Forside Fakta om Hjørring Kommune Status & Nyheder Hvad er en kommuneplan? Hvad gælder for mig? Kommuneplanproces Redegørelse Planens rækkefølge Planens forhold til Den Regionale Udviklingsplan Planens forhold til Den Regionale Råstofplan Brugerportaler Søgefunktion til sitet Kontaktinformation Print (PDFgenerator) Download Retsvirkninger Klagevejledning  

 

Fastlæggelse af rækkefølge for byudvikling sker efter hovedprincippet "indefra og ud" med det formål at sikre sammenhængende byudvikling. Rækkefølgebestemmelserne fastlægges på baggrund af Planlovens § 11 e.

 

Rækkefølgeangivelserne fortæller om, hvad Hjørring Kommune har lagt til grund for planens indhold. Med ordet ”rækkefølge” angives alene, i hvilken rækkefølge udbygningen skal ske, dvs. hvad der kommer før hvad. Bestemmelsen indebærer ikke krav om en egentlig tidsfølgeplan, dvs. med tidspunkter for gennemførelse af udbygningen. Byrådet kan med rækkefølgebestemmelser til en vis grad styre, at udbygningen af nye områder, omdannelsen af ældre byområder og prioriteringen mellem nye og ældre områder finder sted i en takt, der sikrer en hensigtsmæssig byudvikling og tager hensyn til kommunens og investorernes økonomiske muligheder.

 

 

Der skal i forbindelse med realiseringen af Kommuneplan 2013 arbejdes ud fra det hovedprincip, at byudvikling gennemføres som sammenhængende byudvikling "inde-fra og ud". Det betyder, at der i lokalplanlægningen for nye byudviklingsområder skal arbejdes med etapevis udbygning, hvor hver etape skal hænge sammen med eksisterende byområder. Rækkefølgebestemmelsen gælder for alle byudviklingsområder, men der gøres særskilt opmærksom på nedenstående, hvor bestemmelsen i særlig grad har betydning for realiseringen af Kommuneplan 2013:

 

 Arealer, der kan anvendes til erhvervsformål, skal udbygges som etapevis, sammenhængende byudvikling, hvilket indebærer, at der ikke kan planlægges for og bebygges uden naturlig sammenhæng med eksisterende byområder. Der kan ikke planlægges for byggeri med motorvejsnær placering og ind mod den eksisterende by, da det vil stride mod princippet om sammenhængende byudvikling "inde-fra og ud".

Se Strategi for byudvikling i Hjørring

 

Der er truffet beslutning om følgende temaplaner,

  • at igangsætte arbejdet med en naturpolitik for kommunen, og
  • at planlægge for yderligere udpegning af områder til store husdyrbrug.

Beslutninger om gennemførelse af temaplaner og analyser i planperioden kan have indflydelse på rækkefølgebestemmelserne, idet politisk besluttede temaplaner og analyser kan indeholde selvstændige rækkefølgebestemmelser.

 

1

Gennemførelse af detailhandelsanalyse og opfølgende temaplanlægning

 

Detailhandelsanalysen er gennemført, og anbefalingerne fra analysen er indarbejdet – dels i Kommuneplan 2013 og dels i Bymidteplan for Hjørring 2012.

 

2

Sammenhængende planlægning for Frederikshavnsvej, Hjørring

 

I det igangværende arbejde er der fokus på at give området et mere grønt præg og en ændret vejudformning.

 

3

Temaarbejde med fokus på klima og energi

 

Der er udarbejdet en klimastrategi med tilhørende handlingsplan for kommunen – og gennem Globale Spor sker der en koordinering af kommunens forskellige tiltag.

 

4

Temaarbejde med fokus på vandmiljø og lavbundsarealer

 

Hjørring Kommune har i begyndelsen af januar 2014 igangsat udarbejdelse af et kommuneplantillæg, der udpeger lavbundsarealer samt fastsætter mål, strategier og retningslinjer for de udpegede lavbundsarealer. Udpegningen er med til at skabe grundlaget for de kommunale handleplaner for at forbedre vandmiljøet i forlængelse af de statslige vandplaner.

