såsom flagermus, markfirben og padder.

• Ingen gødskning. Gødskning er direkte eller indirekte skyld i tilbagegangen for en meget stor del af de truede plante- og dyrearter.

• Ingen sprøjtning med pesticider. Dette er altid vigtigt i forhold til naturværdierne, men er også vigtigt ift. grundvandsbeskyttelse. Der er indgået aftale om at der ikke må sprøjtes på kommunale arealer (se retningslinje om forvaltning af kommunale arealer).

• Naturpleje i form af slåning eller græssende dyr, der sikrer, at arealer forbliver lysåbne, eller høslet, hvor den slåede vegetation fjernes og derved reducerer næringsstofferne i jorden.

Eksempler på tekniske anlæg eller arealanvendelser, der kan forringe naturværdier:

• Støjende anlæg (motorbaner, skydebaner, lufthavne, veje, forlystelsesparker, koncertpladser, vindmøller).

• Anlæg der giver markant øget færdsel i naturen (større ferie- og fritidsanlæg, stier med megen trafik, forhindringsbaner i skove, mountainbikeruter, hundeskove)

• Anlæg der har miljømæssige påvirkninger især ved udledning af næringsstoffer (biogasanlæg, gyllebeholdere),

• Anlæg der direkte kan skade især fugleliv (højspændingsledninger, vindmøller)

• Anlæg der danner barrierer for spredningen af dyr og planter (se retningslinje om økologiske forbindelser)

• Tilplantning eller tilgroning der forringer levevilkårene for lyskrævende planter og dyr.

Væsentlige byfunktioner skal placeres hensigtsmæssigt for handicappede og i forhold til betjening med kollektiv trafik og for de transportformer, som i øvrigt er væsentlige for de pågældende funktioner og brugergrupperne.

 

God tilgængelighed i forhold til væsentlige byfunktioner betyder, at alle borgere har mulighed for at komme hen til f.eks. bibliotek og indkøbsmuligheder, uanset om borgeren har et handicap, kommer gående, cyklende eller kørende.

Det er væsentligt, at byerne indrettes, så tilgængelighed ikke alene måles på, om byfunktionerne kan nås i bil. Især indkøbsmuligheder, uddannelsesinstitutioner, offentlige kontorer og fritidstilbud skal placeres med mulighed for adgang for alle befolkningsgrupper, så befolkningsgrupper uden bil (børn, unge og ældre) også har adgang til disse funktioner.

Det er væsentligt, at der også fokuseres på stier og cykelstier som supplement til den kollektive trafik og biltrafikken.

Ved udlæg af arealer til ferie- og fritidsanlæg skal der sikres tilgængelighed til anlægget for alle befolkningsgrupper.

 

Retningslinjen gælder både i forbindelse med de særligt betydende og de mindre betydende ferie-fritidsanlæg.

Trafiksikkerhedsrevision bør gennemføres ved nyanlæg, ombygning af veje samt ved etablering af nye vejtilslutninger.

 

Trafiksikkerhedsrevision kan anvendes på såvel små som store projekter og kan foretages på flere trin - fra planlægning til udført projekt. Som udgangspunkt bør alle projekter gennemgå en revision.

En trafiksikkerhedsrevision udføres af en revisor, som har gennemført den påkrævede uddannelse. Liste over trafiksikkerhedsrevisorer findes på Vejsektorens hjemmeside.

Hovedby, områdebyer og kystbyer skal sammenkædes med trafikstier. Det eksisterende og det planlagte trafikstinettet og det rekreative cykel- og vandrerutenet i Hjørring Kommune er udpeget på nedenstående kort.

Der skal etableres en niveaufri passage af de rekreative stier ved Lilleheden Skovvej og ved rundkørslen.

Der kan etableres en cykelsti som vist på figur 2.

Figur 2 Retningslinjer for indfaldsvej og cykelsti

 Figur 2


 

Det samlede stinet i kommunen består af:

Trafikstinettet som primært har til formål at betjene den daglige cykeltrafik mellem bysamfundene eller mellem funktionerne i byområderne (boligområder, skoler, handelscentre mv.). Hovedby og områdebyer skal på sigt være forbundet med trafikstier. Prioritering af anlægsmidler til trafikstinettet sker på baggrund af kommunens cykelstiplan ved den årlige budgetlægning.

Cykelrutenettet som skaber sammenhæng mellem de rekreative områder og bysamfundene. Ruterne benyttes primært som fritidsaktivitet for kommunens borgere eller turister.

Mindre offentlige eller private stier som skaber sammenhæng i nærområderne, f.eks. stier mellem boligområder og stier som skaber adgang til strande, kirkestier mv.

Den statslige jernbanestrækning gennem kommunen bør klassificeres som hovedbane og udbygges til en standard i overensstemmelse hermed. Der skal sikres areal til etablering af et ekstra jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn og mulighed for elektrificering.

 

BaneDanmark opererer med en inddeling af jernbanenettet i baneklasser, hvor de enkelte strækninger indplaceres efter det transportbehov, der dækkes af strækningen. Baneklasserne benyttes blandt andet ved prioritering af aktiviteter til vedligeholdelse og udvikling af banen. Den jyske længdebane er frem til Aalborg klassificeret som »hovedbane«, mens strækningen fra Aalborg til Frederikshavn er klassificeret som »regionalbane.«

Arealreservationen skal være med til at sikre, at hele banestrækningen frem til Frederikshavn kan opnå status som hovedbane. Dette skal ske for at kunne opfylde ambitioner for jernbanetrafikken om at udbygge fjerntogsbetjeningen, udvide nærbanen til at omfatte strækningen mellem Lindholm og Hjørring samt muliggøre godstogsbetjening i form af »freeways« (strækninger der kan indgå i EU’s prioriterede net af banestrækninger med fri adgang for godsoperatører).

Forudsætningen for at udvide nærbanedriften er, at der etableres et nyt signalsystem, som også er nødvendigt for at give plads til godstog i dagtimerne. Nærbanebetjening i Vendsyssel forudsætter udbygning med blandt andet flere krydsningsmuligheder på den enkeltsporede strækning. På længere sigt kan der blive behov for at etablere et dobbeltspor fra Aalborg til Frederikshavn.

Det enkelte kollektive solenergianlæg skal udformes under hensyntagen til det omkringliggende landskab. Placeringen af panellerne skal ske i rette rækker og med samme højde og hældning. Panellerne skal være antirefleksbehandlet. Der skal etableres beplantning omkring de samlede anlæg.

 

Ved ophør af produktion skal solenergianlægget fjernes.

 

 

Et kollektivt solenergianlæg er et teknisk anlæg bestående solpaneller på rækker. Desuden er der ofte en eller flere mindre teknikbygninger. Anlæggene har en stor udbredelse kan derfor virke dominerende i landskabet.

 

Derfor er det vigtig, at der i planlægning overvejes, hvordan anlægget kan indpasses i landskabet.

 

I forbindelse med en konkret planlægning for solenergianlægget skal der stilles krav om, at anlægget fjernes, når produktionen ophører.

Det enkelte anlæg skal udformes under hensyntagen til det omkringliggende landskab med hensyn til placering, farver, bygningsmaterialer og dimensioner på bebyggelse.

 

Et fælles biogasanlæg er et teknisk anlæg bestående af forskellige tanke, haller, oplagspladser, høje skorstene osv. På grund af anlæggets størrelse vil et anlæg i det åbne land ofte virke dominerende og medføre visuelle gener.

Derfor er det vigtigt, at det i planlægningen nøje overvejes, hvordan anlægget med hensyn til placering og arkitektur kan indpasning i netop det landskab, hvor det ønskes placeret.

Der er efter konkret planlægning udlagt specifikt udpegede vindmølleområder i følgende omfang:

  • Vindmølleområde ved Høgsted med mulighed for opstilling af max. 5 vindmøller med en højde på max. 150 m.
  • Vindmølleområde ved Gårestrup med mulighed for opstilling af max. 3 vindmøller med en højde på max. 150 m.

 

Der udlægges støjkonsekvenszone omkring hvert enkelt vindmølleområde svarende til det areal, der omfattes af 37 og 39 dB(A)-støjlinjerne i forhold til støjfølsom arealanvendelse jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Der kan ikke etableres ny støjfølsom arealanvendelse indenfor udpegningen.