 

5

Temaarbejde med fokus på Det åbne Land

 

Der er arbejdet på disse 3 forskellige fronter:

 

  • Gennem et kommuneplantillæg er der udpeget 4 større områder i kommunen, hvor der kan placeres biogasanlæg.

 

  • Der er udarbejdet en arkitekturguide for det åbne land, hvor eksterne organisationer og foreninger blev inddraget undervejs. Arkitekturguiden skal fungere som et dialogværktøj mellem bygherre i det åbne land og kommunen.

 

  • Landbruget i landskabet er et samarbejdsprojekt med Videncenter for Landbrug og LandboNord. Fokus er at udvikle og afprøve nye redskaber til planlægning i det åbne land – og dermed udfordre nuværende lovgrundlag og planlægnings-praksis.

6

Temaarbejde med fokus på områdebyerne

 

Der er arbejdet med følgende initiativer i de enkelte byer:

 

  • Erhvervssats Hirtshals – hvor der er fokus på et styrket erhvervs- og turismesamarbejde med Norge, fokus på udvikling af fiske- og servicevirksomhederne på havnen, fokus på reparation af borerigge og fokus på viden og uddannelse indenfor fiskeindustrien.

 

  • Staten har bevilget penge til byfornyelsesprogrammet i Sindal.

 

  • Der er meddelt afslag på byfornyelse i Løkken, men der arbejdes videre med Løkken Moleleje. Projektet har fokus på strøget fra Torvet ned ad Sdr. Strandvej til molen med fokus på fiskerihavnen og de tilknyttede funktioner. Projektet er støttet af Real Dania. 

 

  • Områdefornyelse i Vrå igangsættes i 2013. Fire organisationer fra Vrå har indsendt et fyldigt svar til Udviklingsplan 2011 – og der tages bl.a. udgangspunkt i de fire organisationers oplæg.

 

  • Områdefornyelse i Tårs forventes igangsat i 2014.

7

Helhedsplan for Bymidte-trekanten i Hirtshals

 

Frem for en samlet helhedsplan er der arbejdet med følgende initiativer:

 

  • der er gennemført renovering af gågaden i Nørregade og sidegaderne

 

  • der er arbejdet med Den Grønne Plads og især opholdsarealerne ved foden af Trappen

 

  • der er gennemført en lokalplanlægning for Banegårdsplads.

 

Der mangler at blive arbejdet med Havnegade, og der mangler at blive arbejdet med indretning af Rådhusgrønningen (Cirkuspladsen).

 

8

Registrering og udpegningsgrundlag vedr. kulturarv og bevaringsværdige bygninger

 

Registreringen for de 4 gamle kommuner var meget forskellig – især er der mange udpegninger i Sindal. Derfor er der i sommeren 2012 gennemført en nyregistrering og vurdering af de udpegede bevaringsværdige bygninger i gl. Sindal kommune. Resultatet er en revideret udpegning, som er indarbejdet i Kommuneplan 2013.  Arbejdet er sket i samarbejde med Vendsyssel Historiske Museum.

 

9

Vindmølleplanlægning

 

Den konkrete planlægning for 2 af de udpegede områder er igangsat – herunder udarbejdelse af VVM. I Kommuneplan 2013 udpeges 10 nye potentielle områder til vindmølleparker.

 

10

Principper for tilgængelighed

 

Begrebet dækker både over fysisk tilgængelighed og i relation til nærdemokrati. Flere initiativer er igangsat – men de udmøntes ikke konkret i kommuneplanen.

 

  • Kommunen samarbejder med tilgængelighedsudvalget, som er nedsat under Handicaprådet.

 

  • Der er oprettet et høringsmodul ”I høring nu” på kommunens hjemmeside, som skal give borgerne nemmere adgang til de aktuelle høringer.

 

  • Kommunen har deltaget i et KL-samarbejde om nærdemokrati.

 

  • Og i det hele taget er der stor fokus generelt på vores kommunikation med borgerne
 
 

Tilbage til forsiden