 

Der udlægges støjberegningszone omkring vindmølleområdet svarende til det areal der omfattes af 22 dB(A)-støjlinjen. Før en ny mølle kan stilles op indenfor støjberegningszonen skal det jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller sikres at nabobeboelse ikke udsættes for samlet støj fra omkringliggende vindmøller herunder støj fra vindmøller i de planlagte vindmølleområder, der ligger over grænseværdierne. Udsættes nabobeboelse for støj over grænseværdierne kan den aktuelle mølle ikke stilles op med den pågældende placering; men kan måske flyttes til en anden placering, hvor der fortsat er overensstemmelse med planlovens landzonebestemmelser og større afstand til naboens beboelse.

 

Støjkonsekvenszonen og støjberegningszonen for det enkelte vindmølleområde fastlægges endeligt, når der meddeles byggetilladelse til det enkelte vindmølleområde.

 

Støjkonsekvenszonen er en forbudszone, der skal sikre, at der ikke etableres ny bolig eller ny støjfølsom arealanvendelse (f.eks. samlet boligbebyggelse, institution, camping- eller kolonihave-formål) indenfor det område, hvor grænseværdierne for støj kan overskrides.

 

Støjberegningszonen er en tilladelseszone, der skal sikre at nabobolig til ny mølle ikke udsættes for samlet støj fra omkringliggende vindmøller, der ligger over de gældende grænseværdier. Støjberegningszonen angiver det areal, hvor støjen fra møllerne i det enkelte vindmølleområde skal medregnes ved beregning af den samlede vindmøllestøj i forhold til nabobolig f.eks. beregning af støjen ved nabobolig ved opstilling af en husstandsmølle. Støjen fra andre møller har ingen betydning for ejeren af den aktuelle vindmølle, da ejeren af en vindmølle er undtaget for støjreglerne jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Det er ansøger af den nye mølle, der skal udarbejde en beregning af den samlede vindmøllestøj eventuelt i samarbejde med de omkringliggende vindmølleejere.

Biogasudbygningen skal ske inden for specifikt udpegede områder til etablering af fælles biogasanlæg.

Der er udpeget fire potentielle områder jf.kortet til placering af fælles biogasanlæg, hvor der efterfølgende skal foretages konkrete vurderinger af, om og hvordan biogasanlæggene kan indpasses i landskabet og i forhold til natur og naboer efterfulgt af en konkret planlægning. Områderne er beliggende ved Bindslev, Sindal, Vrå og Hjørring.

 

Udpegningen af potentielle områder betyder, at udpegningen af områder ikke er endelig, men det vil kun være de udpegede potentielle områder, som senere kan inddrages i en konkret planlægning i form af kommuneplantillæg, evt. VVM-redegørelse og lokalplan. Inden for områderne skal der tages hensyn til de øvrige arealinteresser. 

De fire områder er udpeget ud fra analyser af:

  • hvor der er afsætningsmuligheder i form af varmeværker eller naturgasnetværk,
  • hvor der er tilstrækkelig biomasse,
  • hvor der er en egnet infrastruktur, og
  • hvor beskyttelsesinteresser på forhånd vil udelukke et større fælles biogasanlæg, herunder hensyn til naboer.

Der er i analysen ikke fundet andre mulige områder til fælles biogasanlæg.

Etablering af kollektive solcelleanlæg skal ske inden for specifikt udpegede områder.


Der udpeges jf. kortet seks potentielle områder til placering af kollektive solcelleanlæg, hvor der efterfølgende skal foretages konkrete vurderinger af, hvordan anlæggene kan indpasses i landskabet og i forhold til natur og naboer efterfulgt af en konkret planlægning.

 

Der kan etableres kollektive solcelleanlæg udenfor de udpegede områder, hvis der er en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for placeringen.

 

Udpegningen af potentielle områder betyder, at udpegningen af områder ikke er endelig. Som udgangspunkt vil det kun være de udpegede potentielle områder, som senere kan inddrages i en konkret planlægning. Hvis der er en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse kan kollektive solcelleanlæg dog placeres udenfor de potentielle områder.

 

Eksempler på en funktionel begrundelse er et anlæg, hvor det er afgørende, at placeringen er tæt på forbrugeren eller nettet, som aftager energien eller hvor det af hensyn til driftsøkonomi og under hensyntagen til andre interesser giver mening at lave en mindre udvidelse af et potentielt område. Et eksempel på en planlægningsmæssig begrundelse kan være et overflødigt erhvervsareal i tilknytning til en by, og hvor solenergianlægget ikke vurderes at udgøre en barriere for byens udvikling.

 

Kollektive solfangeranlæg kan placeres udenfor de potentielle områder.

I vindmølleparker skal møllerne være ens af størrelse, udseende og materialevalg. Møller skal opstilles på en lige linje, dog ved parker med mere end 6 møller eventuelt i letopfattelige geometriske opstillingsmønstre.

Vindmøller skal opføres med rørtårne i en lysegrå farve, skal være refleksfri og forsynet med 3-bladede rotorer.

Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal ligge mellem 1:1,1 og 1:1,35, og vingernes omdrejningsretning skal være med uret (betragtet med vinden i ryggen). 

 

På baggrund af en konkret vurdering af de landskabelige forhold ved Gårestrup kan der opstilles vindmøller med et harmoniforhold mellem 1:1,1 – 1:1,45. Vurderingen skal fremgå af miljørapporten.

Møllerne må ikke forsynes med reklamer ud over firmanavn på møllehuset. Der må ikke etableres belysning af møller – bortset fra evt. afmærkning, der er nødvendig af hensyn til fly- og sejladssikkerhed.

 

For at en vindmøllepark kan opfattes som en helhed, er det væsentligt, at møllerne er ensartede. Vindmøller skal placeres, så de belaster det omgivende landskab mindst muligt. Normalt opnås dette gennem opstilling på rette linjer med samme indbyrdes afstand. Der kan dog være tilfælde, hvor landskabsformerne kan tale for et andet mønster f.eks. en svag bue, der følger landskabselement. Dette skal i givet fald påvises gennem visualisering.

Erfaringer viser, at rørtårne passer bedst i landskabet. Der skal for hvert enkelt projekt for vindmøller på 100–150 m foretages en vurdering af forholdet mellem navhøjde og rotordiameter, som normalt vil ligge mellem 1:1,1 og max 1:1,35.

Der må ikke foretages dispositioner, der hindrer opretholdelse af transmissionsledninger for vandforsyning.

 

Der er ingen redegørelse til retningslinjen.

De almene vandværker og de ikke-almene vandværker er placeret som vist på kortet.

Der udlægges areal til udvidelse af Rubjerg Vandværk.

Der udlægges ikke arealer til etablering af nye vandværker.

 

Det eksisterende rammeområde 915.8110.03 for Rubjerg Vandværk udvides.

Nye vejadgange og vejtilslutninger bør ikke etableres på trafikveje.

 

Af hensyn til trafiksikkerheden ønskes antallet af vejadgange til større trafikveje begrænset mest muligt. Eksisterende vejtilslutninger, som eventuelt ombygges, bør så vidt muligt benyttes. Hjørring Kommune vil normalt ikke godkende ansøgninger om nye adgange/tilslutninger til trafikveje fra enkelte ejendomme, hvis antallet af overkørsler derved forøges.

Vejnettet i Hjørring Kommune er inddelt i 5 klasser, jf. kortet:
Klasse 1: Overordnede trafikveje
Klasse 2: Trafikveje
Klasse 3: Overordnede lokalveje
Klasse 4: Lokalveje
Klasse 5: Øvrige vejarealer

 

Vejene er klassificeret blandt andet ud fra deres betydning i det kommunale bymønster, deres trafikale funktion og trafikbelastningen.

Der udlægges vindmølleområde mellem Sønderskov og Ugilt med følgende retningslinjer om beliggenheden og udformningen af anlægget:

  • Møllerne skal have en minimums effekt på 3,0 MW pr. mølle.
  • Møllerne kan have en højde på maksimum 150,0 m målt fra terræn til vingespids i topposition.
  • Der skal opstilles minimum 4 og maksimum 6 møller.
  • Møllerne skal opstilles på en ret linje med samme indbyrdes afstand.
  • Adgang fra offentlig vej til vindmølleområdet sker fra Egebjergvej og landbrugsejendommen Egebjerg.
  • Områdets afgrænsning fremgår af rammeområde nr. 800.8111.08 "Vindmølleområde mellem Sønderskov og Ugilt".

Der udlægges støjkonsekvenszone omkring vindmølleområdet svarende til det areal, der omfattes af 37 og 39 dB(A)støjlinjerne i forhold til støjfølsom arealanvendelse jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller.

 

Der udlægges støjberegningszone omkring vindmølleområdet svarende til det areal der omfattes af 22 dB(A)støjlinjen. Før en ny mølle kan stilles op indenfor støjberegningszonen skal det jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller sikres at nabobeboelse ikke udsættes for samlet støj fra omkringliggende vindmøller herunder møllerne mellem Sønderskov og Ugilt, der ligger over grænseværdierne. Udsættes nabobeboelse for støj over grænseværdierne kan den aktuelle mølle ikke stilles op med den pågældende placering; men kan måske flyttes til en anden placering, hvor der fortsat er overensstemmelse med planlovens landzonebestemmelser og større afstand til naboens beboelse. Støjberegningszonen fastlægges endeligt, når der meddeles byggetilladelse til vindmøllerne mellem Sønderskov og Ugilt.

 

 

Støjkonsekvenszonen er en forbudszone, der skal sikre, at der ikke etableres ny bolig eller ny støjfølsom arealanvendelse (f.eks. samlet boligbebyggelse, institution, camping eller kolonihaveformål) indenfor det område, hvor grænseværdierne for støj kan overskrides.

Støjberegningszonen er en tilladelseszone, der skal sikre at nabobeboelse til ny mølle ikke udsættes for samlet støj fra omkringliggende vindmøller, der ligger over grænseværdierne. I beregningen skal indgå alle møller, hvis støj ligger max. 15 dB(A) under grænseværdierne, herunder også eventuel husstandsmølle. Støjberegningszonen angiver det areal, hvor støjen fra møllerne mellem Sønderskov og Ugilt skal medregnes ved opstilling af andre møller. Beregningen har ikke betydning for ejeren af den aktuelle vindmølle, da ejer er undtaget for støjreglerne jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Det er ansøger af den nye mølle, der skal udarbejde beregningen eventuelt i samarbejde med de omkringliggende vindmølleejere.

Kommuneplanen reserverer ikke særlige arealer til forurenende virksomhed med særlige beliggenhedskrav.

 

Der findes ikke områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav i Hjørring Kommune. Der er på nuværende tidspunkt ikke behov for udlæg af yderligere områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Efterfølgende udlæg af områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav kræver udarbejdelse af kommuneplantillæg.

Der kan etableres en landudvidelse med havbundssedimentdepot/spulefelt og tungt erhvervsområde som beskrevet i VVM-redegørelsen vedlagt kommuneplantillæg nr. 22, og som det fremgår af figur 3.

Der må ikke planlægges for følsom anvendelse i nærheden af erhvervsområdet, der kan påvirke mulighederne for at etablere tunge erhverv. Erhvervsområdet skal forbeholdes til havneformål.

Figur 3
Figur 3

 

Retningslinjen skal sikre at følsom anvendelse ikke kan etableres i nærheden af tungt erhverv og havnesedimentdepot på Hirtshals Havn.

Hvis virksomheder med særlige beliggenhedskrav ønskes placeret på Hirtshals Havn skal der igennem planlægning sikres en sådan afstand til boliger og anden miljøfølsom arealanvendelse, at der ikke opstår støj, lugt og andre forureningsgener, og sådan at der sikres tilfredsstillende sikkerhedsmæssige forhold.

Ved planlægning for etablering af biogasanlæg skal der laves visualiseringer i forbindelse med fastlæggelse af den endelige placering. Visualiseringerne skal indeholde vurderinger i forhold til den visuelle påvirkning af landskabet både tæt på og langt fra biogasanlægget. For området ved Sindal skal der foretages visualisering fra Gl. Sindal Kirke mod et biogasanlæg. For området ved Bindslev skal der foretages visualisering fra Bindslev Kirke mod et biogasanlæg, og der skal foretages visualisering, som gør det muligt at vurdere et biogasanlægs betydning for oplevelsen af Bindslev Kirke i landskabet.

Visualiseringer skal udformes, så de giver et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets påvirkning i forhold til beboelse, naturområder, landskaber kulturmiljøer og infrastruktur (veje, højspændingsanlæg, bygningsanlæg).

 

Visualiseringer skal benyttes til at dokumentere, at biogasanlæggene kan indpasses uden at tilsidesætte landskabs- og naturinteresserne. Samtidig giver visualiseringer den enkelte borger et godt grundlag for vurdering af et anlægs visuelle effekt på boliger og omgivelser. Visualiseringer skal udformes, så de giver et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets påvirkning i forhold til arealinteresser (beboelse, naturområder, landskaber, kulturmiljøer m.v.) og infrastruktur (veje, højspændingsanlæg, bygningsanlæg).

Biogasanlæg af denne størrelse vil kunne påvirke landskabet i stor afstand, afhængig af blandt andet landskabets form og højdeforhold. I det forholdsvis flade nordjyske landskab vil et anlæg ofte kunne ses over store afstande. Det kræver derfor en nøje planlægning, der i det enkelte tilfælde skal søge at reducere fjernvirkningen såvel på landskabet som på nærområdet.

Ved planlægning for vindmølleparker skal der laves visualiseringer i forbindelse med fastlæggelse af antallet af vindmøller i parken og den konkrete placering af vindmøllerne. Visualiseringerne skal indeholde vurdering i forhold til nærzonen, mellemzonen og fjernzonen, jf. uddybende oplysninger om visuelle konsekvenser.
Hvis der er tale om store, åbne landskaber, hvor vindmølleparken kan opleves sammen med andre eksisterende eller planlagte vindmølleparker, skal dette fremgå af visualiseringen.

 

Visualiseringer skal benyttes til at dokumentere, at vindmøller kan indpasses uden at tilsidesætte landskabs- og naturinteresserne. Samtidig giver visualiseringer den enkelte borger et godt grundlag for vurdering af en kommende vindmølleparks visuelle effekt på boliger og omgivelser, jf. uddybende oplysninger om visuelle konsekvenser. Visualiseringer skal udformes, så de giver et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets påvirkning i forhold til arealinteresser (beboelse, naturområder, landskaber, kulturmiljøer m.v.), infrastruktur (veje, højspændingsanlæg, bygningsanlæg), andre vindmøller og vindmølleparker m.v.

Store vindmøller vil påvirke landskabet i stor afstand, afhængig af blandt andet landskabets form og højdeforhold. De store vindmøller vil være højere end landskabselementerne, og selv i forbindelse med tekniske anlæg og industrianlæg vil de fremtræde markante i landskabet. Vindmøllerne vil i det forholdsvis flade nordjyske landskab ofte kunne ses over store afstande. Det kræver derfor en nøje planlægning, der i det enkelte tilfælde skal søge at reducere fjernvirkningen såvel på landskabet som på nærområdet.

I de værdifulde geologiske interesseområder, som er udpeget på kortet, skal tekniske anlæg og større ændringer i landskabet indpasses, så det ikke tilslører eller ødelægger de landskabelige træk eller den geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen.

 

I Hjørring Kommune er hele området nord for en linje, der går fra Hirtshals gennem Uggerby, nord for Bindslev, Mosbjerg og Tolne udpeget som et værdifuldt geologisk område. Området er udpeget, fordi verdens største odde-dannelse, Skagen Odde, starter her. Hele området illustrerer denne odde-dannelse, og det er vigtigt at bevare landskabsformerne med det åbne præg, som bevirker, at udviklingsforløbet kan ses.

Dele af Skagen Odde er udpeget som særligt værdifuldt geologisk område.

I værdifulde landbrugsområder, som er udpeget på kortet, skal hensynet til jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de øvrige åben land interesser og byudviklingsinteresser mv.

I værdifulde landbrugsområder kan der ske en ændret arealanvendelse til bl.a. råstofindvinding, naturgenopretningsprojekter og til fremme af friluftslivets udfoldelsesmuligheder, under den forudsætning, at ændringen ikke fjerner grundlaget for opretholdelse af særligt værdifulde landskaber og særlige kulturtræk.

 

I værdifulde landbrugsområder skal andre interesser tilgodeses, men hovedhensynet er jordens dyrkningsmuligheder, landbrugets investeringer i produktionsapparat og mulighederne for en rationel landbrugsdrift. Retningslinjen præciserer, at byudvikling og lignende skal tage hensyn til blandt andet jordbrugsinteresserne i det åbne land.

For landbruget gælder især, at arealforbruget af landbrugsjord ved byudvikling skal søges begrænset, samt at der skal tages hensyn til landbrugets fortsatte driftsmuligheder og struktur.

I konkrete tilfælde skal der ske en afvejning af benyttelses- og beskyttelsesinteresserne. Interesserne skal så vidt muligt afbøjes mod hinanden ud fra princippet om flersidig arealanvendelse. Flersidig arealanvendelse betyder, at der inden for områderne kan finde andre aktiviteter sted uden at den væsentlige interesse udpeget i kommuneplanen nedprioriteres. Det gælder således byudvikling, veje, tekniske anlæg, naturgenopretning, recipient og råstofindvinding osv.

Hvor interesserne ikke kan forenes, må der ske en prioritering ud fra en samlet afvejning med hovedvægten på langsigtede og bæredygtige jordbrugsinteresser.

De værdifulde naturområder, som er udpeget på kortet, skal så vidt muligt friholdes for byudvikling, eller byudviklingen skal tilpasses naturen. Hvis der tillades råstofindvinding, skal indvindingsområderne retableres som natur efter endt brug. Tekniske anlæg, der forringer naturværdierne, skal undgås eller tilpasses så forringelsen minimeres.

I de værdifulde naturområder skal naturinteresserne varetages i balance med de øvrige interesser i det åbne land. Kommunen skal arbejde for at forbedre naturtilstanden og udviklingen af ny natur og skabe sammenhæng mellem de enkelte eksisterende naturområder.

 

Naturinteresserne knytter sig til flere forskellige naturtyper, der ofte ligger som fragmenter i landbrugsområderne. De værdifulde naturområder kan dog også være kulturlandskaber og bynær natur. Interesserne varetages så vidt muligt ud fra princippet om flersidig anvendelse.

De værdifulde naturområder rummer i dag en tæt mosaik af naturtyper og småbiotoper af varierende karakter. En indsats for at sikre denne mosaik er påkrævet set i forhold til udviklingen inden for jordbruget.

Udpegningen af de værdifulde naturområder bidrager også til bevaring af kulturhistoriske træk, der viser menneskenes påvirkning af naturen gennem tiden.

De værdifulde naturområder rummer mulighed for en øget anvendelse til friluftsliv og rekreative aktiviteter. Dele af de værdifulde naturområder er udpeget på grund af deres indhold og beliggenhed i forhold til bysamfund og sommerhusområder. Det er hensigten at arbejde for at forbedre borgernes rekreative muligheder således at eventuelle anlæg udformes og gennemføres, så de tager størst muligt hensyn både til natur og landbrug.

De værdifulde naturområder danner et naturnetværk sammen med områderne med særlige værdifuld natur og områderne med økologiske forbindelser.

I de økologiske forbindelser, jf. kort, må der ikke ske byudvikling eller anlæg af veje og andre tekniske anlæg, der kan danne barrierer for spredningen af dyr og planter. Ved etableringen af nye anlæg med barrierevirkning, skal virkningen reduceres mest muligt ved hjælp af faunapassager eller projekttilpasninger.

Det skal sikres, at arealanvendelsen og tilstanden forbedrer levesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter i de økologiske forbindelser, og at tilstanden dermed lever op til kvalitetsmålene for de økologiske forbindelser (se kvalitetsmålene i redegørelsen).

I kvalitetsmålene kan man for hver enkelt forbindelse læse hvilken naturtype eller art, der skal tages hensyn til, og man kan læse, om der er tale om en potentiel økologisk forbindelse, hvor der mangler spredningsmuligheder.

 

De økologiske forbindelser skal sikre, at der er sammenhæng mellem eksisterende naturområder, og at der er muligheder for vandring og spredning af arter af vilde dyr og planter, og de er en del af det samlede naturnetværk i kommunen. De økologiske forbindelser fungerer således som bindeled mellem Natura 2000 områder, fredede områder og større arealer med beskyttet natur, og derfor er der er udpeget store overordnede forbindelser mellem disse områder.

De økologiske forbindelser kan bestå af mindre beskyttede naturområder, beskyttede diger eller fortidsminder, men det er lige så tit ubeskyttede arealer såsom grøftekanter, læhegn, småskove, gamle træer og brakmarker der udgør spredningsmulighederne. Hvis der ikke er natur eller optimale spredningsmuligheder, er der tale om en potentiel økologisk forbindelse. Her skal kommunen arbejde for at lave ny natur og spredningsmuligheder efter kvalitetsmålene for den pågældende økologiske forbindelse.

Barrierer for planters og dyrs spredning kan være vidt forskellige. Planters spredning kan bremses af bebyggede eller dyrkede arealer, mens tekniske anlæg som veje og jernbaner kan udgøre barrierer for mange dyr.

Hvor nye tekniske anlæg nødvendigvis må krydse en økologisk forbindelse skal barrierevirkningen være mindst mulig, f.eks. ved etablering af effektive faunapassager. I visse tilfælde kan der også være behov for hegning af vejanlæg, så dyrene ledes til de egnede passagemuligheder. Faunapassagerne skal tillade de vilde dyr at passere vejen i størst muligt omfang, både for at undgå at de i stedet går over vejen og bliver dræbt, men også for at sikre at vejen ikke kommer til at opdele de vilde bestande kunstigt. Små isolerede bestande bukker nemlig alt for let under.

For at de økologiske forbindelser har den tilsigtede effekt er der udarbejdet kvalitetsmål for hver enkelt forbindelse. De økologiske forbindelser og de tilhørende kvalitetsmål kan ses nedenfor:

Kvalitetsmålene kan være baseret på en bestemt naturtype, der skal sammenbinde isolerede naturområder, men det kan også være baseret på at skabe forbindelse til levesteder for bestemte arter, som f.eks. padder, sommerfugle eller sjældne planter.

I forvaltningen af de økologiske forbindelser er det vigtigt at vurdere, om en påtænkt ændring i arealanvendelsen eller tilstanden er forenelig med de naturtyper og arter, forbindelsen skal sikre. En ændring i form af f.eks. tilplantning kan være gavnlig for en skovforbindelse, men er uønsket i forbindelse med lysåbne naturarealer som enge, heder og overdrev.

De udpegede økologiske forbindelser kan opdeles i overordnede typer alt efter hvilken naturtype der ønskes sammenkædet. Der kan ofte være flere forskellige typer i et område f.eks. en mosaik af skove og overdrev eller rimme-doppesystemerne, der består af både heder, overdrev og moser.

Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser

Våde økologiske forbindelser:
• Ønskede naturtyper: Vandløb, bredzoner, enge, moser, sumpe, søer.
• Arter: vandflagermus, Trane, Sangsvane, Pibesvane, Hjejle, Rørhøg, Tinksmed , Mosehornugle, Isfugl, Spidssnudet frø, Strandtudse, Løgfrø, Stor vandsalamander, Bæklampret , Havlampret, Hedepletvinge, Bred vandkalv Mygblomst
• Trusler: Vandløbsspærringer, vej- og jernbanedæmninger, opdyrkning, gødskning, næringsstoffer, sprøjtning, invasive arter (især bjørneklo), tilgroning, dræning, vandløbsvedligeholdelse, energiafgrøder
• Strategi: Faunapassager, genslyngninger, vådområder, nye vandhuller, bræmmer, græsning, høslet, rydning af træer og buske, højere vandstand, retablering af højmose, søgenopretning.

Tørre økologiske forbindelser:
• Ønskede naturtyper: Heder, overdrev, klitter, blottet sand, stendiger
• Arter: Rød glente, Hedelærke, Rødrygget tornskade, Markfirben, Hedepletvinge,
• Trusler: Tilgroning, næringsstoffer, fragmentering
• Strategi: Afgræsning, konvertering af dyrket jord til overdrev eller evt. naturnære sommerhusområder,, blottelse af sand, udlægning af stendynger, rydning af især rynket rose og nåletræer, sanddæmpningsstop, ingen tilplantning i sommerhusområder, lysninger og lysåbne spredningskorridorer i klitplantager, brug næringsfattig jord eller sand omkring nye anlæg.

Skov økologiske forbindelser:
• Ønskede naturtyper: Løvskove, skovbryn, skræntskove og krat.
• Arter: Hvepsevåge, Rød glente, Sortspætte, Natravn, Hedelærke, Dværgflagermus, Brunflagermus.
• Trusler: Fældning, dræning, ikke hjemmehørende arter, forstyrrelser
• Strategi: Lad døde træer blive stående/liggende, lysninger med høslet eller afgræsning, glidende overgange mellem skov og åbent land, plant hjemmehørende træer og buske, fæld kun om efteråret (rugende fugle, flagermus).